Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 296
Offentligt
1592999_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 16. december 2015
kl. 11.05
vær. 2-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard
(V), Nikolaj Villumsen (EL), Christian Poll (ALT) og Rasmus Helveg
Petersen (RV)
statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 5 (revideret udkast til konklusioner)
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 3 (brev vedr. Storbritannien)
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 203 (kopi af pressemeddelelse af 7/12-15)
EUU alm. del (15)
bilag 204 (pressemeddelelse fra det britiske underhus og
følgebrev fra Bill Cash)
Statsministeren:
Tak for forståelsen for, at tiden er knap. Jeg har et møde med partile-
derne lige efter frokost for at følge op på den danske folkeafstemning. Der er møde i Det
Europæiske Råd i morgen og i overmorgen, og der er flere tunge emner på dagsordenen.
Det er alt sammen velkendte temaer
også i kredsen her. Der er fortsat drøftelser om
migration med særlig fokus på styrkelse
af EU’s ydre grænser, og vi
vil drøfte mulighederne
for at styrke den fælles indsats mod terror. Vi har den første substantielle drøftelse på stats-
og regeringschefsniveau om Storbritanniens genforhandling af sit forhold til EU, og endelig
vil vi drøfte videreudviklingen af Den Økonomiske og Monetære Union.
Migration
Statsministeren:
Vi skal gøre status over gennemførelsen af de beslutninger, som vi hidtil
har truffet. Der er behov for at sikre fremdrift i etableringen af registreringscentre, den styr-
kede indsats for tilbagesendelse og resultatet af topmødet med Tyrkiet. Herudover forven-
ter jeg, at spørgsmålet om styrkelse af kontrollen af de ydre grænse vil stå helt centralt i
drøftelserne. Kommissionen fremlagde i går en ambitiøs pakke, og der er lagt op til, at vi
på topmødet skal have en første diskussion af den. Det er dog vigtigt at sige, at der ikke
skal tages beslutninger, da medlemslandene ikke har haft tid til at analysere forslagene
grundigt.
401
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Det mest vidtrækkende forslag omhandler etableringen af en europæisk grænse- og kyst-
vagt. Det skal bestå af et nyt og styrket Frontex ved navn Det Europæiske Grænse- og
Kystvagtagentur, som skal trække på medlemsstaternes grænsemyndigheder.
Forslaget indebærer, at agenturet og Kommissionen får bedre muligheder for at sikre en
effektiv kontrol af de fælles ydre grænser. Der lægges f.eks. op til, at der lettere skal kunne
udsendes grænseindsatshold med meget kort varsel til de grænser, hvor kontrollen ikke er
effektiv nok. Der lægges ikke op til en fælleseuropæisk grænsevagt som sådan, men til, at
man skal kunne trække på EU-landenes grænse- og kystvagter, når der opstår et behov
ved en given ydre Schengengrænse.
Det har der længe været behov for i Grækenland. Muligheden har bare ikke været der, bl.a.
fordi Frontex ikke har haft den fornødne kapacitet, og fordi Grækenland ikke har ønsket
det. Regeringen og mange andre har længe efterlyst meget mere kontrol af de ydre græn-
ser, for hvis kontrollen af den ydre grænse ikke styrkes, vil det ikke være muligt at bremse
strømmen af migranter og asylansøgere og registrere dem, der ankommer. Jeg har selv
på flere topmøder efterlyst en større indsats, og derfor glæder det mig selvfølgelig, at Kom-
missionen nu har spillet ud.
Vi er ved at analysere forslagene nærmere, herunder eventuelle statsretlige konsekvenser.
For Danmark og for mange andre medlemslande er det selvfølgelig vigtigt, at systemet
designes på en måde, så grænsepolitiet fra andre lande kun kan operere i et medlemsland
med de nationale myndigheders accept. Et andet væsentligt forslag i Kommissionens
pakke indebærer, at der ved de ydre grænser indføres systematisk kontrol af alle personer
med ret til fri bevægelighed og systematisk udrejsekontrol af alle tredjelandsstatsborgere.
Vi støtter det forslag. Det skal bl.a. bidrage til at bekæmpe udenlandske krigere.
Nikolaj Villumsen
henviste til rapporten fra Amnesty International om tilstanden i Tyrkiet.
EU havde planer om at lave en aftale med Tyrkiet om at støtte landet i dets håndteringen
af flygtninge med 22 mia. kr.
altså støtte et land, der tæsker og tilbagesender flygtninge
fra bl.a. Syrien. Det var alarmerende og desværre ikke første gang, at man diskuterede
den manglende respekt for menneskerettighederne i Tyrkiet. Anså statsministeren det for
realistisk, at flygtninge i Tyrkiet
bl.a. de 2,2 millioner fra Syrien
ønskede at blive i landet,
når der er fare for at få tæsk og blive tilbagesendt? Eller var det på sin plads at lytte til
Amnesty Internationals anbefalinger om at pause aftalen med Tyrkiet? Hvad var konse-
kvenserne af Tyrkiets behandling af flygtninge?
Statsministeren
kendte ikke til den nævnte rapport, men understregede, at ambitionen
bag en aftale med Tyrkiet handlede om tage presset af Europa ved at understrege, at Tyr-
kiet skulle løfte sine opgaver, det vil sige hæve levevilkårsstandarden for flygtninge i Tyr-
kiet, så de ikke bevægede sig mod Europa. Aftalen var dog endnu ikke implementeret, og
man havde endnu ikke aftalt, hvordan finansieringen skulle finde sted. Det var blevet aftalt
at foretage en løbende evaluering, men der var altså ikke nogen penge at tilbageholde p.t.
402
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
En aftale med Tyrkiet betød et fast halvårligt Tyrkiet-EU-topmøde, der kunne skabe ram-
men for en kritisk dialog inklusive den debat om menneskerettigheder, som Nikolaj Villum-
sen pegede på.
Nikolaj Villumsen
sagde, at det da var en ædel ambition, at flygtninge skulle behandles
godt i Tyrkiet, men den hang bare ikke sammen med virkeligheden. Kun 200.000 flygtninge
fra Syrien befandt sig i lejre; de resterende var overladt til sig selv, og store dele af landet
befandt sig i undtagelsestilstand. Amnesty-rapporten bekræftede, at situationen stadig var
dårlig. Var statsministeren ikke enig i, at det var vigtigt at sige det på topmødet? Man havde
jo krævet, at der skulle ske forbedringer, før Tyrkiet kunne modtage de 22 mia. kr.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, at det var fornuftigt med en systematisk udrejsekontrol,
for det er lige så vigtigt at vide, hvem der kommer ind i et land, som hvem der rejser ud.
Statsministeren udtrykte ønske om, at en kontrol bremsede strømmen af asylsøgere, men
skulle det ske i Frontex-regi? Hvis styrkelsen af Frontex bare medførte, at de mennesker,
der i forvejen, kom ind i EU, bare kom det i mere organiseret form, var man lige vidt. Var
der vitterlig tale om bremsning, eller var det, for at det hele bare skulle se pænere ud?
Statsministeren
sagde, at det nok skulle have sin rigtighed, at situationen i Tyrkiet var
skidt, men så måtte man påvirke den til det bedre. Nikolaj Villumsen og ham så nok bare
forskelligt på, hvordan man skulle gå ind i det. Det var indgået en aftale om, at EU ad flere
omgange ville tilføre ressourcer, der gør det muligt for Tyrkiet at styrke grænsekontrollen
og skabe rimelige levevilkår for de 2,2 millioner syrere. Det var den kloge gulerodsmetode
efter hans mening. Der var p.t. ikke udsigt til, at problemerne ville forsvinde, så man måtte
prøve at skabe nogle positive resultater i et løbende samarbejde med Tyrkiet. Det ville ikke
være
i EU’s interesse at trække aftalen af bordet.
Statsministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at Danmark på grund af forbeholdet
var på kanten af samarbejdet og på det formelle plan bare måtte forholde sig til de beslut-
ninger, som de andre lande traf. Man kunne ikke sige, at det var et spørgsmål om at bremse
eller om at få det til at se pænere ud. Det handlede om at have et ordentligt grænseagentur
og registreringscentre, der ved den ydre grænse kunne sikre, at mennesker, der ikke har
krav på asyl i Europa, bliver sendt tilbage til hjemlandene. Ikke alle, der bevægede sig ind
i Europa, opfyldte betingelserne for at få asylstatus. Der kom masser af mennesker, som
på det personlige plan kunne have helt forståelige grund til at søge mod Europa, men der
var kun plads til dem med et reelt beskyttelsesbehov. Lige nu håndterede man ikke situa-
tionen ordentligt, og det gav derfor mening at opbygge et kyst- og grænseagentur med flere
ressourcer. Danmark leverede sit bidrag, og man arbejdede på også at få andre lande til
at levere.
403
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Nikolaj Villumsen
påpegede, at Enhedslisten allerede før aftalen med Tyrkiet, der blev
indgået på det seneste topmøde, havde adviseret statsministeren om, at flygtningene i
Tyrkiet ikke fik en god behandling. Amnestyrapporten viste, at det ikke var blevet bedre.
Det undrede ham, at statsministeren ikke ville rejse problemet på det kommende topmøde.
Hvis man skulle sikre en bedre situation i nærområderne, måtte man kræve, at Tyrkiet
levede op til aftaler om at behandle flygtninge ordentligt. Ellers ville flygtningestrømmen
mod Europa fortsætte.
Statsministeren
spekulerede på praktikken i det. Hvad ville man få ud af at sige til Tyrkiet,
at de kunne glemme aftalen og åbne dørene for 2,2 millioner mennesker? Aftalen med
Tyrkiet indeholdt mange elementer, og den skulle måles på, om antallet af flygtninge til
Europa via Tyrkiet aftog. Hvis Tyrkiet behandlede flygtninge dårligt, ville strømmen jo ikke
aftage
også så ville aftalen ikke være en succes. Aftalen var som sagt ikke implementeret
endnu, og dialogen om at åbne forhandlingskapitler, accelerere dialogen om visum etc. var
heller ikke startet. Det var svært at sætte noget på pause, der slet ikke var igangsat. Europa
havde en interesse i, at et naboland til Europa, der genererede en betydelig del af flygtninge
og illegale migranter, blev engageret i at yde et bidrag. Bidraget var i forvejen stort, idet
Tyrkiet gav husrum til 2,2 millioner mennesker, men det måtte være et bedre bidrag for at
begrænse presset på Europa. Man kunne måle aftalens succes på, om der kom færre
flygtninge til Europa via Tyrkiet. Aftalen skabte også rum for at få topmøder med Tyrkiet,
hvor diverse spørgsmål kunne tages op. Der var jo ingen tyrkisk repræsentant at tage pro-
blemet op med på DER-møderne.
Nikolaj Villumsen
sagde, at det var oplagt at bruge topmødet til at fremhæve, at Tyrkiet
skulle behandle flygtningene ordentligt. Der havde været god grund til at rejse det på tidli-
gere topmøder, men det havde statsministeren afvist. Man havde nu besluttet at give 22
mia. kr. til Tyrkiet, og det ville da være på sin plads at sige, at en dårlig behandling af
flygtningene ikke var en del af aftalen. Hvis man kun påpegede problemerne, når man
mødtes EU-kolleger imellem, kunne den tyrkiske regering ikke vide, at der var problemer.
På den måde accepterede man situationen i landet, og det ville ikke være til gavn for flygt-
ningene eller for EU.
Statsministeren
påpegede, at aftalen var at hjælpe Tyrkiet, så landet havde overskud til
at håndtere opgaven med at huse flygtninge i et antal, der overgik det, man så noget andet
sted i Europa. Man havde præsenteret Tyrkiet for en gulerod, der gik ud på, at EU over tid
var parat til at overføre betydelige ressourcer, hvis landet kunne levere ud fra en række
kriterier; et af
dem var, at flygtningestrømmen ind over EU’s ydre grænse
skulle aftage.
Strømmen ville kun aftage, hvis Tyrkiet tog opgaven alvorligt og skabte nogle anstændige
rammer, der fik flygtningene til ikke at flygte videre.
404
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
1592999_0005.png
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Nikolaj Villumsen
vidste ikke, om Tyrkiet havde en teori om, at man kunne stoppe tilstrøm-
ningen ved at tæske flygtningene og sende dem tilbage ind over den syriske grænse. Det
ville ikke være helt forskelligt fra den måde, som de tyrkiske myndigheder generelt hånd-
terede menneskerettigheder på. Hvilken sikkerhed havde statsministeren for, at det ikke
var Tyrkiets måde at leve op til aftalen på?
Statsministeren
svarede, at Tyrkiet som alle mulige andre lande var forpligtet til at respek-
tere menneskerettighederne. Med aftalen med Tyrkiet havde man intensiveret mødefre-
kvensen med Tyrkiet og dermed dialogen om demokratisering og menneskerettigheder.
Han gentog, at aftalen endnu ikke var implementeret. Man havde skabt en ramme, stillet
nogle ressourcer til rådighed og sagt, at en fremadrettet overførsel afhang af fremskridt.
Terrorbekæmpelse
Statsministeren:
På det område er det sket et vigtigt fremskridt, idet der efter lange og
vanskelige drøftelser med Europa-Parlamentet er opnået politisk enighed om forslaget ved-
rørende passagerlister (PNR-direktivet). Det er positivt, at det er faldet på plads, men Dan-
mark kan på grund af det danske retsforbehold ikke deltage. Det rokker ikke ved, at det er
positivt for terrorbekæmpelsen i Europa, at der er opnået politisk enighed.
Forslaget forventes formelt vedtaget i januar, hvorefter medlemslandene har 2 år til at gen-
nemføre det. Direktivet vil være et væsentligt led i kampen mod terror, idet det kan bidrage
til at afdække mistænkte terroristers rejsemønstre
ikke bare ud og ind af Europa, men
også i Europa. Derfor har vi fra dansk side hele vejen igennem arbejdet for vedtagelsen.
På området for terrorbekæmpelse forventer jeg desuden, at topmødet vil bidrage til yderli-
gere fremskridt i kontrollen med skydevåben og styrket informationsudveksling mellem
medlemslandene.
Morten Løkkegaard
bad statsministeren uddybe, hvad konsekvenserne af det danske nej
ved folkeafstemningen ville være i forhold til PNR-registeret.
Statsministeren
sagde, at folkeafstemningen havde som resultat, at Danmark ikke blev
omfattet af direktivet om PNR. Man arbejdede på at lave en tilsvarende dansk lov, men det
blev ikke det samme, for man havde afskrevet sig muligheden for at deltage i det samar-
bejde, hvor man kunne udveksle information EU-landene imellem. Danmark kunne lave sit
eget register over ind- og udflyvninger af Danmark, men man kunne altså ikke få adgang
til en guldgrube af informationer om interne europæiske flyvninger
f.eks. i en situation,
hvor en terrormistænkt har foretaget flyvninger mellem landene. Måske var man i stand til
at forhandle en særlig løsning, og ministeren skulle mødes med partilederne for at se på,
hvilke muligheder der fandtes for at blive koblet så meget som muligt på bekæmpelsen af
den grænseoverskridende kriminalitet. Svaret var altså, at Danmark ikke kunne deltage på
trods af, at Danmark havde understøttet PNR-registerets tilblivelse.
405
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
1592999_0006.png
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Storbritannien og EU
Statsministeren:
Et andet vigtigt emne på topmødet er spørgsmålet om Storbritanniens
tilhørsforhold til EU. Der bliver tale om den første substansdrøftelse af Camerons krav i Det
Europæiske Råd. Tanken er, at man med afsæt i den drøftelse forhåbentlig kan nå frem til
en konklusion på topmødet i februar.
Formanden for Det Europæiske Råd har i en skrivelse fra den 7. december skitseret status
efter de bilaterale konsultationer med medlemslandene om de britiske krav. De var inden
da udtrykt i en skrivelse fra Cameron med fire overskrifter. Det fremgår af skrivelsen fra
Donald Tusk, at der er sket gode fremskrift på flere punkter, men at der også udestår væ-
sentlige spørgsmål.
Regeringens udgangspunkt i diskussionen er meget klart. Danmark har en stærkt interesse
i at sikre, at Storbritannien bliver i EU. Landet er en vigtig partner for Danmark i EU, og vi
har tit sammenfaldende interesser. Derfor kan vi fra dansk side støtte flere af de ønsker,
som Cameron har fremlagt. Vi er helt enige i, at vi skal gøre meget mere for at styrke EU’s
konkurrenceevne, og at vi skal styrke de nationale parlamenter og respekten for nærheds-
princippet inden for rammerne af de eksisterende traktater. Det er i virkeligheden krav, som
jeg tror flugter godt, hvis man skal imødekomme den danske befolknings skepsis, der se-
nest kom til udtryk ved folkeafstemningen.
Vi er også helt enige med Storbritannien i, at eurosamarbejdet skal respektere det indre
markeds integritet, og at spørgsmål, der vedrører alle medlemsstater, også skal drøftes og
besluttes af alle 28 lande. Eurolandene skal altså ikke ekskludere andre. Vi er selvfølgelig
også åbne over for at se på fælles principper eller mekanismer, der kan være med til at
sikre det.
Hvad angår fri bevægelighed og velfærdsydelser er Danmark et af de få lande, der ligesom
Storbritannien sætter spørgsmålstegn ved reglerne om EU-borgernes adgang til velfærds-
ydelser. Regeringen støtter f.eks. fuldt ud det britiske ønske om, at børnepenge ikke skal
kunne sendes ud af landet.
Det vanskeligste punkt vil formentlig være det britiske krav om en 4-årig optjeningsperiode
for bl.a. de særlige britiske løntilskud til lavtlønsjob. Det vil være svært at samle bred op-
bakning til det forslag. Dertil kommer, at det formentlig også vil kræve traktatændringer.
Det rokker dog ikke ved, at regeringen er åben over for alle realistiske forslag, der kan
fremme en løsning på den britiske udfordring. Helt overordnet vil jeg lægge vægt på, at vi
prøver at finde løsninger inden for traktatens rammer, så de kan være til gavn for alle 28
medlemslande. Jeg tvivler på, om Europa lige nu har brug for nye, langstrakte traktatfor-
handlinger. Der er alt for mange alvorlige udfordringer, der kræver vores opmærksomhed.
406
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Morten Løkkegaard
bad statsministeren sige noget om det britiske forslag om mere ind-
flydelse til de nationale parlamenter. Venstre var gået i spidsen for forslag i den retning, og
danskere og briterne kunne inspirere hinanden.
Kenneth Kristensen Berth
havde noteret sig, at statsministeren ikke havde nævnt ønsket
om et forbehold mod den stadig snævrere union. Hvis man skulle skrive en særlig tekst,
var man fra Dansk Folkepartis side også interesseret i at blive omfattet af et sådant forbe-
hold. Situationen i Storbritannien var ganske vist speciel, fordi man havde en konstruktion
med tilskud til løn, for at man rent faktisk kunne leve af den. Statsministeren gav udtryk for,
at det ville være vanskeligt for briterne at komme igennem med, at der skulle være en 4-
årig optjeningsperiode til tilskuddene. Det var dog Kenneth Kristensen Berths klare opfat-
telse, at briterne var meget stålsatte på at få det ønske gjort til virkelighed, så kunne det
give anledning til, at statsministeren fremlagde problemerne ved den frie bevægelighed og
velfærdsydelser i en bredere sammenhæng? I Danmark så man, hvordan udgifter til SU
steg og steg.
Statsministeren
svarede, at Kenneth Kristensen Berth, at Storbritanniens løntilskudsmo-
del var ret speciel. Hvis man fokuserede på at ændre optjeningen på af retten til tilskuddet,
ville det blive en model, der var skræddersyet til Storbritannien. Man skulle måske ned ad
det spor, men statsministeren selv var interesseret i at folde diskussionen ud. Samtidig
med dialogen om de britiske ønsker var man i gang med at revidere forordning 883 om
vandrende arbejdstagere. Fra dansk side forsøgte man at påvirke det fremtidige indhold af
forordningen, så man kunne finde en bedre balance. Det var i dansk interesse og hang
ikke sammen med den britiske situation, men det var klart, at den britiske agenda burde
kunne give de danske ønsker mere medløb. Man diskuterede børnecheck, og fra dansk
side var holdningen, at pengene ikke skulle sendes ud af landet. Alternativt kunne der være
tale om indeksering, så den børneydelse, man optjener via sin arbejdsindsats, bliver sat i
forhold til købekraften i landet. Statsministeren håbede, at man kunne nå nogle resultater i
sammenspillet mellem revision af forordningen og forhandlingerne af de britiske krav. Det
gjaldt også optjeningsprincippet i al almindelighed.
Der var et dilemma mellem den danske ambition om, at de britiske ønsker, der indfries,
omfatter alle, og det faktum, at den engelske premierminister havde vurderet, at der i for-
bindelse med en folkeafstemning i Storbritannien var behov for at vise særlige britiske re-
sultater. Hvis alle de britiske resultater kom til at gælde alle, kunne det være, at det ikke
fremstod som noget, der skabte en unik relation mellem Storbritannien og EU. Fra dansk
side var ambitionen at spille sig mest muligt på banen, fordi man grundlæggende delte det
synspunkt, at EU skal koncentrere sig mere om sine kerneopgaver og mindre om det peri-
fere - som f.eks. at opbygge det indre marked frem for at skabe mere bureaukrati. Princip-
pet om den stadig snævrere union havde været diskuteret i Det Europæiske Råd på top-
mødet i juni 2014, og der havde man gjort det klart, at begrebet gav mulighed for
”forskellige
veje til integration for forskellige lande, således at de, der ønsker at uddybe integrationen,
kan fortsætte fremad, samtidig med at et ønske hos dem, der ikke ønsker en yderligere
uddybning, respekteres”. Det var et forsøg på at rumme et mere fleksibelt Europa, og det
gik statsministeren ind for. Der var meget semantik i det med den stadig snævrere union,
407
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
1592999_0008.png
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
og hvis man ville være hjælpsom over for briterne, kunne man ikke udelukke, at det ville
være en fordel for dem at have nogle løsninger, der var britiske.
Til Morten Løkkegaard sagde statsministeren, at han støttede tanken om, at Rådet skulle
være mere opmærksom på, når et flertal af de nationale parlamenter afviste forslag fra
Kommissionen. Der var en national udfordring også
også i kølvandet på folkeafstemnin-
gen
men det måtte man tale om i det nye år. Uden at starte en stor analyse af, hvorfor
danskerne stemte, som de gjorde, var der ingen tvivl om, at en læresætning måtte være at
få europapolitikken indlemmet i den nationale politik. Det skulle man gøre for at undgå, at
diskuterer man en politisk disciplin i en national sammenhæng, bliver det pludselig til en
anden type diskussion med meget mindre opmærksomhed, når der kommer en europæisk
vinkel på. Det til trods for, at det hele var integrereret. Statsministeren mente, at regeringen
og Folketinget skulle have en drøftelse om, hvordan man arbejder med EU-politik generelt
og ikke kun i Europaudvalget.
Kenneth Kristensen Berth
syntes også, at det var væsentligt for Danmark, at Storbritan-
nien ikke meldte sig ud af EU. Danmark ville i så fald miste en naturlig alliancepartner.
ØMU’en
Statsministeren:
Endelig forventer jeg en kort drøftelse af videreudviklingen af ØMU’en.
Det er mit indtryk, at vi på topmødet kan blive enige om, at fokus i det videre arbejde først
og fremmest skal være på de konkrete forslag, som Kommissionen fremlagde den 21. ok-
tober. Det synes jeg er fornuftigt. Fokus bør være på de konkrete initiativer, som på kort
sigt kan bidrage til at styrke og stabilisere ØMU’en. Det skal vel og mærke ske,
samtidig
med at vi fastholder fokus på at gennemføre og håndhæve de mange styrkelser af det
økonomiske samarbejde, de finanspolitiske regler og den finansielle regulering, som alle-
rede er vedtaget.
I diskussionen af den konkrete videreudvikling er det endvidere vores holdning, at dette
bør ske på en åben og transparent måde, som ikke udelukker ikkeeurolande fra at deltage
i nye initiativer, hvis de ønsker det
på samme måde, som vi f.eks. valgte at gøre brug af
finanspagten.
Endelig er det vores klare holdning,
at en videreudvikling af ØMU’en skal respektere, at
spørgsmål, der er relevante for alle 28 medlemsstater, som f.eks. de fælles økonomiske
spilleregler, det indre marked eller beskæftigelsespolitik, fortsat skal behandles og beslut-
tes af alle 28 lande. Jeg henviser til, hvad jeg sagde for et øjeblik siden om de britiske
ønsker.
408
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15
1592999_0009.png
13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015
Det indre marked og Energiunionen
Statsministeren:
Jeg forventer også, at vi på topmødet vil vedtage konklusioner om vide-
reudviklingen af det indre marked og Energiunionen. Vi har en tung mødedagsorden, så
disse emner vil ikke give anledning til nogen videre drøftelse, men ikke desto mindre er det
positivt, at der lægges op til, at Det Europæiske Råd arbejder for, at der skal skabes yder-
ligere fremdrift på de områder, som i mine øjne er nogle af de bedste eksempler på områ-
der, hvor vi har brug for mere og ikke mindre EU.
Forlængelse af sanktioner mod Rusland
Statsministeren:
Afslutningsvis forventer jeg, at spørgsmålet om 6 måneders forlængelse
af EU’s sanktioner mod Rusland kort kan komme op. Jeg forventer
en bred tilslutning til at
forlænge sanktionerne. Det blev besluttet tilbage i marts at koble sanktionerne op på gen-
nemførelsen af Minskaftalen, som jo ikke er implementeret endnu. Bare af den grund er
det er naturligt skridt at forlænge sanktionerne, og det vil vi fra dansk side selvfølgelig støtte
op om.
Det var, hvad jeg umiddelbart ville fremhæve i forhold til det kommende topmøde. Jeg ser
frem til bemærkninger, spørgsmål og gode råd.
Mødet sluttede kl. 11.55
409