Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 298
Offentligt
1593295_0001.png
Ministeren
Orientering af Folketinget om den danske regerings høringssvar
vedrørende EU-Kommissionens høring om energieffektivitetsdirek-
tivet
Dato
27. januar 2016
J nr.
2015-3320
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar til Kommissionens
høring vedrørende en kommende revision af energieffektivitetsdirektivet (EED).
Baggrund
Kommissionens høring om EED er et led i en kommende revision af direktivet, hvor
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til et revideret EED i 2. halvår af
2016.
Et revideret direktiv skal bidrage til opnåelse af EU’s vejledende 2030-mål for ener-
gieffektivisering på 27 pct., der blev vedtaget som en del af 2030 rammen på Det
Europæiske Råd i oktober 2014.
Der forventes ikke en fuld revision af direktivet men en revision af ni udvalgte artik-
ler, som Kommissionen har sendt i offentlig høring. Fra dansk side er følgende
artikler centrale:
artikel 3
(medlemsstaternes energieffektivitetsmål),
artikel 7
(energiselskabernes energispareindsats),
artikel 10-11
(målere og fakturering),
artikel 20
(energisparefond og finansiering) og
artikel 24
(rapporteringsforpligtelser og tilsyn med implementering).
Høringssvaret adresserer foruden de ovennævnte artikler også artikel 5 om energi-
besparelser i statslige bygninger og artikel 8 om energisyn i virksomheder.
Regeringen støtter overordnet op om revisionen med henblik på at tilpasse direkti-
vet til 2030-målet og lægger i den forbindelse stor vægt på, at et revideret direktiv
fortsat har fokus på omkostningseffektivitet og muligheder for fleksibilitet i forhold til
implementering af energibesparelser. Sikres fleksibiliteten, er medlemslandene i
stand til at agere inden for et spillerum, hvor der kan tages hensyn til landenes vidt
forskellige energisystemer.
Generelt fremhæves det i høringssvaret, at regeringen finder det centralt, at Kom-
missionen vil fremlægge en konsekvensvurdering i forbindelse med forslaget, som
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 298: Regeringens høringssvar vedr. EU-kommissionens høring om energieffektivitetsdirektivet
1593295_0002.png
bl.a. kan understøtte, at de valgte instrumenter - og en eventuel fortsættelse heraf -
er de mest omkostningseffektive midler til at opnå de fælles mål.
I høringssvaret er følgende bemærkninger til artiklerne afgivet:
Artikel 3: Tilføjelse af 2030-målsætningen
I det nuværende EED er 2020-målet defineret som en specifik mængde energi,
hvilket er en definition, der i det reviderede direktiv bør forlænges til 2030. Yderme-
re fremhæves det i høringssvaret, at der skal tilvejebringes fremskrivninger af de
forventede energibesparelser for de enkelte medlemslande for perioden 2020-
2030. Dette er et vigtigt middel for både medlemslande og Kommissionen til at
sikre, at alle bidrager og agerer inden for fælles rammer henimod opfyldelse af det
fælles EU-mål for 2030.
Artikel 7: Energiselskabernes energispareforpligtelse
EED indeholder et krav om, at energiselskaber skal tilvejebringe årlige energibe-
sparelser på 1,5 pct. Denne forpligtelse løber kun frem til 2020, hvorfor der med
revisionen skal tages stilling til, om og i så fald hvordan energispareforpligtelsen
skal fortsætte efter 2020. Artikel 7 er en af de mest centrale artikler i EED, idet den
tilvejebringer 2/3 af de samlede besparelser i EED. Givet artikel 7’s centrale rolle
bakker regeringen op om en forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2020.
Regeringens position angående det specifikke ambitionsniveau vil afhænge af
Kommissionens konsekvensvurdering af et revideret direktiv.
Artikel 10 og 11: Faktureringsoplysninger
Det fremgår i EED, at medlemslandene skal sikre slutkunderne hyppige fakture-
ringsoplysninger
såfremt dette er teknisk og økonomisk begrundet
men uden yder-
ligere specificering. Der er imidlertid uklarhed om fortolkning og anvendelse af artik-
lerne på baggrund heraf, hvilket i en dansk kontekst har medført udfordringer i for-
hold til implementeringen af de to artikler. Folketinget er 11. november 2015 blevet
orienteret om udfordringen ved denne implementering. Danmark efterlyser derfor
klare retningslinjer for fortolkningen af disse betingelser i høringssvaret og byder i
den forbindelse Kommissionens planer om at udarbejde en vejledning velkommen.
Artikel 20: Energisparefond og finansiering
Regeringen fremhæver i høringssvaret, at investeringsmarkedet for energieffektivi-
tet endnu er forholdsvist småt sammenlignet med potentialet. Regeringen opfordrer
derfor Kommissionen til at fokusere mere på fonde til finansiering af energieffektivi-
tet samt til at give bedre vejledning til medlemslande og private aktører i forhold til
at få adgang til EU-midlerne. Samtidig opfordres Kommissionen til at tage hensyn
til omkostningseffektivitet i forbindelse med tildeling af midler til energieffektivise-
ringsprojekter.
Artikel 24: Rapporteringsforpligtelser
I høringssvaret fremhæves, at rapporteringsforpligtelserne i EED i artikel 24 fortsat
bør være bindende, da disse sikrer, at medlemslandene lever op til deres forpligtel-
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 298: Regeringens høringssvar vedr. EU-kommissionens høring om energieffektivitetsdirektivet
1593295_0003.png
ser og bidrager til opfyldelsen af det fælles mål. Dette uanset om rapporteringsfor-
pligtelserne flyttes til et kommende forvaltningssystem for Energiunionen eller fort-
sætter i et revideret direktiv.
Artikel 5: Statslige bygninger
Kommissionen lægger ikke op til, at artikel 5 om energibesparelser i statslige byg-
ninger skal være omfattet af en revidering af EED, men udfordringerne for Danmark
ved at leve op til kravene om energibesparelser i statens bygninger vurderes imid-
lertid så store, at det anses som hensigtsmæssigt, at give bemærkninger til artiklen
ifm. høringen. Regeringen lægger i høringssvaret vægt på, at der er behov for
mere vejledning omkring, hvordan artiklen skal fortolkes, herunder hvilke bygnin-
ger, der er omfattet, og hvordan energibesparelser opgøres korrekt. Desuden læg-
ges op til, at Kommissionen foretager en konsekvensvurdering af artikel 5 i forbin-
delse med forslaget, som skal vise, hvorvidt artiklen leverer omkostningseffektive
energibesparelser.
Side 3/3