Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1595170_0001.png
NOTAT
Kemikalier
Den 21. januar 2016
MFVM 026
NOTAT
til
Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag til forordning om ændring af bilag XVII i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
Komitésag
1. Resume
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til forordning om ændring af bilag
XVII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier for
så vidt angår begrænsning af indholdet af asbestfibre (chrysotil) i diafragmer.
Forslaget er sat til afstemning på et møde i REACH-komitéen den 3.-4. februar
2016.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vurderes samlet set
beskyttelsesniveauet i Danmark.
at
have
en
neutral
påvirkning
af
Danmark støtter forslaget, men lægger afgørende vægt på, at der ikke gives
dispensationer fra forbuddet mod anvendelse eller markedsføring af diafragmer,
som indeholder asbestfibre (chrysotil). Der vil således blive stemt nej til forslaget,
hvis forslaget indeholder dispensationer eller dispensationsmuligheder.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har fremsendt forslag til forordning om ændring af bilag
XVII, pkt. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH) for så vidt angår begrænsning af indholdet af asbestfibre (chrysotil) i
diafragmer med henblik på afstemning på møde i REACH-komitéen den 3.-4.
februar 2016.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 68, stk. 1. Afstemning sker i
henhold til artikel 133, stk. 4, i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure
med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordning
nr. 182/2011.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Revideret notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen
forordningen, efter at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komitéen, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet.
Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle
sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet
sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
forordningen efter at Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget.
REACH-forordningens bilag XVII indeholder i dag en begrænsning, som forbyder
fremstilling, markedsføring og anvendelse af asbestfibre (inklusiv chrysotil) samt
blandinger og artikler, hvor disse fibre bevidst er tilsat. Dog har medlemsstaterne
mulighed for midlertidigt at give dispensation til at markedsføre og anvende
diafragmer indeholdende chrysotil til eksisterende elektrolyseanlæg. Et diafragme
er et membranfilter, som anvendes i visse typer af elektrolyseanlæg. Indtil 2011 var
det givet i alt 5 dispensationer, men i dag er der kun ét anlæg i Sverige og ét i
Tyskland, hvor chrysotilholdige diafragmer stadig anvendes.
I januar 2013 anmodede Kommissionen Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) om at udarbejde et såkaldt bilag XV-dossier i henhold til REACH-
forordningen med henblik på at forbyde markedsføring og anvendelse af
diafragmer indeholdende chrysotil. ECHA foreslog i sit dossier, at de eksisterende
dispensationer fra forbuddet mod markedsføring og anvendelse af diafragmer
indeholdende chrysotil og af chrysotilfibre til eksisterende elektrolyseanlæg, skal
udløbe den 31. december 2025, og at medlemslandene kan indføre krav om
indberetning af anvendelsen med henblik på at sikre bedre overvågning og
håndhævelse.
Under behandlingen af forslaget i ECHAs komitéer fastslog Komiteen for
Risikovurdering (RAC), at der for begge anlæg er implementeret
risikohåndteringsforanstaltninger, som sikrer, at risikoen for eksponering til
asbest (chrysotil) for arbejdstagere er reduceret til et niveau, som ikke er
problematisk, at der ikke sker udledning af stoffet til naturen, samt de sundheds-
og miljømæssige gevinster ved en øjeblikkelig lukning af de to anlæg vil være
ubetydelige. For at fremme udfasningen af stoffet i EU og øge gennemsigtigheden i
den nuværende begrænsning, var RAC dog enig i den foreslåede ændring, som
fremgik af bilag XV-dossieret.
Komiteen for Socioøkonomisk Vurdering (SEAC) har udtalt, at begge
virksomheder er i gang med at udfase anvendelsen af asbest (chrysotil), og at
begge virksomheder forventede, at dette ville være fuldført senest i 2025.
Endvidere oplyste SEAC i deres udtalelse, at operatøren af det ene anlæg havde
tilkendegivet, at de inden udgangen af 2017 vil ophøre med al import af disse fibre.
Som følge heraf konkluderede SEAC, at den foreslåede ændring af begrænsning
udvides, således at medlemsstaterne fra udgangen af 2017 ikke længere havde
mulighed for at dispensere fra forbuddet mod at markedsføre fibrene. Endelig
konkluderede SEAC, at den foreslåede begrænsning var den mest hensigtsmæssige
foranstaltning på EU-niveau.
Efter behandlingen i SEAC, har den anden operatør indgået en aftale med
myndighederne i den berørte medlemsstat om at sikre udfasning af diafragmer
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Revideret notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
1595170_0003.png
indeholdende disse fibre inden 30. juni 2025 og at ophøre med at importere asbest
(chrysotil) og diafragmer indeholdende disse fibre. Kommissionen har derfor
justeret forslaget til begrænsning, således at der ikke fremover vil være mulighed
for, at medlemsstaterne kan dispensere fra forbuddet mod markedsføring af asbest
(chrysotil) og diafragmer indeholdende disse fibre, samt at de eksisterende
anvendelser på de to elektrolyseanlæg skal ophøre senest den 1. juli 2025.
Forslaget har tidligere været drøftet på et møde i REACH-komitéen den 21.-22.
oktober 2015.
3. Formål og indhold
Med forslaget forslås det, at det ikke længere skal være muligt for
medlemsstaterne at give dispensation til at anvende eller markedsføre diafragmer,
som indeholder asbestfibre (chrysotil) eller asbestfibre (chrysotil), som anvendes
til vedligeholdelse af disse diafragmer, samt at hvor der allerede er givet
dispensation fra det generelle forbud i REACH-forordningens bilag XVII, pkt. 6,
skal anvendelsen ophøre inden 1. juli 2025.
Endvidere skal alle downstream-brugere, som er omfattet af en dispensation,
senest den 31. januar i hvert kalenderår afrapportere til medlemsstaten, hvori
elektrolyseanlægget er placeret, hvor meget asbest (chrysotil), der er anvendt til
diafragmer. Medlemsstaten skal sende en kopi af rapporten til Kommissionen.
Der foreslås, at den nye begrænsning træder i kraft på tyvende dagen efter
offentliggørelse i EU-tidende.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet høres
forud for den endelige vedtagelse, ift. om Kommissionen har overskredet sine
beføjelser i forbindelse med forslaget; om udkastet ikke er foreneligt med
basisretsaktens formål eller indhold; eller om det ikke overholder
nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet vedrører realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret, da Danmark ikke regulerer brugen af
asbest (chrysotil) i diafragmer nationalt.
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er
tale om en forordning, som ved ikrafttrædelsen vil være umiddelbart gældende i
Danmark. Forslaget vil ikke kræve supplerende dansk lovgivning eller at
eksisterende lovgivning ophæves.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Revideret notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
1595170_0004.png
Erhvervsadministrative konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget til gennemførelsesbestemmelsen vurderes at have en neutral påvirkning
af beskyttelsesniveauet. Danmark har ikke givet dispensation til anvendelse af
diafragmer indeholdende asbest (chrysotil), og ændringen har derfor ingen
indflydelse på danske forhold.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget 15.-20. januar 2016.
3F
og
LO
har i den forbindelse fremført ønske om, at der hurtigst muligt indføres
et effektivt og totalt asbestforbund i EU. De går således ind for, at der indføres
forbud mod import og anvendelse af diafragmer med chrysotilfibre (asbest) i
eksisterende elektrolyseanlæg samt at medlemslandene ikke skal have mulighed
for at dispensere fra et forbud mod import og anvendelse af diafragmer med
chrysotilfibre. Det oplyses i den forbindelse, at det er teknisk muligt at undlade at
anvende diafragmer, der indeholder chrysotil.
LO
beklager i den forbindelse, at undtagelsen fra forbuddet foreslås videreført til
udgangen af 2025 og argumentere for, at en videreførelse af dispensationen giver
de pågældende virksomheder i Sverige og Tyskland en konkurrencefordel i forhold
til virksomheder, der allerede har udfaset chrysotil. Det anføres endvidere, at
konstateringen af, at anvendelsen er reduceret til et risikoniveau, som ikke er
problematisk er postulatorisk samt at der ses bort fra kravet om at substituere
farlige kemiske agenser med mindre farlige agenser. De begrunder dette med, at
en solid vurdering af risici ved anvendelse af asbest i EU bør bygge på et
livscyklusperspektiv, der medtager alle led i værdikæden, inklusive udvinding af
asbest, forarbejdning, anvendelse, bortskaffelse og deponering. Det fremføres at en
del af denne livscyklus foregår uden for EU, hvor asbest fortsat er årsag til sygdom
og død blandt tusindevis af arbejdere.
Der henvises til EU’s arbejdsmiljøstrategi 2007 – 2012, hvor det er anført, at EU
bør
”(…) samarbejde med tredjelandene og de internationale organisationer om
at nå frem til et globalt forbud mod fremstilling, markedsføring og anvendelse af
asbest eller asbestholdige produkter (…)”.
Det er LOs synspunkt, at det svækker
EU’s globale troværdighed, når man fortsat tillader import af asbest og anvendelse
af diafragmer i Sverige og Tyskland. Det uddybes i den forbindelse, at et
manglende totalforbud mod at fremstille, markedsføre og anvende asbest i EU kan
anvendes af den globale asbestindustri som argument for fortsat anvendelse af
asbest og som argument for en påstand om, at asbest kan anvendes sikkert og
under kontrollerede forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes, at de øvrige medlemslande vil være positive over for forslaget.
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Revideret notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
1595170_0005.png
10. Regeringens generelle holdning
Forslaget har til formål at udfase de sidste anvendelser af asbest (chrysotil), så
man i 2025 står tilbage med et totalforbud mod markedsføring og anvendelse af
stoffet.
Forslaget afskærer medlemsstaterne for fremover at give dispensation til at
markedsføre og anvende diafragmer indeholdende chrysotil til eksisterende
elektrolyseanlæg og medvirker dermed til en fuldstændig udfasning af stoffet.
Regeringen hilser derfor Kommissionens forslag velkomment og er generelt
positivt indstillet over for forslaget. Der lægges dog afgørende vægt på, at der ikke
gives dispensationer eller dispensationsmuligheder fra forbuddet mod anvendelse
eller markedsføring af diafragmer, som indeholder asbestfibre (chrysotil).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev sendt notat til Folketinget den 28. januar 2016, hvorefter en
flertalsudtalelse har givet anledning til at ændre regeringens holdning.
Sagen vurderes at burde forelægges Folketinget til orientering igen.
5