EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 439: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. gennemførelse af princippet om ligebehandling mellem mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (sag nr. 2012/2170)

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 439
Offentligt

Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling

Ministeren

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Ligestillings-

udvalg om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr.

2012/2170

Kommissionen har ved brev af 11. december 2015 sendt åbningsskrivel-

se nr. 2012/2170 til Danmark vedrørende mangelfuld gennemførelse af

direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af prin-

cippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang

til og levering af varer og tjenesteydelser (herefter ”direktivet”). Kom-

missionen har anført, at det drejer sig om den specifikke ordlyd af undta-

gelsesbestemmelsen i § 3 a i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 (herefter ”ligestillings-

loven”).

Kommissionen har anført, at direktivets artikel 4, stk. 5, kun giver mu-

lighed for en bestemt undtagelse fra princippet om ligebehandling af

mænd og kvinder inden for direktivets anvendelsesområde, nemlig;

”[…] hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udeluk-

kende eller først og fremmest til personer af det ene køn er

grundet i legitime mål, og midlerne til at opfylde dette mål

er hensigtsmæssigt og nødvendige.”

Ligestillingslovens § 3 a har følgende ordlyd:

”Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbe-

handling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt

mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige

og nødvendige.”

Kommissionen har i den forbindelse bemærket, at det forhold, at den

danske bestemmelse ikke som direktivets artikel 4, stk. 5, kun dækker

levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest

til personer af det ene køn, indebærer, at det vil være muligt, at kvinder

og mænd kan få tilbudt samme vare eller tjenesteydelse på forskellige

vilkår, herunder til forskellige pris.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 439: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. gennemførelse af princippet om ligebehandling mellem mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (sag nr. 2012/2170)

Kommissionen anerkender den betydning, som lovbemærkninger til

lovforslag i den danske retsorden har for fortolkningen af lovforslagets

indhold, når det er blevet vedtaget. Alligevel finder Kommissionen, at

der ikke herved er en garanti for, at kvinder og mænd ikke kan få tilbudt

samme vare eller tjenesteydelse på forskellige vilkår inden for rammerne

af ligestillingslovens § 3 a.

Efter Kommissionens opfattelse bekræftes dette af, at der i lovbemærk-

ningerne udelukkende gives eksempler på situationer, hvor undtagelse fra

direktivet er berettiget. Kommissionen påpeger, at de danske myndighe-

der anfører tydeligt ”for eksempel” før de opregner situationer, hvor der

kan være en begrundelse. Kommissionen finder, at der således efter den

danske lov er mulighed for andre undtagelser, og at bestemmelsen såle-

des ikke udelukker, at der anvendes forskellige priser over for henholds-

vis kvinder og mænd.

Kommissionen anfører til sidst, at selvom den danske regering har frem-

hævet, at praksis for anvendelsen af ligestillingslovens § 3 a indtil videre

har været i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5, så begrun-

der det f.eks. ikke, hvordan bestemmelsen udelukker, at der anvendes

forskellige priser over for mænd og kvinder.

Regeringens bemærkninger til implementering af direktivets arti-

kel 4, stk. 5.

Regeringen skal bemærke, at direktiver alene er bindende for medlems-

staterne med hensyn til det tilsigtede mål. Det overlades ifølge TEUF art.

288, stk. 3, til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for

gennemførelsen. Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at medlemssta-

terne generelt ikke har en forpligtelse til at implementere direktiver ved

f.eks. en ordret gengivelse af en direktivbestemmelses ordlyd, jf. f.eks.

Sag 363/85, Kommissionen mod Tyskland, præmis 7. Afgørende er, at

borgere og virksomheder sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres

rettigheder med henblik på i givet fald at håndhæve disse rettigheder ved

en national domstol. Gennemførsel af direktiver i national ret må heller

ikke medføre forringelser i det eksisterende nationale beskyttelsesniveau.

Det er også fastslået i EU-Domstolens praksis, at EU-retten har forrang

for national ret, jf. f.eks. Sag 6/64, Costa mod Enel. De danske myndig-

heder og domstole mv. skal således efterleve princippet om EU-rettens

forrang. Hertil kommer, at medlemsstaterne også efter EU-Domstolens

praksis er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med de

til enhver tid gældende EU-retlige regler, jf. f.eks. Sag 14/83, von Col-

son, præmis 26. De danske myndigheder, herunder de danske domstole,

skal således så vidt muligt også fortolke national ret i overensstemmelse

med EU-retten.

Dansk retspraksis viser, at danske domstole i høj grad opfylder forplig-

telsen til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Et

eksempel er Højesterets dom fra 2014 (U2014.1998H), hvor det anføres:

”Det fremgår af forarbejderne til varemærkelovens § 15,

stk. 3, nr. 3 (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 982),

at bestemmelsen er udformet med henblik på at sikre en

korrekt gennemførelse af artikel 4, stk. 4, litra g, i vare-

mærkedirektivet. På denne baggrund finder Højesteret, at

udtrykket ”havde eller burde have haft kendskab til” i va-

remærkelovens§ 15, stk. 3, nr. 3, skal fortolkes i overens-

stemmelse med den forståelse af begrebet ”ond tro” i arti-

kel 4, stk. 4, litra g, i varemærkedirektivet, som EU-

Domstolen har fastslået.”

Regeringen skal også gentage, at loves forarbejder nyder en ganske særlig

status i dansk – og skandinavisk – retstradition. Efter dansk ret spiller en

lovs forarbejder en væsentlig rolle både for Folketingets behandling af

lovforslaget og for den efterfølgende retsanvendelse af loven af forvalt-

ningen, domstolene og Folketingets Ombudsmand.

Direktivets artikel 4, stk. 5, er efter den danske regerings opfattelse im-

plementeret ved § 3 a i ligestillingsloven.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkninger til ligestillingslovens § 3 a, at:

”bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 5.”

Det fremgår videre af bemærkningerne:

”Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til

og levering af varer og tjenesteydelser kræver ikke, at der

altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles

grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser

til medlemmer af det ene køn. For ikke at formålet med

diskriminationsforbuddet udhules, bør bestemmelsen for-

tolkes snævert.”

Dette skal sammenholdes med, at de eksempler, der oplistes i bemærk-

ningerne, alle vedrører områder, hvor en ydelse kun eller først og frem-

mest leveres til det ene køn. Det fremgår af bemærkningerne til ligestil-

lingslovens § 3 a, som er en direkte gengivelse af direktivets præambelbe-

tragtning 16:

”Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er be-

grundet i et legitimt mål. Et legitimt mål kan for eksempel

være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold (i tilfælde så-

som oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene

køn), hensyn til privatlivets fred og blufærdighed (i tilfælde

såsom indlogering hos en person af denne persons hjem),

fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller

mænds eller kvinders interesser (for eksempel frivillige or-

ganisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret) for-

eningsfrihed (i tilfælde af medlemskab af private klubber,

hvor kun det ene køn er repræsenteret) og tilrettelæggelse

af sportsaktiviteter (for eksempel sportsbegivenheder, som

kun det ene køn har adgang til). Enhver begrænsning bør

imidlertid være hensigtsmæssig og nødvendig i overens-

stemmelse med de kriterier, der kan udledes af EF-

domstolens retspraksis.”

Det er således regeringens opfattelse, at det med udgangspunkt i be-

mærkningerne ikke vil være overensstemmelse med bestemmelsen at

levere ens ydelser til kvinder og mænd på forskellige vilkår, herunder til

forskellig pris. Dette skyldes bl.a., at eksemplerne alene vedrører varer og

tjenesteydelser, der kun eller først og fremmest leveres til det ene køn, og

bestemmelsen således skal fortolkes inden for rammerne af eksemplerne.

Det er således regeringens opfattelse, at det ikke vil være i overensstem-

melse med lovens bemærkninger at fortolke ligestillingslovens § 3 a såle-

des, at den tillader, at der anvendes forskellige priser over for mænd og

over for kvinder.

Formålet med at anføre ”for eksempel” i bemærkningerne er, at andre

situationer skal ligne eksemplerne. Alternativet hertil ville være at oprem-

se en udtømmende liste af situationer, hvilket ville have været uhen-

sigtsmæssigt i forhold til fx at efterleve kommende afgørelser fra EU-

Domstolen.

Regeringen kan endvidere oplyse, at der kun findes begrænset dansk

domstolspraksis vedrørende anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i

ligestillingslovens § 3 a, som i alle tilfælde ligger inden for direktivets

område.

Ligebehandlingsnævnets praksis, som udgøres af talrige afgørelser, viser,

at ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse § 3 a fortolkes meget snæ-

vert og i alle tilfælde inden for direktivets rammer, herunder at nævnet i

ingen tilfælde accepterer forskellige vilkår for kvinder og mænd ved leve-

ring af samme vare eller tjenesteydelse, som fx forskellig pris.

Det forhold, at der ikke ses dansk praksis i strid med direktivet, viser, at

danske retsanvendende instanser fortolker ligestillingslovens undtagel-

sesbestemmelse EU-konformt, så bestemmelsen – uanset dens ordlyd –

får det indhold, der også fremgår af lovens bemærkninger og som stem-

mer overens med direktivets artikel 4, stk. 5.

Den danske regering fastholder på baggrund af ovenstående gennem-

gang, at bestemmelsen i ligestillingslovens § 3 a sammenholdt med be-

mærkningerne til bestemmelsen implementerer direktivets artikel 4, stk.

5, på en måde der ikke kan anses for mangelfuld. Regeringen tillægger

det herved også vægt, at den danske praksis, der findes i forhold til be-

stemmelsen, er i overensstemmelse med direktivets ordlyd.

Regeringens fremadrettede tiltag

I lyset af den danske retstradition, princippet om EU-rettens forrang i

dansk ret samt princippet om EU-konform fortolkning, deler regeringen

heller ikke Kommissionens bekymring for, at der ikke er nogen garanti

for, hvordan undtagelsesbestemmelses i den danske ligestillingslov vil

blive anvendt fremover.

Regeringen vil dog imødekomme Kommissionens usikkerhed i forhold

til, hvordan ligestillingslovens undtagelsesbestemmelse vil blive fortolket

i fremtiden.

Regeringen vil derfor udarbejde en ministerunderskrevet vejledende ud-

talelse til Ligebehandlingsnævnet om regeringens opfattelse af retstil-

standen vedrørende ligestillingslovens § 3 a, der præciserer rækkevidden

af undtagelsesbestemmelsen i overensstemmelse med direktivets art. 4,

stk. 5. Den vejledende udtalelse optages i Retsinformation, og på mini-

steriets hjemmeside linkes til udtalelsen i Retsinformation. Den vejleden-

de udtalelse vil således blive gjort offentlig tilgængelig, hvorfor der ikke

vil være tvivl hos hverken Ligebehandlingsnævnet eller borgere og virk-

somheder om retstillingen i Danmark. Den vejledende udtalelse forven-

tes udstedt senest inden udgangen af august 2016. Kommissionen vil

blive orienteret, når det er sket.

Regeringen vil endvidere gennemføre en nøje, løbende monitorering af

afgørelserne på området med henblik på, at den danske praksis forbliver

i overensstemmelse med direktivet. Giver monitorering mod forventning

anledning til tvivl om retstilstanden, vil regeringen træffe de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at sikre fuld efterlevelse af direktivet i

Danmark.

Regeringen har besvaret åbningsskrivelsen i overensstemmelse med

ovenstående. Besvarelsen til Kommissionen er vedlagt en oversigt over

eksempler på ligebehandlingsnævnets praksis.