EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 542
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. april 2016

kl. 10.30

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Finn Sørensen (EL) og Zenia Stampe (RV).

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske

grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004,

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267, og udkast til ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et

europæisk agentur til søfartssikkerhed (EMSA) og udkast til ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) 768/2005 om oprettelse af et EU-

Fiskerikontrolagentur (EFCA)

–

Foreløbig politisk enighed/generel indstilling

KOM (2015) 0671, KOM (2015) 0667, KOM (2015) 0669

KOM (2015) 0671

–

bilag 2 (samlenotat)

KOM (2015) 0667

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om ændring af EMSA-

forordningen)

KOM (2015) 0669

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et EU-

fiskerikontrolagentur)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

Schengenreglerne)

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 475 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 453 (udvalgsmødereferat side 558, senest

behandlet i EUU 23/2-16)

Formanden

bød ministeren velkommen og nævnte, at det havde været vanskeligt at vi-

de, hvad man som formand skulle stille op med den mail, ministeren havde sendt rundt

aftenen før uden om sekretariatet til en ordførermailliste, der vist også var mangelfuld.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Den mail, der blev sendt rundt i aftes, var ba-

re ment som en service. Meningen var at give et overblik, fordi det var et ret stort samle-

notat, der var blevet oversendt, og derfor tænkte jeg, at det kunne være rart at have det i

mere komprimeret form. En anden gang kan jeg gøre det mere klart, hvad formålet med

en lignende mail er.

720

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

Jeg vil gerne takke udvalget for med kort varsel at give mig mulighed for at forelægge en

vigtig sag til forhandlingsoplæg. Det drejer sig primært om forslaget om en europæisk

grænse- og kystvagt, som Kommissionen fremsatte som en del af sin grænsepakke i de-

cember. Allerede på Det Europæiske Råds møde lige før jul tilkendegav stats- og rege-

ringscheferne, at forslaget skulle behandles hurtigt, så det kunne vedtages under det hol-

landske EU-formandskab. Og denne opfordring er blevet gentaget flere gange sidenhen.

Og det hollandske formandskab har været effektivt, så effektivt, at der nu lægges op til

generel indstilling (foreløbig politisk enighed i Rådet) allerede på Coreper-mødet i næste

uge med henblik på formel politisk enighed på RIA-mødet den 21. april.

Den fremrykkede beslutningsproces i Rådet er årsagen til, at jeg allerede i dag ønsker at

tage forhandlingsoplæg vedrørende forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt så-

vel som vedrørende de to underordnede forslag om ændring af forordningen om oprettel-

se af et europæisk agentur til søfartssikkerhed (EMSA) og forslaget om ændring af for-

ordningen om oprettelse af et EU-Fiskerikontrolagentur (EFCA). Udvalget har fået tilsendt

et revideret samlenotat, der både handler om forslaget om en europæisk grænse- og

kystvagt og de to underordnede forslag. Jeg vil først orientere om hovedforslaget, som er

forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt.

Jeg skal nævne, at jeg gav en længere redegørelse for forslagenes centrale elementer

forud for RIA-mødet den 25. februar og igen forud for RIA-mødet den 10.-11. marts. Jeg

vil derfor i dag fokusere på de centrale punkter, hvor forslaget om en europæisk grænse-

og kystvagt har flyttet sig.

Grænse- og kystvagtforslaget

For det første indebærer forslaget, at de situationer, hvor agenturet kan iværksætte en

hurtig indsats, er præciseret og udvidet. Det drejer sig om situationer, hvor en medlems-

stat ikke træffer de foranstaltninger, den er blevet pålagt på baggrund af en såkaldt sår-

barhedsvurdering. Der kan endvidere være tale om situationer, hvor en medlemsstat op-

lever et meget stort migrationspres på sine ydre grænser, men ikke har anmodet agentu-

ret om tilstrækkelig hjælp, eller hvor medlemsstaten har anmodet om hjælp, men ikke

samarbejder tilstrækkeligt om implementeringen af de nødvendige foranstaltninger.

For det andet har Rådet fået mere at skulle have sagt. Det gælder f.eks. i forhold til be-

slutninger om iværksættelse af hurtige grænseindsatser på de ydre grænser. Det betyder,

at det nu er Rådet

–

og ikke Kommissionen

–

der skal træffe afgørelse om, hvilke foran-

staltninger agenturet skal træffe i forhold til en medlemsstat.

For det tredje er konsekvensen af, at en medlemsstat ikke efterkommer Rådets afgørel-

se, nu udtrykkeligt reguleret. Det betyder, at Rådet som en sidste udvej vil kunne henstil-

le, at en eller flere medlemsstater genindfører grænsekontrol ved de indre grænser.

For det fjerde er det nu klart, at Danmark i forbindelse med deltagelse i agenturet vil være

forpligtet til at bidrage med 29 grænsevagter til en stående pulje på 1.500 personer. Det

svarer til Danmarks andel af EU’s generelle

budget, nemlig 1,92 %.

721

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

Herudover kan Danmark blive bedt om at oplyse, hvor meget personale man i øvrigt kan

bidrage med. En sådan anmodning vil blive fremsat af agenturet, sådan som det sker

allerede i dag.

For det femte styrker forslaget muligheden for samarbejde med tredjelande gennem

agenturets koordination af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og

tredjelande om grænseforvaltning og tilbagesendelse. Formålet med samarbejdet med

tredjelande skal være at fremme europæiske standarder.

For det sjette oprettes der tre puljer af personale, som stilles til rådighed af medlemssta-

terne med henblik på tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt

i EU. De enkelte medlemsstaters bidrag forhandles i forbindelse med årlige bilaterale af-

taler.

Den første pulje består af observatører til tvangsmæssige tilbagesendelser. Observatø-

rerne skal overvåge og sikre, at tilbagesendelsesoperationer sker korrekt, og at funda-

mentale rettigheder respekteres.

Derudover oprettes en pulje af ledsagere til tvangsmæssige tilbagesendelser, som skal

ledsage tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold i forbindelse med tilbagesendelses-

operationer. Den tredje pulje skal bestå af tilbagesendelsesspecialister, som bl.a. har til

opgave at identificere bestemte grupper af tredjelandsstatsborgere, skaffe rejsedokumen-

ter fra tredjelande og fremme konsulært samarbejde.

Da der er tale om en Schengenrelateret retsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet

ikke deltage i vedtagelsen af retsakten. Danmark skal inden 6 måneder efter den endeli-

ge vedtagelse af retsakten meddele, at man vil gennemføre retsakten i dansk ret. Gør

Danmark ikke det, vil de øvrige medlemsstater og Danmark skulle overveje, hvilke pas-

sende foranstaltninger der skal træffes.

Regeringen støtter forslaget, idet det er vurderingen, at det vil bidrage til en styrkelse af

forvaltningen af de ydre grænser

–

både i forhold til sikkerheden i EU og i forhold til hånd-

tering af migrationsstrømmene.

Regeringen har på linje med de fleste andre medlemsstater understreget vigtigheden af,

at den kommende styrkelse af kontrollen ved den ydre grænse respekterer medlemslan-

denes nationale grænseforvaltningskompetence. I den forbindelse kan jeg oplyse, at

Justitsministeriet har bekræftet, at formandskabets kompromisforslag, som det foreligger,

ikke indebærer afgivelse af suverænitet, og at forslaget derfor ikke rejser spørgsmål i for-

hold til grundloven, når Danmark tiltræder forslaget på mellemstatsligt grundlag.

722

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

EFCA- og EMSA-forslagene

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, omfatter Kommissionens oprindelige græn-

sepakke også forslag om at udvikle et samarbejde mellem det nye grænse- og kystvagts-

agentur og EU-Fiskerikontrolagentur (EFCA) og Det Europæiske Agentur for Søfartssik-

kerhed (EMSA). Formålet er at forbedre synergien mellem de tre agenturer.

Dette nye samarbejde fremgår af alle tre forslag.

Jeg skal gøre opmærksom på, at de to underordnede forslag ikke er Schengen-

relaterede. Derfor deltager Danmark i vedtagelsen af disse forslag. Da de to forslag som

nævnt er underordnede, giver deres vedtagelse kun mening, når hovedforslaget vedta-

ges. Jeg kan i øvrigt henvise udvalget til de tidligere oversendte grund- og nærhedsnota-

ter.

Regeringens forhandlingsoplæg går på, at man fra dansk side på Coreper den 6. april til-

kendegiver

- at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at sikre en integreret grænseforvaltning af

EU’s ydre grænser,

- at Danmark er positivt indstillet over for det seneste foreliggende hovedforslag samt de

to underordnede forslag, som de foreligger på nuværende tidspunkt, og

- at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt

meddeler, at vi vil gennemføre forslaget i dansk ret.

Til sidst skal jeg blot orientere om, at den formelle politiske enighed forventes markeret

på det næste RIA-rådsmøde, der som nævnt finder sted den 21. april.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke se, at der var tilgået ham en mail, selv om han

havde gransket sin indbakke ganske nøje.

Han havde haft en opfattelse af, at forslaget skulle gøre det muligt at fjerne de nationale

indre grænsekontroller. Både statsministeren og EU-toppen havde tilkendegivet, at nu fik

man styr på de ydre grænser, så man kunne afskaffe den indre grænsekontrol. Han var

skuffet. Han kunne ikke se, hvordan forslaget skulle føre til færre asylansøgere i Europa.

Han havde noteret sig, at der var kommet svar på nogle spørgsmål stillet af Enhedslisten,

bl.a. spørgsmål nr. 40. I besvarelsen kunne man læse, at den måde, man praktiserer

Frontex-samarbejde på i operation Poseidon, er, at man samler folk op og sejler dem sik-

kert i land i Europa.

Når man øger Frontex’ operationer, øger man sandsynligheden for at

blive opdaget og højner dermed muligheden for at komme i land i Europa. Derfor mente

han, forslaget ville få den modsatte konsekvens og tiltrække folk. Det var, så vidt han

havde forstået, ikke det, der var hensigten. Forslaget adresserer ikke Europas nuværen-

de udfordring.

723

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

Han bad ministeren bekræfte, at reglerne for at genindføre grænsekontrol i enkeltlande

ikke er berørte. Fra Dansk Folkepartis synspunkt var man godt nok langt fra at være i

mål. Han var klar over, at der var nogle konventioner, man ville sige var i vejen, men han

hørte statsministeren være villig til at se på grundloven og syntes, at han så også burde

være villig til at se på de internationale konventioner, der trods alt ikke havde samme

retsværdi som grundloven.

Finn Sørensen

undrede sig over, at ministeren sagde, at Danmark er forpligtet til at stille

med et vist antal personer og til at bidrage økonomisk, når det er omfattet af retsforbe-

holdet. Så er Danmark jo kun forpligtet, hvis et flertal i Folketinget inden for seks måneder

beslutter, at man vil gå med i forslaget. Det skulle nødig blive en vane at tage glæderne

på forskud og betragte flertallet som en selvfølge. Han håbede, det var en fortalelse.

Enhedslisten kunne ikke støtte forslaget, som man

–

stik modsat Dansk Folkeparti

–

så

som et skridt i retning af Fort Europa med endnu højere mure omkring EU. Det var et dår-

ligt signal at sende i en situation, hvor millioner af mennesker flygter fra krig og undertryk-

kelse. De seneste års udvikling har til fulde demonstreret, at EU ikke er i stand til at finde

humanitære, værdige og retfærdige løsninger på den største flygtningekrise siden anden

verdenskrig. I stedet for at fokusere på at holde folk ude, burde de europæiske lande ar-

bejde tæt sammen om at fordele de flygtninge, der er i Europa, og om at hjælpe massivt i

nærområderne, sådan at det store flertal af syriske krigsflygtninge, der befinder sig i na-

bolandene, kan få en tålelig tilværelse der. Grunden til, at de flygter fra nabolandene, er,

at de lever under meget kummerlige vilkår. Så længe flygtningene føler sig presset til at

begive sig ud på livsfarlige sejladser, er der brug for omfattende redningsindsatser frem

for kystbevogtning.

Det fremgik efter Finn Sørensens mening klart af forslaget, at der var tale om suveræni-

tetsafgivelse. En del af det bygger på samarbejde, men det stod klart, at en del af formå-

let med oprettelsen af agenturet

–

som man hverken vil kalde grænsepoliti eller -vagt,

selv om det vel er det, det er på vej til at blive

–

er, at

det skal ”sikre den praktiske gen-

nemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situationer, der kræver hurtig handling ved de

ydre grænser, at det skal tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesope-

rationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelse.” Når man tillader Rådet, at

det skal kunne pålægge medlemslandene ganske bestemte handlinger i forbindelse med

bevogtningen af deres egne grænser, har man passeret en rød linje med hensyn til med-

lemsstaternes suverænitet. Finn Sørensen kunne godt se, at forslaget var mildnet i for-

hold til Kommissionens oprindelige ideer, men som han så det, benyttede man sig bare af

en omfattende krise til at komme igennem med yderligere skridt i retning af europæisk

forbundsstat. Det var Enhedslisten imod.

Formanden

bød Jan E. Jørgensen velkommen i udvalget som ny EU-ordfører.

Jan E. Jørgensen

takkede og nævnte, at den omtalte mail var blevet sendt ud dagen før

kl. 17.08, og at Kenneth Kristensen Berth stod på modtagerlisten.

724

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

Peter Hummelgaard Thomsen

syntes, det var interessant at høre Dansk Folkeparti og

Enhedslisten ytre modstand mod forslaget af så forskellige grunde. I forlængelse af Finn

Sørensens spørgsmål spurgte han, hvordan forslaget stod i forhold til det danske retsfor-

behold.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der ikke var et problem i forhold til

retsforbeholdet. Danmark kan tiltræde aftalen inden for seks måneder.

Ministeren bekræftede, at Kenneth Kristensen Berth stod på modtagerlisten, men noget

tydede på, at der skulle sendes mail ud på en anden måde fremover.

Ministeren gav Finn Sørensen ret i, at Danmark er ikke forpligtet til noget, medmindre

man tiltræder aftalen. Men i og med at hun håbede at kunne skaffe et flertal, havde hun

sagt, som hun gjorde. Til gengæld havde han ikke ret i, at der var tale om en suveræni-

tetsafgivelse. Det fremgik af artikel 39 stk. 1, 2 og 3, at det er national ret, der gælder.

Derfor havde Justitsministeriet vurderet, at der ikke var tale om suverænitetsafgørelse.

Hun noterede sig, at Enhedslisten var imod forhandlingsoplægget.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at aftalen skulle ses bredere og i forbindel-

se med aftalen med Tyrkiet, og i forbindelse med at man generelt skal have styr på de

ydre grænser, men i høj grad også i forbindelse med at der skal gang i tilbagesendelser-

ne, som er afgørende for, om migranter kommer til Europa. Hvis man på forhånd ved, at

man ikke opnår asyl, eller i hvert fald at der er meget ringe chance for det, og at man bli-

ver tilbagesendt, når man får afslag på sin asylansøgning, vil man være mindre tilbøjelig

til at søge til Europa.

Ministeren bekræftede Kenneth Kristensen Berth i, at man på sigt arbejder hen imod af-

skaffelse af national grænsekontrol. De åbne grænser var en fælles værdi, man kunne

dele eller ej. Man kan fortsat have national grænsekontrol rundtomkring, men for ministe-

ren og andre var den frie bevægelighed mellem de europæiske lande en værdi i sig selv.

Det var nok derfor, statsministeren havde udtalt sig, som han havde.

Kenneth Kristensen Berth

opfordrede ministeren til at skrive på Facebook, hvordan hun

har det med den frie bevægelighed. Hun ville nok finde ud af, at en del af hendes følgere

er uenige i det synspunkt.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at det var bekymrende, at han havde indsigt i, hvad der

lå i hans indbakke. At det ovenikøbet var forkert, gjorde det ikke bedre.

Kenneth Kristensen Berth ville faktisk ønske, at det var, som Finn Sørensen skitserede

det

–

bortset fra den sidste sætning om det forenede Europa. Men desværre mindede

det, Finn Sørensen kaldte Fort Europa, mere om Siegfriedlinjen end om Fort Knox. Man

kan sagtens overskride grænserne. Han syntes ikke, man gik vidt nok for at forhindre det.

Muligvis fordi de færreste lande var parat til at udfordre de internationale konventioner.

725

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

Kenneth Kristensen Berth bed mærke i, at det ifølge ministeren isoleret set ikke ville få

nogen effekt på antallet af asylansøgere til Europa. Det ville vise sig, om aftalen med Tyr-

kiet ville komme til at virke. Ifølge hans oplysninger var der endnu ikke sendt nogen tilba-

ge, men en del var kommet derfra, alene til Lesbos var der to dage før kommet 800 per-

soner. Var det rigtigt forstået, at ministeren mente, det ville have en afskrækkende effekt?

Hvis det var det, hun mente, var han meget uenig. Kenneth Kristensen Berth mente, at

effekten ville være, at folk blev mere motiverede til at tage til Europa, fordi muligheden for

at blive fisket op i Middelhavet bliver større. Dansk Folkeparti havde gransket det, for de

var jo enige i, at der var behov for mere kontrol med de ydre grænser. Det her adressere-

de bare ikke behovet. Grænsekontrol skal indebære, at man kan sende nogle væk. Det

risikerede at blive en papirtiger, og derfor støttede Dansk Folkeparti ikke forhandlingsop-

lægget.

Finn Sørensen

takkede ministeren for at indrømme, at det var en fortalelse, når hun på

forhånd havde forudsat, at hun kunne samle et flertal. Det kunne være en påmindelse

om, at det faktum, at der nærmest er et snoretræksflertal i Folketinget ikke skulle blive

vanetænkning. Selv om man nogenlunde kan regne med en tilslutning, bør det være en

diskussion i hver enkelt tilfælde, selv om nogle sikkert synes, det er irriterende.

Han forstod ikke, at ministeren mente, der ikke var tale om suverænitetsafgivelse. Han

stolede på, at regeringen havde fremlagt det, som det stod i de juridiske tekster. Men når

man så på beskrivelsen af, hvad der kunne iværksættes, hvis en medlemsstat ikke efter

Rådets og Kommissionens opfattelse træffer de nødvendige foranstaltninger, og hvis

man så på de beføjelser og opgaver, som agenturet får, så kunne han ikke se andet end

en afgivelse af suverænitet på et meget følsomt område. Måske har man en opfattelse af,

at den allerede er afgivet på området. Kunne man få oversendt et notat om, hvordan man

ser på de beføjelser, der overgives til agenturet, og den magt, Kommissionen får til at

pålægge medlemsstater bestemte handlinger. Det er da at gribe ind i en medlemsstats

ret til at afgøre, hvordan den vil vogte sine grænser, hvem den vil lukke ind, og hvem den

vil sende ud.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, hvad den britiske position havde været. Det be-

tyder en del for dem, også i forhold til revisionen af Dublinforordningen. Den type indgri-

bende foranstaltninger, der er lagt op til, kan spille en rolle i valgkampen.

Kenneth Kristensen Berth

tilføjede, at Dansk Folkeparti ligesom Enhedslisten havde

svært ved at se det som andet end suverænitetsafgivelse, hvis et medlemsland kan på-

tvinges foranstaltninger for grænsekontrol. Det ville han også gerne have et notat om.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at bri-

terne ikke er med, fordi de ikke er med i Schengen, men de har støttet styrkelsen af de

ydre grænser.

Ministeren forsikrede Finn Sørensen om, at det ingenlunde var irriterende at diskutere

med Enhedslisten. Hun ville sørge for at få udarbejdet et godt notat om suverænitetsafgi-

726

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

velse. Det er tung jura, som dårligt kunne forklares på stående fod. Hvis Finn Sørensen

og Kenneth Kristensen Berth listede op, hvad de præcis gerne ville have svar på, skulle

hun nok sørge for at give dem svar på det.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun var uenig i, at det ingen effekt ville

have. Hun så det som en styrkelse af kontrollen med de ydre grænser og rammerne for

tilbagesendelse. Hun mente vitterlig, at det ville have en afskrækkelseseffekt, når man

ser migranter blive sendt tilbage. Det kan være med til at forhindre nogle i at tage den

farefulde rejse, og det er med til at ødelægge menneskesmuglernes forretning. Derfor

mente hun, det kan begrænse antallet. Det var bare vigtigt at se det samlet.

Formanden

fandt spørgsmålet om Storbritannien og det at være uden for Schengen og

dermed uden for denne aftale meget vigtigt. For at være helt sikker spurgte hun om,

hvorvidt det mandat, ministeren bad om, handlede om positionen i Bruxelles. Der lå vel

ikke nødvendigvis en tilkendegivelse af, hvad Danmark så skal gøre, i det. Formanden

ville gerne være helt sikker på, om de skulle tage stilling til den danske holdning til forsla-

get, eller til, om man efterfølgende skal tilslutte sig det resultat, der kommer. Det var væ-

sentligt, hvad Storbritannien mente

–

netop fordi de står uden for Schengen. I forslaget lå

der også i formandens øjne den mulighed at stå udenfor og dermed komme i samme si-

tuation som Storbritannien. Det var vigtigt at være klar på, hvad der blev truffet beslutning

om.

Jan E. Jørgensen

undrede sig over, at Kenneth Kristensen Berth ikke brød sig om, at

han kunne se, hvilke mail han havde fået. Han troede ellers, at Dansk Folkeparti var

åbenhedsfanatikere. Hvis de også kunne se, der var behov for en offentlighedslov, ville

det være godt. Han vidste ikke, hvilke mail, der lå i Kenneth Kristensen Berths indbakke,

han kunne bare i sin egen indbakke se, hvem der ellers havde modtaget mailen.

Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg

–

efter moden overvejelse, naturligvis,

der var ikke tale om snoretræk her. Apropos syntes han engang imellem, der var tendens

til snoretræksreaktioner hos dansk Folkeparti og Enhedslisten, som længe havde kritise-

ret EU for ikke at komme med en løsning på flygtninge- og migrantkrisen. Så kom der et

bud på en aftale med Tyrkiet og nu også et om fælles grænsekontrol og kystbevogtning.

Og så er man også imod det. Det virker, som om man er imod for at være imod, fordi

mange vælgere er EU-kritiske. Men nu kommer der et løsningsforslag. Det får ikke flygt-

ningekrisen til at forsvinde, men det vil uden tvivl mindske dens omfang.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at formandens udlægning var helt kor-

rekt. For at få det helt på plads opsummerede hun de tre punkter, hun ønskede opbak-

ning til: for det første, at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at sikre en integreret

grænseforvaltning af EU’s ydre grænser, for det andet,

at Danmark er positivt indstillet

over for det seneste foreliggende hovedforslag og de to underforslag, som de foreligger

på nuværende tidspunkt, og for det tredje at Danmark efter endelig vedtagelse af forsla-

get til en europæisk grænse- og kystvagt meddeler, at man vil gennemføre det i dansk

ret. Det var fuldstændig korrekt, at når det bliver vedtaget, tilkendegiver Danmark, at man

727

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 542: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/4-16

25. Europaudvalgsmøde 1/4-16

påregner at tiltræde, men så har man den 6-månedersperiode til endelig at beslutte sig

for at tiltræde den.

Formanden

takkede for præciseringen og opsummerede: Udvalget skulle tage stilling til,

hvad de mente om forslaget, ikke men ikke til, om det skulle gennemføres i Danmark. Det

ville komme bagefter i en selvstændig proces.

Finn Sørensen

takkede for præciseringen.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet støttede regeringens for-

handlingsoplæg.

Zenia Stampe

sagde, at Radikale Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

sagde, at nu de vidste, præcis hvad de tog stilling til, var det vigtigt at få svar

på spørgsmålet om Storbritanniens holdning til sagen, nu de stod uden for aftalen.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at Storbritannien havde støttet styr-

kelsen af de ydre grænser varmt. Hun tilbød at vende tilbage på enten den ene eller den

anden måde, når man nåede længere frem i processen, og redegøre for, hvad Storbri-

tannien havde tilkendegivet, for det havde ganske rigtigt stor relevans.

Formanden

opsummerede, at udvalget også ville få et notat om suverænitetsafgivelse,

og at ministeren i den forbindelse havde bedt Enhedslisten og Dansk Folkeparti præcise-

re, hvad de gerne ville have svar på. Hun bad derfor de to partier sende stikord til sekre-

tariatet.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Alternativet og Liberal

Alliance havde forud for mødet meddelt skriftligt, at de støttede forhandlingsoplægget.

Mødet sluttede kl. 11.52.

728