EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 556
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 6. april 2016

kl. 11.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jakob Ellemann-

Jensen (V), Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Søren Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (erklæring om Tyrkiet fra mødet i

Det Europæiske Råd 17-18/3-16)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 6 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 17-18/3-16)

EU-note (15)

–

E 32 (fælles EU-Tyrkiet-handlingsplan om håndtering af

flygtningekrisen)

Statsministeren:

Der var møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. marts, og i forlængel-

se af det møde blev der også afholdt møde med Tyrkiet. Det altoverskyggende tema for

DER-mødet og selve temaet for mødet med Tyrkiet var migrations- og flygtningekrisen.

På selve topmødet kom vi derudover ind på en række økonomiske spørgsmål og på kli-

ma og energi. Der var i vidt omfang tale om en fortsættelse af de drøftelser, som vi ind-

ledte med Tyrkiet den 7. marts om en EU-Tyrkiet-aftale. Torsdag aften var der en intern

EU-drøftelse af de udestående elementer i aftalen, så formanden for Det Europæiske

Råd, Donald Tusk, kunne få et klart mandat til fredagens forhandlinger med den tyrkiske

side. Disse forhandlinger skabte en meget lang pause i DER-mødet, som jeg benyttede til

at deltage i trepartsdrøftelserne i København. Jeg nåede tilbage til mødet med stats- og

regeringscheferne, der blev genoptaget sidst på eftermiddagen, og dernæst var der et

møde med Tyrkiets premierminister, hvor man kunne konstatere, at der var enighed om

en aftale.

Det er en aftale, som vi godt kan være tilfredse med. Den er i kombination med lukningen

af Vestbalkanruten og med styrkelsen af de eksterne grænser et vigtigt bidrag til at få

mere styr på situationen. Det er en aftale, der kan medføre en kraftig reduktion i migrati-

onsstrømmen. Selv om det er for tidligt at konkludere noget endegyldigt, kan vi se, hvor-

dan tallene for tilstrømningen til Europa er for nedadgående. Det skyldes også i særlig

735

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

grad de beslutninger, der er truffet op langs Vestbalkanruten og op til Nordeuropa. P.t.

har vi meget lave tal i Danmark.

Aftalen indebærer, at alle irregulære migranter, som ankommer fra den 20. marts, skal

sendes tilbage til Tyrkiet, og at EU skal modtage en syrer fra tyrkiske flygtningelejre for

hver syrer, der sendes tilbage. Så 1:1-modellen går på syrere, og folk af anden nationali-

tet, som ankommer til de græske øer, returneres. For tiden er ca. to tredjedele af dem,

der kommer til Europa, ikkesyrere. Den opgave, som Grækenland understøttet af andre

EU-lande står med, er selvfølgelig af betydelig logistisk og administrativ karakter. Alle

asylansøgere, der ankommer til de græske øer, skal have deres sag behandlet i en hurtig

procedure, inden de kan sendes tilbage til Tyrkiet, og de skal have mulighed for appel.

Det er noget, som EU selvfølgelig vil hjælpe Grækenland med.

Der er dele af aftalen, som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af så-

som de obligatoriske kvoter. Andre dele er vi fuldt med i, og på de områder skal Danmark

selvfølgelig yde sit bidrag til en løsning, der kan stoppe strømmen op igennem Europa.

Allerede inden topmødet havde Danmark planlagt et bidrag på omkring 60 mand gennem

Frontex og EU’s

Asylstøttekontor og det bidrag vil vi i lyset af EU-Tyrkiet-aftalen øge væ-

sentligt. Det er i vores interesse at medvirke til, at den kommer til at fungere i praksis.

Kommissionen er i færd med at sikre sig et overblik over behovene i Grækenland og med

at koordinere indsatsen. Det første koordinationsmøde blev afholdt kort efter topmødet,

og Danmark deltog også. Danmark skal selvfølgelig levere noget, der svarer til behovene,

og vi har allerede identificeret forskellige mulige bidrag. Vi har erklæret os parate til at

stille med yderligere 16 personer: 11 asylsagsbehandlere og 5 politifolk. De første perso-

ner er mig bekendt allerede sendt afsted. Desuden kan Danmark bistå med folk fra Be-

redskabsstyrelsen, der kan stille telte op til indkvartering af flygtninge og hjælpearbejdere

i Grækenland. Den opgave, som Grækenland står med nu, er ikke let. Der er heller ingen

garanti for, at det vil lykkes, men det er mit klare indtryk, at andre medlemslande ligesom

Danmark vil gøre, hvad der er muligt, for at bistå Grækenland.

Siden aftalen blev indgået har vi set et betydeligt fald i antallet af personer, som ankom-

mer fra Tyrkiet til de græske øer. Tallene varierer fra dag til dag, og derfor er det endnu

for tidligt at sige noget entydigt om årsagen, men meget tyder på, at udsigten til tilbage-

sendelse til Tyrkiet sammen med indrejsebegrænsningerne på Vestbalkan har haft en

effekt. I mandags sendte Grækenland den første gruppe irregulære migranter tilbage til

Tyrkiet. Der var ifølge Kommissionen tale om personer, der ikke havde ansøgt om asyl i

Grækenland, og samme dag tog en række medlemslande, Holland, Tyskland og Finland,

imod grupper af syriske flygtninge fra Tyrkiet. Det ser jeg som det første positive tegn på

begge siders vilje til at gennemføre aftalen.

Der blev også opnået enighed om de elementer i aftalen, som Tyrkiet har efterspurgt.

Også her synes jeg at der blev opnået et i situationen tilfredsstillende resultat. Først og

fremmest handler det om pengene, idet der blev opnået enighed om at fremskynde udbe-

talingen af de 3 mia. euro, som EU allerede har givet Tyrkiet tilsagn om. Det er midler,

736

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

der vil blive brugt til projekter til gavn for de syriske flygtninge i Tyrkiet såsom fødevare-

hjælp, uddannelse og sundhed. I forlængelse heraf blev der opnået enighed om, at EU,

når de første 3 mia. euro næsten er brugt, vil mobilisere yderligere 3 mia. euro frem mod

udgangen af 2018, vel at mærke under den udtrykkelige forudsætning, at Tyrkiet også

har leveret på sin del af aftalen.

Så er der spørgsmålet om visumliberalisering, hvor Tyrkiet og EU er enige om at søge at

fremskynde arbejdet. Målsætningen er at ophæve visumpligten over for Tyrkiet fra juli,

men det er en klar forudsætning, at de kriterier, vi har opstillet fra EU’s side, opfyldes fuldt

ud af Tyrkiet. Der er også spørgsmålet om udvidelsesforhandlingerne, og på det område

blev vi enige om at forberede åbningen af kapitel 33 om finansielle og budgetmæssige

bestemmelser under det hollandske formandskab. Også her gælder det, at der ikke skal

slækkes på kravene, og derfor må man sige, at Tyrkiets vej til EU-medlemskabet er lige

så lang og usikker i dag, som den var før topmødet. Man kunne måske endda mene, at

den er lidt længere, al den stund at det var på tale, at der skulle åbnes yderligere kapitler.

Det blev dog ved kapitel 33.

Som sagt har vi allerede set de første positive resultater af aftalen. Det synes jeg giver

anledning til håb, men der er brug for også at bevare realismen. Der er en risiko for, at

aftalen i længden viser sig vanskelig at gennemføre, og der er også en risiko for, at flygt-

ninge og migranter finder andre ruter

–

selv om man ikke har oplevet det endnu, i hvert

fald for så vidt angår Tyrkiet

–

og så er der hele udfordringen med Libyen. Det står klart,

at vi fortsat må sætte ind over en bred front, og mange forskellige elementer skal bidrage

til at sikre varige løsninger på flygtninge- og migrationskrisen. Dertil kommer ikke mindst,

at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på, at Tyrkiet leverer den nødvendige beskyt-

telse af flygtninge, som bliver sendt retur fra Grækenland

–

altså, at Tyrkiet vitterlig er et

sikkert tredjeland. Det vil indgå i den individuelle asylsagsbehandling, som sker i Græken-

land forud for tilbagesendelse. Jeg skal igen lige understrege, at dem, der er returneret

indtil videre, ikke har søgt asyl.

Så drøftede vi også kort en række andre temaer, herunder nogle økonomiske emner. For

det første erklærede vi os enige i de prioriteter vedrørende investeringer, strukturreformer

og ansvarlig finanspolitik, som fremgår af Kommissionens årlige vækstundersøgelser.

Prioriteterne skal reflekteres i medlemsstaternes nationale reformprogrammer og konver-

gensprogrammer. For det andet kom vi ind på den vanskelige markedssituation for land-

brugsvarer og situationen i den europæiske stålindustri. Her besluttede Det Europæiske

Råd, at der snarest muligt skal sættes gang i et arbejde for at imødegå udfordringerne.

Endelig blev vi enige om, at vi i juni vil vende tilbage til spørgsmålet om videreudvikling af

ØMU’en og implementeringen af det indre marked.

Det håber jeg så sandelig at vi gør, og

jeg håber, at vi kan få en substantiel drøftelse af, hvordan vi udnytter det store vækstpo-

tentiale, der fortsat ligger i det indre marked. Hele den dagsorden, der handler om at sikre

velstand og arbejdspladser i Europa, har i betydeligt omfang stået i skyggen af mere

akutte problemstillinger. Men nu er der altså taget beslutning om en tematisk drøftelse af

737

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

det i juni få dage efter folkeafstemningen i Storbritannien. Vi må håbe, at den ikke falder

ud på en måde, så man på ny skubber dette vigtige emne af dagsordenen.

Afslutningsvis kan jeg sige, at vi vedtog korte konklusioner om klima og energi. For så

vidt angår energi, bød vi Kommissionens lovgivningspakke om energisikkerhed velkom-

men og opfordrede til, at man fortsat arbejder

med at styrke EU’s energisikkerhed. Og for

så vidt angår klima, bød vi Kommissionen meddelelse om vejen fra Paris velkommen. Vi

understregede også EU’s forpligtelse til at reducere EU’s drivhusgasemissioner,

forøge

andelen af vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten, som det Europæiske Råd

blev enige om i oktober 2014. Det var, hvad jeg ville fremhæve fra topmødet i midten af

marts.

Rasmus Nordqvist

henviste til statsministerens udsagn om, at aftalen med Tyrkiet teg-

nede positivt. Han ville ikke remse grunde op til, at Alternativet var imod den, for det hav-

de der været lejlighed til ved flere debatter. Han bemærkede, at Grækenland ifølge

UNHCR var kommet til at sende 13 afghanere og congolesere tilbage uden at have be-

handlet deres sager. Det havde resulteret i, at man satte tilbagesendelserne i bero, indtil

der var styr på situationen. Hvad havde EU gjort for at sikre sig, at Grækenland havde

styr på håndteringen af tilbagesendelser og for at sikre sagsbehandlingerne, inden man

satte aftalen med Tyrkiet i værk? Hvor længe havde man sat tilbagesendelserne i bero?

Ifølge Politiken var der tale om et par uger.

Søren Søndergaard

undrede sig over statsministerens ytringer om, at man skulle være

sikker på, at Tyrkiet vitterlig var et sikkert tredjeland. Opfattede Danmark Tyrkiet som et

sikkert tredjeland? Han kunne forstå, at man ville sende danske asylsagsbehandlere til

Grækenland for at hjælpe med sagsbehandlingen efter den indførte fast track-metode,

men ville de bedømme flygtninges asylberettigelse ud fra dansk, græsk eller tyrkisk lov-

givning?

Det undrede ham også, at der ikke var konditionalitet i aftalen med Tyrkiet. Det er ellers

almindeligt, at man i forbindelse med aftaler med et diktatur eller i det hele taget et land,

hvor der er problemer med menneskerettighederne

–

såsom Israel

–

indfører en menne-

skerettighedsklausul. I tilfælde af at den ikke overholdes, kan aftalen opsiges. Kunne det

virkelig passe, at der ingen menneskerettighedskonditionalitet var i aftalen med Tyrkiet?

Søren Søndergaard kunne også godt tænke sig at kende årsagen til, at man i EU’s råds-

mødekonklusioner om Tyrkiet ikke udtrykte kritik af landets manglende overholdelse af de

grundlæggende frihedsrettigheder. I konklusionerne stod der blot, at

”EU gentager, at

man forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder med hensyn til demokrati,

retsstatsprincipper, overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder yt-

ringsfriheden”. Hvorfor valgte man at udtrykke sig sådan

i et af EU’s egne dokumenter –

ovenikøbet på et tidspunkt, hvor aviser blev lukket i Tyrkiet? Skyldtes den manglende

kritik, at der var uenighed EU-landene imellem om at fremsætte

kritik af Tyrkiet i EU’s

rådskonklusioner?

738

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

Den fungerende formand

ville ikke holde statsministeren til ansvar for færgefarten mel-

lem de græske øer og Tyrkiet, men vidste statsministeren noget om, hvornår den næste

båd med irregulære migranter afgik til Tyrkiet? Det var interessant, om der blev fulgt op

på de to både, der allerede var afgået. Vidste statsministeren, hvor mange irregulære

migranter der var ankommet fra aftalens ikrafttrædelse den 20. marts til nu? Det var folk,

der i princippet skulle returneres til Tyrkiet. Og hvad var tidsperspektivet for den hurtige

asylbehandling inklusive appel? Altså, hvor lang tid gik der, før man kunne sende folk

retur? Hvis behandlingen trak ud, ville det for de mennesker, der stod i Tyrkiet med et

ønske om at komme til Europa, fremstå som en omstændelig proces.

Statsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at EU havde understreget sin vilje til at

hjælpe Grækenland med at håndtere situationen. I dagene umiddelbart efter rådsmødet

havde man afholdt et koordinationsmøde for at løse logistikken med faciliteter, mandskab

etc. Danmark havde som sagt stillet asylsagsbehandlere og politifolk til rådighed. Der var

en udbredt erkendelse af, at det var et stort logistisk arbejde at få det til at lykkes, men

det var hans klare opfattelse, at alle EU-landene havde en ambition om at byde ind.

Til den fungerede formand sagde statsministeren, at de signaler, der blev sendt om, hvor

hurtigt sagsbehandlingssystemet kom op at køre igen, havde en betydning for, hvor man-

ge flygtninge der fortsat ville søge mod Grækenland og for hastigheden af sagsbehand-

lingen etc. Han havde ikke noget præcist tal for, hvor mange flygtninge der var kommet

siden aftalens ikrafttrædelse, men man havde inden skæringsdatoen forsøgt at evakuere

ca. 6.000 personer fra de græske øer til fastlandet, hvor man kunne håndtere dem i en

procedure uden tilbagesendelse til Tyrkiet, men med omfordeling til resten af Europa. Der

var i omegnen af 46.000 på det græske fastland. Han kunne ikke forudse, hvordan det

ville udvikle sig, men det var klart, at antallet ville falde, jo flere der blev returneret til Tyr-

kiet, og at det ville stige ved fortsat trafik og lang sagsbehandling. Man stod altså i en kri-

tisk fase, men statsministeren var glad for, at de første både var afgået fra Grækenland

mod Tyrkiet, og at der var tegn på, at mekanismen ville komme til at virke. Det signal var

sendt med de ikkesyrere, der var blevet returneret til Tyrkiet, og med overførslen af et

antal syriske flygtninge fra lejre i Tyrkiet til lande i Europa. Statsministeren havde i øvrigt

fået oplyst, at de græske myndigheder og Kommissionen ikke kunne bekræfte udtalelser-

ne fra en talsmand fra UNCHR om, at 13 personer var blevet tilbagesendt til Tyrkiet uden

sagsbehandling.

Statsministeren svarede Søren Søndergaard, at Danmark ikke anså Tyrkiet for et sikkert

tredjeland. Vurderingen af, om det land er sikkert tredjeland, bliver foretaget af Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriet med inddragelse af Udlændingestyrelsen, og afgø-

relsen om, hvorvidt en asylansøger kan afvises eller ej med henvisning til et tredjeland

som værende sikkert eller ej træffes af Udlændingestyrelsen. At Danmark ikke anså Tyr-

kiet for et sikkert tredjeland betød, at folk, der søgte asyl i Danmark, og hvor man kunne

dokumentere, at de havde indgivet en ansøgning i Tyrkiet eller var blevet registreret der,

ikke kunne tilbagesendes. Spørgsmålet var ikke relevant for aftalen med Tyrkiet, for det

var op til den græske sagsbehandling at vurdere, om en person kunne tilbagesendes til

Tyrkiet. Det var vigtigt at pointere, at de danske asylsagsbehandlere, der var sendt til

739

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

Grækenland, ikke udøvede myndighed, men udgjorde menneskelige ressourcer til under-

støttelse af sagsbehandlingen. Myndighedsudøvelsen

byggede på EU’s proceduredirek-

tiv, men de græske myndigheder traf beslutningerne.

Statsministeren var uenig i, at der var ikke konditionalitet i aftalen. Den hvilede på, at der

blev stillet nogle økonomiske midler til rådighed for Tyrkiet til gengæld for, at Tyrkiet sør-

ger for, at flygtningene får en anstændig flygtningetilværelse. Man havde lavet en bu-

reaukratisk facilitet, der sikrede, at ressourcerne til Tyrkiet var projektbaserede og ikke

bare en blankocheck. Der var også den konditionalitet i aftalen, at EU sørger for at retur-

nere de irregulære flygtninge, hvilket forudsætter, at Tyrkiet har et apparat, der kan tage

imod dem og beskytte dem. Omvendt skulle EU også tage imod flygtninge.

Hvad angik citatet fra rådskonklusionerne, som Søren Søndergaard havde læst højt,

handlede det for statsministeren om, hvilke ører der lytter, for han hørte det som en kritik

af Tyrkiet: Man indskærper den forventning, EU med rette kan have, om, at Tyrkiet skal

efterleve de højeste standarder. Han kunne tilføje, at Rådets formand, Donald Tusk, hav-

de haft en heftig mødeaktivitet og været i Ankara mange gange, hvor kritikken også var

blevet fremført. Den blev også taget op på mødet med den tyrkiske ministerpræsident,

Ahmet Davotouglu, og statsministeren havde selv haft lejlighed til tale med præsident

Erdogan om det i Washington. Der kunne altså ikke herske tvivl om, at Tyrkiet kendte

EU’s holdning til de

begivenheder, der havde fundet sted i landet.

Statsministeren vidste ikke, hvornår den næste båd til Tyrkiet afgik, men det var selvføl-

gelig vigtigt for facilitetens eksistens, at det skete inden længe. Ambitionen var at øde-

lægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Det var svært at sige noget om tidsper-

spektivet for sagsbehandlinger, for nogle talte om 3 måneder for en sagsbehandling,

mens andre havde ambitioner om, at det kunne gøres hurtigere, og at dem, der ikke sø-

ger asyl, kunne håndteres endnu hurtigere.

Nikolaj Villumsen

mente, at aftalen var en fjer i hatten på præsident Erdogan. Det var

forståeligt, for 22 mia. kr. er mange penge at få, men aftalen lod også til at føre til, at den

tyrkiske præsident var blevet så kæk, at han var begyndt at blande sig i ytringsfriheden i

Europa. Han havde krævet et tysk satireprogram, der kritiserede ham, lukket. Nikolaj Vil-

lumsen fandt det dybt bekymrende, at det tyrkiske regime ikke alene ville begrænse yt-

ringsfriheden i eget land, men også i Europa. Det var desværre ikke første gang

–

i Dan-

mark havde man f.eks. haft en stor debat om lukningen af det kurdiske Roj TV. Hvordan

så statsministeren på udmeldingen fra den tyrkiske præsident? Og hvad ville regeringen

gøre for at slå fast, at Europa ikke går på kompromis med ytringsfriheden? Og hvordan

ville man fremsætte en fælles EU-reaktion, så de enkelte lande ikke bliver mødt med tyr-

kiske krav angående ytringsfriheden?

Rasmus Nordqvist

syntes selvfølgelig godt om, at alle EU-landene bakkede op om

hjælpen til Grækenland, men det virkede, som om man ikke havde sikret sig, at den ex-

ceptionelle aftale

–

en aftale, der i øvrigt var stærkt kritiseret af internationale organisatio-

ner, som man normalt lytter til

–

kunne gennemføres, når den så kort tid efter sin imple-

740

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

mentering viste sig ikke at holde vand. Uanset om hændelsen med de 13 personer var

blevet bekræftet af Kommissionen eller ej, var der sat et stop for tilbagesendelserne for,

at man kunne nå at håndtere alle de ankomne. Hvad havde man gjort for på forhånd at

sikre aftalens gennemførelse?

Søren Søndergaard

satte spørgsmålstegn ved, om det, at EU gentager sine forventnin-

ger til Tyrkiet, skulle udgøre den skarpeste kritik. Hvordan syntes statsministeren så, at

det gik med de forventninger? Den tyrkiske præsident havde jo svaret på dem ved at

kræve et tv-program i Tyskland fjernet og ved at lukke aviser i sit hjemland. Var forvent-

ningerne blevet indfriet?

Søren Søndergaard påpegede, at statsministeren tydeligt havde givet udtryk for, at Dan-

mark ikke opfatter Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Det var interessant, fordi det betød, at

Danmark ikke kan udlevere flygtninge til Grækenland, hvis Grækenland udleverer folk til

et land, som Danmark ikke opfatter som et sikkert tredjeland. Dilemmaet kunne hurtigt

blive aktuelt, hvis et dansk handelsskib tog flygtninge ombord i Det Ægæiske Hav, eller

hvis en af de operationer, som Danmark var involveret i, tog dem ombord. Hvad skulle

der ske med dem? De kunne ikke sejles tilbage til Tyrkiet og heller ikke til Grækenland,

fordi Grækenland i modsætning til Danmark opfatter Tyrkiet som et sikkert tredjeland.

Han gik ud fra, at alle scenarier var tænkt igennem, og at der var klare svar på, hvor

flygtningene skal sættes i land.

Statsministeren havde sagt, at de danske sagsbehandlere skulle behandle sagerne i

henhold til EU-procedurer, men eksisterer der en EU-asylprocedure? Eller var det nogle

EU-retningslinjer, som hvert land skal omsætte i national lovgivning? Var det korrekt for-

stået, at danske sagsbehandlere i Grækenland skulle hjælpe grækerne med at behandle

asylansøgninger efter en græsk asylansøgningsprocedure, som er anderledes end den

danske?

Den fungerende formand

ville gerne vide, om der var kædeansvar på asylområdet. Selv

forholdt han sig til det svar, som han havde fået fra forsvarsministeren, der ganske klart

havde tilkendegivet, at samles flygtninge og migranter op af NATO-fartøjer i Det Ægæi-

ske Hav, skal de returneres til Tyrkiet. Den fungerende formand var bekymret for, at be-

handlingen af asylansøgninger alligevel ikke ville blive hurtig. Hvis man kunne sikre sig et

ophold i Grækenland i 3 måneder ved at indgive en asylanmodning og efterfølgende be-

de om at få den anket, så kom man tæt på den 1. juli og dermed forventningen om visum-

liberalisering for tyrkere. Når rygtet spredte sig blandt asylansøgere om, at man kunne

sikre sig 3 måneders respit i Grækenland frem til et tidspunkt, hvor der kunne herske tvivl

om, hvorvidt EU-Tyrkiet-aftalen stadig ville være gældende, fordi Tyrkiet måske ikke have

levet op til kravene, risikerede man at stå i en situation, hvor man ikke foreløbig kunne

komme af med de minimum 6.000 personer. Det var trist, hvis det havde sig rigtighed, at

asylbehandlingerne skulle tage så lang tid.

741

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

Statsministeren

pointerede, at andre mente, at asylbehandlingen ikke ville vare så læn-

ge. Under alle omstændigheder måtte man spørge sig selv, hvad alternativet var til en

aftale. Han forestillede sig ikke, at den var den endelige løsning på flygtningekrisen, men

sidste år var mere end 1 million mennesker kommet til Europa, hvilket udfordrede den

europæiske samlingskraft både økonomisk og værdimæssigt. Han var enig i meget af

kritikken af Tyrkiet, men skulle man sige til Tyrkiet, at hvis de ikke efterlever alle de euro-

pæiske samfundsnormer, kunne man ikke lave en aftale med dem? Dermed ville man slå

dørene op til EU og sige: ”Kom bare”. Det var ikke holdbart.

Skulle man sige, at man på

grund af kritiske elementer i det tyrkiske samfund ville afstå fra at hjælpe i nærområdet

Tyrkiet? Hvis det var logikken, hvilke nærområder skulle man så hjælpe i? Det er en fak-

tum, at Tyrkiet er et nærområde til krigen i Syrien, og også et faktum, at Erdogan er præ-

sident i landet. Flere

MF’er havde løbet maraton

i Palæstina, hvor en folkevalgt leder var

blevet valgt for 4 år, men nu sad der på 11. år.

Statsministeren måtte minde om det enorme pres på Europa, som det havde taget alt for

lang tid at få EU til at handle på. Om aftalen var en fjer i hatten på Erdogan, måtte man

spørge Erdogan om, men selv opfattede han det som en god aftale for Europa. Den

skabte håb om en mulighed for at stoppe trafikken over Det Ægæiske Hav, hvilket var i

EU’s interesse, og

derfor skulle EU yde hjælpe i nærområdet

–

også selv om det hed

Tyrkiet.

Han gav Rasmus Nordqvist ret i, at man i en ideel verden havde sikret sig, at alt var på

plads, inden aftalen med Tyrkiet trådte i kraft. Dog kunne man godt forstille sig, hvad der

ville være sket, hvis EU havde sagt, at man ville lave en aftale om tilbagesendelse til Tyr-

kiet, der bare ikke kunne træde i kraft med det samme, fordi man skulle bruge nogle må-

neder på at opbygge faciliteter, lave sagsbehandlingsmanualer, rekruttere embedsmænd

etc. Konsekvensen ville være, at flygtningestrømmen ville være blevet endnu større i de

måneder. Af den grund havde man implementeret den hurtigt med diverse udfordringer

såsom indkvartering på de græske øer etc. til følge. Den retlige status for dem, der nu

ankom, blev behandlet i det nye regi og med et perspektiv om, at de ville blive returneret.

Det kunne tage flere dage af afgøre, og man var nødt til at påtage sig en række praktiske

udfordringer, men det kunne ikke være anderledes.

Statsministeren var enig med Søren Søndergaard i, at det på mange måder ikke gik godt

med demokratiudviklingen i Tyrkiet. Han sagde endvidere, at Dublinaftalen ikke gælder

for Grækenland p.t., og at Danmark dermed hverken kan returnere flygtninge til Græken-

land eller til Tyrkiet i henhold til dansk lovgivning. Sagsbehandlingen er de græske myn-

digheders ansvar med afsæt

i EU’s procesdirektiv og dets

afsmitning på græsk lovgiv-

ning. De danske embedsmænd, der var sendt til Grækenland, understøttede den sags-

behandling, men udøvede ikke myndighed.

Statsministeren mente endvidere, at det måtte være op til kaptajnen på et dansk han-

delsskib at vurdere, hvad der skal ske med de flygtninge, han måtte samle op. Hvis ud-

valget ville have en detaljeret redegørelse om rækkevidden

af NATO’s mandat

i Det

Ægæiske Hav og om, hvorvidt flygtninge skal sendes til Grækenland eller til Tyrkiet, måt-

742

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

te han havde tid til at forberede den. Han kunne også svare besvare spørgsmål skriftligt.

NATO-mandatet havde været diskuteret, men det var ikke presserende at afklare, fordi

Danmark først skulle deltage i NATO-operationen senere på året. Det besvarede vist og-

så spørgsmålet om kædeansvar.

Han bekræftede over for den fungerende formand, at der var en målsætning om visumfri-

hed til sommer, hvis Tyrkiet levede op til kriterierne fra EU. Det var svært at forudse, om

det kom til at ske. Det rokkede dog ikke ved, at nogle måtte tage ansvar for at lave et ef-

fektivt system, med mindre man bare ville forholde sig neutralt til, at der var gået hul på

Europa. Det var efter hans mening ikke en option.

Rasmus Nordqvist

pointerede, at der var en række andre alternativer til aftalen med

Tyrkiet. De kom fra mange forskellige politiske stemmer i Europa, bl.a. også fra statsmini-

sterens partigruppe i Europa-Parlamentet, ALDE-gruppen. Han ville ikke anfægte, at man

syntes, at man havde lavet en god aftale, men der var altså andre løsninger. Han tilføje-

de, at maratonet i Palæstina ikke var til støtte for styret, men for civilbefolkningens ret til

at bevæge sig frit.

Søren Søndergaard

ville meget gerne diskutere alternativer med statsministeren på et

passende tidspunkt. De bl.a. kunne handle om genopbygningen af Kobane og de kurdi-

ske områder, der var blevet befriet fra Assad. En genopbygget by kunne uden problemer

rumme minimum 500.000 mennesker. Mange af dem levede jo i Tyrkiet og ønskede at

komme tilbage til Kobane. Tyrkiet var blevet et flygtningeproducerende land, og en række

af de flygtninge, der kom til Grækenland, kom derfra, bl.a. fordi præsident Erdogan har

fået en idé om at afbryde fredsprocessen stik

imod EU’s gentagne henstillinger.

Hans

magt lå i, at EU havde valgt ikke at kritisere tilstandene i Tyrkiet op til præsidentvalget

ved ikke at offentliggøre sin kritiske rapport. Det havde konsekvenser, og statsministeren

måtte jo stå på mål for de konsekvenser, som hans politik medførte.

Hvad der skete med de flygtninge, som danske skibe måtte samle op, var bestemt ikke

ligegyldigt, og udtalelsen om, at det måtte være op til kaptajnen at afgøre, ønskede

statsministeren næppe at gentage ved nærmere overvejelse. Den danske lovgivning sæt-

ter klare grænser for, hvad en kaptajn må, og derfor var der behov for en afklaring hur-

tigst muligt. Hvis det er dansk lov, at man ikke kan sende folk tilbage til Tyrkiet, så kunne

danske handelsskibe selvfølgelig heller ikke sejle folk tilbage til Tyrkiet. Nu havde Euro-

paudvalget igennem flere måneder fået mærkelige svar fra forskellige ministre og endda

forskellige svar fra den samme minister, og som den øverste i regeringen måtte statsmi-

nisteren meddele tid og sted for en afklaring af, hvad der var regeringens udlændingepoli-

tik, herunder hvad der sker, når danske handels- og krigsskibe samler flygtninge op. Det

var uholdbart, at udvalget havde fået forskellige svar, for den slags situationer kunne

nemt blive virkelighed for danske skibe.

Det var i øvrigt noget nyt, at den danske regering sagde, at det i Danmark som i stort set

alle EU-lande var forbudt at sende folk tilbage til Tyrkiet, men at Danmark gerne betaler

af statskassen for at sende embedsmænd til Grækenland for at hjælpe med en procedu-

743

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

re, der gør, at flygtninge bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Kunne statsministeren finde tidlige-

re eksempler på, at Danmark har hjulpet et andet land ved at sende embedsmænd, der

skal operere inden for en politik, der klokkeklart er imod den danske? Det havde ikke no-

get at gøre med at undervurdere situationens alvor, men man var nødt til at forholde sig til

de faktiske problemer. Hvornår og hvor kunne man mødes for at forholde sig til proble-

merne og få afklaret, om det er forsvarsminister et eller forsvarsminister to, der har ret, og

om det er udlændingeminister et eller to, der har ret? Hvad var egentlig den danske politik

på området?

Den fungerende formand

sagde, at han måtte være den første til at anerkende de gen-

vordigheder, som statsministeren havde med at håndtere EU-systemet. Han henviste til,

at man i dagens presse kunne læse, at Norge ville indføre lovgivning, der gør det muligt

at afvise flygtninge, der kommer fra et sikkert land såsom Danmark. Lignende initiativer

kunne måske tages i betragtning som mulige alternativer til EU-Tyrkiet-aftalen. Mente

statsministeren ikke, at lukningen af grænsen mellem Grækenland og Makedonien var en

væsentlig årsag til, at flygtningestrømmen på Balkanruten var aftaget?

Statsministeren

mente ikke, at der kunne være tvivl om, at EU-Tyrkiet-aftalen komple-

menterer lukningen af Vestbalkanruten initieret af beslutninger i Østrig, det har haft en

dominoeffekt og skærpet den græske appetit på at indgå og påtage sig medansvar for at

forvalte aftalen. Når han talte om alternativer, var det i en europæisk kontekst, og Dan-

mark havde en forpligtelse til at se ud over egen næsetip og se på, hvad Danmark kan

gøre for at hjælpe. I Danmark var der foretaget stramninger, og han havde noteret sig de

beslutninger, der var undervejs i Norge. Man skulle ikke udelukke noget, men uagtet den

slags beslutninger fik de ikke tilstrømningen til Europa ved Middelhavet og ved Det Ægæ-

iske Hav til at forsvinde. Af hensyn til hele Europas fremtid og muligheden for at genska-

be den indre bevægelighed havde man på alle måder en interesse i, at presset på Euro-

pa aftog. Det var svært at få øje på alternativet, for uanset hvad handlede det om at få

løst problemerne ved den ydre grænse. Det var ikke kun syriske flygtninge, det handlede

om, for to tredjedele kom fra alle mulige andre lande, så selv en øjeblikkelig fredsløsning i

Syrien ville ikke få presset på Europa til at gå væk. Så fandt man ikke en metode til at

beskytte den ydre grænse, kunne man ikke få styr på situationen. Den mest civiliserede

måde at prøve at beskytte den ydre grænse på måtte da være at gøre det i samarbejde

med dem, der er på den anden side af grænsen. Hvis man forestillede sig, hvad der ellers

kunne være af alternativer, ville man havne i nogle meget kyniske og inhumane løsnin-

ger,

Til Rasmus Nordqvist sagde statsministeren, at han havde fuld respekt for alle deltagerne

i maratonen i Palæstina, og at han med sin kommentar bare ville sige, at der er mange

steder i verden, hvor man samarbejder med folk, der ikke til fulde lever op til egne stan-

darder. Man løb for at understøtte den palæstinensiske civilbefolkning lige som de aftaler,

der blev indgået med Tyrkiet, blev til for at understøtte de flygtninge, der befinder sig i

Tyrkiet. Det var en håndsrækning til de mennesker, der var blevet drevet på flugt, og som

befandt sig i Tyrkiet som et alternativ til at komme til Europa

–

ikke for at støtte Erdogan.

Statsministeren mente, at der helt grundlæggende nok var enighed om, at det ikke kunne

744

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 556: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-16

26. Europaudvalgsmøde 06/04-16

nytte noget at sige, at man ikke skal gå ind og hjælpe et nærområde, fordi det ikke lever

op til alle mulige standarder. Til Søren Søndergaard sagde han, at der i hans verden kun

var én forsvarsminister og én integrationsminister, og at regeringen er et kollegie. Hvis

der var brug for at få svar på nogle spørgsmål, bidrog han gerne til det. Den rigtige måde

at gøre det på måtte være at stille nogle skriftlige spørgsmål, som han kunne svare på.

Mødet sluttede kl. 12.12

745