EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 558
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. april 2016

kl. 10.00

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Christina

Egelund (LA), Rasmus Jarlov (KF), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3459 (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016

Miljø- og fødevareministeren

fortalte, at dagsordenen til rådsmødet om landbrug og

fiskeri den 11. april var relativt kort, og at alle punkter var til orientering. Punkt 2 om klima

og landbrug havde formandskabet taget af dagsordenen igen. Dagen før havde formand-

skabet til gengæld tilføjet et nyt punkt 8 om finansielle instrumenter. Punkterne 5 til 7 var

til tidlig forelæggelse.

1. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 683, senest

behandlet i EUU 11/3-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er markedssituationen for landbrugsva-

rer, hvor der vil være en status fra Kommissionen. På rådsmødet i marts blev der ikke

enighed om rådskonklusioner. Formandskabet konkluderede i stedet, at der var bred op-

bakning til en række punkter:

frivillig udbudsstyring i mælkesektoren,

fordobling af lofterne for offentlig oplagring af skummetmælkspulver og smør

til fast pris,

yderligere national statsstøtte til frivillig udbudsstyring samt lån og garantier,

privat oplagring af svinekød, når det passer med markedssituationen,

yderligere fokus på eksport, herunder markedsadgang, eksportkreditter og

salgsfremme, og

etablering af overvågning af markederne for oksekød og svinekød samt frem-

rykning af evalueringen af den såkaldte mælkepakke til efteråret 2016.

Kommissionen ville iværksætte tiltag på disse områder. Der var langt fra enighed blandt

medlemslandene om tiltagene, og der var flere ønsker om målrettet støtte og yderligere

752

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

udbudsstyring. På den anden side var flere medlemslande også skeptiske over for ud-

budsstyring. Formandskabets opsummering var balanceret, men hverken udbudsstyring

eller yderligere national statsstøtte er en god idé. Det er et tilbageskridt. Derimod er det

mere fornuftigt at se på øgede lofter for offentlig oplagring af skummetmælkspulver og

smør til fast pris samt privat oplagring af svinekød, hvis det bliver nødvendigt senere. Helt

grundlæggende er vores fokus dog på at øge EU’s eksport og adgang til tredjelandes

markeder. I morgen tager jeg også af sted på et eksportfremstød i Sydøstasien, hvor det

er et af hovedformålene.

På rådsmødet forventer jeg, at der vil være en gentagelse af medlemslandenes ønsker til

nye tiltag, og Kommissionen vil give en status over markedssituationen og de iværksatte

tiltag.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe beskrivelsen af regeringens generelle hold-

ninger i samlenotatets punkt 1. Han fandt det modsigende, at regeringen både lægger

vægt på at fastholde

markedsorientering af EU’s landbrugspolitik og anerkender de mar-

kedsunderstøttende tiltag som værende en del heraf. Senere i samlenotatet står der

”endvidere støtter regeringen ikke udvidet adgang til statsstøtte.”

Formanden

var enig i, at man skulle lægge vægt på markedsorienteringen. Landbruget i

EU skulle i højere grad styres af udbud og efterspørgsel. Derfor ville hun gerne spørge til

interventionsopkøb. Ministeren havde nævnt forskellige former for privat og offentlig op-

lagring. Var de ikke enige om, at det var gammeldags markedsstyring, som man kender

fra EU for årtier tilbage? De måtte lige blive enige om, hvordan man definerer markeds-

understøttende tiltag.

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede, hvad formanden sagde. Regeringen prøver

at undgå alt for mange andre instrumenter end dem, man kender til. Hvad statsstøtte an-

gik, var regeringen optaget af, at der kunne være privat oplæring, men ikke i, at man ud-

vider statsstøtteprogrammer rundt omkring.

Formanden

gentog, at regeringen ifølge samlenotatet lægger vægt på, at markedsorien-

tering af EU’s landbrugspolitik

fastholdes, og at den anerkender de markedsunderstøt-

tende tiltag som værende en del af det. På den baggrund støtter man en forhøjelse af

lofterne for interventionsopkøb. Men de var vel enige om, at interventionsopkøb ikke hav-

de noget med markedsorientering at gøre.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at interventionsopkøbet var til for at undgå ud-

budsregulering og lign. Man havde sendt det signal i Rådet, at det, der kan føre til gen-

indførelse af kvoter, er Danmark arg modstander af. Man havde i den grad hævet fanen.

Formanden

glædede sig over, at fanen var hævet. Så manglede den bare at være rød.

Miljø- og fødevareministeren

tilføjede, at den i så fald skulle have et hvidt kors i midten.

753

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

Udg.

2. Klima og landbrug



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0015

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

Formanden

spurgte, hvorfor klimadelen var taget ud. Det var et vigtigt emne, ploven

skulle holdes i fugen.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at man havde udskudt det 1 måned, fordi klima-

kommissæren ikke havde mulighed for at deltage.

754

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en

EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren

samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik

(omarbejdning)



Status

KOM (2015) 0294

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Under punkt 3 vil der være en status over forhandlinger-

ne om forslaget om fiskeridataindsamling. Forordningen er grundlæggende rammen for

støtte til indsamling af data på fiskeriområdet. Der sker en opdatering af forordningen om

reformen af fiskeripolitikken. Generelt støtter vi fra dansk side forslaget, og vi har lagt

vægt på at sikre en styrkelse af det regionale samarbejde om dataindsamling.

755

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske

foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr.

812/2004 og (EF) nr. 2187/2005



Præsentation

KOM (2016) 0134

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Under punkt 4 vil Kommissionen præsentere sit nye for-

slag om tekniske bestemmelser for fiskeri. Det omfatter bl.a. fastlæggelse af krav til red-

skaber og lukkede områder.

Forslaget skal tilpasse de tekniske bestemmelser til reformen af fiskeripolitikken. Der er i

dag mere end 30 forordninger med tekniske bestemmelser, som med forslaget bliver lagt

sammen i en overordet rammeforordning. Derefter skal der ske en regional udmøntning.

Der er mange spørgsmål, som bedst håndteres regionalt, så det giver god mening. Sær-

lig i Nordsøen har det tidligere været vanskeligt at blive enige om en ændring af de tekni-

ske bestemmelser. Det vil være et forslag, som det vil tage tid at forhandle på plads, så

det vender vi tilbage til.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til høringssvaret fra Sportsdykkerforbundet, hvis

betragtninger han i høj grad delte. Han kunne ikke se, hvorfor EU skulle blande sig i det

og opfordrede derfor til at sætte spørgsmålstegn ved det.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at regeringen vil have undersøgt, om forbuddet

mod anvendelsen af visse redskaber og bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

kan blive gjort gældende.

756

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

5. Partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri med Cookøerne



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 22)EUU alm. del (15)

–

bilag 501

(internt) (kommenteret dagsorden

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den

tilhørende gennemførelsesprotokol

KOM (2016) 0143

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om

bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering

og den tilhørende gennemførelsesprotokol

KOM (2016) 0146

c) Forslag til Rådets forordning om fordelingen af de fiskerimuligheder, der er

fastsat i gennemførelsesprotokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering

KOM (2016) 0145

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er en fiskeripartnerskabsaftale med Cookøerne i

det sydlige Stillehav. Det er en meget lille aftale. Fra dansk side holder vi os til den til-

gang, der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i 2011, hvor fokus var på bedre vi-

denskabelig rådgivning og kontrol, menneskerettigheder og åbenhed om udmøntningen

af aftalerne.

757

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

6. Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om en international aftale med henblik på at forebygge ureguleret

fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0135

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 6 drejer sig om at give Kommissionen mulighed for

at indlede forhandlinger om en aftale om det nordlige centrale Ishav (Arktis), så man und-

går ureguleret fiskeri uden et videnskabeligt grundlag. Det er selvfølgelig særlig vigtigt at

sikre de grønlandske og færøske interesser i denne sag. Fra dansk side kan det støttes,

at der indledes forhandlinger. På sigt kan der også blive tale om oprettelse af en regional

fiskeriforvaltningsorganisation for området, men det vil kræve en fornyet beslutning i Rå-

det at give mandat til at indlede drøftelser om dette.

758

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en

langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0498

Rådsmøde 3459

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

EUU alm. del (15)

–

bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 609 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 14/12-12)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 7 er planen for torsk i Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat m.v. Tilbage i 2012 vedtog Rådet en tilpasning af dele af torskeplanen fra 2008.

Det skete med hjemmel i Traktatens artikel 43, stk. 3, hvor Rådet lovgiver uden Europa-

Parlamentet. EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2015 Rådets vedtagelse fra

2012. EU-Domstolen afgjorde, at vedtagelsen skulle ske med hjemmel i traktatens artikel

43, stk. 2, hvor både Rådet og Europa-Parlamentet er lovgivere.

Der skal med udgangen af 2016 findes en midlertidig løsning, indtil der er vedtaget en ny

flerårig plan for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.v. Der bør hurtigst muligt ske en til-

pasning til reformen af fiskeripolitikken.

Den nuværende torskeplan fra 2008 harmonerer ikke med reformen, landingsforpligtigel-

sen eller princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte. Derfor bør planen fra 2008 ophæ-

ves helt eller som minimum hurtigt tilpasses, så havdagesystemet afskaffes og bereg-

ningsmetoden til fastlæggelse af fiskerimuligheder for torsk opdateres.

Det er også vigtigt, at Kommissionen meget snart fremlægger forslag til en ny flerårig for-

valtningsplan for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.v. Heldigvis er der i marts måned

opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en flerårig plan for Østersøen.

Det kan forhåbentlig bane vejen for fremskridt i planen for Nordsøen, Skagerrak og Kat-

tegat.

759

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

8. Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken



Præsentation

Rådsmøde 3459

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 685, senest

behandlet i EUU 11/3-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet har tilføjet et nyt punkt 8 om finansielle

instrumenter i forhold til landbrugspolitikken. Det er en opfølgning på drøftelsen i marts,

hvor Kommissionen nu i april specifikt vil præsentere mulighederne under Den Europæi-

ske Fond for Strategiske Investeringer. Det er med fokus på større og langsigtede inve-

steringer for at fremme økonomisk vækst i EU. Der kan det også være relevant at se på

mulighederne for landbrugssektoren. Hovedlinjen fra dansk side er, at det bliver så mar-

kedsbaseret, effektivt og ubureaukratisk som muligt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

760

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

Punkt 2. Opfølgning på udvalgets mandatafgivning den 1. april 2016 ifm.

forordningsforslaget om den europæiske grænse- og kystvagt

KOM (2015) 0671

–

bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16

om forslag om en europæisk grænse- og kystvagt)

EUU alm. del (15)

–

bilag 507 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

1/4-16)

Formanden

havde sat opfølgningen på udlændinge- og integrationsministerens mandat-

indhentning på den foregående fredags møde på dagsordenen på grund af det forløb,

som hun også havde sendt en mail om. Ministeren bad på fredagens møde om mandat

på et forslag inden for Schengenområdet, nemlig forslaget om en fælleseuropæisk græn-

se- og kystvagt. Der blev på mødet spurgt, om mandatet alene handlede om Danmarks

holdning til forslaget, eller om det også omfattede, hvorvidt Danmark bagefter ville tilslutte

sig forslaget. Formanden havde på baggrund af ministerens svar konkluderet, at det ale-

ne handlede om holdningen til forslaget, og ministeren oplyste, at der de 6 efterfølgende

måneder kunne være en proces, hvor Danmark tog stilling til det.

Fredag eftermiddag blev formanden så oplyst om, at ministeren egentlig havde bedt om

mandat til begge dele. Ministeren havde tænkt sig at tilkendegive, at Danmark ville tilslut-

te sig forslaget på Coreper i onsdags. Formanden regnede derfor med at få en korrektion

fra ministeriet, som jo nu stod med et problem, fordi ministeren ikke havde fået det man-

dat, hun gerne ville have haft. Det var ikke Europaudvalgets problem. Da der efter 2 dage

ikke var kommet en korrektion, skrev formanden derfor en mail til udvalget om situationen

med et link til videooptagelsen af mødet. Udvalget skulle være helt klar over, hvad de tog

stilling til, og regeringen skulle være helt klar over udvalgets holdning.

Mandag modtog udvalget et præciserende notat fra ministeriet. Det grænsede i forman-

dens øjne til vildledning, fordi man i det ikke nævner, at der blev sagt noget forkert på

mødet. Det var det, der var problemet. Formanden mente ikke, man kunne komme og

præcisere sig ud af sagen, når der først er blevet konkluderet noget i Europaudvalget.

Derfor var der brug for at tage mandatgivningen op igen. Formandens opfattelse var, at

der ikke var flertal for et mandat, der omfatter at gennemføre forslaget i dansk ret. Ergo

skulle sagen tilbage i Europaudvalget. Formanden havde taget det op på mail, fordi det

hastede, men syntes, det var vigtigt, at alle var klar over sagens rette sammenhæng og

fik nikket til fremgangsmåden. Ministeren havde ikke givet besked om, hvad der var ble-

vet sagt på Coreper-mødet onsdag, så man vidste ikke, hvordan ministeren havde reage-

ret på formandens henvendelse. Hun foreslog, at man på baggrund af en drøftelse på

dagens møde skrev et brev til ministeren om, hvordan Europaudvalget så på sagen, hvad

udvalget mente, der var blevet givet mandat til, og at man forventede, at ministeren kom

tilbage og indhentede et nyt mandat.

Peter Hummelgaard Thomsen

var fuldstændig enig med formanden.

761

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

Formanden

sagde, at Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet havde givet udtryk

for deres opbakning på mail.

Holger K. Nielsen

havde ikke kunnet være til stede til mødet om fredagen, og derfor var

han ikke vendt tilbage på mailen. Han var enig i formandens udmelding.

Formanden

sagde, at det gjorde sagen endnu vanskeligere, at det var et spørgsmål om

Schengen. Det kunne have voldsomme konsekvenser, hvis Danmark ikke tilsluttede sig.

Derfor var det endnu vigtigere, at mandatet var fuldstændig præcist.

Jan E. Jørgensen

sagde, at han stadig var ny i udvalget, men så vidt han var oplyst,

havde ministeren fulgt den almindelige fremgangsmåde. Hun ville komme tilbage i udval-

get den 15. april, hvor man så kunne drøfte spørgsmålet med hende.

Formanden

bad ham uddybe, hvad han mente, der var almindelig praksis for Schen-

gensager.

Jan E. Jørgensen

gentog, at den fremgangsmåde, der var blevet fulgt, var den alminde-

lige.

Søren Søndergaard

sagde, at uafhængigt af hvilket parti man tilhører, er man nødt til at

kunne regne med de mandater, man giver. Ellers spilder udvalget sin tid. Der var ingen

tvivI i denne sag, for flere medlemmer havde spurgt om, hvad mandatet indebar, og det

blev præciseret. Ministeriet kunne indhente et nyt mandat til resten, når det passede dem,

men indtil videre måtte de holde sig til det mandat, der blev givet på mødet.

Når det var sagt, syntes Søren Søndergaard, at problemet var mere alvorligt. Sæt nu mi-

nisteren havde sagt det rigtige. Så havde man jo foruddiskonteret et helt område omkring

Schengen, uden at det skulle op igen, og altså taget stilling til et forslag, inden man ken-

der det endelige resultat. Det rejste et principielt spørgsmål om retsforbeholdet og om,

hvordan Europaudvalget behandler disse ting.

Formanden

foreslog, at man tog den konkrete sag først og den principielle diskussion

bagefter. Hun svarede Jan E. Jørgensen, at problemet var, at der var forskel på det, der

blev konkluderet på mødet, og det, som ministeren opfattede som sit mandat. På mødet

var der meget klart blevet konkluderet, at mandatet handlede om, hvad man mente om

indholdet i forslaget, men ikke om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig. Formanden men-

te, ministeren kunne have fået mandat til begge dele, hvis hun havde bedt om det. Det er

det, der bliver sagt på mødet, der gælder. Derfor var formanden blevet en smule provoke-

ret, da hun bad ministeriet om en rettelse og en redegørelse for, hvad de havde tænkt

sig, og så i stedet fik ti linjer, hvor der står, at det skal præciseres, at ministerens forhand-

lingsoplæg indebærer noget andet end det, der er blevet konkluderet på europaudvalgs-

mødet. Det kan man ikke. Det var også stærkt problematisk, at der gik 3 dage, fra mini-

steriet vidste, at der var sket en fejl, til de vendte tilbage, i en sag, som der var så kort tid

til at handle i. Enhver kan begå fejl, og en minister kan nemt komme til at give et forkert

762

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

indtryk. Det er derfor, de har en hord af embedsmænd med sig til at gribe ind. Det var så

også en fejl, at ingen havde gjort det. Den tredje og vigtigste fejl var dog, at man ikke

havde korrigeret sin fejl, da man blev gjort opmærksom på den. Fredag eftermiddag var

alle klar over, at der var en uoverensstemmelse mellem det mandat, ministeren gerne

ville have haft, og det mandat, hun fik. Når man så prøver at præcisere sig ud af det,

mente hun, det var stærkt problematisk. Formanden ville gerne sende en beskrivelse af

sagsforløbet til ministeriet og få dem til at forklare, hvad der var blevet sagt på Coreper.

Jan E. Jørgensen

sagde, at man selvfølgelig skulle være fuldstændig skarp på, hvad

man konkluderer. Det, ministeren sagde i sin forelæggelse, var,

at ”regeringens forhand-

lingsoplæg går på, at man fra dansk side på Coreper den 6. april tilkendegiver, at Dan-

mark støtter initiativer, der bidrager

til at sikre integreret grænseforvaltning af EU’s ydre

grænser, at Danmark er positivt indstillet over for det seneste foreliggende hovedforslag

samt to underordnede forslag, som de foreligger på nuværende tidspunkt, og at Danmark

efter endelig vedtagelse af forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt meddeler, at

man vil gennemføre forslaget i dansk ret.” Han huskede ikke præcis, hvordan ordene faldt

bagefter, men ud fra forelæggelsen var forhandlingsoplægget forholdsvis klart.

Christina Egelund

mente, der skulle være fuldstændig klarhed om, hvad de mandater,

udvalget afgiver, indebærer. Derfor måtte man tage det op med ministeren i udvalget

igen, hvis der var tvivl.

Zenia Stampe

var enig. Man behøvede ikke bruge for meget tid på at diskutere, hvis

skyld det var. Der kunne let opstå en smule magtkamp mellem ministerium og udvalg,

men her kunne man nøjes med at bede ministeren komme tilbage, fordi der har været

uklarhed om mandatet.

Formanden

mente ikke, det skulle blive til en magtkamp, men udvalget skal tage sin

mandatgivning meget alvorligt. Hun havde det skidt med at konkludere noget, der viser

sig ikke at være rigtigt. Og det kunne ikke løses ved en præcisering på ti linjer fra ministe-

riet. Hun var enig med Jan E. Jørgensen i, at forhandlingsoplægget var klart i forelæggel-

sen, men den efterfølgende diskussion, hvor der blev stillet forskellige spørgsmål, gav

anledning til tvivl om, hvad mandatet indebar. Formanden havde til sidst opsummeret, at

udvalget skulle tage stilling til, hvad de mente om forslaget, men ikke til, om Danmark

skulle tilslutte sig

–

det ville komme bagefter i en selvstændig proces. Ministeren fik ordet

umiddelbart bagefter og havde dermed mulighed for at sige til, hvis opsummeringen var

forkert. Det er som bekendt det talte ord og dermed den sidste opsummering, der gælder.

Udvalget kunne næppe have gjort mere for at få mandatet præciseret.

Søren Søndergaard

nævnte, at ministeren også havde sagt, at

”det

var fuldstændig kor-

rekt, at når det bliver vedtaget, tilkendegiver Danmark, at man påregner at tiltræde, men

så har man den 6-månedersperiode til endelig at beslutte sig for at tiltræde.” Det betød, at

udvalget ikke havde givet mandat til at tiltræde forslaget endnu. Regeringen burde bruge

sine kræfter bedre end at slås om en ren tilståelsessag som denne.

763

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16

27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016

Formanden

sagde, at fejl jo kan ske. Problemet er, når man ikke retter dem. Nu sad ud-

valget en uge efter og vidste ikke, hvordan ministeren opfattede sit mandat. Hun ville

skrive og få ministeren til at komme snarest muligt og drøfte sagen.

Søren Søndergaard

sagde, at man af hensyn til udvalgets troværdighed måtte fastholde

i brevet, at der ikke var givet mandat til den endelige tilslutning. Det er det talte ord, der

gælder, og uanset hvad ministeren startede med at sige, var der hverken ud fra ministe-

rens eller formandens konklusioner tvivl om, at der ikke er givet mandat til at tilslutte sig

forslaget. Det var ikke uklart. Der kunne være mange grunde til, at det var sket, og selv-

følgelig ville man finde man en løsning. Der var flertal for tilslutningen uanset hvad, men

man måtte insistere på, at mandatgivningen foregår i udvalget.

Jan E. Jørgensen

var enig i, at udvalgets konklusion gælder. Mandatgivningen var jo til

for, at regeringen ikke skulle komme i mindretal. Ud fra referatet var det rigtigt, hvad der

var blevet sagt. I den konkrete sag var problemet nok ikke så stort, for han troede ikke, at

flertallet ville ændre sig.

Formanden

ville skrive et brev til ministeren og understrege, hvad mandatet indebar, og

at de ti linjers efterfølgende præcisering ikke gik an. Den konkrete sag ville så blive drøf-

tet næste gang, hvor man også kunne få at vide, hvad regeringen havde handlet ud fra.

Formanden svarede Søren Søndergaard, at i sager, der er omfattet af danske forbehold,

sidder Danmark med til møderne, men det er de andre, der træffer beslutningerne. Dan-

mark kan så efterfølgende tilslutte sig forslaget eller lade være. Man har taleret og kan

tilslutte sig, mens de andre drøfter spørgsmålet, eller man kan bruge 6-

månedersperioden til at drøfte, om man vil det. Formanden foreslog, at man i første om-

gang skulle bede om et juridisk papir om proceduren. Hun mente, der var almindelig til-

slutning til, at Danmark skulle blive i Schengen, men derfor var det alligevel væsentligt at

få afklaret, hvornår man tilslutter sig. Argumentet for at tilslutte sig på forhånd kunne væ-

re, at Danmarks ord vejer tungere i mødelokalet, hvis man siger, man vil tilslutte sig, hvis

man får det, man vil have.

Søren Søndergaard

sagde, at det godt kunne indskrives i mandatet, at regeringen tilslut-

ter sig, hvis Danmark får, hvad man ønsker. Det var en god idé med et juridisk notat, der

afgrænser spørgsmålet.

Formanden

sagde, at formuleringen af mandaterne var vigtig. Der stod f.eks., at regerin-

gen lægger afgørende vægt på noget. Det betyder, at hvis ikke man får det med, vil man

stemme nej. Det var en mærkværdig formulering i en sag, hvor Danmark ikke har stem-

meret. Der var god grund til at få ridset op, hvordan tingene hænger sammen. I notatet

kunne hun tænke sig at få regeringens vurdering af forhandlingssituationen med og en

vurdering af, hvad dansk melding om tilslutning vil betyde i en hverdag. Formanden kon-

staterede, at der var opbakning til det.

Mødet sluttede kl. 11.13.

764