EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 29. september 2015

kl. 7.50

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Erling Bonnesen (V), Christina Egelund

(LA), Kaare Dybvad (S), Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL),

Christian Poll (ALT), Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K.

Nielsen.

miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om dyrkning af GMO-

afgrøder i Danmark

EUU alm. del (20142)

–

samrådsspørgsmål B

EUU alm. del (20142)

–

bilag 143 (Notat af 17/09-15 om

komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger

angående gmo-majs)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 174 (kopi af MOF alm. del bilag 79

vedr. henvendelse af 22/5-15 fra Oplysningsforbundet May Day)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 169 (kopi af MOF alm. del bilag 83

vedr. beretning om geografiske dyrkningsundtagelser for gmo-

afgrøder)

EU-note (20142)

–

E 12 (note af 24/9-15 om EU-komitésager på

gmo-området)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 182 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets

møde

11/9-15

(samråd

med

fødevareministeren om gmo)

127

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Mette Gjerskov (S)

”Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, at Danmark

har mulighed for at erklæ-

re sig fri for dyrkning af specifikke gmo’er

i henhold til det Barrosodirektiv, som blev ved-

taget den 2. april 2015. Desuden bedes ministeren redegøre for, om det ligeledes er kor-

rekt, at fristen for denne erklæring er den 3. oktober 2015, og om det er korrekt, at rege-

ringen ikke har til hensigt at forelægge spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være

gmo-dyrkningsfrit, for Europaudvalget til forhandlingsoplæg, men derimod har tænkt sig

at forelægge dette i form af en række komitésager. Spørgsmålet stilles i forlængelse af

samrådet med miljø- og fødevareministeren den 11. september 2015, jf. EUU alm. del

–

samrådsspørgsmål A.”

Mette Gjerskov

uddybede samrådsspørgsmålet. Da kulturministeren forelagde et råds-

møde for fødevare- og miljøministeren, fortalte han, at der var nogle komitésager om

dyrkning af gm0’er

på vej. Formanden syntes, det var vigtigt at diskutere så principiel en

sag i udvalget. Efterfølgende havde udvalget fået sagen oversendt som en orienterende

komitésag. Det havde udvalget ikke fundet tilstrækkeligt. Nu ville de derfor gerne drøfte

sagen med ministeren, så de kunne komme et spadestik dybere ned i, hvad dyrkning af

gensplejsede planter i Danmark drejer sig om.

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at jeg har øn-

sket at inddrage Folketinget mest muligt i denne her sag. Derfor var det vigtigt for mig, at

det i begyndelsen af september blev annonceret i både Miljø- og Fødevareudvalget og

igen i Europaudvalget, at der ville blive oversendt et notat om de fire gmo’er,

og at der var

en frist den 3. oktober 2015 for tilbagemelding til Kommissionen.

I forhold til formandens referencer til, hvad der er sagt tidligere, vil jeg bare understrege,

at jeg også gentog det sidst, da jeg var i samråd. Jeg kan se af referatet, at jeg er citeret

for at sige: ”Ministeren havde tænkt sig at holde sig til den gængse procedure, nemlig at

sende det over som komitésag, fordi det ville give Folketinget maksimal mulighed for at

følge sagen, stille spørgsmål og kalde hende i samråd. Fire gmo-sager var i øvrigt under

opsejling som komitésager, og de skulle håndteres inden den 3. oktober 2015.” Det sag-

de jeg sidst, jeg var i samråd i udvalget.

Derfor er jeg uforstående over for formandens kritik af manglende inddragelse af Folke-

tinget. Det er ikke en sag, som er forsøgt lusket eller listet igennem, som formanden har

udtalt sig om. Jeg har tværtimod lagt vægt på at få en åben proces, og som jeg også er

refereret for at sige sidst, da det her er et følsomt emne, så er det netop vigtigt, at vi får

diskussionen i Folketinget.

Det er efter min mening en god tilgang at involvere Folketinget i komitéproceduren, så der

sikres maksimal parlamentarisk indflydelse på, hvorvidt der skal anmodes om en eventuel

undtagelse for dyrkning eller ej, altså på den tilbagemelding, som jeg skal give til Kom-

missionen.

128

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Regeringens notat om de fire gmo'er er basis for samrådet her i dag og var det for drøf-

telsen i Miljø- og Fødevareudvalget i sidste uge samt en række udvalgsspørgsmål. Miljø-

og Fødevareudvalget har behandlet spørgsmålet om dyrkning af de fire GMO-majs på

basis af notatet fra regeringen. Udvalget har på den baggrund afgivet en beretning. Det

er ikke en sag, som er blevet overset i Folketinget.

Hvad angår selve spørgsmålet om dyrkning af gmo'er, så trådte det nye Barrosodirektiv i

kraft den 2. april 2015 efter en lang proces og flere års svære forhandlinger. Med Barro-

sodirektivet forsøger man at løse problemstillingen med dyrkning af gmo i EU, så med-

lemslandene får større mulighed for selv at vælge.

Der er tre trin i beslutningsprocessen:

For det første mulighed for at anmode om dyrkningsundtagelse.

For det andet en beslutning om en EU-godkendelse i komitéprocedure.

For det tredje mulighed for et nationalt forbud.

Det følger af Barrosodirektivet, at Danmark via Kommissionen kan anmode en gmo-

ansøger om at undtage Danmark helt eller delvis fra ansøgningens geografiske anven-

delsesområde. Det vil sige anmode om en dyrkningsundtagelse. Det er frivilligt for den

ansøgende virksomhed, om den vil acceptere en sådan anmodning eller ej.

Kommissionen sender anmodningen om dyrkningsundtagelse videre til den ansøgende

virksomhed. Virksomheden har herefter en frist på 30 dage til at meddele det til Kommis-

sionen, hvis anmodningen ikke kan accepteres.

Har Kommissionen ikke hørt fra ansøgeren inden udløbet af denne frist, vil undtagelsen

blive skrevet ind i Kommissionens komitéforslag om gmo-godkendelsen, som herefter

kommer til afstemning blandt medlemsstaternes eksperter på komiténiveau.

Hvis komitéforslaget bliver vedtaget af Kommissionen, vil Danmark være undtaget for

godkendelsen, og konsekvensen vil være, at den pågældende gmo ikke må dyrkes i

Danmark. Hvis den ansøgende virksomhed derimod ikke kan acceptere anmodningen, er

der i Barrosodirektivet muligheder for efterfølgende på nationalt eller regionalt niveau at

forbyde dyrkning af den konkrete gmo.

Det er de muligheder, der bl.a. skal drøftes i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget

om ændring af sameksistensloven og genteknologiloven i november. Det skal understre-

ges, at Barrosodirektivets rammer for nedlæggelse af forbud er baseret på en række kon-

krete kriterier.

Det er ikke en forudsætning for nedlæggelse af forbud, at man har anmodet om en forud-

gående undtagelse. Og det er ikke sådan, at et forbud kan følge automatisk, efter at man

har bedt om en undtagelse. Det kommer vi tilbage til i forbindelse med lovforslaget.

129

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Med Barrosodirektivet er der etableret en overgangsordning, hvorefter en anmodning om

dyrkningsundtagelse skal være meddelt Kommissionen senest den 3. oktober 2015, for

så vidt angår de dyrkningsansøgninger, der er indkommet inden direktivets ikrafttræden

den 2. april 2015.

Der er konkret otte dyrkningsansøgninger om gmo-majs, som er indgivet inden den 2.

april 2015. Der foreligger kun EFSA-vurderinger for de fire af ansøgningerne, der er frem-

sendt til udvalget, og fristen den 3. oktober er således kun relevant for disse. De fire an-

søgninger drejer sig om majs MON 810, majs 1507, majs Bt 11 og majs GA 21, som det

fremgår af notatet sendt til udvalget den 16. september 2015. Hvad majs MON 810 an-

går, drejer det sig om en fornyet godkendelse.

Kommissionen har til Miljøstyrelsen oplyst, at overgangsordningens frist ikke gælder an-

søgninger, hvor der endnu ikke er afgivet en EFSA-vurdering. Her gælder i stedet en ge-

nerel frist på 45 dage fra fremlæggelsen af EFSA-vurderingen til at bede om en eventuel

undtagelse. Det vil sige, at der oversendes notater til udvalget om disse sager, når EFSA-

vurderingen foreligger.

Det er en tung beslutningsprocedure, der er opstillet med Barossodirektivet. Anmodnin-

gen om dyrkningsundtagelse er alene første trin. Næste skridt er afstemningen i Bruxelles

om Kommissionens komitéforslag. Sidste skridt er muligheden for at lave et nationalt for-

bud.

Som sagt har Miljø- og Fødevareudvalget på basis af regeringens notat afgivet en beret-

ning om de fire gmo'er. Desværre må jeg konstatere, at der ikke er et flertal bag regerin-

gens linje i sagen. Det retter jeg mig efter, men det er efter min mening beklageligt, at

man ikke følger de videnskabelige vurderinger fra EFSA. Men det er jo netop op til Folke-

tinget at afgøre.

Det skal understreges, at EFSA i alle de nævnte fire tilfælde har vurderet, at det er

usandsynligt, at dyrkning af de pågældende gmo-majs vil give anledning til miljø- og

sundhedsproblemer. EFSA anbefaler dog samtidig, at der stilles nogle betingelser til

dyrkningsgodkendelserne.

Det er min holdning, at vi skal forholde os til gmo’er

på samme måde, som vi forholder os

til alt muligt andet. Det vil sige følge de gældende regler og bygge den danske stillingta-

gen på en videnskabelig vurdering af de sundhedsmæssige og miljømæssige konse-

kvenser af en godkendelse af en gmo.

130

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Jeg vil tilføje, at det indtil nu har været tilladt at dyrke gmo-majs MON 810 i EU og der-

med også Danmark. Danmark var tilbage i 2004 et af de første lande i verden, der fik

fastlagt regler for sameksistens. Vi har altså længe haft rammerne på plads for at kunne

dyrke gmo-afgrøder i Danmark.

Miljø- og Fødevareudvalgets beretning lægger også op til en teknisk gennemgang om

gmo-dyrkning. Det synes jeg lyder som en god idé. Jeg lægger stor vægt på, at vi har en

grundig og åben debat om dyrkning af gmo. Derfor vil jeg foreslå, at Europaudvalget invi-

teres til den tekniske gennemgang, hvis udvalget ønsker det.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at der med Barrosodirektivet er indført en ny lidt tunge-

re procedure, hvor der ikke er udviklet en fast praksis for inddragelse af Folketinget. Selv

om der er tale om første trin i en tretrinsprocedure, har vi valgt at forelægge sagen som

en komitésag. Proceduren er velprøvet gennem mange år og giver Folketinget tid til at

reagere.

Mette Gjerskov

sagde, at det dels var et spørgsmål om proces, dels om indhold Hvad

processen angik, var hun stærkt overrasket over, at man kan kalde oversendelsen af en

komitésag for måden at give Folketinget det maksimale indblik og indsigt på. Der er ikke

tale om en åben drøftelse, som når man forelægger sagen i Europaudvalget. Den havde

udvalget selv sørget for at få nu i dag.

Hvad det indholdet angik, hæftede Mette Gjerskov sig ved, at Greenpeace i modsætning

til ministeren, mente, at det er alle otte gmo’er,

der skal tages stilling til inden lørdag den

3. oktober 2015, hvis ikke det skal være for sent for Danmark at modsætte sig gmo-

dyrkning. Deres jurister henviser til direktivets artikel 26C. Fire af disse sager havde, som

ministeren sagde, ikke været i EFSA; men de er indgivet. Regeringen siger, det er fordi

der har været konsultationer med Kommissionen. Det var nødvendigt at få det afklaret, så

man kan være sikker på ikke at sove i timen og få godkendt fire gensplejsede planter til

dyrkning i Danmark, som man egentlig ikke vil have. Mette Gjerskov havde brug for en

garanti fra ministeren for, at det ikke ville ske.

I ministerens notat stod der på side 6, at Miljøstyrelsen oplyser, at sprøjtemiddelbelast-

ningen inklusive belastningen på dyreliv og vandmiljø er moderat højere ved dyrkning af

glyfosatttolerantmajs end ved dyrkning af konventionel majs. Altså er der en højere miljø-

belastning ved gmo-majs end ved almindelige majs. Det fremgik ikke af regeringens øvri-

ge oplysninger.

Søren Egge Rasmussen

syntes, at muligheden for at erklære Danmark for gmo-frit om-

råde uden konflikt med EU lød spændende, og så frem til det lovforslag, der ville komme i

november. Langsigtede miljøhensyn er vigtigere at prioritere end de kortsigtede hensyn til

dele af landbruget. Han spurgte derfor ministeren, hvordan hun ville håndtere de fire øvri-

ge gmo-majssorter, hvis de kom inden behandlingen af lovforslaget. Ville hun forelægge

dem for Fødevare- og Miljøudvalget? Eller for Europaudvalget?

131

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at som sagt i sin besvarelse var de fire andre

sorter undervejs endnu ikke er EFSA-godkendt. Derfor vil der være endnu en komitépro-

cedure. Efter EFSA-godkendelsen vil der være 45 dage at reagere i. Det havde Kommis-

sionen oplyst. Hun havde ingen interesse i at forbigå drøftelsen af de fire andre ansøg-

ninger, sådan var proceduren bare. Til Søren Egge Rasmussen sagde hun, at hun ville

sende dem over til Folketinget og dermed give både Miljø- og Fødevareudvalget og Eu-

ropaudvalget mulighed for at tage stilling til dem, akkurat som med de første fire.

Til formanden svarede hun, at der

netop stod ”moderat

højere belastning”.

Christian Poll

bed mærke i, at EFSA ifølge notatet mener, man godt kan gå videre med

gmo-majsene, men at der er behov for en sikkerhedsafstand til naturområder med som-

merfugle, og at man skal være opmærksom på problemer med resistens. Det opfattede

han sådan, at der var tale om en vis risiko. Gav det ikke ministeren grund til bekymring?

Og kunne man ikke inddrage forsigtighedsprincippet og tage sig tid til at diskutere det

bredt, inden man giver tilladelse til disse gmo-majs?

Mette Gjerskov

påpegede, at moderat mere sprøjtebelastning i Danmark vil påvirke na-

tur og dyreliv. Man hører hele tiden hører om gmo’er,

at de

vil føre til meget mindre

sprøjtning og være en gave til menneskeheden. Men så står der, at der vil blive sprøjtet

mere. Det var det, hun havde bedt ministeren kommentere på.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at hans parti i bund og grund ville regeringen det

bedste. Han var dog ikke på, at regeringen havde tacklet denne sag hensigtsmæssigt.

Man kunne måske godt have forudset, at der ville være et flertal imod regeringen. Måske

kunne ministeren en anden gang overveje at klare den slags sager på en anden måde

end at oversende dem som komitésager. Uanset, hvordan min ministeren vendte og dre-

jede sagen, så det ud, som om hun prøvede at gå uden om Folketinget for at kunne rejse

til Bruxelles med en dagsorden, ministeren nok godt ved der ikke er flertal for i Folketin-

get. I lyset af, at regeringen kun har 34 mandater i Folketinget, burde den håndtere det på

en anden måde. Dansk Folkeparti havde i årevis har været skeptisk over for gmo’er.

Han

opfordrede ministeren til at tage udvalget med på råd og indhente mandat på dets møder

i stedet for at oversende som komitésager.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Christian Poll, at man i så fald ville håndtere

gmo-dyrkning i henhold til sameksistensloven, der indeholder betingelser for hvilke for-

hold man kan dyrke det gmo’er under, bl.a. om afstandskrav og afgrødeskifte, så man gør

en indsats for at undgå forurening. De regler har man haft længe, og dem understreger

EFSA også at man skal tage højde for.

Ministeren svarede Mette Gjerskov, at Miljøstyrelsen siger, der sandsynligvis vil være en

moderat højere sprøjtemiddelbelastning, men ifølge Miljøstyrelsens beregninger vil det

ikke have væsentlig betydning for den samlede nationale pesticidbelastning. Her kommer

man ind på samme spørgsmål som ved seneste samråd. Det handler om anvendelsen af

132

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

pesticider, planen på området og ønsket om at reducere belastningen. Som hun nævnte

sidst, var der en revision i gang.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at hun ikke havde tænkt sig at ændre sin

måde at gribe det an på, da hun var interesseret i at inddrage Folketinget maksimalt. Mi-

nisteren syntes, det var vigtigt at have en åben debat, og derfor havde hun valgt at gøre,

som hun havde gjort. Der ville også blive mulighed for at diskutere det i Folketingssalen.

Hun understregede, at komitéprocedurer anvendes til at indhente et mandat.

Søren Egge Rasmussen

ville gerne diskutere gmo-dyrkningens påvirkning af det danske

landbrug. Der lå nogle kæmpe muligheder i at erklære Danmark for en gmo-fri zone. Det

kan man, når man hovedsageligt er omgivet af vand. Ved den tyske grænse kunne man

så lave en særordning. Danmark har en væsentlig eksport af f.eks. græsfrø, der med ti-

den kunne blive truet af nye gmo-afgrøder. Det er væsentligt, at græsfrøproduktionen

ikke bliver forurenet af gmo-pollen. Der er de tidligere vedtagelser om afstandskrav, men

der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende i Danmark, hvor 62 pct. af land-

brugsarealet er opdyrket. Det giver en højere forureningsrisiko og en risiko for, at gmo-

dyrkning vil have negativ effekt på naturen.

Det kan heller ikke nytte noget, at man bedømmer forskellige forhold ud fra en eller an-

den EU-standard. Når man i Danmark bruger grundvandet til drikkevand, må man tage

bestemte forholdsregler. I USA og Canada har dyrkning af roundup-resistente afgrøder

haft nogle konsekvenser, man slet ikke havde forudset, som f.eks. superukrudt. Det skal

man undgå i Danmark. Der er masser af muligheder for at udvikle landbrugssektoren

uden at anvende gmo-afgrøder. Den debat var særlig væsentlig at have her de næste to

måneder.

Det kunne være meget godt med en teknisk gennemgang, så man kunne blive klogere på

begrænsninger og muligheder. Men det var også vigtigt at diskutere, hvilke miljømæssige

hensyn man skal tage i Danmark. Det kan godt være, det er nogle andre end i andre EU-

lande. Søren Egge Rasmussen så frem til grundige debatter om GMO. Ville der blive no-

get, hvor diverse organisationer også ville blive inddraget?

Christian Poll

spurgte, om ministeren ikke også var nervøs over den tendens, man ser i

andre lande, til, at landmændene bliver stavnsbundet af patenter, licensaftaler og anven-

delseskontrakter for gm-teknologier. Seks selskaber på verdensplan ejer stort set alle

patenter på gm-teknologier.

Mette Gjerskov

sagde, at enhver der har beskæftiget sig med Europaudvalget bare et

par måneder vil vide, at komitésager er et løbende problem, man altid har vanskeligt ved

at håndtere, fordi fristerne er korte og man risikerer at overse dem. Så hvordan ministe-

ren kunne påstå, at det giver en mere åben debat end at mødes i Europaudvalget, for-

stod hun ikke.

133

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

I meldingen fra Kommissionen stod der, at både Tyskland, Frankrig, Ungarn, Italien,

Grækenland og Letland bad om at blive undtaget fra gmo-ansøgningerne. Var der kom-

met flere til? Og hvor ville det efterlade Danmark og danske eksportmuligheder, hvis man,

som regeringen havde ønsket, havde sagt ja tak til gmo-dyrkning? Skulle man så være et

gensplejsningssmørhul blandt store lande, der siger nej?

Fødevare- og miljøministeren

svarede Søren Egge Rasmussen, at sameksistensreg-

lerne er meget vigtige, og foreslog, at man i den tekniske gennemgang også skulle gen-

nemgå dem. På et tidspunkt skulle de også revideres.

Ministeren svarede Christian Poll, at hun ikke mente, det handlede om antallet af virk-

somheder på området, men om eksperternes faglige vurdering af konsekvenserne, og om

at have ordentlige regler til at håndtere gmo-dyrkning. Hun var i øvrigt tilhænger af flere

virksomheder på området. En af grundene til debatten var måske, at der var så få.

Ministeren svarede Mette Gjerskov, at hendes indstilling til Folketinget var baseret på

eksperternes vurdering af gmo-dyrkningsmuligheder. Fordi hun ikke kunne finde fagligt

belæg for ikke at anbefale det, syntes hun det var en dyrkningsform, som de danske

landmænd også skulle kunne gøre brug af. Det modsatte et flertal sig nu, og det måtte

hun så tage til efterretning.

Man ved endnu ikke, om der er flere lande, men efter den 3. oktober 2015 ville hun gerne

sende en liste.

Søren Søndergaard

var nervøs over det upræcise ordvalg, som han kendte fra Bru-

xelles. Hvad betyder

”moderat

højere”

eller ”væsentlig

betydning”

f.eks.?

Det måtte kunne

kvantificeres.

Søren Søndergaard sagde, at udvalget hellere vil have en mundtlig forelæggelse for me-

get end en for lidt. Som ministeren sagde, er komitésager også mandatgivning, og det

gjaldt også her, at man gerne ville have dem forelagt mundtligt. Ville ministeren efterleve

det ønske? Han forstod på ministeren, at hun garanterede, at hun ikke ville forpasse

chancen for at undtage Danmark for gmo-dyrkning uden forudgående mundtlig forelæg-

gelse.

Holger K. Nielsen

opfattede også ministerens svar sådan. Han undrede sig over ministe-

rens attitude. Hun lød, som om det var den objektive sandhed, de citerede eksperter kom

med. Men man ved jo, at der en diskussion om emnet, jf. Miljøstyrelsens bemærkning. I

betragtning af at regeringen var i mindretal på området, var det ikke klogt at fremture så-

dan og antyde, at flertallet ikke har forstået ret meget, og at man skader dansk landbrug.

Holger K. Nielsen foreslog, at ministeren tog flertallet imod regeringens ønske til efterret-

ning og indrettede regeringens politik efter det.

134

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 56: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/9-15

6. Europaudvalgsmøde 29/09 2015

Mette Gjerskov

sagde

–

apropos Søren Søndergaards bemærkning om de upræcise

formuleringer

–

at regeringen opsummerer høringssvarerne på en interessant måde i sit

samlenotat. Høringssvar fra landbruget er meget stærkt formuleret, mens de grønne or-

ganisationers svar er mere vagt refereret. DAKOFO

”anbefaler stærkt”

at tillade gmo-

dyrkningen, miljøorganisationen Noah

bare ”støtter”.

Kom den forskel fra ministeriet eller

fra organisationerne selv?

Miljø- og fødevareministeren

svarede Søren Søndergaard, at hun ville bede Miljøstyrel-

sen om at uddybe deres vurdering på skrift. Meldingen fra Miljøstyrelsen var som sagt, at

de ikke mener, det har den store betydning, og desuden håndterer man jo pesticidudled-

ningen gennem pesticidhandlingsplanen.

Ministeren bekræftede, at der ikke bliver sendt nogen melding fra regeringen til Kommis-

sionen, før det er blevet behandlet i folketinget. Det vil være op til Folketinget, i hvilket

omfang der skal stilles spørgsmål og indkaldes til samråd.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at hun ikke havde sagt, at andre ikke forstod ret

meget eller ville skade dansk landbrug. Hun havde sendt en indstilling over til Folketinget,

og hun havde hele tiden sagt, at hun ville efterkomme flertallets ønske. Ministeren be-

mærkede, at man får den bedste politiske diskussion, hvis man holder sig til det, hinan-

den har sagt.

Ministeren ville oversende høringssvarene, så Mette Gjerskov selv kunne se formulering-

erne efter i sømmene.

Formanden

opsummerede, at udvalget havde fået lovning på høringssvar, en liste over

de lande, der siger nej tak, når alle ansøgninger er indgivet, og et skriftligt svar til Søren

Søndergaard fra miljøstyrelsen på, hvad

”væsentlig

betydning” betyder. Svaret til Søren

Søndergaard mente hun ville være en fordel at have inden fristen den 3. oktober.

Derudover konstaterede formanden, at Europaudvalget kunne konstatere, at beretningen

fra udvalget står ved magt, og at ministeren skal rette sig efter flertallet.

Det stod dog lidt uklart, om ministeren havde tænkt sig at imødekomme udvalgets ønske

om fremover at få disse sager over til mundtlig forelæggelse i stedet for at få dem over-

sendt som komitésager. Der var et brev på vej fra udvalget om, at man hellere ser en

mandatgivning for meget end en for lidt.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at hvis ønsket var en mundtlig forelæggelse, så

blev det sådan.

Mødet sluttede kl. 8.28.

135