EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 605
Offentligt

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis)

En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente

udledning af CO

til atmosfæren, og dermed bidrage til, at temperaturstigningen holdes under 2

grader celsius, samt at afhjælpe den nuværende afhængighed af fossile brændsler.

Brugen af bæredygtig biomasse til at fortrænge fossile brændsler er et vigtigt værktøj i denne

sammenhæng, da afbrænding af fossile brændsler medfører en permanent udledning af CO

til

atmosfæren, mens bæredygtig biomasse udelukkende bidrager med en midlertidig udledning,

hvilket minimerer effekten på klimaet.

For at sikre, at en markant CO

besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der

har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes.

Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi

i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bære-

dygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen konkludere-

de, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der

anvendes bæredygtig biomasse.

Der eksisterer i denne sammenhæng ikke national lovgivning, der fastlægger kravene til bære-

dygtigt biomasse, men Dansk Fjernvarme og Dansk Energi ønsker med denne aftale, at fast-

lægge brancheinitierede frivillige rammer for bæredygtigt biomasse, og derigennem understøtte

markante og vedvarende CO

reduktioner i forhold til fossile brændsler.

Rammeaften er med til at understøtte, at anvendelse af fast biomasse (flis og træpiller) til ener-

giproduktion i Danmark opfylder rammerne for bæredygtighed i forhold til miljø, arbejdsmiljø og

klima, hvor det er kraftvarmeproducenten, der selv er ansvarlig og gennem tredje part doku-

menterer og opfylder kravene til bæredygtighed.

Nedenstående punkter definerer rammerne for de kriterier, branchen er enige om skal være

opfyldt for, at biomasse efter denne aftale er bæredygtig.

Omfattede værker

Kravene for bæredygtigt biomasse, som defineret i denne aftale, omfatter alle el- og varmepro-

ducerende værker, som anvender biomasse. For at sikre, at der ikke bliver pålagt uforholdsvis

høje omkostninger på mindre værker, er det kun værker med en indfyret effekt på mere end 20

, der er omfattet af dokumentationskravene.

Aftalen for sikring af bæredygtig biomasse omfatter udelukkende træflis (sønderdelt træ) og træpiller (sammenpres-

sede træspåner og savsmuld)

El- og/eller varmeproducerende produktionsenheder på 20 MW indfyret effekt eller derover. Tærskelværdierne

ovenfor refererer generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

Tidsrammen for aftalen

Dokumentationskravene træder i kraft 1/8 2016 (således med effekt for indkøbet til fyringssæ-

sonen 2016-2017)

. De omfattede kraftvarmeværker forpligtiger sig til, på årsbasis, at dokumen-

tere, at følgende andel (målt i vægt) træpiller og træflis, opfylder kravene:

2016:

40 %

2017:

60 %

2018:

75 %

2019:

Fuldt indfaset

Derudover forpligter Dansk Energi og Dansk Fjernvarme sig til løbende at holde aftalen ajour

med en eventuel vedtagelse af fælles bæredygtighedskrav i EU eller globalt, samt at evaluere

brancheaftalen i 2018. Denne evaluering skal bl.a. indeholde en drøftelse, af om kravet til de 20

MW skal udfases eller nedsættes, således at flere værker omfattes af aftalens dokumentations-

krav.

Krav til bæredygtigt biomasse

De følgende punkter beskriver i hovedtræk de krav og kriterier, branchen vil sikre og dokumen-

tere opfyldt, for at biomasseanvendelsen kan betragtes som værende bæredygtig. Kravene ta-

ger sit afsæt i den for nuværende mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske

lovgivning for biomasse bæredygtighed -

Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and

Renewables Obligation

Derudover afspejler aftalen indholdet af Miljøministeriets

Vejledning om sikring af bæredygtigt

træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser

samt

Forest Europe’s kriterier for bæredyg-

tig skovdrift.

Aftalen er suppleret med kriterier for CO2 besparelse sammenlignet med fossile

alternativer, der skal sikre, at den anvendte biomasse bidrager til en positiv klimaeffekt i relation

til at holde temperaturstigningen på under 2 grader.

1) Legalitet

Legalitet af skovforvaltning og anvendelse sikres gennem:



skovning fra lovligt udpegede områder



betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren



skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning



skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder



overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren

samme kategori, udføres i den samme produktionsenhed, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen. Ved

beregning af en produktionsenheds samlede nominelle indfyrede termiske effekt med henblik på at afgøre, hvorvidt

den er omfattet af dokumentationskravene i aftalen, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle

produktionsenhedens tekniske anlæg, der forbrænder træpiller og/eller træflis. Geografisk spredte produktionsenhe-

der, der har fælles selskabstilhørsforhold (samme ejer), regnes som én produktionsenhed, og opgørelsen af den

indfyrede effekt er summen af de enkelte produktionsenheders indfyrede effekt.

Det betyder, at den årlige rapportering i 2016 vil omfatte 40 pct. af de træpiller og træflis, som er indkøbt fra

1.8.2016-31.12.2016. Fra 2017 er det indkøb fra 1.1.2017-31.12.2017 osv.

Aftalen skal i 2019 være fuldt indfaset. Det betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret bæ-

redygtigt efter aftalens krav. De sidste 10 pct. skal efterleve aftalens krav, men kun dokumentere at legalitetskravet

(punkt 1) er opfyldt.

Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres er eksempelvis nye eller små

leverandører, som har vanskeligheder med (ressourcer til) at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til for

at bevise alle aftalens krav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. Det vil i forbindelse med

evalueringen af aftalen i 2018 blive vurderet om kravet om 90 pct. dokumentation kan strammes yderligere.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

2) Beskyttelse af skovenes økosystemer

Forvaltning af skov skal sikre bevarelse af økosystemets fundamentale betingelser gennem:



vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træma-

teriale



konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet



planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder

påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald

3) Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opret-

holdes

Forvaltning af skov skal sikre minimal negativ påvirkning af skovens produktivitet og kulstofbin-

ding gennem:



fastholdelse af skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer



afbalancering af hugst og tilvækstrater



etablering af system til måling af skovens produktivitet



uddannelse og træning af producenter og underleverandører



undlade anvendelse af træ fra skove, som ikke genplantes/forynges



undlade konvertering af land væk fra skovstatus



undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold

4) Skovene skal være sunde og velfungerende

Forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove gennem:



fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet



forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme



beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift

5) Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder

Forvaltning af skov skal sikre beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige

områder gennem:



identifikation af særligt udsatte områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige



beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til

de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder

Områder kan have en særlig værdi, hvis fx de beskytter mod jord-erosion, beskytter vandres-

sourcer, har høj biodiversitet, samt indeholder særlige landskabsmæssige værdier og/eller sær-

ligt værdifulde dyre- eller plantearter.

6) Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres

Forvaltning af skov skal sikre respekt for sociale og arbejdsrelaterede rettigheder gennem:



identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk

brugsret til skoven



etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere

uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø



medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børne-

arbejde, tvunget arbejde og diskrimination



arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres, så de ansattes sundhed og sikkerhed til-

godeses

Skov med højt kulstofindhold er i denne sammenhæng skove som vokser i vådområder og på udrænet tørvejord.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

7) Grænseværdier for CO

udledning fra biomasseværdikæden

Der anvendes kun biomasse, hvor udledningen af CO

fra den pågældende biomasseværdikæ-

de ikke overstiger de til enhver tid, som følge af denne aftale, gældende grænseværdier.

Grænseværdierne skal sikre en markant CO

-reduktion i forhold til referencen.

Der findes ikke en dansk model til at udregne faktiske CO

-udledninger fra værdikæden og ab-

solutte værdier fra biomasse kan ikke bestemmes på nuværende tidspunkt. Der igangsættes

derfor et arbejde, der har til formål at fastlægge absolutte grænseværdier og beregningsmeto-

de. Beregningsmodellen vil på branchens initiativ udarbejdes af uafhængig aktør på baggrund

af eksisterende anerkendte metoder, der tilpasses danske forhold, herunder kraftvarme- og

varmeproduktion. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2015, og vil tage sit

afsæt i følgende kriterier:



Reduktionsprocent med reference til EU's nuværende gældende vejledning kombineret

med den mest ambitiøse af egnede europæiske standarder. Europas p.t. mest ambitiøse

standard er fra UK, jf. nedenstående tabel.

Reduktion set i forhold til reference angivet af EU (fossil fuel comparator).

Inddragelse af hele værdikæden både for biomasse og fossil reference. Værdikæden

antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl.

beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde

(energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.

2015

70 pct.

2020

72 pct.

2025

75 pct.



EU reduktionsanbefaling

(2015)

UK reduktionskrav

(2020/2025)

Absolut grænse (elektrici-

tet)

Absolut grænse (varme)

Absolutgrænse (kraftvar-

me)*

201 kg/MWh

86 kg/MWh

100 kg/MWh

187 kg/MWh

81 kg/MWh

94 kg/MWh

167 kg/MWh

72 kg/MWh

84 kg/MWh

EU fossil fuel comparator: 670 kg/MWh (elektricitet), 335 kg/MWh (kraftvarme)*, 288 kg/MWh (varme). Alle baseret

på energioutput.

Kilde: Commission staff working document: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for

electricity, heating and cooling in the EU (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.).

8) Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indi-

rect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC)

Ud over biomasseværdikæden kan anvendelse af biomasse til energi have indirekte betydning

for den globale kulstofbalance. Energistyrelsen offentliggjorde i maj 2014 en analyse af biomas-

seanvendelsen til energi i Danmark: ”Analyse

af bioenergi i Danmark”.

Analysen fremhæver en

række biomassetyper, hvor anvendelsen til energi vil have varierende effekt på kulstofbalancen,

og derfor den klimagevinst, der opnås ved at anvende biomassen til at fortrænge fossile

brændsler.

Baseret på analysens konklusioner vil branchen, for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofba-

lance, udover tiltagene i ovenstående 7 punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse:

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020



hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdig produktion (herun-

der til produktion af tømmer)

der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt

fra landbrug til skov

der er skyld i afskovning i den pågældende region

der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og

langt sigt

Hvis der udvikles standardiserede metoder til at dokumentere fastholdelse af skoven kulstofla-

ger, IWUC- og ILUC-effekter skal branchen godkende disse metoder før de kan indarbejdes i

brancheaftalen som dokumentationskrav.

Opfyldelse af krav

Biomassens bæredygtighed skal dokumenteres gennem årlig rapportering om opfyldelse af

kravene. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af 3. part

. For uddybning se bilag 1.

Offentliggørelse af opfyldelse af krav

Den årlige rapportering gøres tilgængelig på branchens medlemmers hjemmesider. Dansk

Energi og Dansk Fjernvarme vil på deres respektive hjemmesider derudover linke til de årlige

rapporteringer.

Omkostningerne forbundet med den årlige rapportering af brancheaftalen afholdes af det respektive sel-

skab/kraftvarmeværk i henhold til brændselsfordeling for el og varme eller anden aftalt fordelingsnøgle i varmeafta-

lerne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

Bilag 1 Opfyldelse af krav

Hensigten med en frivillig brancheaftale er at tilskynde branchens medlemmer og brancher til en

bestemt adfærd (at købe bæredygtig biomasse), men også at give medlemmerne frihed til selv

at vælge hvilke midler, der skal til for at opfylde aftalens krav vedr. bæredygtighed. Det er i den

sammenhæng essentielt, at de virkemidler, som branchens medlemmer beslutter at anvende,

også er tilstrækkelige garanter for at dokumentere, at træpiller og træflis er bæredygtigt.

Krav 1-6 Bæredygtig skovdrift

For dokumentation af kravene 1-6 kan certificeringssystemet udarbejdet af Sustainable Bio-

mass Partnership anvendes. Certificeringssystemet Sustainable Biomass Partnership er en

certificering for produktion og indkøb af træpiller og træflis. Certificeringsordningen er resultatet

af et samarbejde mellem en række energiselskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og

E.ON. Derudover kan certificeringsordninger, som er udbredte globalt og som er anerkendt som

dokumentation for bæredygtighed af Naturstyrelsen, anvendes. P.t. er kun FSC og PEFC aner-

kendt. FSC og PEFC sætter standarder for skovdrift, sporing og mærkning, som gør at træ, der

sælges sporbarhedscertificeret til slutbruger fra en af disse ordninger, vil kunne anses for at

opfylde krav 1-6.

Aftalens krav 1-6 kan også efterleves ved anden passende form for dokumentation end certifi-

cering. Passende og fyldestgørende dokumentation for, at en skov forvaltes i overensstemmel-

se med brancheaftalens bæredygtighedskriterier vil i så fald skulle auditeres årligt af uafhængig

3. part. Regler omkring 3. part er beskrevet under afsnittet 3. part verificering. Anden form for

dokumentation (end certificering) er også påkrævet for tidligere certificeret træ, der, inden det

når frem til slutbrugeren (kraftvarmeværket), er passeret gennem et eller flere ikke certificerede

led. Dokumentationen kan i så fald begrænses til at omfatte sporingen fra det sidste gyldige

certificeringsled til levering af de af kontrakten omfattede træpiller eller træflis.

Krav 7 Udledning af CO2 i værdikæden

Kravene til CO

udledning i værdikæden opgøres både som en absolut grænse og en procent-

vis i forhold til en fossil reference. Kravene sikrer en markant CO

-reduktion i forhold til referen-

cen

. Ved fastlæggelse af grænseværdierne i brancheaftalen vil der blive skelet til EU's anbefa-

linger og den strammeste regulering på området, som pt. er UK. Værdierne er således på ni-

veau med anbefalingerne fra EU Kommissionen om fast biomasse fra den 28. juli 2014 ”State of

play on the sustainability” og ”Solid and gaseous biomass used for electricity, heating and coo-

ling in the EU”.

Udledningen beregnes som et årligt gennemsnit på leveret biomasse ved anvendelse af bereg-

ningsmodellen samt indfasningsstien. I den årlige rapportering skal det fremgå, hvorledes den

anvendte biomasse (træflis, træpiller) leverer absolutte CO

reduktioner samt hvordan biomas-

sen præsterer i forhold til en fossil reference angivet af EU (fossil fuel comparator). Kravene til

udledning strammes frem mod 2020 i takt med, at den forventede import af træpiller og træflis

stiger.

Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet

(inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde

(energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.

EU fossil fuel comparator: 670 kg/MWh (elektricitet), 335 kg/MWh (kraftvarme)*, 288 kg/MWh (varme). Alle baseret

på energioutput. (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020

Krav 8 Opfyldelse af krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager,

ILUC og IWUC

Der findes ikke i dag samme metoder for opgørelse af de yderligere krav, som der gør for punkt

1-7. Branchen vil derfor, i samarbejde med myndigheder og andre centrale aktører, arbejde på

at udvikle metoder til at dokumentere og formulere nærmere kriterier for de 3 punkter under

overskriften

yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, ILUC

og IWUC.

3. part verificering

Opfyldelse af kravene 1-7 skal dokumenteres gennem årlig rapportering. Rapporten skal enten

udarbejdes eller verificeres af uafhængig 3. part. som enten er akkrediteret til at foretage FSC

eller PEFC skovcertificering, SBP certificering eller af en organisation, som af EU er godkendt

som EUTR monitoreringsorganisation

. Rapporten skal være tilgængelig på de omfattede vær-

kers/selskabers hjemmesider og er således frit tilgængelig for offentligheden. Rapporten er ikke

underlagt kontrol fra myndighedernes side.

http://ec.europa.eu/environment/forests/timber_regulation.htm