Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 605
Offentligt
1630434_0001.png
Ministeren
Orientering af Folketinget om regeringens høringssvar vedrørende
EU’s politik for bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020
Dato
J nr.
2016 - 983
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar til Europa-
Kommissionens høring vedrørende EU’s politik for bæredygtig bioenergi for perio-
den efter 2020.
Baggrund
Kommissionen ønsker bidrag til udformningen af en bæredygtig bioenergipolitik
efter 2020 og har i den anledning udsendt et spørgeskema til alle medlemslande og
øvrige interessenter. Høringen er udformet som et spørgeskema, hvor der skal
vælges blandt forskellige svarmuligheder på en række spørgsmål om fordele, risici
og prioriteringen af forskellige former for bioenergi.
Bioenergi er en fællesbetegnelse for anvendelsen af organisk stof, i form af en lang
række forskellige typer biomasser, til forskellige energiformål ved hjælp af forskelli-
ge teknologier og konverteringsprocesser. Danmark har selv en stor andel bioener-
gi i energisystemet, idet bioenergi udgør ca. 2/3 af det samlede forbrug af vedva-
rende energi. Bioenergi anvendes især til varme og el, mens mindre mængder
anvendes til industriformål og til transport.
Regeringen lægger i høringssvaret vægt på, at bioenergi spiller en vigtig rolle i
energisystemet, og at der bør fastlægges en fælles EU-politik for at sikre en fremti-
dig bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Formålet er at sikre en omkostnings- og
ressourceeffektiv brug af biomasse, reducere drivhusgasudledningen, sikre en fair
konkurrence mellem brug af ressourcerne til materialer, kemikalier og energi, og at
skabe et velfungerende marked for bæredygtig biomasse til energiformål.
På baggrund af anbefalinger fra bl.a. Dansk Energi, der står bag den frivillige bran-
cheaftale om brug af bæredygtig biomasse, anbefaler regeringen, at EU’s bioener-
gipolitik inkluderer bindende bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Fælles
bindende kriterier skal sikre positive effekter på klima og miljø, bidrage til at fremme
markedet for bæredygtig bioenergi og sikre, at biomasseproducenterne mødes af
de samme regler for at få adgang til det europæiske marked. Regeringen anbefa-
ler, at EU i udviklingen af politikken tager udgangspunkt i det arbejde, der allerede
er lavet på området, herunder den frivillige danske brancheaftale.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630434_0002.png
Danske og internationale studier viser, at de fremtidige mængder af biomasse, der
kan udnyttes bæredygtigt til energiformål, er begrænset set i forhold til det fremtidi-
ge behov for ressourcer til energi, fødevarer og materialer. Brug af store mængder
bioenergi i EU indebærer derfor på længere sigt risici i forhold til forsyningssikker-
hed, fødevareforsyning, biodiversitet og miljø. Brug af fødevarer til energiformål,
f.eks. biobrændstoffer, bør generelt begrænses, da dette både kan have et dårligt
klimaregnskab og true fødevareforsyningssikkerheden via indirekte arealeffekter.
Den fremtidige regulering bør tage højde for disse effekter. På længere sigt bør
bioenergien især anvendes til de energiformål, hvor det er svært at bruge andre
vedvarende energikilder, og hvor den derfor forventes at give størst værdi.
Bioenergi fra affald, husdyrgødning og restprodukter har generelt et godt klima-
regnskab og indebærer færre risici. Regeringen giver i høringssvaret derfor udtryk
for, at brug af disse ressourcer til energiformål bør fremmes under hensyntagen til
omkostningseffektivitet og til mulighederne for at producere værdifulde produkter
og materialer. Det samme gælder brug af biomasse fra EU-lande, idet dette kan
bidrage til forsyningssikkerheden og til at skabe beskæftigelse i udkantsområder.
God forvaltning af træressourcer i EU kan desuden have en positiv effekt på klima-
regnskabet.
Side 2/2