EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 622: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 514 om der eksisterer fælles europæiske regler for politisamarbejdet som inkluderer brugen af politiagenter i andre lande, fra justitsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 622
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Jørgen Jørgensen

2016-0030-4433

1939442

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 514 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 622: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 514 om der eksisterer fælles europæiske regler for politisamarbejdet som inkluderer brugen af politiagenter i andre lande, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 514 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, som opfølgning på svar på REU alm. del –

spørgsmål 406, redegøre for, om der eksisterer fælles europæi-

ske regler for politisamarbejdet som inkluderer brugen af poli-

tiagenter i andre lande, og om disse regler i så fald er overtrådt,

samt hvilke sanktioner der eventuelt måtte være ved overtræ-

delser?”

Svar:

EU-medlemsstaterne har vedtaget en konvention af 29. maj 2000 om

gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en tillægspro-

tokol hertil.

Artikel 14 i konventionen har følgende ordlyd:

»Diskrete undersøgelser

1. Medlemsstater kan aftale at bistå hinanden i efterforsknin-

gen af strafbare handlinger og lade embedsmænd arbejde under

skjult eller falsk identitet (diskrete undersøgelser).

2. Anmodninger om diskrete undersøgelser behandles i hvert

enkelt tilfælde af den anmodede medlemsstats kompetente

myndigheder under behørigt hensyn til national ret og nationa-

le procedurer. Den anmodende medlemsstat og den anmodede

medlemsstat aftaler indbyrdes under behørigt hensyn til deres

nationale ret og nationale procedurer, hvor længe den diskrete

undersøgelse skal vare, hvilke nærmere vilkår der skal gælde

herfor, og hvilken retsstilling de berørte embedsmænd skal ha-

ve under den diskrete undersøgelse.

3. Diskrete undersøgelser gennemføres i overensstemmelse

med national ret og nationale procedurer i den medlemsstat, på

hvis område de foregår. De berørte medlemsstater samarbejder

om forberedelsen og overvågningen af diskrete undersøgelser

og træffer foranstaltninger vedrørende sikkerheden for de em-

bedsmænd, der arbejder under skjult eller falsk identitet.

4. Enhver medlemsstat kan samtidig med afgivelsen af den i

artikel 27, stk. 2, omhandlede notifikation erklære, at den ikke

er bundet af nærværende artikel. En sådan erklæring kan til

enhver tid trækkes tilbage.«

Danmark har i forbindelse med ratifikation af konventionen erklæret ikke

at være bundet af den nævnte bestemmelse om diskrete undersøgelser.

Danmark deltager endvidere i den europæiske konvention af 20. april

1959 om gensidig retshjælp i straffesager og to tillægsprotokoller hertil af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001.

Artikel 19 i tillægsprotokollen af 8. november 2001 har følgende ordlyd:

»Diskrete undersøgelser

1. Den begærende og den anmodede stat kan aftale, at de hjæl-

per hinanden med at efterforske forbrydelser ved brug af em-

bedsmænd, der arbejder under skjult eller falsk identitet (dis-

krete undersøgelser).

2. Den anmodede stats kompetente myndigheder skal i hvert

enkelt tilfælde træffe beslutning om anmodningen med behørig

hensyntagen til statens nationale lovgivning og procedurer. Va-

righeden af den diskrete undersøgelse, de specifikke betingel-

ser og de pågældende embedsmænds juridiske status under de

diskrete undersøgelser skal aftales mellem parterne med behø-

rig hensyntagen til deres nationale lovgivning og procedurer.

3. Diskrete undersøgelser skal finde sted i overensstemmelse

med den nationale lovgivning og procedurer i den part, på hvis

territorium den diskrete undersøgelse finder sted. De berørte

parter skal samarbejde for at sikre, at den diskrete undersøgelse

forberedes og overvåges og for at træffe foranstaltninger ved-

rørende sikkerheden for de embedsmænd, der arbejder under

skjult eller falsk identitet.

4. Parterne skal ved at afgive en erklæring til Europarådets ge-

neralsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved depo-

neringen af deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller til-

trædelsesinstrument anføre de myndigheder, der er kompetente

med henblik på stk. 2. De kan efterfølgende til enhver tid og på

samme måde ændre ordlyden af deres erklæring.«

Danmark har i forbindelse med ratifikation af tillægsprotokollen erklæret

ikke at være bundet af den nævnte bestemmelse om diskrete undersøgel-

ser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om

den europæiske efterforskningskendelse

indfører et samlet system for frem-

skaffelse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

Artikel 29 i direktivet har følgende ordlyd:

»Diskrete undersøgelser

1. En europæisk efterforskningskendelse kan udstedes for at

anmode fuldbyrdelsesstaten om at bistå udstedelsesstaten med

efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd,

der arbejder under dække eller falsk identitet (»diskrete under-

søgelser«).

2. Udstedelsesmyndigheden anfører i den europæiske efter-

forskningskendelse, hvorfor den finder det sandsynligt, at den

diskrete undersøgelse er relevant for den pågældende straffe-

sag. Afgørelsen om anerkendelse og fuldbyrdelse af en euro-

pæisk efterforskningskendelse, der er udstedt i henhold til den-

ne artikel, træffes i hver enkelt sag af de kompetente myndig-

heder i fuldbyrdelsesstaten under behørigt hensyn til dennes

nationale ret og procedurer.

3. Ud over de grunde til afslag på anerkendelse og fuldbyrdel-

se, der er omhandlet i artikel 11, kan fuldbyrdelsesmyndighe-

den afslå at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse

som omhandlet i stk. 1, når:

fuldbyrdelsen af den diskrete undersøgelse ikke ville

være tilladt i en tilsvarende national sag, eller

det ikke var muligt at nå til enighed om ordningerne

vedrørende de diskrete undersøgelser i henhold til

stk. 4.

4. Diskrete undersøgelser gennemføres i overensstemmelse

med den nationale ret og de nationale procedurer i den med-

lemsstat, på hvis område undersøgelsen foregår. Retten til at

handle og til at lede og kontrollere operationer vedrørende den

diskrete undersøgelse tilkommer alene fuldbyrdelsesstatens

kompetente myndigheder. Udstedelsesstaten og fuldbyrdelses-

staten aftaler indbyrdes under hensyntagen til deres nationale

ret og procedurer, hvor længe den diskrete undersøgelse skal

vare, hvilke nærmere vilkår der skal gælde herfor, og hvilken

retsstilling de embedsmænd, der er involveret i diskrete under-

søgelser, skal have.«

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse er vedtaget med

hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

artikel 82, stk. 1, litra a, og er derfor omfattet af Danmarks retsforbehold.

Direktivet er således ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark er således ikke bundet af internationale regler om brugen af

politiagenter i andre lande. Som det fremgår af besvarelse af 12. april 2016

af spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har dansk po-

liti tilkendegivet over for rumænsk politi, at i det omfang rumænsk politi

måtte have benyttet den rumænske statsborger som agent i Danmark, var

dette sket i strid med de danske regler om agentanvendelse.