Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 635
Offentligt
1635661_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
20. maj 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-396/14
Titel og kort sagsresumé
MT Højgaard et Züblin
Sagen vedrører: Skal ligebehandlingsprincippet i
artikel 10, jf. artikel 51, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/l7ÆF fortolkes således, at det i
en situation som den foreliggende er til hinder for, at
en ordregiver tildeler ordren til en tilbudsgiver, der
ikke havde ansøgt om prækvalifikation og derfor ikke
var prækvalificeret?«
Envirotec Denmark
Sagen vedrører: Er barrer bestående af en tilfældig
grov sammensmeltning af diverse skrottede
guldholdige metalgenstande omfattet af begreberne
"guld som råmetal eller som halvforarbejdede
produkter", jf. momssystemdirektivets artikel 198, nr.
2? Det kan lægges til grund, at barrerne består af en
tilfældig, grov sammensmeltning af diverse skrottede
guldholdige metal genstande, og at barrerne udover
guld også kan omfatte organisk materiale, f.eks.
tænder, gummi, PVC og metaller/materialer, f.eks.
kobber, tin, nikkel, amalgam, batterirester med
kviksølv og bly samt diverse giftstoffer osv. Der er
således ikke tale et guldholdigt produkt, som
umiddelbart er under forarbejdning til en færdigvare.
På den anden side er barren et bearbejdet produkt (en
sammensmeltning), der - som en form for
mellemstadie - er skabt med henblik på at udvinde
guldindholdet. Barrerne har et højt guldindhold på
gennemsnitligt mellem 500 og 600 tusinddele, og
således en del over 325 tusindedele guld.
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Transport- og
Bygningsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Processkridt
Dom
Dato
24.05.16
C-550/14
Dom
26.05.16
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0002.png
Guldindholdet vil efter udvindingen blive anvendt til
fremstilling af (guldJguld-holdige) produkter. Det kan
ved besvarelsen endvidere lægges til grund, at
barrerne ikke umiddelbart kan indgå i andre
produkter, idet der først skal finde en behandling af
barrerne sted, hvor metallerne adskilles, og hvor ikke-
metaller, sundhedsskadelige stoffer m.v.
bortsmeltes/udskilles.
C-327/15
TDC
l. Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(herefter "forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel
32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler
om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt
dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningeme
ved varetagelse af en supplerende obligatorisk
tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i
det omfang virksomhedens overskud på andre
tjenester, der er omfattet af virksomhedens
forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger
underskuddet forbundet med varetagelsen af den
supplerende obligatoriske tjeneste? 2. Er
forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en
medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder
kun har krav på dækning fra medlemsstaten af
nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende
obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af
direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne
udgør en urimelig byrde for virksomhederne? 3.
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan
medlemsstaten da bestemme, at der ikke foreligger en
urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende
obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af
direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set
har opnået overskud ved varetagelsen af alle de
tjenester, hvor virksomheden er pålagt
forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester
som virksomheden også ville have leveret uden
pålægget om forsyningspligt? 4. Er
forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en
medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget
virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af
forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II
beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter
og samtlige omkostninger, der er forbundet med
levering af den pågældende ydelse, herunder de
indtægter og omkostninger virksomheden også ville
have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Hvis
de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4,
anvendes på en supplerende obligatorisk tjeneste, der
pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i
Danmark og i Grønland, der i henhold til TEUF's
bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder
svarene på spørgsmål 1-4 da også for den del af
pålægget, der angår Grønland, når pålægget meddeles
af danske myndigheder til en virksomhed, der er
etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Energi-, Forsynings-,
og Klimaministeriet
Energistyrelsen
Mundtlig
forhandling
01.06.16
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0003.png
har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken betydning har
artikel 107, stk. I, og 108, stk. 3, TEUF, samt
Kommissionens afgørelse af 20. december 20 110m
anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2,
TEUF, på statsstøtte i form af kompensation for
offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har
laet overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse'' for besvarelsen af spørgsmål l-
S? 7. Hvilken betydning har princippet om mindst
mulig konkurrenceforvridning i blandt andet
forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3,
stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26
samt ibilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål l-
S? 8. Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet
er til hinder for nationale ordninger som nævnt i
spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller
hindringer da direkte virkning? 9. Hvilke nærmere
omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en
national ansøgningsfrist som den i punkt 3.17
beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i
overensstemmelse med loyalitets-, ækvivalens- og
effektivitetsprincipperne i EU-retten?
C-238/15
Bragança Linares Verruga m.fl.
Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke
har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved
artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide
financière de l’État pour études supérieures (lov af
22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til
videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov
af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft
lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt
periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den
studerende ansøger om økonomisk støtte til
videregående studier, idet der ikke tages hensyn til
andre tilknytningskriterier, begrundet i de
uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den
luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis
adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det
tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af
bosiddende personer, der afslutter en videregående
uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de
pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i
den omhandlede støtteordning for at få finansieret
deres studier, som i givet fald er gennemført i
udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille
den viden, de på denne måde har erhvervet, til
rådighed for udviklingen af denne medlemsstats
økonomi?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Uddannelses- og
forskningsministeriet
Styrelsen for
Videregående
Uddannelser
GA
02.06.16
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0004.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager T-
423/13 og
T-64/14
Titel og kort sagsresumé
Good Luck Shipping mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15.
november 2013 om ændring af afgørelse
2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Iran (EUT L 306, s. 18) og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.
november 2013 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger
over for Iran (EUT L 306, s. 3) annulleres. Rådets
afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 og
Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober
2013 (herefter »oktoberforanstaltningerne«) erklæres
uanvendelige i henhold til artikel 277 TEUF.
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens
omkostninger.
ITV Broadcasting e.a.
Spørgsmål 1: Tillader det citerede udtryk, at der
fortsat anvendes en national bestemmelse, hvor
omfanget af »kabel« er defineret i overensstemmelse
med national ret, eller fastsættes omfanget af denne
del af artikel 9 af en betydning af »kabel«, der er
defineret i EU-retten? Spørgsmål 2: Hvis »kabel« i
artikel 9 er defineret i EU-retten, hvad er betydningen
heraf? Følgende ønskes navnlig præciseret: a) Har
termen en teknologisk specifik betydning, som er
begrænset til traditionelle kabelnet, der drives af
udbydere af konventionelle kabeltjenester? b) Har
den alternativt en teknologisk neutral betydning, der
omfatter funktionelt tilsvarende tjenester, der
transmitteres via internettet? c) Omfatter den i hvert
af tilfældene transmission af mikrobølgeenergi
mellem faste jordbaserede punkter? Spørgsmål 3:
Finder det citerede udtryk anvendelse 1) på
bestemmelser, der kræver, at kabelnet retransmitterer
visse udsendelser, eller 2) på bestemmelser, der
tillader retransmission pr. kabel af udsendelser, a) når
retransmissionerne er samtidige og begrænset til
områder, hvor udsendelserne blev foretaget med
henblik på modtagelse, og/eller b) hvor
retransmissionerne er af udsendelser på kanaler, der
er underlagt visse public service-forpligtelser?
Spørgsmål 4: Hvis omfanget af »kabel« i artikel 9 er
defineret i overensstemmelse med national ret, er den
nationale bestemmelse da underlagt EU’s
proportionalitetsprincip og princippet om en rimelig
balance mellem rettighedshaveres og kabelejeres
rettigheder og almenhedens interesse? Spørgsmål 5:
Er artikel 9 begrænset til de nationale bestemmelser,
der var gældende på den dato, hvor direktivet blev
vedtaget, den dato, det trådte i kraft, eller den sidste
dato for dets gennemførelse, eller finder den også
anvendelse på senere nationale bestemmelser, der
vedrører adgang til radio- og tvspredningstjenesters
Interessant
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
24.05.16
C-275/15
Kulturministeriet
Mundtlig
forhandling
25.05.16
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0005.png
kabel?
C-559/14
Meroni
1) Skal Bruxelles I-forordningens artikel 34, nr. 1),
fortolkes således, at en tilsidesættelse af rettigheder,
der tilkommer personer, som ikke er parter i
hovedsagen, inden for rammerne af en sag om
anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse kan
udgøre en grund til at anvende klausulen om
grundlæggende retsprincipper i den nævnte artikel 34,
nr. 1), og afslå at anerkende den udenlandske
afgørelse, for så vidt som den berører personer, som
ikke er parter i hovedsagen? 2) Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, skal chartrets artikel
47 da fortolkes således, at principperne om en
retfærdig rettergang, som er forankret heri, tillader, at
der i en sag vedrørende iværksættelse af foreløbige,
sikrende retsmidler foretages en begrænsning af de
ejendomsrettigheder, der tilkommer en person, som
ikke har været part i sagen, når det er foreskrevet, at
enhver, som berøres af afgørelsen om foreløbige,
sikrende retsmidler, til enhver tid har ret til at indgive
begæring til retten om ændring eller ophævelse af
afgørelsen, og at det overlades til sagsøgerne at
forkynde afgørelsen for de berørte personer?
National Exhibition Centre
1. Hvilke relevante principper skal anvendes for at
afgøre, hvorvidt en tjenesteydelse »medføre[r], at der
overføres beløb, og at der indtræder retlige og
økonomiske ændringer« som omhandlet i præmis 66 i
Domstolens dom, Sparekassernes Datacenter mod
Skatteministeriet, C-2/95, EU:C:1997:278, i forhold
til momsfritagelsen i artikel 13, punkt B, litra d), stk.
3, i sjette direktiv (Rådets sjette direktiv 77/388/EØF
af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles
merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag),
herunder navnlig: 1.1. Finder fritagelsen anvendelse
på en tjenesteydelse, som den der udføres af den
afgiftspligtige i den foreliggende sag, der ikke
indebærer, at den afgiftspligtige debiterer eller
krediterer konti, som den har kontrol over, men som,
når en betalingsoverførsel finder sted, er resultatet af
en beløbsoverførsel foretaget af et uafhængigt
pengeinstitut? 1.2. I en situation, hvor betaling
foretages med kredit- eller debetkort, afhænger svaret
på spørgsmål 1.1 da af, hvorvidt tjenesteyderen selv
indhenter godkendelseskoder direkte fra
kortholderens bank eller alternativt indhenter disse
koder via sin udstedende bank? [Org. s. 16] 1.3.
Hvilke faktorer adskiller a) en tjenesteydelse, der
består af leveringen af finansielle oplysninger,
foruden hvilke en betaling ikke ville blive foretaget,
men som ikke er omfattet af fritagelsen (som i dom
Nordea Pankki Suomi, C-350/10, EU:C:2011:532),
fra b) en databehandlingsydelse, der funktionelt har
den virkning, at der overføres beløb, og som ifølge
Justitsministeriet
Dom
25.05.16
C-130/15
Skatteministeriet
Dom
26.05.16
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0006.png
Domstolen derfor kan være omfattet af fritagelsen
(som i SDC-dommen i præmis 66)? 2. Hvilke
principper skal anvendes til at bestemme, hvorvidt en
tjenesteydelse, som den, der udføres af den
afgiftspligtige i den foreliggende sag, er omfattet af
undtagelsen om »inddrivelse af fordringer« til
fritagelsen i artikel 13, punkt B, litra d), stk. 3, i sjette
direktiv? Navnlig hvis en tjenesteydelse i form af
behandling af en betaling ved en særlig metode (f.eks.
debet- eller kreditkort) i henhold til principperne i
dom Axa UK, C-175/09, EU:C:2010:646, er en
»inddrivelse af fordringer« under omstændigheder,
hvorunder levering af tjenesteydelser skete til den
person, som betalingen skulle ske til (dvs. den person,
der modtager betalingen), er tjenesteydelsen da også
en »inddrivelse af fordringer« under omstændigheder,
hvorunder leveringen af tjenesteydelsen sker til
personen, som skal foretage betalingen (dvs. den
person, der foretager betalingen)? Eksisterer der
endvidere under den foreliggende sags
omstændigheder overhovedet »fordringer«, der skal
»inddrives«?
C-219/15
Schmitt
Er formålet og intentionen med direktivet, at det
organ, der er bemyndiget til at foretage audit af
kvalitetssystemet, konstruktionsafprøvning og
overvågning af medicinsk udstyr i klasse III, skal
gribe ind med henblik på at beskytte alle potentielle
patienter og derfor kan hæfte direkte og ubegrænset
over for de berørte patienter i tilfælde af culpøs
pligtforsømmelse? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og overvågning, ved
medicinsk udstyr i [org. s. 3] klasse III har en generel
pligt til at undersøge produktet eller i hvert fald en
undersøgelsespligt, når der konkret er grund til at
foretage en sådan? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og kontrol, ved medicinsk
udstyr i klasse III har en generel pligt til at gennemse
fabrikantens forretningsdokumenter og/eller
gennemføre uanmeldte besøg, eller i hvert fald en
pligt til at gøre dette, når der konkret er grund til det?
Ezernieki
1. Er gennemførelsen af de retsvirkninger, der er
fastsat i artikel 71, stk. 2, i forordning nr. 817/2004,
forenelig med formålet med forordning nr. 1257/99
og 817/2004 og med proportionalitetsprincippet, når
det drejer sig om støtte til miljøvenligt landbrug, som
er tildelt for en del af et areal, der oprindelig er
anmeldt, og for hvilket det gælder, at betingelserne
for at modtage støtte er blevet opfyldt i fem år? 2.
Skal artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder sammenholdt med
chartrets artikel 52 fortolkes således, at
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Mundtlig
forhandling
26.05.16
C-273/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.05.16
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0007.png
gennemførelsen af de retsvirkninger, der følger af
artikel 71, stk. 2, i forordning nr. 817/2004, er
forenelig med disse bestemmelser, når det drejer sig
om støtte til miljøvenligt landbrug, som er tildelt for
en del af et areal, for hvilket det gælder, at
betingelserne for at modtage støtte er blevet opfyldt i
fem år? 3. Skal artikel 52 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at det kan undlades at gennemføre de
retsvirkninger, som i forordningen og i de af
medlemsstaten vedtagne bestemmelser i henhold til
denne forordning anses for bindende, hvis der i den
konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, som
indebærer, at den pågældende begrænsning kan anses
for at være uforholdsmæssig? 4. Er det i lyset af
formålet med forordning nr. 1257/99 og 817/2004
og med de i disse bestemmelser fastsatte
begrænsninger for det for medlemsstaterne tilladte
råderum tilladt, at den ret, der behandler sagens
realitet, ikke anvender hele artikel 84 i ministerrådets
dekret nr. 295 af 23. marts 2010, »Bestemmelser om
tildeling og forvaltning af samt tilsyn med statsstøtte
og støtte tildelt af Den Europæiske Union til
udvikling af landbruget med henblik på forskønnelse
af landbrugsog kulturlandskabet«, der omhandler
tilbagebetaling af støtte, hvis anvendelsen af disse
bestemmelser i den konkrete sag kan være i strid med
proportionalitetsprincippet, for så vidt som dette
fortolkes i medlemsstatens retssystem?
C-300/15
Kohll et Kohll-Schlesser
Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed,
som navnlig er fastsat i artikel 45 TEUF, til hinder for
bestemmelserne i artikel 139b, stk. 1, i loi modifiée du
4 décembre 1967 concernant l’impôt sur le revenu,
for så vidt som disse forbeholder indrømmelsen af
det heri omhandlede skattefradrag til de personer, der
er i besiddelse af et kildeskattekort?
Bookit
1. Hvad angår momsfritagelsen i medfør af artikel
135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF af
28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem, som fortolket af Domstolen i
dom SDC (EU:C:1997:278), hvilke principper er
relevante ved bestemmelsen af, hvorvidt en »ydelse
vedrørende behandling af debet- og kreditkort« (som
den ydelse, der leveres [org. s. 14] i den foreliggende
sag) medfører, »at der overføres beløb, og at der
indtræder retlige og økonomiske ændringer«, som
omhandlet i denne doms præmis 66?
International Management Group mod
Kommissionen
Påstande: Afgørelse
THOR/C4/LL/el/(S)(2015)4287 truffet af Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
den 6. februar 2015, hvorved der blev givet afslag på
aktindsigt i visse dokumenter i henhold til forordning
(EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-
SKAT
Dom
26.05.16
C-607/14
Skatteministeriet
Dom
26.05.16
T-110/15
Udenrigsministeriet
Dom
26.05.16
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0008.png
Parlamentets, Rådets og Kommissionens
dokumenter, annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
C-72/15
Rosneft
1) Har Domstolen særligt henset til artikel 19, stk. 1,
TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 47 [i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder] og artikel 275, stk. 2, TEUF kompetence
til at træffe en præjudiciel afgørelse i henhold til
artikel 267 TEUF om gyldigheden af artikel l, stk. 2,
litra b)-d), artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 4a og
artikel 7 i samt bilag III til afgørelsen?
Reha Training
1. Skal vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der
er tale om en overføring til almenheden som
omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29
og/eller en kommunikation til offentligheden som
omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, altid
ske efter de samme kriterier, nemlig • at en bruger
med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine
handlinger medvirker til at give tredjepersoner adgang
til det beskyttede værk, hvilket de i modsat fald ikke
ville have haft adgang til
• at »almenheden«/»offentligheden« angiver et
ubestemt antal potentielle modtagere og desuden
indebærer et betydeligt antal personer, idet den
ubestemte karakter foreligger, når der er tale om
»alle«, dvs. ikke medlemmer af en privat gruppe, og at
det med et »betydeligt antal personer« angives, at
antallet skal ligge over en vis minimumsgrænse,
hvorfor en flerhed af personer, som er for lille eller
endog ubetydelig, ikke opfylder kriteriet, idet det i
denne forbindelse ikke kun er relevant at vide, hvor
mange personer der har sideløbende adgang til det
samme værk, men ligeledes hvor mange personer der
har adgang til værket efter hinanden
• at der er tale om et nyt publikum, til hvilket værket
overføres/kommunikeres, dvs. et publikum, som
ophavsmanden til værket ikke har taget i betragtning,
da han godkendte dets anvendelse i form af
overføring til almenheden/kommunikation til
offentligheden, medmindre den efterfølgende
overføring/kommunikation sker under anvendelse af
en specifik teknisk fremgangsmåde, der er forskellig
fra den oprindelige overføring/kommunikation, og
• at det ikke er uden relevans, om den pågældende
udnyttelse sker med vinding for øje, samt om denne
almenhed/offentlighed er modtagelig for brugerens
overføring/kommunikation og ikke blot er »fanget«
ved et tilfælde, hvorved dette ikke er en ufravigelig
betingelse for, at der foreligger en overføring til
almenheden/kommunikation til offentligheden?
Achbita
Sagen vedrører: Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Energistyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
31.05.16
C-117/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
31.05.16
C-157/15
Beskæftigelsesminister
iet
GA
31.05.16
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0009.png
generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at et forbud mod som muslim at bære
hovedtørklæde på arbejdspladsen ikke er direkte
forskelsbehandling, når det efter den hos
arbejdsgiveren gældende regel er alle arbejdstagere
forbudt at bære synlige kendetegn på politiske,
filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen?
C-169/15
Montis Design
1. Skal ophævelsen af artikel 21, stk. 3, i Benelux-
mønsterloven (den gamle) pr. 1. december 2003 i
medfør af protokollen af 20. juni 2012 om ændring af
Benelux-landenes fælles mønsterlov fortolkes således
– også under hensyntagen til nødvendigheden af en
fortolkning i overensstemmelse med
beskyttelsestidsdirektivet – at ophavsretten til et
brugskunstværk, som ophørte før den 1. december
2003, idet der ikke rettidigt blev afgivet en
bevaringserklæring, er ophørt for bestandigt, eller er
den blevet genoplivet på et givet tidspunkt?
Lounani
1) Skal artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv
2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af
minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge
eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og indholdet af en sådan
beskyttelse fortolkes således, at anvendelsen af den i
denne bestemmelse foreskrevne
udelukkelsesbestemmelse nødvendigvis er betinget af,
at asylansøgeren er blevet dømt for en af de
terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni
2002 om bekæmpelse af terrorisme, der er
gennemført i Belgien ved lov af 19. december 2003
om terrorhandlinger?
Bob-Dogi
1) Skal udtrykket »om der foreligger en […]
arrestordre« ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra
c), i rammeafgørelse [2002/584/RIA] fortolkes
således, at det vedrører en – intern – national
arrestordre udstedt i henhold til den udstedende
medlemsstats strafferetsplejeregler og således ikke en
europæisk arrestordre? 2) Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, kan den
omstændighed, at der ikke foreligger en – intern –
national arrestordre da udgøre en implicit grund til at
afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre?
Republikken Ungarn mod Kommissionen
Påstande: Artikel 45, stk. 8, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts
2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler
for direkte betalinger til landbrugere under den fælles
landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af
bilag X til nævnte forordning annulleres, for så vidt
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
31.05.16
C-573/14
Udenrigsministeriet
GA
31.05.16
C-241/15
Justitsministeriet
Dom
01.06.16
T-662/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.06.16
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0010.png
som den indeholder følgende udtryk: »ved at de fra
den liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk.
2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvælger
de økologisk set bedst egnede træarter, og udelukker
dermed træarter, som entydigt ikke er naturligt
hjemmehørende«. Europa-Kommissionen tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
C-359/15
The National Iranian Gas Company mod Rådet
(appel)
Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions
Rets Første Afdeling i sagen T-9/13, som blev
meddelt appellanten den 5. maj 2015, hvorved Retten
frifandt Rådet for annullationssøgsmålet anlagt af
selskabet The National Iranian Gas Company i
nævnte sag, og pålagde selskabet samtlige
sagsomkostninger, annulleres. Appellantens påstande
i sagen i første instans tages til følge. Rådet tilpligtes
at betale sagens omkostninger i begge instanser.
Pizzo e.a.
1) Skal artikel 47 og 48 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge og
anlægskontrakter fortolkes således, at de er til hinder
for nationale bestemmelser, såsom de ovenfor
beskrevne italienske bestemmelser, som tillader delvis
udnyttelse af andre enheders kapacitet, på de ovenfor
nævnte betingelser, i tjenesteydelsessektoren? 2) Er de
EU-retlige principper, og navnlig princippet om
beskyttelse af den berettigede forventning,
retssikkerhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, til hinder for en
bestemmelse i en medlemsstats lovgivning, hvorefter
en virksomhed kan udelukkes fra en offentlig
udbudsprocedure, såfremt virksomheden ikke har
forstået, at den har en pligt, hvis manglende
opfyldelse sanktioneres med udelukkelse – idet denne
pligt ikke udtrykkeligt er fastlagt i
udbudsdokumenterne – til at betale et beløb med
henblik på at deltage i den omhandlede
udbudsprocedure på trods af, at denne pligt ikke klart
kan udledes af ordlyden af den gældende lov i
medlemsstaten, men alligevel kan udledes ved to
retlige løsningsmodeller, der består i først at foretage
en udvidende fortolkning af bestemte bestemmelser i
medlemsstatens positive ret og dernæst – i
overensstemmelse med resultatet af denne udvidende
fortolkning – automatisk at indsætte de præceptive
bestemmelser i udbudsdokumenterne?
Vervloet e.a.
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 og 3 i Europa-
Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj
1994 om indskudsgarantiordninger, i påkommende
tilfælde læst i sammenhæng med artikel 20 og 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder og det almindelige lighedsprincip,
Udenrigsministeriet
Dom
02.06.16
C-27/15
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
02.06.16
C-76/15
Finanstilsynet
GA
02.06.16
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0011.png
fortolkes således, at: a) disse bestemmelser forpligter
medlemsstaterne til at garantere andele i godkendte
kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren,
på samme måde som indskud? b) disse bestemmelser
er til hinder for, at en medlemsstat pålægger den
institution, der delvist står for garantien af de i
direktivet omhandlede indskud, også med et beløb på
indtil 100 000 EUR at garantere for værdien af andele
i et godkendt kooperativt selskab, der er aktivt i
finanssektoren, som tilhører andelshavere, der er
fysiske personer? 2. Er Europa-Kommissionens
afgørelse af 3. juli 2014 »om statsstøtte SA.33927
(12/C) (ex 11/NN) ydet af Belgien – Garantiordning
til beskyttelse af individuelle andelshavere i finansielle
kooperativer« forenelig med artikel 107 og 296 i
traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, for så vidt som den kvalificerer den
garantiordning, der er genstand for afgørelsen, som
ny statsstøtte? 3. Såfremt det andet spørgsmål
besvares benægtende, skal artikel 107 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes
således, at en ordning med statsgaranti til
andelshavere, der er fysiske personer, i godkendte
kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren
som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1, første
punktum, nr. 3, i wet van 22 februari 1998 tot
vaststelling van het organiek statuut van de Nationale
Bank van België (lov af 22.2.1998 om fastsættelse af
statutten for den belgiske nationalbank), udgør ny
statsstøtte, der havde skullet anmeldes til Europa-
Kommissionen? 4. Såfremt det andet spørgsmål
besvares bekræftende, er den nævnte afgørelse fra
Europa-Kommissionen da forenelig med artikel 108,
stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, såfremt den fortolkes således, at det
heri lægges til grund, at den i sagen omhandlede
statsstøtte blev gennemført før den 3. marts 2011
eller den 1. april 2011 eller på en af disse datoer, eller
omvendt, såfremt den fortolkes således, at det heri
lægges til grund, at den i sagen omhandlede statsstøtte
blev gennemført på en senere dato? 5. Skal artikel
108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at det er en
medlemsstat forbudt at vedtage en sådan
foranstaltning som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1,
nr. 3, i lov af 22. februar 1998 om fastsættelse af
statutten for den belgiske nationalbank, såfremt
foranstaltningen gennemfører statsstøtte eller udgør
statsstøtte, der allerede er gennemført, og denne
statsstøtte endnu ikke er anmeldt til Europa-
Kommissionen? 6. Skal artikel 108, stk. 3, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes
således, at det uden forudgående underretning af
Europa-Kommissionen er en medlemsstat forbudt at
vedtage en sådan foranstaltning som omhandlet i
artikel 36/24, stk. 1, nr. 3, i loven af 22. februar 1998
om fastsættelse af statutten for den belgiske
nationalbank, såfremt foranstaltningen udgør
statsstøtte, der endnu ikke er gennemført?
11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0012.png
C-119/15
Biuro podrózy Partner
1. Kan anvendelse af vilkår i almindelige
forretningsbetingelser, som indholdsmæssigt svarer til
vilkår, som er erklæret ulovlige i en retskraftig dom,
og som er optaget i registret over ulovlige vilkår i
almindelige forretningsbetingelser, i lyset af artikel 6,
stk. 1, og artikel 7 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.
april 1993 om urimelige kontraktvilkår i
forbrugeraftaler (EUT L 95, s. 29), sammenholdt med
artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål
med påstand om forbud på området beskyttelse af
forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30), for så vidt
angår en erhvervsdrivende, som ikke var part i den
sag, der endte med optagelsen i registret over ulovlige
vilkår i almindelige forretningsbetingelser, anses for
en ulovlig handling, som i lyset af national ret udgør
en praksis, der skader forbrugernes kollektive
interesser, og som derfor berettiger til idømmelse af
en bøde i en national forvaltningssag?
Verein für Konsumenteninformation
1 Skal spørgsmålet om, hvilken lov der finder
anvendelse på et søgsmål med påstand om forbud
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål
med påstand om forbud på området beskyttelse af
forbrugernes interesser, afgøres på grundlag af artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)
864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for
forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-
forordningen), når søgsmålet er rettet mod ulovlige
kontraktvilkår, der anvendes af en virksomhed med
hjemsted i en medlemsstat, der i forbindelse med
elektronisk handel indgår kontrakter med forbrugere
med bopæl i andre medlemsstater, herunder i
domstolslandet?
Eurogate
1) Er det i strid med bestemmelserne i direktiv
77/388/EØF at opkræve importmoms af goder, der
er blevet genudført som ikke-fællesskabsvare, men
for hvilke der som følge af en misligholdelse af en
forpligtelse i henhold til toldkodeksens artikel 204 - i
det foreliggende tilfælde: ikkerettidig opfyldelse af
forpligtelsen til at bogføre fraførslen af varerne fra
toldoplaget i det til dette formål foreskrevne
lagerregnskab senest på tidspunktet for fraførslen - er
opstået en toldskyld?
Falk Pharma
1) Er der ikke længere tale om en offentlig kontrakt i
som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv
2004/18/EF, hvis ordregivende myndigheder
gennemfører en autoriseringsprocedure, hvorved de
tildeler kontrakten uden at udvælge en eller flere
økonomiske aktører (»open-house-model«)? 2)
Såfremt spørgsmål 1 skal besvares således, at
udvælgelse af en eller flere økonomiske aktører er et
Justitsministeriet
GA
02.06.16
C-191/15
Justitsministeriet
GA
02.06.16
Forenede
sager C-
226/14 og
C-228/14
Udenrigsministeriet
Dom
02.06.16
C-410/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
02.06.16
12
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0013.png
kriterium for en offentlig kontrakt, stilles følgende
spørgsmål: Skal kriteriet udvælgelse af økonomiske
aktører i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv
2004/18/EF og set i lyset af artikel 2 i direktiv
2004/18/EF fortolkes således, at ordregivende
myndigheder kun må undlade at udvælge en eller flere
aktører ved en autoriseringsprocedure, såfremt
følgende betingelser er opfyldt: – gennemførelsen af
autoriseringsproceduren offentliggøres i hele Europa
– der fastlægges klare regler om kontraktindgåelse og
-tiltrædelse
– kontraktvilkårene fastlægges på forhånd på en
sådan måde, at ingen økonomisk aktør kan øve
indflydelse på indholdet af kontrakten
– økonomiske aktører indrømmes ret til at tiltræde
kontrakten når som helst, og
– kontraktindgåelser bekendtgøres i hele Europa?
C-412/15
TMD
1. Skal momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra d),
fortolkes således, at levering af blod fra mennesker
også omfatter levering af blodplasma, som er
udvundet af blod fra mennesker? 2. Hvis første
spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette også
for blodplasma, som ikke er beregnet direkte til
behandlingsformål, men udelukkende til fremstilling
af lægemidler? 3. Hvis andet spørgsmål besvares
benægtende: Beror klassifikationen som blod alene på
den valgte formålsbestemmelse eller også på den
abstrakt mulige anvendelse af blodplasmaet?
HX mod Rådet
Påstande: Sagen i sin helhed fremmes til
realitetsbehandling, og der gives dom efter påstanden,
ligesom alle deri anførte anbringender anses for
velbegrundede og tages til følge. Sagen påkendes efter
den fremskyndede procedure. Rådets afgørelse
2013/255/FUSP af 31. maj 2013 og
gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli
2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er
opført på listen, der er indeholdt i bilaget til nævnte
afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for Syrien. Rådets forordning
(EF) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 og Rådets
gennemførelsesforordning (EF) nr. 793/2014 af 22.
juli 2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren
herved er opført på listen, der er indeholdt i bilag II
til nævnte forordning (EF) nr. 36/2012 om restriktive
foranstaltninger over for Syrien. Rådet tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Europa-Parlamentet mod Rådet for Den
Europæiske Union
Den foreliggende sag forenes med den sag, der er
registreret med sagsnummer C-14/15 med henblik på
retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del og på
dommen. Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4.
december 2014 om elektronisk udveksling med
Letland af fingeraftryksdata (1) annulleres. Rådet for
SKAT
GA
02.06.16
T-723/14
Udenrigsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
02.06.16
Forenede
sager C-
14/15 og C-
116/15
Udenrigsministeriet
GA
07.06.16
13
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0014.png
Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
A-3/15
UDTALELSE 3/15
Har Den Europæiske Union enekompetence til at
indgå Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde,
synshæmmede eller på anden måde
læsehandicappede?
Ghezelbash
Sagen vedrører: 1) Hvad er rækkevidden af artikel 27 i
forordning nr. 604/2013 alene eller i forbindelse med
19. betragtning til forordning nr. 604/2013? Har en
asylansøger – i en situation som den foreliggende,
hvor udlændingen først efter en Dublin-anmodning
er blevet fremsat og accepteret, bliver konfronteret
med denne anmodning, og udlændingen efter
anmodningen om overtagelse er blevet
imødekommet, fremlægger beviser, der kan føre til
den konklusion, at det ikke er den anmodede
medlemsstat men den anmodende medlemsstat, der
er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, og
den anmodende medlemsstat derefter hverken
undersøger disse dokumenter eller forelægger dem
for den anmodede medlemsstat – da på grundlag af
den nævnte artikel ret til et (effektivt) retsmiddel mod
anvendelsen af kriterierne til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig, som omhandlet i kapitel
III i forordning nr. 604/2013?
Tolley
1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71
korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede
Kongeriges underholdsydelse til handicappede som
en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved
sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er
berettiget til Det Forenede Kongeriges
underholdsydelse til handicappede som følge af
lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den
pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat
for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt
er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,
men fortsat er forsikret mod alderdom under Det
Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at
være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i
forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under
alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede
Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra
c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til
forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt
med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),
er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har
det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI
at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til
forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder
den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Miljøstyrelsen
Mundtlig
forhandling
07.06.16
C-63/15
Justitsministeriet
Dom
07.06.16
C-430/15
Udenrigsministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Mundtlig
forhandling
08.06.16
14
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0015.png
Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på
forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er
ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før
den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,
uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel
1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden
arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition
finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til
at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel
22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at
forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA
ophæves ved, at der i national ret stilles krav om
bopæl ved flytning til en anden medlemsstats
område?
C-164/15 P
Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)
den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod
Kommissionen, ophæves, for så vidt som
Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli
2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang
afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra
støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning
til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.
Påstanden om annullation af Kommissionens
afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om
statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans
tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:
Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.
Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans
og under appelsagen udsættes.
Home Credit Slovakia
Sagen vedrører: 1) Skal begreberne »papir« og »andet
varigt medium« i artikel 10, stk. 1, [sammenholdt med
artikel 3, litra m),] i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets
direktiv 87/102/EØF (EFT L 133 af 22.5.2008, s. 66;
herefter »direktiv 2008/48/EF«) fortolkes således, at
de omfatter – ikke blot teksten (den fysiske »hard
copy«) af det af aftaleparterne underskrevne
dokument, som skal omfatte de elementer
(oplysninger), som kræves efter artikel 10, stk. 2, litra
a)-v), i direktivet, men også ethvert andet dokument,
hvortil denne tekst henviser, og som i henhold til
national lovgivning udgør en integreret del af aftalen
(eksempelvis et dokument med »generelle
kontraktvilkår«, »kreditvilkår«, en »liste over
udgifterne«, en »afdragsplan« udarbejdet af
kreditgiveren), selv om dette dokument i sig selv ikke
opfylder kravet om »skriftlig form« i henhold til
national lovgivning (eksempelvis fordi det ikke er
Udenrigsministeriet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
GA
08.06.16
C-42/15
Justitsministeriet
Finanstilsynet
Forbrugerombudsman
den
GA
09.06.16
15
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0016.png
underskrevet af aftaleparterne)?
C-69/15
Nutrivet
Sagen vedrører: 1. Skal en overførsel af affald anses
for foretaget »på en måde, der ikke klart er
specificeret i dokumentet i bilag VII« som omhandlet
i artikel 2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.
1013/2006, når den person, der står for overførslen,
udfylder rubrikkerne vedrørende
importøren/modtageren, anlægget til nyttiggørelse og
de berørte lande/stater, jf. henholdsvis rubrik 2
(»Importør/modtager«), 7 (»Anlæg til nyttiggørelse«)
og 11 (»Berørte lande«) i dokumentet i den nævnte
forordnings bilag VII, således at oplysningerne ikke
stemmer overens indbyrdes, selv om oplysningerne
vedrørende disse rubrikker tydeligt fremgår af det
internationale fragtbrev og af andre tilgængelige
dokumenter? 2. Såfremt det første spørgsmål
besvares bekræftende, kan det da betragtes som
forholdsmæssigt at idømme en bøde herfor på et
beløb, som svarer til den bøde, der pålægges en aktør,
som misligholder sin forpligtelse til at udfylde
dokumentet i bilag VII til forordning (EF) nr.
1013/2006? 3. Er det for at kunne erklære, at en
overførsel af affald er ulovlig som omhandlet i artikel
2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.
1013/2006, påkrævet, at den, der udfylder
dokumentet i den nævnte forordnings bilag VII,
bevidst vildleder myndigheden? 4. Er det relevant for
at kunne erklære, at en overførsel af affald, som
foretages »på en måde, der ikke klart er specificeret i
dokumentet i bilag VII« som omhandlet i artikel 2, nr.
35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr. 1013/2006,
er ulovlig, at de oplysninger, som ikke er klart
specificeret, er relevante i forhold til miljøbeskyttelse?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvilke
oplysninger i dokumentet i forordningens bilag VII
skal da betragtes som relevante i forhold til
miljøbeskyttelse? 5. Skal en overførsel af affald anses
for foretaget »på en måde, der ikke klart er
specificeret i dokumentet i bilag VII« som omhandlet
i artikel 2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.
1013/2006, såfremt myndigheden ikke følger den i
forordningens artikel 24 fastlagte procedure, ikke
inddrager de berørte myndigheder og ikke kræver
tilbagetagelse af det ulovligt overførte affald? 6.
Hvordan skal begrebet jurisdiktion som omhandlet i
artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.
1013/2006 fortolkes og behandles? 7. Hvordan skal
formuleringen i bilag IC, del IV, punkt 15, i
forordning (EF) nr. 1013/2006, ifølge hvilken en
forhandler eller mægler skal være under
bestemmelseslandets jurisdiktion for at kunne
optræde som modtager, fortolkes?
Elektriciteits Produktiemaatschappij Zuid-
Nederland
Sagen vedrører:
Miljøstyrelsen
Dom
09.06.16
C-158/15
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
09.06.16
16
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0017.png
1) Omfattes en situation som den foreliggende, hvor
kul oplagres i et kuldepot, hvor der sker emissioner af
CO2 på grund af selvantænding, hvor depotets
centrum befinder sig ca. 800 meter fra randen af det
kulfyrede kraftværk, hvor begge grunde er adskilt fra
hinanden ved en offentlig vej, og hvor kullene fra
lagerpladsen føres til kraftværket via et transportbånd,
der løber hen over vejen, af begrebet »anlæg« som
omhandlet i artikel 3, litra e), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober
2003om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring
af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275)?
C-201/15
AGET Iraklis
1) Er en national retsforskrift som artikel 5, stk. 3, i
lov nr. 1387/1983, hvorefter gennemførelsen af
kollektive afskedigelser i en virksomhed er betinget af
en godkendelse fra en administrativ myndighed, som
meddeles på grundlag af kriterier vedrørende a)
forholdene på arbejdsmarkedet, b) virksomhedens
situation og c) hensynet til den nationale økonomi, i
overensstemmelse med særligt bestemmelserne i
direktiv 98/59/EF og mere generelt med artikel 49
TEUF og 63 TEUF? 2) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, er en national retsforskrift med
det anførte indhold da i overensstemmelse med
særligt bestemmelserne i direktiv 98/59/EF og mere
generelt med artikel 49 TEUF og 63 TEUF, når der
foreligger vægtige samfundsmæssige hensyn, såsom
en alvorlig økonomisk krise og særdeles høj
arbejdsløshed?
Enefi
Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 4, stk. 1 og
stk. 2, litra f) og k), i Rådets forordning (EF) nr.
1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs fortolkes
således, at insolvensbehandlingens virkninger, som
reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor
insolvensbehandlingen er indledt, kan omfatte
fortabelse af rettigheden for en kreditor, som ikke har
deltaget i insolvensbehandlingen, til at gøre sin
fordring gældende i en anden medlemsstat eller
udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne
fordring i den pågældende medlemsstat? Spørgsmål 2:
Er det relevant, at den fordring, som gøres gældende
ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end
den, hvor behandlingen er indledt, er en
skattefordring?
Eurospeed
Sagen vedrører: I. Er den omstændighed, at
medlemsstaten ifalder erstatningspligten på grund af
en tilsidesættelse af EU-retten, til hinder for, at
reglerne om dette ansvar, i forbindelse med
bedømmelsen af et erstatningssøgsmål anlagt på dette
grundlag, anvendes mod det organ i medlemsstaten,
som reelt har begået den pågældende tilsidesættelse?
II. Såfremt det første spørgsmål besvares
benægtende, er artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr.
Beskæftigelsesminister
iet
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
GA
09.06.16
C-212/15
Justitsministeriet
GA
09.06.16
C-287/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.06.16
17
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0018.png
561/2006 da til hinder for, at medlemsstaten vedtager
nationale bestemmelser, hvorefter der, i tilfælde af
tilsidesættelse af forpligtelserne fastsat i den nævnte
forordning, kan pålægges føreren af det køretøj, som
reelt har begået den pågældende tilsidesættelse,
sanktioner foruden eller i stedet for
transportvirksomheden? III. Såfremt det andet
spørgsmål besvares bekræftende, kan en national rets
afgørelse i en forvaltningsretssag, som ikke lægger
artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 561/2006, men i
stedet de nationale bestemmelser, som er i strid med
denne bestemmelse, til grund, da anses for åbenbart
at tilsidesætte EU-retten?
Forenede
sager C-
333/15 og
C-334/15
Planes Bresco
Sagerne vedrører: 1. Skal artikel 29 i Rådets
forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003
om fastlæggelse af fælles regler for den fælles
landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere,
for så vidt som bestemmelsen udelukker betaling i
henhold til støtteordningerne til de modtagere, »om
hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt
betingelser for modtagelse af sådanne betalinger for
at få en fordel i strid med den pågældende
støtteordnings mål«, fortolkes således, at
medlemsstaterne ikke må indføre generelle
bestemmelser, som reducerer antallet af
»støtteberettigede hektar« (af permanente græsarealer)
under henvisning til generelle tilfælde, hvor det
formodes, at støttemodtageren kunstigt har skabt
betingelser for modtagelse af betalingen? 2. Skal en
generel bestemmelse af denne art (såsom artikel 13 i
bekendtgørelse af 24.1.2007 fra Departamento de
Agricultura y Alimentación de la Comunidad
Autónoma de [org. s. 3] Aragón), hvorefter de
støtteberettigede permanentegræsarealer på bedrifter,
for hvilke der er beregnet et foderareal med henblik
på tildeling af enkeltbetalingsrettigheder, begrænses til
»et maksimalt areal, som ikke kan overstige det
gennemsnitlige foderareal, som der blev taget i
betragtning i forbindelse med tildelingen af
enkeltbetalingsrettigheder«, fordi angivelsen af
permanente græsarealer ud over dette areal formodes
at være kunstig, anses for at være i strid med artikel
43 og 44 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af
29. september 2003, når det af disse bestemmelser
fremgår, dels at »en landbruger [modtager] en
betalingsrettighed pr. hektar«, og dels at
»støtteberettiget hektar« ubetinget defineres som
»ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt
som agerjord og permanente græsarealer, undtagen
arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som
anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter«? 3. Kan
betalingen i henhold til bestemmelsen i den nævnte
europæiske forordnings artikel 29 alene bortfalde,
hvis det konkret og i forbindelse med en specifik
landbruger konstateres, at denne kunstigt har skabt
betingelserne for modtagelse af betalingerne for at få
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.06.16
18
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0019.png
en fordel i strid med den pågældende støtteordnings
mål? 4. María del Pilar Planes Crespos repræsentant
har i sit skriftlige indlæg givet udtryk for, at der bør
forelægges et præjudicielt spørgsmål, da »begreberne
støtteberettigede hektar samt betalingsbegrænsning i
artikel 29 i forordning (EF)
C-470/14
EGEDA e. a.
Sagen vedrører: 1) Er en ordning om rimelig
kompensation for privatkopiering, hvis
beregningsgrundlag er den faktisk forvoldte skade, og
hvis udgifter afholdes af statsbudgettet, uden at det
derved er muligt at sikre, at omkostningerne ved
denne kompensation bæres af brugerne af
privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29? 2) Hvis
ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det
da i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i
direktiv 2001/29, at det samlede beløb, der er afsat på
statsbudgettet til rimelig kompensation for
privatkopiering, selv om det beregnes på baggrund af
den faktisk forvoldte skade, skal fastsættes inden for
budgetrammerne for hvert finansår?
Hansson
Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en
»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i
henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets
forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om
EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.
2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-
sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager
de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94
omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,
med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på
samme område opkræves for en licens på almindelige
markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel
13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere
beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast
beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet
punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv
2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,
henvises der til den præjudicielle
forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed
Growth Energy and Renewable Fuels
Association mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en
endelig antidumpingtold på importen af bioethanol
med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L
49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den
vedrører sagsøgerne og deres medlemmer.
Rådet tilpligtes at betale de af sagsøgerne afholdt
omkostninger i sagen.
Marquis Energy mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
Kulturministeriet
Dom
09.06.16
C-481/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
09.06.16
T-276/13
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.06.16
T-277/13
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.06.16
19
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 635: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/5-16
1635661_0020.png
157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en
endelig antidumpingtold på importen af bioethanol
med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L
49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den
vedrører sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale
sagsøgerens omkostninger i sagen.
20