EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 660
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 4. maj 2016

kl. 8.00

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Kristian Jensen, energi-, forsynings- og klimaminister

Lars Chr. Lilleholt, kultur- og kirkeminister Bertel Haarder og justitsmi-

nister Søren Pind.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under punkt 3.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3462 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 12. maj 2016

1. Revision af den europæiske konsensus om udviklingspolitik og opfølgning på

2030-dagsordenen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3462

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 128 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3462

–

bilag 4 (udvalgsmødereferat, side 76, 2030-dagsordenen

forelagt EUU 23/10-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (henvendelse af 2/5-16 fra Globalt Fokus og

92-gruppen vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/5-16)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der være en indledende drøftelse af forventnin-

gerne til den forestående revision af EU's udviklingspolitiske strategi, den europæiske kon-

sensus, som Kommissionen forventes at sætte i gang til sommer.

Den nye europæiske konsensus er et af tre centrale dokumenter, der er under forberedelse

og skal bidrage til EU's opfølgning på 2030-dagsordenen. De to andre er EU's globale

strategi og Kommissionens initiativ: ”Næste skridt mod en bæredygtig europæisk fremtid”.

Det nye dokument vil med afsæt i 2030-verdensmålene tage højde for stadigt mere kom-

plekse, globale udfordringer. Her forventes især sammenhængen mellem udvikling, skrø-

belighed og sikkerhed at blive central, ligesom også migrationsdagsordenen må forventes

at få en fremtrædende plads i dokumentet.

Fra dansk side vil vi kigge på en styrket sammentænkning af de kortsigtede, livreddende,

humanitære indsatser og de mere strategiske og langsigtede udviklingsmæssige indsatser.

Regeringen ser gerne, at EU som verdens største donor går forrest i den sammenhæng,

831

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

herunder at EU's finansiering bliver langt mere fleksibel og lettere at omdirigere i tilfælde

af uforudsete kriser eller ændrede prioriteter.

Vi vil derudover i den kommende proces arbejde hårdt for, at EU's medlemslande genfor-

pligter sig til målet om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand

–

herunder 0,2 pct. til de

mindst udviklede lande.

Vi forventer bred opbakning fra medlemsstaterne til revisionen af den europæiske konsen-

sus og ser frem til en åben og inkluderende proces.

Kommissionen forventes at præsentere den nye europæiske konsensus i slutningen af

2016. Dokumentet vil derefter skulle forhandles med medlemsstaterne, Europa-Parlamen-

tet og Den Fælles Udenrigstjeneste.

2. Handel og udvikling

–

den private sektors rolle i implementeringen af 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3462

–

bilag 3 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes en drøftelse af den private sektors rolle i

implementeringen af 2030-dagsordenen. Det forventes, at Rådet vedtager konklusioner.

Formålet er at sætte fokus på vigtigheden af at mobilisere erhvervslivet og private investo-

rer. Rådet vil i den forbindelse tage udgangspunkt i, hvordan EU siden 2012 har arbejdet

med handel, vækst og beskæftigelse.

Dette fokus bakker vi fra dansk side fuldt ud op om. En systematisk EU-indsats for at

fremme bæredygtighed i den private sektor og ikke mindst i globale værdikæder er af cen-

tral betydning for EU’s og

medlemslandenes bidrag til implementeringen af 2030- dagsor-

denen.

832

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

3. Migration og udvikling

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2016) 0234

Rådsmøde 3462

–

bilag 3 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 128 (udvalgsmødereferat, side 74, senest behandlet

i EUU 23/10-15)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at drøfte opfølgning på Vallettatopmødet i november

2015 med fokus på udviklingsaspekterne. Topmødet styrkede EU's dialog og partnerskab

med de afrikanske lande om migrationsdagsordenen, ligesom der på mødet blev etableret

en EU-migrationstrustfond, der skal yde støtte til gennemførelsen af Valletta-handlingspla-

nen.

Danmark har bidraget med 45 mio. kr. til fonden. Der er allerede godkendt en lang række

projekter på den brede migrationsdagsorden til en samlet værdi af mere end 4,5 mia. kr. i

forhold til Sahellandene og landene på Afrikas Horn. En række projekter i Nordafrika er

under forberedelse.

Som et væsentligt led i opfølgningen på topmødet er der ligeledes gennemført højniveau-

dialoger om migration med en række afrikanske lande. Derudover forventes Kommissionen

på mødet at præsentere sin nye meddelelse af den 26. april om tvungen fordrivelse og

udvikling.

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner. I meddelelsen lægger Kommissionen op til en

forbedret tilgang til at adressere kriser med tvungen fordrivelse. Målet er at skabe mere

langvarige og bæredygtige løsninger særlig i krisernes nærområder.

Regeringen ser positivt på meddelelsen, som ligger i tråd med danske prioriteter. Fra dansk

side har vi længe været en stærk fortaler for mere langsigtede, helheds- og løsningsorien-

terede indsatser i humanitære kriser. Kommissionens meddelelse er samtidig et godt ind-

spil til de kommende større internationale møder på området, bl.a. det humanitære ver-

denstopmøde den 23.-24. maj i Istanbul og højniveaumødet om større migrant- og flygtnin-

gestrømme, der finder sted i New York til september.

Formanden

bakkede op om presset på de andre lande for at nå op på 0,7 pct. af BNI i

udviklingsbistand. Hun pointerede, at

de 4,5 mia. kr. i EU’s trustfond

var et stort beløb, men

i forhold til den samlede ramme for dansk udviklingsbistand var det ikke mange penge.

Hvad var forventningen for 2016? Udvalget var netop hjemvendt fra et besøg på hotspot

på Sicilien og Lampedusa, og det var svært at give en tværpolitisk tilbagemelding på det.

Det stod klart, at det er meget svært at begrænse flygtningestrømmen, og at det er nød-

vendigt med en udvikling i flygtningenes hjemlande, så de kan se en fremtid der. Det ville

kræve en stor indsats og mange penge. Hun tilføjede, at udvalget skulle besøge Albanien

og Kosovo i ugen efter.

833

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Kenneth Kristensen Berth

gav formanden ret i, at det var svært at drage en tværpolitisk

konklusion på udvalgets rejse. Han understregede, at der både var push- og pullfaktorer

forbundet med migration. Ministeren var vist klar over, at Dansk Folkeparti var optaget af,

at pullfaktorerne begrænses mest muligt

–

bare så han ikke troede, at han på udenrigsmi-

nistermøder skulle fortælle, at Danmarks indstilling til migrationsudfordringen havde foran-

dret sig, og at man nu bare accepterede den verserende tilstand.

Udenrigsministeren

forklarede, at man havde godkendt projekter for 4,5 mia. kr. Trust-

fonden udgjorde en blanding af EU-fællesmidler og midler fra forskellige lande. Han ville

sørge for at få tilvejebragt et notat om trustfondens opbygning. Danmark ønskede, at flest

mulige lande ville bidrage direkte. Flere og flere udviklingsprojekter er strikket sådan sam-

men, at man generer penge fra offentlige kasser og gearer op med penge fra privatfinan-

siering for at få størst muligt udstrækning. Ministeren var enig i, at pushfaktorer såsom

ustabilitet og mangel på arbejde og fødevarer gør, at folk føler sig skubbet ud af deres land,

og at man skal stoppe migrationsstrømmen ved en sikre udvikling i landene. I årets finans-

lov var der afsat en pulje til tværgående migrationsprojekter, som skal bekæmpe årsagerne

til migration. Planen ville blive udmøntet i løbet af 2016. Ministeren henviste til en ny ud-

redningsrapport, ifølge hvilken der vil være 400 millioner afrikanere mere i løbet af de kom-

mende 5-10 år. Alle har en interesse i, at de bliver i deres lokalområder og ikke starter

migrationsstrømme uanset hvortil, men det kræver, at de kan se en fremtid der.

4. Fælles programmering

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3462

–

bilag 3 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Det humanitære verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2015) 0419

Rådsmøde 3462

–

bilag 3 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 128 (udvalgsmødereferat, side 72, senest behandlet

i EUU 23/10-15)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at drøfte status over forberedelsen af det humanitære

verdenstopmøde.

Rådet ventes desuden at vedtage rådskonklusioner om EU’s og med-

lemsstaternes støtte til topmødet.

Det internationale humanitære system er under massivt pres på grund af stigende huma-

nitære behov. Der er bred enighed i EU-kredsen og i det internationale samfund om beho-

vet for nye løsninger. Topmødet er en historisk chance for at reformere og effektivisere det

humanitære system.

834

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Rådskonklusionerne ventes at bygge på 2030-dagsordenen og princippet om ikke at lade

de mest udsatte tilbage. Der ventes at blive fokus på styrket konfliktforebyggelse, håndhæ-

velse af den humanitære folkeret, en øget indsats i langvarige fordrivelseskriser, en bedre

kobling mellem humanitære og udviklingsindsatser samt nye tilgange til finansiering.

EU og dets medlemsstater støtter som verdens største humanitære donor aktivt op om

topmødet. Danmarks hovedspor på topmødet vil være håndteringen af flygtningekriserne

og en styrket kobling af humanitære indsatser og udviklingssamarbejde. Vi deler fra dansk

side opfattelsen i EU-kredsen af, at det er her, hovedopgaven ligger.

Formanden

spurgte, om ministeren deltog på danske vegne.

Udenrigsministeren

svarede, at han havde prioriteret at deltage i mødet, som han anså

for at være en af årets vigtigste begivenheder. Det lå samtidig med udenrigsministermødet

i Bruxelles, men der havde ikke været villighed til at flytte det. Danmark skulle være med til

at udvikle samtænkningsprincipper og se på, hvordan man kan sikre en bedre håndtering

af den humanitære situation.

835

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

6. Afghanistan

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3462

–

bilag 5 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende

Afghanistan og en uformel drøftelse med deltagelse af den afghanske finansminister om

forberedelsen af ministerkonferencen i Bruxelles til oktober. 2016 er et særdeles vigtigt år

for Afghanistan. Landet står i en overgangsfase på vej til øget ansvar for egen sikkerhed

og udvikling. NATO-topmødet i Warszawa i juli, ministerkonferencen i Bruxelles og EU-

Afghanistan-højniveaumødet om migration i oktober er vigtige milepæle for det internatio-

nale partnerskab med Afghanistan.

Hovedformålet med rådskonklusionerne er at få Afghanistans samlingsregering til at levere

betydelige resultater og iværksætte en række helt nødvendige reformer inden ministermø-

det i Bruxelles. Fra EU's side lægges især vægt på, at Afghanistan fremlægger nationale

prioriteringsplaner inden for nøgleområder som levering af basale serviceydelser, kvinders

rettigheder og infrastrukturudvikling.

Danmark bakker op om EU's indsats for en tidlig og klar dialog med den afghanske sam-

lingsregering. Vi skal sikre, at der bygges ansvarligt videre på de store investeringer, vi har

lavet i Afghanistan.

Lars Aslan Rasmussen

ville gerne vide mere om situationen i Afghanistan, hvor regerin-

gen var meget presset af Taleban.

Udenrigsministeren

svarede, at det godt kunne gå bedre i Afghanistan. Regeringen i lan-

det havde udvist vilje til at tage hånd om eget land og til at gå ind i fredsforhandlinger med

tidligere fjender i Taleban. Men et lederskifte i Taleban var kommet på tværs, og der var

interne stridigheder. I starten af 2016 skulle landet have overtaget ansvaret for egen sik-

kerhed, men det havde ikke været en succes i alle områder, så der var nu en international

erkendelse af, at landet endnu ikke var klar til at stå på egne ben. Derfor var der stadig

styrker til stede for at bakke op om regeringen, og man var klar til en langsigtet forpligtelse

til uddannelse og træning af sikkerhedsstyrker. Det anså ministeren som afklaret. På top-

mødet i Warszawa og på EU-topmødet ville man lægge vægt på en fortsat forpligtelse til

at hjælpe Afghanistan. Pakistan var

–

langt om længe ville nogen mene

–

begyndt at presse

Taleban på den pakistanske side af grænsen. Det betød, at Taleban rykkede ind i Afgha-

nistan i stedet, Talebans mere tydelige tilstedeværelse var til skade for sikkerhedssituatio-

nen i landet.

836

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

7. Eventuelt

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

837

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender

–

handel) den 13. maj 2016

Udenrigsministeren

forelagde punkterne på rådsmødet for udenrigsanliggender

–

handel

den 13. maj 2016 til orientering. Han ville holde forelæggelsen kort, da de allerede havde

haft mulighed for at drøfte flere af sagerne under den årlige handelspolitiske orientering 3

uger tidligere. Dagsordenspunkt 4 forelagde han til orientering på vegne af erhvervs- og

vækstministeren.

WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter

fremadrettet

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3463

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 379, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

EUU alm. del (2007-082)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Der er nu gået nogle måneder siden WTO’s vellykkede ministerkon-

ference i Nairobi. Som jeg nævnte ved den handelspolitiske orientering, viste MC10, at de

multilaterale institutioner kan levere resultater på trods af mange forskellige interesser og

modsatrettede synpunkter.

Der er dog fortsat uklart, i hvilken retning WTO bevæger sig efter Nairobi

–

frem mod den

næste ministerkonference ultimo 2017. Fra dansk side presser vi på for, at EU fortsat skal

fremme et stærkt multilateralt handelssystem og påtage sig lederskab i WTO. Det indebæ-

rer, at EU fremmer fornyelse

–

både i substansen og i forhold til, hvordan man griber for-

handlingerne an. Det er mit indtryk, at der i EU-kredsen er bred opbakning til den linje, og

det er bl.a. det, vi skal drøfte på rådsmødet.

WTO-medlemskredsen ser dog fortsat meget forskelligt på Doharundens fortsættelse. For

EU står det klart, at den altomfattende forhandlingstilgang, som Doharunden repræsente-

rede, ikke har vist sig leveringsdygtig. Nairobi indgyder heldigvis håb om en mere positiv

dagsorden de kommende år.

Det betyder for det første, at WTO forhåbentlig bliver i stand til at forny sig. Det er vigtigt,

at man multilateralt forholder sig til presserende globale handelspolitiske udfordringer som

eksempelvis e-handel og den stadig tættere sammenhæng mellem handel og investerin-

ger.

Det betyder ikke, at hele Dohadagsordenen skal skrottes. Relevante, individuelle Doha-

emner som f.eks. markedsforvridende subsidier

–

herunder landbrugsstøtte

–

eller tvær-

gående handelsregler bør så vidt muligt fortsat forhandles multilateralt. Det skal EU arbejde

for.

For det andet bliver det vigtigt frem mod den næste ministerkonference, MC11, at identifi-

cere de rette måder at gå til forhandlingerne på. Jeg mener, der ligger et stort potentiale i

838

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

de plurilaterale forhandlinger

–

altså forhandlinger, hvor et bredt udsnit af interesserede

WTO-medlemmer går sammen om at forhandle om et emne.

Det har vist sig at være en tilgang, der kan skabe resultater. Et godt eksempel er udvidelsen

af informationsteknologiaftalen fra sidste år eller de igangværende forhandlinger om libe-

ralisering af handel med miljøvenlige varer, som Danmark har arbejdet aktivt for. Fra både

dansk og europæisk side udforsker vi områder, hvor nye plurilaterale sektorinitiativer kunne

give mening.

Endelig ser jeg det som helt afgørende, at WTO fortsat skaber resultater til gavn for de

mindst udviklede lande. Handel er nu engang bærende for vækst og udvikling. Derfor skal

vores multilaterale handelspolitik også understøtte og forstærke vores udviklingsindsatser.

Samlet set har multilateral handelspolitik fået ny luft de senere år efter mange års stilstand.

Som det var tilfældet ved de to seneste ministerkonferencer i Bali og Nairobi, tror jeg, at

WTO’s medlemslande sammen kan tage mere afgrænsede, men vigtige skridt i den rigtige

retning. Alt taget i betragtning tillader jeg mig derfor at være forsigtig optimist på WTO’s

vegne.

Kenneth Kristensen Berth

anerkendte, at man i disse forhandlinger måtte anvende det

forhåndenværende søms princip, selv om han syntes, Doharundens udgangspunkt var

godt og ambitiøst. Han spurgte til, hvilke lande der trak i bremsen. Det ville være til gavn

for Danmark og for verdensøkonomien i det hele taget, hvis det lykkedes.

Formanden

bemærkede, at det ikke var særlig tit, man oplevede ordene WTO, doharunde

og optimist blive brugt i samme sammenhæng.

Udenrigsministeren

sagde, at optimismen skulle ses på baggrund af nogle meget lave

forventninger. Man havde ikke forventet at indgå aftaler på nogen af de fire forhandlings-

spor, men fik så en aftale på to et halvt af dem. Udfordringen ville fremover blive at få WTO

til at erkende, at alt eller intet-metoden simpelthen ikke fungerer med den måde, WTO er

bygget op på i dag. Derfor støtter man forhandlingerne om miljøvenlige varer i det plurila-

terale spor, ligesom den kæmpestore it-aftale også forhandles plurilateralt, hvor alle WTO-

medlemslande har mulighed for at tilslutte sig undervejs.

839

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3463

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2013) 0136

–

bilag 19 (kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 11 om kommentar til materialet fra 92-gruppen/TTIP-netværkets

foretræde for udvalget den 17/9-15 om TTIP-aftalen, fra udenrigsministeren)

KOM (2013) 0136

–

bilag 18 (orienterende notat vedrørende

Kommissionens nye forslag til TTIP-investeringskapitel)

KOM (2013) 0136

–

bilag 3 (forhandlingsdirektiver for en

EU-USA-frihandelsaftale.)

KOM (2013) 0136 - svar på spm. 26 om beskrivelse af den fremtidige proces

ift. godkendelse af det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, fra

udenrigsministeren

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 254 (udvalgsmødereferat side 232, senest forelagt

EUU 20/11-15)

EUU alm. del (12)

–

bilag 395 (udvalgsmødereferat side 1123, FO,

forhandlingsoplæg forelagt 8/5-13)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet også være en statusdrøftelse af TTIP-forhand-

lingerne med USA. Jeg forventer, at handelskommissæren vil redegøre for fremdriften i

forhandlingerne og for de fremadrettede perspektiver.

Den 13. forhandlingsrunde er netop blevet afholdt i New York, og der har generelt været

god fremgang i forhandlingerne i 2016. Der har bl.a. været fokus på offentlige indkøb og

reguleringsmæssigt samarbejde, som begge er vigtige områder for EU. Herudover har EU

og USA også taget hul på de indledende drøftelser om investeringsbeskyttelse og bære-

dygtig udvikling. EU fremsatte på begge disse områder ambitiøse tekstforslag i løbet af

efteråret 2015.

Som vi tidligere har drøftet her i udvalget, er det fortsat ambitionen, at der skal indgås en

politisk aftale om TTIP i år. Det er klart, at det er et meget ambitiøst mål, og at 2016 er et

politisk vanskeligt år for USA. Men begge parter arbejder hårdt på at sikre fremdrift på

teknisk og politisk niveau. Både EU og USA har en klar økonomisk og politisk interesse i

en aftale.

Rasmus Nordqvist

syntes, det lød på ministeren, som om alt gik strålende, men der var

mere og mere kritik af TTIP-aftalen i Europa. Aftenen før havde den franske præsident

været ude med voldsomme udmeldinger om Frankrigs holdning til forhandlingerne. Green-

peace var kommet frem med et læk fra TTIP-forhandlingerne om mandagen, hvilket affødte

en alvorlig kritik. Han bad ministeren forholde sig til kritikken og ikke bare male billedet

lyserødt.

840

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Søren Søndergaard

spurgte til den videre proces i frihandelsforhandlingerne. Ville Eu-

ropa-Parlamentets og de nationale parlamenters godkendelse foregå samtidigt, eller skulle

de nationale parlamenters godkendelse afvente Europa-Parlamentets? Hvor længe efter

forestiller man sig i så fald, at det skal ske? Han bad ministeren bekræfte, at både CETA

og TTIP skal godkendes i Folketinget. Søren Søndergaard tvivlede dog på, at TTIP ville

blive til noget, når det efter tolv runder ikke var lykkedes at få USA til at anerkende forsig-

tighedsprincippet.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at TTIP ville være til gavn for Danmark, men om det

ville være til gavn for hele verden, var han ikke sikker på. I modsætning til Søren Sønder-

gaard syntes han, det ville være trist, hvis man ikke nåede længere med TTIP. Man havde

lige nu to præsidentkandidater i USA, der mildt sagt ikke havde udtalt sig pænt om TTIP.

Dansk Folkeparti støttede frihandelsaftalen, men han var i tvivl om, hvorvidt ministerens

optimisme var karakteristisk for det faktiske billede. Han ville gerne vide, hvor forhandlin-

gerne stod.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, hvad ministerens kommentarer var til de læk, der

var kommet, og den kritik af aftalen, de havde medført. Socialdemokratiet gik principielt ind

for en frihandelsaftale med USA, hvis ikke det forringer arbejdstagerrettigheder, miljøstan-

darder osv. Men noget af det, Greenpeace havde fremhævet, var, at der kan stilles spørgs-

mål ved miljø- og kemistandarderne og ved forsigtighedsprincippet. Der var også tegn på,

at amerikanske virksomheder vil få ret til at blive inddraget i høringsprocessen ved EU-

lovgivning. Det ville udvide det i forvejen meget store lobbycirkus i Bruxelles med en masse

amerikanske firmaer.

Udenrigsministeren

sagde, han var den fødte optimist. Det kunne måske virke for optimi-

stisk, men det var ikke et spørgsmål om at lave kold fusionsenergi eller løse cirklens kva-

dratur. Det var bare politik. Hollande havde kritiseret aftalen, men kunne man ikke også

forestille sig noget lignende i forhandlinger i Folketinget? Han beklagede, hvis han tog illu-

sioner fra grønne folketingsmedlemmer som Holger K. Nielsen og Søren Søndergaard,

men der kunne forekomme forskellige spil undervejs i forhandlingerne.

Der var mange fordele for forbrugere i USA og Europa, ved at de internationale standarder

bliver fastsat i en handelsaftale som TTIP, frem for at det er TPP-aftalen mellem USA og

Asien eller andre handelsaftaler, der bliver standardsættende. Der var også økonomiske

fordele for to store handelsblokke med behov for økonomisk vækst. Ministeren var optimist,

på trods af at det så svært ud. 2016 var et mega svært politisk år i USA. Det var lykkedes

at give indtryk af, at frihandelsaftalen mellem USA og Canada har betydet tab af arbejds-

pladser, selv om statistikkerne viser, at det er omvendt i begge lande. I USA havde antallet

af jobs længe været stigende. I Danmark har det indre marked alene skabt 500.000 job.

Danmark er blevet rigere og rigere i de sidste 25 år. Han ville ikke gentage en tidligere

finansministers misforståede udtalelse, men den danske formueopbygning var altså blevet

større de sidste 25 år.

841

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Om de nævnte læk fra TTIP-forhandlingerne sagde ministeren, at forhandlingerne var for-

trolige ligesom Folketingets forhandlinger. De dokumenter, der lå på bordet, blev i forhand-

lingskredsen, så man ikke viser forhandlingspartnerne, hvilke kort man har på hånden.

Danmark havde som flere andre lande oprettet et såkaldt læserum i Udenrigsministeriet,

hvor udvalgets medlemmer kunne komme over og læse forhandlingsdokumenterne. Det

havde været der siden marts, og ham bekendt havde der indtil videre ikke været nogen

politikere på besøg, kun embedsmænd fra centraladministrationen.

Ministeren understregede, at de europæiske beskyttelsesstandarder ikke bliver svækket af

TTIP. Det var den afgørende forudsætning for aftalen i de mandater, landene havde givet.

Det havde Cecilia Malmström også sagt. Både EU og USA har høje beskyttelsesstandar-

der, og det var forudsætningen for at forhandle om reguleringsmæssigt samarbejde. De

lækkede forhandlingstekster var foreløbige og stadig til drøftelse. Dele af teksterne var sat

ind af den amerikanske regering og ville ikke kunne accepteres med det mandat, EU havde

givet Cecilia Malmström at forhandle ud fra. Dele af det, EU havde sat ind, ville sikkert også

være uacceptabelt for den amerikanske regering. Et lækket dokument svarer til at se gen-

nem et nøglehul ind i et rum under ombygning. Der lå endnu ikke en færdigforhandlet aftale.

Men det lå til gengæld fast, at forsigtighedsprincippet gælder, selv om de enkelte tekster

ikke nævner det. Det er traktatfæstet EU-politik, der ikke er til forhandling. Forhandlingerne

var svære, men ikke umulige. Det afhang af politisk vilje på begge sider af Atlanten.

Holger K. Nielsen

var enig i ministerens betragtninger om frihandel, men bad ham med-

give, at frihandel ikke nødvendigvis er det samme som deregulering.

Rasmus Nordqvist

syntes ikke, ministeren forholdt sig til kritikken af TTIP-forhandlin-

gerne. Han var dog glad for, at der ikke kunne blive nogen frihandelsaftale uden forsigtig-

hedsprincippet.

Søren Søndergaard

efterlyste en politisk tilkendegivelse. Havde ministeren funderet over

det faktum, at amerikanerne efter tolv forhandlingsrunder og et papir på 248 sider stadig

ikke havde accepteret forsigtighedsprincippet. Hvis der ingen uenighed er om det, havde

der vel ikke været noget i vejen for at skrive det ind i dokumentet. Hvad er uenighederne

og mulighederne for at overkomme dem?

Udenrigsministeren

bekræftede Holger K. Nielsen i, at frihandel ikke er lig deregulering.

Det kan også være forhøjelse af standarder. Det var et spørgsmål om at lave fælles spille-

regler for virksomhederne, sænke toldbarriererne og fastlægge ensartede standarder på et

højt niveau. Det var det, der var tanken, da Europaudvalget gav mandat til TTIP-forhand-

lingerne.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at det var glimrende, at mange engagerede sig i

diskussionen. Han var ikke overrasket over, at nogle var bekymrede. Det havde der også

været historisk i form af ATTAC-bevægelsen, der levede og døde omkring årtusindskiftet,

og Occupy Wall Street-bevægelsen, der levede og døde for nylig. Sagen var, at verdens

842

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

lande havde oplevet økonomisk fremgang, faldende fattigdom og forbedrede levestandar-

der ved at vælge frihandel frem for protektionisme. De lande, der har åbnet sig mest for

handel med andre, er som helhed blevet mere velstående, og de fattigste lande er blevet

mere velstående. Det er entydigt det, historien viser. Ministeren havde ikke kunnet finde

nogle eksempler på et land, der har åbnet og deltaget mere i verdensøkonomien, og som

samtidig var blevet fattigere. Vietnam, som EU har en frihandelsaftale med, havde eksem-

pelvis været ødelagt af et forfærdeligt kommunistisk styre, men havde nu integreret sig

mere og mere i verdenshandelen. Der var stadig masser af udfordringer, men der er sket

et kæmpe løft i landets økonomi og fattigdomsbekæmpelse. Frihandel er til gavn. Det vig-

tige i handelsaftalerne er, at de skal indebære et højere beskyttelsesniveau. Det havde

været kendetegnende undervejs.

Ministeren gentog, at forsigtighedsprincippet var traktatfastsat og ikke kunne ændres i no-

gen forhandling med en tredjepart. Selv om det ikke stod i aftalen, var det hans klare op-

fattelse, at USA havde accepteret det som en forudsætning. Man kunne ikke tvinge USA

til at have et tilsvarende forsigtighedsprincip for deres egne virksomheder, men de accep-

terer, at EU har det. Det var blevet udvidet fra at gælde miljøområdet til også at gælde

forbrugerbeskyttelse.

På spørgsmålet om, hvorfor man ikke var kommet længere efter 12 forhandlingsrunder,

svarede han, at man var kommet langt. Frihandelsaftalen mellem USA og en række asia-

tiske lande, TTP, havde taget syv år at få færdiggjort. TTIP-forhandlingerne havde nu varet

i tre år, og man havde en ambition om at blive færdig i indeværende år. I betragtning af

omfanget af det regelkompleks, aftalen skulle dække over, var fremgangen meget tilfreds-

stillende. Ministeren var dog stadig utålmodig og bekymret for, hvad der ville ske efter præ-

sidentvalget i oktober, og han havde også gerne set større indrømmelser fra amerikansk

side. Men han troede, at begge sider havde ting, de holdt tilbage og ville lægge på bordet

i de sidste afgørende forhandlingsrunder, hvilket ikke ville være en helt ukendt strategi for

udvalgets medlemmer.

Rasmus Nordqvist

præciserede, at kritikken ikke var en kritik af frihandel generelt. Den

handlede specifikt om TTIP-aftalen og det, de forskellige læk havde vist. Aftalen kunne få

nogle meget alvorlige konsekvenser for samfundet, og derfor forholdt folk sig kritisk. Det

burde ministeren forholde sig til i stedet for at affeje kritikken med, at folk er imod frihandel.

Folk var dybt bekymrede for konsekvenserne. Med hensyn til præsident Hollandes kritik,

som ministeren kaldte taktisk, findes der jo også politiske udmeldinger, som man faktisk

mener. Der var også tidligere kommet kritik fra nogle af hans ministre.

Udenrigsministeren

sagde, at han havde beskæftiget sig med frihandel i de 18 år, han

havde siddet i Folketinget. Der er altid organisationer, der siger, de er for frihandel, men

har en grund til ikke at gå ind for den specifikke aftale. Der var reelle spørgsmål omkring

TTIP, men dem havde regeringen forholdt sig til. Det var en enormt åben diskussion. Han

havde deltaget i møder, høringer, konferencer, dialogfora om TTIP og diskuteret aftalen

med Forbrugerrådet og en lang række enkeltpersoner. Et af kritikpunkterne var, at forsig-

tighedsprincippet ikke var sikret. Men det var traktatfæstet og dermed ikke til diskussion.

843

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Der talte man forbi hinanden. Regeringen havde forsøgt at forholde sig til alle konkrete

kritikpunkter, og nogle af dem havde man taget til sig, f.eks. kritikken af investeringsbeskyt-

telsesaftalen, som var et af de første kritikpunkter. Herefter trak Rådet og Kommissionen i

arbejdstøjet og lavede en ny model, som på trods af, at den ikke lever op til alles forvent-

ninger og forhåbninger, er anerkendt som markant bedre end den tidligere. Den åbne og

kritiske proces, hvor organisationer og enkeltpersoner havde spurgt, om man nu var sikker

på, det ville blive de højeste standarder, havde været til gavn for forløbet og for det resultat,

han gik ud fra, at man ville nå frem til. Det tidligere Europaudvalg havde lagt barren for

beskyttelsesstandarder meget højt i mandatet fra 2013. Derfor troede han, man ville få en

aftale, der var positiv for verdensøkonomien, forbrugerne i Europa og USA og for fremtidige

frihandelsaftaler.

844

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3463

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (udvalgsmødereferat side 886, senest

behandlet i EUU 2/5-14)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt på mødet er en kort drøftelse af status for frihan-

delsaftalen mellem EU og Canada

–

også kendt som CETA. Her forventes Kommissionen

primært at redegøre for de næste skridt i processen, efter at aftalen nu næsten er klar til at

blive underskrevet og anvendt på midlertidig basis. Kommissionen forventes også at rede-

gøre for de ændringer af investeringskapitlet, som er en konsekvens af den nye model for

investeringsbeskyttelse, som man har foreslået USA i forbindelse med TTIP-forhandlin-

gerne.

Som det er blevet sagt her ved mange lejligheder, er aftalen rigtigt god for Danmark og

danske virksomheder, og jeg håber derfor også, at aftalen kan anvendes midlertidigt sna-

rest muligt, forhåbentlig i slutningen af 2016 eller tidligt næste år.

Rasmus Nordqvist

spurgte til den foreløbige anvendelse. Ville det ikke med så gennem-

gribende en aftale være på sin plads at følge demokratiets spilleregler og lade Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter godkende aftalen, inden den træder i kraft?

Hvilke konsekvenser kunne det få at gå i gang med den, hvis den bliver afvist i nogle af

medlemslandene eller i Europa-Parlamentet?

Rasmus Nordqvist spurgte også til investorbeskyttelseskapitlet, som var blevet ændret lidt

i retning af

EU’s oplæg

til TTIP-forhandlingerne. Det var dog ikke blevet fuldstændig imple-

menteret i det nye forslag, så vidt han vidste. Han spurgte, hvor ændringerne var henne,

og hvorfor man ikke havde kunnet gå hele vejen. Når nu kommissæren havde sagt, at

TTIP-modellen var fremtidens investorbeskyttelse, var det ærgerligt, at den var ikke er med

i så stor en aftale som CETA.

Søren Søndergaard

spurgte til den videre proces i frihandelsforhandlingerne. Ville Eu-

ropa-Parlamentets og de nationale parlamenters godkendelse foregå samtidigt, eller skulle

de nationale parlamenters godkendelse afvente Europa-Parlamentets? Hvor længe efter

forestiller man sig i så fald, at det skal ske? Han bad ministeren bekræfte, at både CETA

og TTIP skal godkendes i Folketinget.

Søren Søndergaard troede ikke, TTIP ville blive til noget, og derfor var CETA desto mere

afgørende. Kunne ministeren bekræfte, at amerikanske virksomheder kan oprette skuffe-

selskaber i Canada uden nogen form for aktivitet og via dem opnå det samme, som man

kunne opnå med TTIP?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at når en aftale skal indgås, starter man

med at give et mandat på landenes vegne til den europæiske forhandler, der forhandler

845

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

aftalen. Når der bliver lavet en aftale, og den er blevet gennemgået juridisk, sætter man

den i kraft, fordi den ligger inden for det mandat, der er givet. Det er vilkårene med Ukraines

frihandelsaftale, og der er nu en udfordring med den hollandske godkendelse af den. For

at få den gavnlige virkning af frihandelsaftalerne sætter man det midlertidigt i gang, og

derefter sikrer man, at der er en godkendelsesprocedure.

Udenrigsministeren svarede Søren Søndergaard, at han klart forventede, at der ville være

en godkendelsesprocedure af CETA i Danmark, ligesom de andre lande også skal god-

kende aftalen.

Med hensyn til investeringsbeskyttelse var det kort sagt sådan, at CETA indeholder den

fulde model af det, EU har foreslået i TTIP-forhandlingerne, bortset fra en formalisering af

det, man kalder domstolen. Derudover var det de samme principper og tanker, der lå bag-

ved. Ministeren troede, at når TTIP-aftalen falder på plads, vil der også komme en tilsva-

rende domstolsmodel i CETA.

Den videre proces var som ved andre firhandelsaftaler: Europa-Parlamentet og de natio-

nale parlamenter skal vedtage dem. Om det skulle ske samtidig, eller om landene afventer

Europa-Parlamentet, var han ikke sikker på. Han gik ud fra, at man vil gøre, som man

plejer.

Ministeren afkræftede, at et amerikansk selskab kan lave et skuffeselskab i Canada uden

nogen aktiviteter i landet og derefter via CETA føre investeringsbeskyttelsessag mod en

europæisk regering. Det var en af nyskabelserne i CETA. Hvis en amerikansk virksomhed

vælger at placere en virksomhed i Canada på grund af CETA-aftalen, viser det bare, hvil-

ken interesse der er i at komme ind under et frihandelsregime.

Rasmus Nordqvist

sagde, at forløbet med frihandelsaftalen med Ukraine og den efterføl-

gende folkeafstemning i Holland viste, at man ikke bare kan gå ud fra, at det hele kører.

Man er nødt til at se på, hvordan afstemningen i Holland vil påvirke aftalen. Det ville være

rettidig omhu af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter at godkende aftalen, in-

den den træder i kraft. Han opfordrede regeringen til at foreslå at få alle formaliteterne i

orden, inden aftalen træder i kraft. Hvis det løber så glat igennem, som ministeren troede,

det ville, var der ingen problemer i det.

Måske var formaliseringen af Domstolen ikke så lille en detalje endda. Ifølge Cecilia Malm-

ström udgjorde den netop den store revolutionerende forskel fra tidligere tiders investorbe-

skyttelsesaftaler. Det undrede Rasmus Nordqvist, at man laver en aftale, der ikke lever

hundrede procent op til det,

man fra EU’s side

har kaldt fremtidens løsning på investorbe-

skyttelse. Havde man talt om, at det skulle træde i kraft når eller hvis, der kommer en TTIP-

aftale?

Søren Søndergaard

spurgte, om EU-Domstolen var taget i ed med hensyn til investorbe-

skyttelse og domstolen. Over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde EU-

Domstolen meget klart sagt, at der ikke eksisterer nogen domstol over EU-Domstolen. Ville

846

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

afgørelserne kunne ankes til EU-Domstolen, eller er man sikker på, at den bare vil accep-

tere det? Søren Søndergaard bad om to små papirer fra regeringen om godkendelsesfor-

løbet

–

om det er en samtidig proces, eller hvad der evt. kommer først

–

og om, hvordan

man udelukker muligheden for at amerikanske virksomheder opretter skuffeselskaber i Ca-

nada.

Udenrigsministeren

svarede, at den midlertidige anvendelsesdel gjaldt den del, der var

EU-kompetence, den nationale del træder først i kraft, når medlemslandene har ratificeret.

Rådet skal godkende at den midlertidige ikrafttrædelse bliver anvendt, ligesom tredjelande

–

her Canada

–

skal gøre det. Og så var der en politisk aftale med Europa-Parlamentet

om, at de vil godkende, at den midlertidige anvendelse træder i kraft. De nationale stater,

der havde givet mandatet til forhandlingerne, skulle godkende aftalen, inden den midlerti-

dige ikrafttrædelse bliver permanent.

På spørgsmålet om, hvorfor CETA og tvistbilæggelsessystemet var blevet mindre omfat-

tende, end hvad man har foreslået i TTIP-forhandlingerne, svarede ministeren, at han ikke

havde siddet med i forhandlingerne, men han kunne se, at i forhold til den oprindelige aftale

med Canada, havde det bevæget sig meget i retning af det, EU havde præsenteret i for-

bindelse med TTIP. Selv om man ikke havde fået alle ønsker opfyldt, var det nuværende

klart at foretrække frem for ingenting.

Formanden

spurgte til de to papirer, Søren Søndergaard efterlyste om godkendelses-for-

løbet og om amerikanske skuffeselskaber.

Udenrigsministeren

bekræftede, at der ville blive udfærdiget to notater.

Formanden

opsummerede, at ministeren havde givet tilsagn om notater om godkendel-

sesforløbet for CETA og om amerikanske skuffeselskaber i Canada.

847

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

4. Handelsrelaterede aspekter af Kommissionens meddelelse:

”Stål –

bevaring af

holdbare jobs og vækst i Europa”

–

Politisk drøftelse

KOM (2016) 0155

Rådsmøde 3463

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 543 (fortroligt) (fortroligt notat om komitésag om

forudgående registrering af import af visse produkter af jern og stål)

Punktet blev forelagt på vegne på vegne af erhvervs- og vækstministeren.

Udenrigsministeren:

Sagen er en udløber af de mange drøftelser af situationen i den

europæiske stålsektor, som er pågået siden efteråret, herunder på et ekstraordinært kon-

kurrenceevnerådsmøde den 9. november 2015. Erhvervs- og vækstministeren forelagde

dengang rådsmødedagsordenen for Europaudvalget.

På handelsministerrådsmødet skal vi denne gang drøfte de handelsrelaterede aspekter af

Kommissionens nylige meddelelse om bevaring af holdbare jobs og vækst i den europæi-

ske stålsektor. Der skal ikke træffes konkrete beslutninger på mødet.

Jeg forventer, at Kommissionen og en række medlemslande vil bruge krisen i stålindustrien

til at lægge pres på de handelsliberale medlemslande for at få dem til at acceptere de

–

regeringens optik

–

vidtgående stramninger, der lægges op til. Desuden forventer jeg, at

drøftelserne især vil omhandle udfordringerne i det handelspolitiske forhold til Kina, herun-

der den kinesiske overskudskapacitet af stål.

Den europæiske stålsektor er udsat for et stort og akut pres som følge af et fald i den

globale efterspørgsel på stål, kombineret med en stigning i den globale produktionskapa-

citet, især i Kina. I den situation er der behov for en tilpasning af produktionskapaciteten.

Kommissionen og en række medlemsstater benytter imidlertid lejligheden til at forsøge at

introducere en række protektionistiske tiltag som f.eks. øget brug af antidumpingtold på

import af stål. Kommissionen påpeger selv, at EU allerede har indført antidumpingtold på

37 stålprodukter, og at flere sager er på vej. I tillæg til det ønsker Kommissionen at ændre

EU’s antidumpingregler

således, at tolden kan indføres hurtigere og med brug af markant

højere toldsatser.

Stålindindustrien i Europa skal selvsagt have en reel beskyttelse mod unfair handelspraksis

fra andre lande. Men i regeringens optik må det ikke udvikle sig til en overbeskyttelse på

bekostning af de mange danske og europæiske virksomheder, der er afhængige af at

kunne importere billige stålvarer til videreforarbejdning

–

eksempelvis til vindmøller, moto-

rer eller biler. I sidste ende er det de europæiske virksomheder, der befinder sig i senere

led af værdikæden, der må betale prisen for den høje beskyttelse af eksempelvis stålsek-

toren i Europa.

848

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Det er i øvrigt mit klare indtryk, at regeringens holdning bakkes bredt op af det danske

erhvervsliv.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

849

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3469 (transport, telekommunikation og energi - teledelen)

den 26. maj 2016

Energi, -forsynings- og klimaministeren

sagde, at der var to sager på dagsordenen for

rådsmødet for telekommunikation den 26. maj: forslaget om UHF-frekvensbåndet, som han

ville forelægge til forhandlingsoplæg,

og den kommende revision af EU’s centrale

regelsæt

på teleområdet, som var til orientering. Ministeren henviste til det fremsendte samlenotat.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

–

Generel indstilling

KOM (2016) 0043

Rådsmøde 3469

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

Energi,-forsynings- og klimaministeren:

Den første sag handler om frekvensområdet.

Det er forventningen, at Rådet på rådsmødet vil vedtage en generel indstilling om Kommis-

sionens forslag om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

–

det såkaldte UHF-

frekvensbånd.

Frekvenser kender ingen grænser. Der kan derfor være behov for at koordinere brugen af

frekvenser på EU-plan

–

både for at undgå forstyrrelser, men også for at håndtere den

stigende efterspørgsel efter mobilt bredbånd af høj kvalitet.

UHF-båndet anvendes i dag til jordbaseret digitalt tv og til trådløse mikrofoner. Kommissi-

onen ønsker imidlertid med sit forslag at dele UHF-båndet op i en øvre del og en nedre del.

Formålet hermed er todelt. For det første vil det sikre, at flere frekvenser frigives til mobilt

bredbånd. Hermed skabes gode rammer for udviklingen af mobilt bredbånd, og vejen for

5G kan banes. For det andet vil det sikre, at der stadig er frekvenser til rådighed til fortsat

brug af antenne-tv.

For så vidt angår den øvre del af UHF-frekvensbåndet, lægges der i forslaget op til en

harmonisering af anvendelsen af frekvenserne. Dette er vigtigt i relation til at tilvejebringe

de fornødne ekstra frekvenser til mobilt bredbånd i EU. Det er godt i forhold til at sikre en

bedre dækning og for at håndtere den store efterspørgsel efter mobildata.

Med forslaget fastsættes der tidsfrister for, hvornår medlemsstaterne skal have omlagt den

øvre del af frekvensbåndet til mobilt bredbånd.

Danmark har allerede truffet beslutning om at anvende den øvre del af UHF-båndet til mo-

bilt bredbånd fra april 2020. Forslaget vil derfor understøtte den danske beslutning

–

samtidig være med til at sikre en harmoniseret tilgang til frekvensbåndet på EU-niveau.

850

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Regeringen arbejder derfor for, at den øvre del af UHF-båndet kan anvendes til mobilt

bredbånd efter udgangen af juni 2020

–

netop med henblik på at sikre en ensartet tilgang i

EU allerede fra dette tidspunkt.

Forslaget tilskynder desuden medlemsstaterne til at bruge den øvre del af frekvensbåndet

til at sikre en høj kvalitet i mobildækningen, når der udstedes tilladelser til mobilselska-

berne.

Det er dog fortsat op til medlemsstaterne, om de vil fastsætte dækningskrav, og i givet fald

hvilke dækningskrav de vil benytte. Vi beslutter med andre ord selv, hvordan disse frekven-

ser bedst muligt kan bidrage til at skabe endnu bedre bredbåndsdækning i Danmark.

Regeringen er derfor også tilfreds med denne del af forslaget. Og regeringen vil i de videre

forhandlinger lægge vægt på, at forslaget ikke begrænser medlemsstaternes mulighed for

i kommende frekvensauktioner at fastsætte egne dækningskrav i de tilladelser, der gives i

forhold til anvendelsen af den øvre del af frekvensbåndet.

For så vidt angår det andet formål, fastlægger forslaget de overordnede rammer for den

fremtidige anvendelse af den nedre del af UHF-frekvensbåndet - det vil sige 470-694 MHz.

Denne del skal som udgangspunkt anvendes til antenne-tv.

Regeringen lægger vægt på, at det også fremover vil være muligt at anvende denne del af

UHF-båndet til antenne-tv. Det vil være med til at sikre, at der ikke skabes usikkerhed om-

kring de frekvenser, der skal anvendes til antenne-tv i tiden efter 2020. Det er vigtigt for

såvel de seere, som er afhængige af antenne-tv, som udbyderne af antenne-tv.

Når det er sagt, er det også hensigtsmæssigt at sikre en vis fleksibilitet i det tilfælde, at der

ikke er en efterspørgsel på at bruge frekvenserne til antenne-tv. Hvis efterspørgslen ikke

er til stede, skal vi derfor kunne vælge at anvende de relevante frekvenser til mobilt bred-

bånd, når der er behov for det.

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan det skulle forstås, at der var tale om andre elektro-

niske kommunikationstjenester end broadcast, som der stod i samlenotatet. Det var afgø-

rende for Enhedslistens stillingtagen til forhandlingsoplægget, at ministeren kunne garan-

tere, at det ikke var indeholdt i mandatet, at der skulle åbnes op for mere symmetri. Man

må fastholde den asymmetri, som nogle af de store selskaber gerne vil af med. Den havde

været begrundet med, at tidligere monopoler var blevet overtaget af store selskaber, og

det gav forpligtelser til f.eks. TDC.

Energi- forsynings- og klimaministeren

sagde, at det ikke ville blive rørt ved

TDC’s for-

pligtelser, og at han ikke forventede nogle ændringer. Søren Søndergaard ville få et skrift-

ligt svar på sit spørgsmål om andre elektroniske kommunikationstjenester.

Søren Søndergaard

takkede for tilsagnet om det skriftlige svar. Når det kom til forhand-

lingsoplægget, fandt han det til gengæld ikke tilfredsstillende, at ministeren bare sagde, at

851

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

han ikke forventede nogle ændringer. Han ville høre ministeren sige, at han lægger afgø-

rende vægt på, at der under ingen omstændigheder kommer til at gå ud over asymmetrien.

Der var behov for klare linjer.

Energi- forsynings- og klimaministeren

sagde, at asymmetri/symmetri ikke var en del af

det, han skulle have mandat til. Han foreslog, at ministeriet sendte et uddybende svar.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at det betød, at hvis spørgsmålet om sym-

metri blev bragt ind i forhandlingerne, ville det føre til, at ministeren skulle søge et nyt man-

dat i udvalget.

Energi- forsynings- og klimaministeren

bekræftede, at det spørgsmål ikke lå inden for

mandatet. Kom det op, ville han vende tilbage til EUU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen havde ytret sig imod det.

852

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

2. Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske

kommunikationsnet og

–tjenester

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3469

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

Energi,-forsynings- og klimaministeren:

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til

politisk drøftelse.

Jeg forelagde denne sag skriftligt og til orientering forud for telerådsmødet i december sid-

ste år. Der er ikke meget nyt at berette. Vi afventer stadig Kommissionens forslag, som

forventes at blive fremsat inden udgangen af i år. I mellemtiden har vi løbende haft drøftel-

ser med Kommissionen om sagen.

Regeringen finder fortsat, at målet for telereguleringen bør være at understøtte udrulning

af højhastighedsbredbånd i hele Europa samt at fremme lave priser og innovative tjenester

til forbrugerne og virksomhederne. Effektiv konkurrence og stabile og forudsigelige ram-

mevilkår for telebranchen er væsentlige forudsætninger for at nå dette mål.

Jeg vil vende tilbage til sagen, når Kommissionens forslag foreligger.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

853

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Punkt 4. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysnin-

ger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlems-

staterne og tredjelande på energiområdet

–

Generel indstilling

KOM (2016) 0053

–

bilag 2 (samlenotat)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Jeg vil i dag forelægge en sag for udvalget til

forhandlingsoplæg. Det drejer sig om Kommissionens forslag til en revideret afgørelse om

mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet, også kaldet IGA-afgørelsen.

Det hollandske formandskab lægger op til, at der skal vedtages en generel indstilling om

forslaget på energirådsmødet den 6. juni 2016.

Forhandlingerne i denne sag blev først påbegyndt i februar, men er gået hurtigere end

forventet. Det er grunden til, at jeg i dag forelægger sagen tidligere end normalt

–

og tidli-

gere end de øvrige sager på energirådsdagsordenen. Jeg kan i øvrigt henvise til det frem-

sendte samlenotat. Kommissionen fremlagde forslaget til en revision af den eksisterende

IGA-afgørelse den 16. februar 2016 som led i den såkaldte vinterpakke. Mellemstatslige

aftaler på energiområdet anvendes ofte som den politiske og juridiske ramme for indgåelse

af mere detaljerede, kommercielle kontrakter om f.eks. leverancer af gas eller infrastruk-

turprojekter.

Revisionen af IGA-afgørelsen har to primære målsætninger. For det første skal den sikre,

at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-reglerne, hvilket er centralt for et vel-

fungerende indre energimarked og en høj forsyningssikkerhed i EU. For det andet skal

gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler styrkes for at øge omkostningseffektivite-

ten ved EU’s energiforsyning og solidariteten mellem medlemslandene.

IGA-afgørelsen skal i høj grad ses som et forsøg på at styrke medlemslandes forhandlings-

position over for tredjelande. Behovet herfor kan bl.a. ses i forhold til brugen af såkaldte

destinationsbestemmelser, som forbyder en gaskøber at videresælge ikke-udnyttede over-

skydende gasmængder til andre. Det er i klar modstrid

med EU’s indre markedsregler.

Kommissionen vurderer, at den nuværende IGA-afgørelse ikke har styrket efterlevelsen af

EU-reglerne, når det gælder medlemslandenes mellemstatslige aftaler med tredjelande.

Kommissionens opgørelse viser, at omkring en tredjedel af de mellemstatslige aftaler, der

er anmeldt efter indgåelse, indeholder bestemmelser, der er uforenelige med EU-reglerne.

Til dato er ingen af disse aftaler dog blevet ændret.

Derfor har Kommissionen nu foreslået en revision af IGA-afgørelsen. Det vigtigste nye ele-

ment heri er indførelse af en obligatorisk forudgående kontrol af medlemsstaternes mel-

lemstatslige aftaler med tredjelande. Det indebærer,

at EU’s medlemslande –

forud for ind-

gåelse af aftaler med tredjelande

–

skal fremsende udkast til aftale til Kommissionen, med

henblik på at Kommissionen kan foretage en forudgående vurdering af aftaleudkastets

forenelighed med EU-regler. Kommissionens vurdering er alene af rådgivende karakter, og

854

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

ændrer dermed ikke på medlemsstaternes muligheder for at indgå mellemstatslige aftaler.

Kommercielle aftaler er ikke omfattet af forslaget.

Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet den lægger vægt på, at der etableres en

mekanisme med forudgående kontrol af Kommissionen, som kan sikre en højere grad af

overholdelse af EU-regler i mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet.

Regeringen lægger dog også vægt på, at IGA-afgørelsen ikke bør have væsentlige admi-

nistrative eller økonomiske omkostninger, ligesom den bør afspejle en balance mellem på

den ene side overholdelse af EU-regler og transparens og på den anden side medlems-

landenes manøvrerum og beskyttelse af fortrolige oplysninger.

Jeg kan desuden tilføje, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt har nogen mellemstats-

lige aftaler eller ikkebindende instrumenter på energiområdet. Skulle Danmark indlede for-

handlinger om sådanne, anser regeringen det for hensigtsmæssigt at inddrage Kommissi-

onen tidligt i processen med henblik på at sikre overholdelse af EU-regler.

Formanden

sagde, at Liberal Alliance på forhånd havde oplyst, at de ikke kunne støtte

forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var en mystisk sag. Kommissionen blander sig i

noget, der er medlemslandenes egen kompetence, og derfor kunne Dansk Folkeparti ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

var blevet lidt mystificeret af ministerens forelæggelse. Der var nogle

positive elementer som f.eks. åbenhed. Men det var negativt, at Kommissionen kunne

blande sig i enkeltstaters mellemstatslige aftaler. Kommissionen er ikke en domstol. Ifølge

ministeren havde det ingen afgørende betydning, at Kommissionen skulle se en mellem-

statslig aftale på forhånd. Men var der tale om en forhåndsgodkendelse eller en forhånds-

orientering? Fred være med det, hvis det var en forhåndsorientering, men en forhåndsgod-

kendelse var en anden sag.

Jan E. Jørgensen

spurgte til proceduren i udvalget

–

bliver det betragtet som en støtte til

forhandlingsoplægget, hvis et parti er fraværende?

Formanden

bekræftede, at hvis et parti ikke ytrer sig imod et forhandlingsoplæg, bliver det

betragtet som en støtte. Derfor skal man give besked på forhånd, hvis man er imod et

forhandlingsoplæg og ikke kan være til mødet.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Det Konservative Folkeparti og Venstre var for forhandlings-

oplægget.

Formanden

sagde, at Det Konservative Folkeparti allerede havde givet besked.

855

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Holger K. Nielsen

fandt sagen mærkværdig. Handlede det om storpolitik? Energi er jo

udenrigs- og sikkerhedspolitik

–

var man bange for, at nogen laver aftaler, der er imod den

generelle udenrigspolitiske linje med f.eks. Rusland?

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvilke to lejre der var tale om. Hvem støtter det, hvem støtter

det ikke og hvorfor? Hvor stod Europa-Parlamentet? Forslaget var ganske fornuftigt, men

også nyt, og derfor ville han gerne kende positionerne.

Energiministeren

svarede Søren Søndergaard, at det først og fremmest handlede om

åbenhed om de aftaler, der eventuelt kunne være. Kommissionen vurderede ikke, det ville

have en bindende effekt, da der alene var tale om rådgivning. Men det var klart, at hvis

man underskriver en aftale, der er i strid med gældende EU-regler, risikerer man, at Kom-

missionen efterfølgende anlægger en traktatkrænkelsessag. Sådan er det allerede.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at det også handlede om udenrigspolitik. Forslaget

var en konsekvens af, at nogle har lavet aftaler med Rusland, og derfor var der opstået en

diskussion om, hvilke konsekvenser det kan have. EU har en fælles stærk energipolitik og

en lang række aftaler, man skal leve op til. Her har man ikke bare fælles mål, man er også

i gang med at koordinere energipolitikken. Senest er man gået i gang med at etablere et

samarbejde om el mellem landene, hvor man hjælper hinanden i kritiske situationer med

overførsel af energi og med at sikre et frit indre marked for el. Derfor er det oplagt, at der

er nogle spilleregler.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at han ikke måtte oplyse, hvilke lande der befandt

sig i hvilken lejr.

Formanden

gentog spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en forhåndsgodkendelse

eller forhåndsorientering.

Energiministeren

svarede, at det var en forhåndsvurdering.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplæg-

get.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet også støttede forhandlingsoplægget, men at det

var vigtigt på et punkt som dette at forstå de forskellige landes positioner for at få en bedre

forståelse for forhandlingerne. Han foreslog, at mødet blev lukket, så ministeren bedre

kunne give de oplysninger.

Formanden

spurgte, om ministeren kunne svare på Rasmus Nordqvists spørgsmål, hvis

mødet blev lukket.

856

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Energiministeren

svarede, at det kunne han. Men der var måske andre sager, hvor det

var mere oplagt.

Rasmus

Nordqvist syntes, det var vigtigt at få en fornemmelse af landenes positioner, fordi

energipolitikken også handlede om udenrigspolitik. Det var et afgørende punkt for EU-sam-

arbejdet og ikke bare en lille sag.

Mødet blev lukket.

Mødet blev åbnet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

857

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Punkt 5. Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholds-

tjenester i det indre marked

KOM (2015) 0627

–

bilag 6 (samlenotat)

KOM (2015) 0627

–

bilag 7 (henvendelse af 2/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk)

KOM (2015) 0627

–

bilag 5 (politisk udtalelse fra EUU og KUU

til Kommissionen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 322 (kopi af KUU alm. del - svar på spm.

80 om markedet selv kan løse problemet med brug af onlinetjenester,

fra kulturministeren)

EUU alm. del (15)

–

bilag 321 (kopi af KUU alm. del - svar på spm.

79 om, hvilke konsekvenser forslaget om brug af onlineindholdstjene-

ster har for finansieringen af dansk film, fra kulturministeren)

KOM (2015) 0626

–

bilag 2 (kopi af KUU alm. del - bilag 68:

regeringens positionspapir om det digitale indre marked i EU)

KOM (2015) 0627

–

bilag 2 (faktaark om brug af online tjenester

på tværs af grænser)

EU-note (15)

–

E 24 (note af 13/1-16 om brug af onlineindholdstjenester

på tværs af grænser)

EU-note (15)

–

E 5 (note af 4/11-15 om reform af ophavsretten)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Jeg har et punkt til forhandlingsoplæg om forordningsforslaget om sik-

ring af portabilitet, altså om man kan medbringe såkaldte mobile onlinetjenester. Sagen er

på dagsordenen på konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj, men det er endnu uvist, om

formandskabet vil søge en generel indstilling eller komme med en såkaldt fremskridtsrap-

port.

Forslaget giver mulighed for, at forbrugere kan tage deres film-, bog- eller musiktjenester

med sig, når de rejser udenlands, men det vedrører kun midlertidige ophold i udlandet. Det

kan f.eks. være ferier eller forretningsrejser. En børnefamilie, der kører til Sydfrankrig i

sommerferien, vil således i henhold til forslaget kunne vise film på bagsædet af bilen, uden

at risikere at skærmen går i sort, når de passerer Flensborg.

Indholdsudbyderne får samtidig lettere ved at tilbyde portabilitet over grænserne, da der

kun skal indhentes rettigheder i ét land

–

nemlig der, hvor forbrugeren bor. Tænk på, hvis

man skulle indhente rettigheder i alle de lande, man kommer forbi. Det betyder f.eks., at

TV 2 ikke skal ud og indhente rettigheder i alle 28 medlemslande, men kan nøjes med at

få samtykke til at vise sine programmer i Danmark, så danskere, der tager på ferie eller på

forretningsrejse, kan blive ved med at se det, de har betalt for.

Forslaget berører også rettighedshaverne

–

altså ikke brugere, men dem der leverer det,

som brugerne gerne vil kunne tage med sig og se. Disse rettighedshavere må selvfølgelig

tåle en vis indskrænkning i deres aftalefrihed, men da forslaget kun gælder midlertidige

ophold i udlandet, er skaden til at overse. Rettighedshaverne sikres mod misbrug ved, at

indholdsudbyderne skal tjekke, at deres abonnenter rent faktisk bor i Danmark. Udbydere

kan altså ikke sælge til alle mulige, der ikke bor i Danmark. Rettighedshaverne kan endvi-

dere indgå aftaler med indholdsudbyderne om, hvordan dette tjek skal ske

–

altså, hvordan

858

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

man tjekker om folk, der har betalt for en tjeneste, bor i Danmark. På den måde sikres det,

at forslaget ikke går længere end til at løse den aktuelle problemstilling om at sikre danske

forbrugere mulighed for at få adgang til deres danske tjenester under midlertidige ophold i

andre lande.

Forslaget forhindrer ikke rettighedshaverne i at varetage deres interesser, når de genfor-

handler kontrakter med indholdsudbyderne. De står dem frit for at sige, når kontrakten skal

genforhandles, at brugerne skal betale for det ekstra gode, de får.

Det mandat, som jeg vil forelægge, er baseret på principperne i regeringens positionspapir

på ophavsretsområdet, der blev udarbejdet allerede i november 2015. Det er også i tråd

med den vedtagelsestekst om EU´s planer for det digitale indre marked på ophavsretsom-

rådet, som et enigt Folketing tiltrådte i marts i år. Jeg tror, det var en forespørgsel, der

endte i en vedtagelse

–

vist nok enstemmig. Forhandlingsoplægget er som følger:



Regeringen vil for det første arbejde for at sikre, at forbrugere i EU kan tage lovligt

indkøbte onlinetjenester med sig, når de tager midlertidigt ophold i en anden med-

lemsstat.

Regeringen vil for det andet arbejde for, at en sådan løsning er balanceret i forhold

til rettighedshavernes, tjenesteudbydernes og forbrugernes interesser.

For det tredje vil regeringen arbejde for, at der et tilstrækkeligt manøvrerum for de

involverede parter til at aftale sig frem til velfungerende og grænseoverskridende

løsninger inden for rammerne af det foreliggende forordningsforslag.

For det fjerde vil regeringen arbejde for, at forslaget afgrænses til at gælde midler-

tidige ophold i andre medlemsstater, som jeg har understreget.

For det femte vil regeringen arbejde for, at der indføres passende krav til indholds-

udbydernes verifikation af deres abonnenter. De skal ikke være er unødigt byrde-

fulde, og at der skal gives et vist manøvrerum for rettighedshaverne og indholds-

udbyderne til at indgå aftaler om denne verifikation.

Regeringen vil for det sjette arbejde for, at rettighedshavere og indholdsudbydere

får rimelig tid til at indrette sig på reglerne i forslaget.



Det er udkastet til mandat, som jeg beder udvalget om at tiltræde. Mandatet lægger f.eks.

op til, at der ikke gribes urimeligt ind i parternes aftalefrihed. Mandatet lægger også op til,

forslaget ikke i praksis går videre end det formål, jeg har nævnt, nemlig at sikre forbruger-

nes grænseoverskridende adgang ved midlertidige ophold i udlandet. Det er vigtigt at sige,

for jeg tror, at alle partier i Folketinget står meget fast på licensmodellen, der er afgørende

for produktionen af nye film. Det er vigtigt, at det er midlertidigt brug af tjenester. Det kan

859

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

bl.a. ske ved en tilstrækkelig afgrænsning af begreberne bopælsmedlemsstat og midlerti-

digt ophold. Det kan også ske ved at sikre, at der stilles passende krav til, at indholdsud-

byderne har styr på, hvem deres abonnenter er.

Mandatet tager også hensyn til, at forordningsforslaget griber ind i eksisterende kontrakter,

og at der kan være behov for genforhandling af disse kontrakter og udvikling af it-verifika-

tionssystemer. Disse forhold bør tages i betragtning, når det skal fastlægges, hvor længe

der skal gå, fra forordningsforslaget er vedtaget, til det træder i kraft.

Formanden

påpegede, at sagen havde været udvalgt til nærhedstjek. Kulturudvalget

havde lavet en politisk udtalelse, som Europaudvalget havde godkendt den 5. april, og den

var sendt til Kommissionen. Hun citerede:

”Kulturudvalget

og Europaudvalget støtter inten-

tionen i forslaget om at gøre det muligt for borgere at bruge deres lovlige, indkøbte online-

indholdstjenester, når de opholder sig i et andet medlemsland. Udvalgene lægger vægt på

at finde afbalancerede løsninger på problemet ved brug af indkøbte onlinetjenester under

midlertidige ophold i andre lande. Udvalgene finder, at der inden for lovforslagets rammer

vil være tilstrækkelig fleksibilitet til, at rettighedshavere, forbrugere og tjenesteudbydere

kan aftale sig frem til grænseoverskridende løsninger. Endelig finder udvalgene, at visse

aspekter af forslaget skal tydeliggøres.” Var det mandat, ministeren bad om, i overens-

stemmelse med udvalgenes holdning?

Kulturministeren

bekræftede dette. Udvalgenes begrundede udtalelse havde jo udgjort

en drejebog, ligesom det var tilfældet med folketingsudtalelsen fra marts.

Formanden

konkluderede, at der var overensstemmelse mellem regeringens positionspa-

pir og udtalelsen fra Europaudvalget og Kulturudvalget.

Søren Søndergaard

mente

at have hørt ministeren bruge vendingen ”lægge

afgørende

vægt på”.

Ville

det sige, at man ikke kunne forestille sig et resultat, der ikke til fulde levede

op til den danske holdning i sagen?

Rasmus Nordqvist

sagde, at man burde præcisere, hvordan man definerer et midlertidigt

ophold. Man burde også tage implementeringstiden op. Havde regeringen en idé om, hvad

de andre lande mener er en fornuftig implementeringstid, hvis forslaget gennemføres?

Kulturministeren

uddybede, at han havde forelagt de rammer, man ville forhandle inden

for. Man måtte overveje, om der var brug for mere elastik, end man fra dansk side kunne

ønske sig

–

f.eks. i forhold til de forhold, Rasmus Nordqvist havde nævnt

–

når man tog fat

i alle de andre elementer. Ministeren mente, at vendingen

”lægge

afgørende vægt

på” var

blevet brugt i folketingsvedtagelsen om licensmodellen af hensyn til danske film. Men det

virkede ikke klogt at være ufleksibel og sige, at man ville lægge afgørende vægt på en

gennemførelse af alle de danske synspunkter. Rettighedshaverne var også klar over, at

der skulle være fleksibilitet. De var ikke vilde med forslaget, men det var ministerens for-

nemmelse, at de kunne leve med det.

860

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Formanden

takkede for ministerens svar om, at det var licensdelen, der var lagt afgørende

vægt på. Hun konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

861

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Punkt 6. Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol

med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (våbendirektivet)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2015) 0750

–

bilag 5 (samlenotat)

KOM (2015) 0750

–

spørgsmål 1 (spm. om opfølgning på

ministerens forelæggelse i EUU 4/3-16)

KOM (2015) 0750

–

bilag 3 (kopi af REU alm. del - svar på

spm. 140 om redegørelse for regeringens holdning til

Kommissionens forslag til ændring af våbendirektiv)

KOM (2015) 0750

–

bilag 1 (henvendelse af 3/12-15 fra

Danmarks Jægerforbund om revision af våbendirektivet)

EUU alm. del (15)

–

bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 636,

senest behandlet i EUU 4/3-16)

Justitsministeren:

I dag har jeg kun en enkelt sag at forelægge. Det er forslaget til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om er-

hvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Det er en tidlig forelæggelse af sagen

til forhandlingsoplæg.

Kommissionen fremsatte i november sidste år forslaget, som ikke er omfattet af retsforbe-

holdet. Det overordnede formål med forslaget er at højne sikkerheden omkring skydevåben

i EU.

Kommissionens oprindelige forslag rejste en række tvivls- og afgrænsningsspørgsmål. Re-

geringens opfattelse har været, at Kommissionens oprindelige forslag ikke skabte den rette

balance mellem indsatsen mod terror og organiseret kriminalitet og hensynet til jægeres

og sportsskytters mulighed for at udøve deres fritidsaktiviteter. En række medlemsstater

delte denne opfattelse af Kommissionens oprindelige forslag. Forslaget er derfor i forhand-

lingerne i rådsregi ændret på en række væsentlige punkter. I den forbindelse vil jeg gerne

sige, at forslaget i sin nuværende udformning efter regeringens opfattelse helt overordnet

er blevet bedre end det oprindelige forslag, som Kommissionen fremsatte tilbage i novem-

ber. Jeg kan i den forbindelse henvise til det fremsendte samlenotat, hvor der er redegjort

nærmere for forslaget.

Det er formandskabets hensigt at opnå enighed om en generel indstilling om forslaget på

rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9.-10. juni 2016. Dette anser jeg for at være

en realistisk målsætning. Jeg forelægger derfor sagen i dag med henblik på forhandlings-

oplæg.

862

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Det leder mig frem til at redegøre for den linje regeringen lægger op til skal følges i de videre

forhandlinger. Regeringen vil overordnet set arbejde for, at det reviderede våbendirektiv tilgo-

deser hensynet mellem på den ene side bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet og

på den anden side muligheden for fremadrettet brug af skydevåben til helt legitime formål, her-

under jagt og sportsskydning. I forhold til de vigtigste spørgsmål, som forslaget efter regerin-

gens opfattelse har rejst, lægger regeringen op til følgende linje:

Kommissionen lagde op til krav om obligatoriske lægeundersøgelser som en betingelse for

udstedelse af våbentilladelser.

For regeringen er det afgørende, at der ikke fastsættes krav om obligatoriske lægeunder-

søgelser som en betingelse for udstedelse af våbentilladelser. Efter regeringens opfattelse

indebærer det ikke et øget beskyttelsesniveau, men blot en øget administrativ byrde, som

ikke bibringer reel merværdi. Det er derimod vigtigere, at der føres en løbende kontrol med,

at betingelserne for udstedelse af våbentilladelsen er opfyldt.

Kommissionen lagde også op til et forbud mod privatpersoners salg af skydevåben via

fjernkommunikationsteknik, herunder f.eks. internettet.

Det er vigtigt, at der føres kontrol med handel med skydevåben, også på internettet. Fra

dansk side vil vi lægge vægt på, at der føres kontrol med, at våben ikke overdrages til

personer, som ikke har den fornødne tilladelse til at besidde våbnet. Men det er også vigtigt,

at vi ikke skaber et stort og bureaukratisk system, som for det første er svært at realisere i

praksis og for det andet er omkostningsfuldt.

Regeringen vil derfor arbejde for, at der overlades medlemsstaterne fleksibilitet i forhold til

indretningen af denne kontrol. Det væsentligste er, at der føres den fornødne kontrol

–

ikke

hvordan den føres.

I det oprindelige forslag var der lagt op til, at unge under 18 år ikke kunne erhverve sig og

besidde våben. Regeringen vil lægge stor vægt på, at adgangen til mindreåriges adgang

til at erhverve og besidde skydevåben

–

som hidtil

–

er underlagt kontrol. Den nærmere

indretning af disse regler bør efter vores opfattelse i vidt omfang reguleres nationalt. Der

bør efter regeringens opfattelse fortsat være en mulighed for, at mindreårige under nær-

mere fastsatte betingelser kan besidde og anvende skydevåben til f.eks. jagt.

I Kommissions forslag var der også lagt op til, at samtlige halvautomatiske våben skulle

forbydes til civilt brug. Regeringen støtter, at visse særligt farlige halvautomatiske våben

forbydes. Fra regeringens side vil vi dog prioritere meget højt og i videst muligt omfang

arbejde for, at afgrænsningen af de halvautomatiske skydevåben, som forbydes, sker på

baggrund af våbenets farlighed og ikke våbenets udseende.

En omkategorisering af de halvautomatiske skydevåben, som fremadrettet foreslås for-

budt, skal ske på baggrund af tekniske specifikationer, som reelt er udtryk for de pågæl-

dende våbens farlighed.

863

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Endelig vil jeg fremhæve, at forslaget lægger op til en øget informationsudveksling mellem

medlemsstaterne med henblik på at sikre bedre sporbarhed i forhold til skydevåben. Vi er

fra dansk side enige i, at det er vigtigt, at der sker den fornødne udveksling af information,

så vi kan finde ud af, hvor et givet våben befinder sig. Fra dansk side vil vi arbejde for, at

der skabes den rette balance mellem den reelle merværdi forbundet med indretningen af

et system til øget informationsudveksling og de administrative omkostninger samt eventu-

elle udfordringer med implementeringen af et sådant system.

Som jeg nævnte indledningsvis, er det foreliggende kompromisforslag helt overordnet ble-

vet bedre end det oprindelige forslag fra Kommissionen. I løbet af de afsluttende forhand-

linger frem mod og på rådsmødet i juni, vil vi fra dansk side følge den linje, som jeg lige har

redegjort for. Da sagen jo efter al sandsynlighed vil være på rådsmødedagsordenen i juni,

vil udvalget ved den lejlighed igen høre om sagen.

Formanden

sagde, at Det Konservative Folkeparti forud for mødet havde oplyst, at de ikke

kunne støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var et vanskeligt område. Der var både spørgsmå-

let om, hvorvidt EU burde lovgive på et område, og så var der selve indholdet, som han i

dette tilfælde havde nogle spørgsmål til. Når man i Danmark deaktiverer våben, kan de

aldrig anvendes som våben igen, men det er ikke nødvendigvis samme måde, man gør det

på i andre EU-lande. Så vidt han vidste, indgik der deaktiverede våben i terrorangrebet i

Paris. Et af høringssvarene påpeger, at legetøjsvåben i et vist omfang kan blive omfattet

af forslaget. Det var ikke hensigtsmæssigt. Derudover var der spørgsmålet om jagt og

sportsskydning. Ministerens tilgang var ikke tilstrækkelig, idet han ikke lagde afgørende

vægt på at de anbefalinger, nogle af høringssvarene kommer med, ville blive imødekom-

met.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at det, uanset om forslaget blev vedtaget,

ville være muligt at indføre en strammere dansk våbenlovgivning, hvis der skulle være po-

litisk opbakning til det.

Holger K. Nielsen

forstod det som en opstramning af våbenloven, og det gik Socialistisk

Folkeparti altid ind for, så de støttede forhandlingsoplægget.

Justitsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at hvis våben skal godkendes som

deaktiverede, skal de saves igennem på langs. Det virker. Det var morsomt, hvad man

hørte om som justitsminister. F.eks. sidder der en, der hedder Våben-Palle, ude hos poli-

tiet. Han har alle tænkelige våben, som han går og skyder af. Nogen påstår, han engang

har pløkket hul i loftet derude. Man ser næsten Olsen-banden for sig.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at det var en stramning, og inviterede ham med ud

til Våben-Palle. I det oprindelige forslag var der vedtaget en bestemmelse, som kunne

864

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

medføre, at legetøjsvåben blev omfattet, men det havde aldrig været intentionen, bare en

risiko. Den bestemmelse var taget ud.

Ministeren forstod ikke Kenneth Kristensen Berths bemærkning om, at man ikke skulle

have fulgt anbefalingerne, for han havde arbejdet hårdt for at få forslaget drøftet med jæ-

gere og sportsskytter. Han mindede om, at de høringssvar, han havde set, relaterede sig

til det oprindelige forslag. Det nuværende skulle være tilpasset, så de nævnte grupper nu

var tilfredse.

Ministeren bekræftede, at det var et minimumsdirektiv, så der var ingenting i vejen for at

stramme yderligere. Hvis Enhedslisten f.eks. fik magt, som de havde agt, ville det kun være

de revolutionære, der har ret til at bære våben i fremtiden.

Formanden

takkede ministeren for at dele anekdoter med udvalget.

Justitsministeren

svarede, at det gør man kun til lukkede udvalgsmøder.

Formanden

mindede om, at det ikke var sådan et, ministeren sad til.

Justitsministeren

sagde

”oh

my God”.

Formanden

sagde, at mødet godt kunne blive lukket en anden gang, hvis ministeren havde

mere at fortælle.

Jan E. Jørgensen

sagde, at man måtte finde en balance i våbenlovgivningen, jf. knivloven.

Det var ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke var med om bord. Dansk Folkeparti

havde også nogle kvababbelser, som han egentlig godt kunne forstå. Men som ministeren

sagde, var det det oprindelige forslag, det handlede om. Bekymringerne var et langt stykke

hen ad vejen blevet imødekommet. Kunne ministeren ikke uddybe, hvilke bekymringer der

var blevet imødekommet hvordan, så man også kunne få Dansk Folkeparti med i et balan-

ceret forslag, der forhindrer terroristerne i at få fat i våben, men sikrer folk kontrolleret ad-

gang til våben til fredelige formål.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Justitsministeren

sagde, at hans generelle opfattelse var, at de rejste kritikpunkter var

blevet imødekommet. Han kunne godt oversende et notat med de helt specifikke kritik-

punkter, men både jægerne og sportsskytterne var tilfredse med det foreliggende forslag.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne se et notat om forbedringerne. Dansk Folkeparti

ville for en sikkerheds skyld undlade at støtte forhandlingsoplægget, men var opmærk-

somme på, at der var sket forbedringer.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet kunne støtte forhandlingsoplægget.

865

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16

30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 11.43

866