Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 697
Offentligt
1644237_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 13. maj 2016
kl. 11.30
vær. 2-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),
Christina Egelund (LA), Kaare Dybvad (S), Peter Hummelgaard (S),
Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og
Holger K. Nielsen (SF).
miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, udlændinge-, integra-
tions- og boligminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind.
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3464 (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2016
Miljø- og fødevareministeren
fremlagde alle punkter var til orientering.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 558 (udvalgsmødereferat side 752, senest
behandlet i EUU 8/4-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er markedssituationen for landbrugsvarer,
hvor der vil være en status fra Kommissionen. Der forventes ikke at være meget nyt siden
rådsmøderne i marts og april. Desværre ser det ud til, at der fortsat er pres på mælkeprisen.
På svinekød er situationen mere stabil, og på vores hjemlige marked er der p.t. en lille
prisstigning.
På rådsmødet forventer jeg at der vil være en gentagelse af medlemslandenes ønsker til
yderligere tiltag, og Kommissionen vil give en status over markedssituationen og de iværk-
satte tiltag.
Christian Poll
spurgte, hvorfor man anvender EU’s krisepakke til husdyrsektoren så kvan-
titetsorienteret og ikke til produktionsformer, der har større fokus på kvalitet, bæredygtighed
og dyrevelfærd. Markedet er jo allerede mættet med konventionelt producerede fødevarer.
Miljø- og fødevareministeren
sagde om markedsordningen, at det var de velkendte in-
strumenter, der blev anvendt. Det havde man ikke i sinde at ændre.
893
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
2. Klima og landbrug
Udveksling af synspunkter
KOM (2014) 0015
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 8)
Rådsmøde 3464
bilag 2 (tillæg til samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 94 (udvalgsmødereferat side 49, behandlet i EUU
9/10-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 om klima og landbrug er en drøftelse af den frem-
tidige klimaregulering i forhold til landbrugssektoren, hvor Kommissionen regner med at
fremlægge et forslag til sommer. Regeringen støtter de vedtagne ambitiøse mål for klima-
og energipolitikken på EU-niveau.
Det er selvfølgeligt vigtigt, at målene nås på den mest omkostningseffektive måde. Derfor
så vi gerne, at der blev fastlagt EU-mål på landbrugsområdet i form af en fælles landsøjle,
der også omfatter f.eks. jordanvendelse og skov. Fordelene ved en fælles landsøjle på EU-
niveau ville være, at man kunne anvende fælles klimatiltag i landbrugssektoren. Det ville
også kunne knyttes til den fælles landbrugspolitik, hvor man har mulighed for EU-finansie-
rede ordninger.
Dansk landbrug har allerede gjort en stor indsats, og det er derfor vigtigt at sikre lige kon-
kurrencevilkår. Det er helt afgørende, at de lavthængende frugter plukkes i alle medlems-
stater. Mange af de gylle- og gødningspraksisser, som vi har anvendt i mange år i Dan-
mark, kunne med fordel udbredes til resten af EU. Det gælder bl.a.udbringnings- og opbe-
varingsteknikker. Men Kommissionens forslag kommer som sagt til sommer, så det er en
sag, som vi vender tilbage til.
Christian Poll
henviste til høringssvaret fra Økologisk Landsforening. Hvordan så regerin-
gen på pointen om, at hvis fødevareproduktionen ikke skal bidrage til klimaforandringerne,
skal andelen af husdyrproduktion reduceres til fordel for større vegetabilsk produktion? Det
ville i Danmark betyde store reduktioner i udledningen fra den ikkekvotebelagte sektor. Det
skulle man i gang med, og man kunne forvente krav i størrelsesordenen 40 pct. frem mod
2030.
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at hvis alle EU-lande havde en så klimavenlig pro-
duktion som den danske, ville det være fantastisk. F.eks. var den danske kvægproduktion
og dyrehold i det hele taget i front, når det gjaldt lav klimabelastning.
Christian Poll
mente, at ministeren ikke havde forholdt sig til spørgsmålet. Ser man isole-
ret på husdyrproduktion, er den rimelig effektiv i Danmark. Men kunne man ændre på for-
delingen mellem vegetabilsk produktion og animalsk produktion
altså reducere den ani-
malske produktion og derved få et kæmpemæssigt klimafortrin?
894
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Klima- og fødevareministeren
kunne godt høre, at han ikke havde fået svaret på spørgs-
målet i første omgang. Christian Polls tilgang ville betyde en reform af hele støtteordningen,
og det havde regeringen ingen ambition om at gå ind i nu. Det var vigtigt at huske på
eksistensen af millioner af arbejdspladser i hele EU, den stigende befolkning på verdens-
plan og den stigende efterspørgsel på højkvalitetsprodukter. Sidstnævnte leverede Dan-
mark med meget lav klimabelastning, og det ville man gerne kunne fortsætte med.
895
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
3. Dyrevelfærd, herunder resultaterne af eurobarometerundersøgelse om
europæernes holdning til dyrevelfærd og status for etableringen af EU
dyrevelfærdsplatform
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 420 (udvalgsmødereferat side 514, senest
behandlet i EUU 12/2-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Under punkt 3 vil der være en drøftelse af dyrevelfærd med
fokus på en eurobarometerundersøgelse og status for dyrevelfærdsplatformen. Tyskland,
Holland, Sverige og Danmark foreslog på rådsmødet i februar, at der blev etableret en
såkaldt dyrevelfærdsplatform. Det blev relativt positivt modtaget af de andre ministre, og
derfor ser vi frem til at høre Kommissionen orientere om status over etablering af dyrevel-
færdsplatformen.
Christian Poll
spurgte, om ministeren var enig i, at en forbedring af dyrs forhold under
transport og indførsel af maksimal transporttid vil være blandt de vigtigste punkter i den
fælles EU-platform for dyrevelfærd. Hvordan passede stjernemærkningsordningen for svi-
nekød med platformen? Ville regeringen arbejde for flere eller færre krav i den fælleseuro-
pæiske dyrevelfærdsstrategi end de nuværende danske krav?
Den fungerende formand
havde noteret sig ministerens ord om, at der havde været en
relativt positiv modtagelse af dyrevelfærdsplatformen. Hvordan skulle det forstås? Ministe-
ren skulle ikke nødvendigvis nævne navne, for så skulle man lukke mødet. Læste man
samlenotatet, syntes han ikke, at regeringens ambitionsniveau inden for dyrevelfærd var
højt nok. Det virkede, som om det i høj grad skulle ses i sammenhæng med økonomi og
landbrugets forhold i øvrigt i stedet for at se det som noget positivt at kunne være med til
at fremme dyrevelfærden i Europa.
Miljø- og fødevareministeren
slog fast, at der var 11 timers transport, derefter pause og
så 11 timer igen. Ved stjernemærket var der lagt op til 8 timers transport. Han bekræftede
den fungerende formand i, at nogle lande har større ambitioner i forhold til dyrevelfærds-
platformen end andre. Regeringens syn på dyrevelfærd var isoleret set positivt, men man
måtte også være også klar over, at dagsordenen skulle løftes sammen med lande, der ikke
er optaget af emnet. Så man må finde en tilgang, hvor man også synliggør, at dyrevelfærd
understøtter prissætning, f.eks. i eksportøjemed. Det havde regeringen også lagt til grund
for det dyrevelfærdsmærke, som man netop havde lanceret med støtte fra de borgerlige
partier.
896
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
4. Forenkling af den fælles landbrugspolitik
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 177 (udvalgsmødereferat side 131, senest
behandlet i EUU 6/11-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Kommissionen har på en række mindre områder forsøgt
at forenkle landbrugspolitikken. Det har dog mest haft karakter af rettelser af fejl i gennem-
førelsesbestemmelser og retningslinjer. Kommissionen har gode intentioner om forenkling,
men det er begrænset med store tiltag.
Alle medlemsstater sendte tilbage i foråret 2015 forenklingsforslag til Kommissionen. Kom-
missionen har her i foråret 2016 haft en offentlig høring om greening af den direkte støtte,
hvor organisationer og borgere har kunnet fremsende forenklingsforslag. I den forbindelse
har jeg sendt et brev til landbrugskommissæren om regeringens forslag til forenkling. Ho-
vedfokus for de danske forenklingsforslag både i 2015 og 2016 har været at mindske krav
til administration, kontrol og sanktioner. Fra dansk side vil vi opfordre Kommissionen til at
være meget mere ambitiøs og også gerne se på selve basisforordningerne og ikke kun
gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer.
Eksempelvis bør man ændre reglerne for grønning, så fysisk kontrol af de grønne krav kan
gennemføres ved et enkelt kontrolbesøg på bedriften. Det vil være en lettelse for både
landmænd og administration. Et andet eksempel er i forhold til beregningen af støttereduk-
tioner i forhold til de grønne krav. Her har vi fra dansk side siden 2014 forsøgt at overbevise
Kommissionen om behovet for forenkling. Et tredje eksempel er bagatelgrænser, hvor det
er meningsløst at gå ned til 0,01 ha eller 100 m
2
i kontrollen af arealer. Kommissionens
forventes at komme tilbage med egentlige forslag på rådsmødet i juni.
Christian Poll
spurgte, om regeringen ville støtte et ønske fra Kommissionen om at øge
procentsatsen for krav om udlægning af omdriftsarealet til miljøfokusområder.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at der ikke var planer om at ændre på MFO-kra-
vene, men at det ville blive diskuteret i 2017.
897
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
5. Tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2016
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0159
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 19)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er forslaget om såkaldt finansiel disciplin. Det dre-
jer sig om reduktionssatsen for den direkte støtte for kalenderåret 2016 til brug for finan-
siering af krisereserven. Forslaget følger aftalen om den flerårige finansielle ramme, så det
kan vi støtte.
6. Bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1006/2008
Tidlig forelæggelse
KOM (2015) 0636
Rådsmøde 3464
bilag 1 (samlenotat side 21)
EUU alm. del (15)
bilag 420 (udvalgsmødereferat side 513, senest
behandlet i EUU 12/2-16)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Punkt 6 er forslaget om eksternt fiskeri
altså f.eks. fiskeritilladelser for EU-fartøjer, der
fisker uden for EU-farvande, og tilsvarende tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande.
Danmark og andre medlemslande har haft stor fokus på, at der ikke bliver opstillet tunge
administrative procedurer, der generer fiskere og medlemslandenes administration. Norge
er f.eks. et tredjeland, og danske fartøjer, der fisker i norsk farvand, er dermed omfattet af
forslaget. Det gælder om, at fiskerne bliver behandlet ens, uanset om de fisker i EU-farvand
eller ikke-EU-farvand. Formandskabets kompromistekst er en forbedring, og vi regner med
at kunne støtte et kompromis.
7. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger.
8. Siden sidst
Miljø- og fødevareministeren:
Her vil jeg nævne, at der snart er ved at være enighed om
kontrolforordningen på fødevareområdet. Fra dansk side regner vi med at kunne støtte det
endelige kompromis.
898
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Migrationsstrømmene til Europa er fal-
det markant over de seneste uger. Det skyldes bl.a. lukningen af grænsen mellem Make-
donien og Grækenland og formentlig EU’s aftale med Tyrkiet fra den 18. marts.
Men det er
alt for tidligt at afblæse den europæiske migrations- og flygtningekrise. Det er også konklu-
sionen i Kommissionens seneste rapport om migrationssituationen. Vi skal endnu ikke på
nogen måde forvente, at tingene er løst.
RIA-mødet den 20. maj er det tredje ekstraordinære og det femte rådsmøde i alt i år. Som
jeg også sagde sidste gang, jeg var i Europaudvalget, skal vi diskutere en rådsmødedags-
orden med et temmelig ambitiøst sigte. Det kommer bl.a. til udtryk i formandskabets ambi-
tion om, at vi på mødet den 20. maj skal nå til politisk enighed om Kommissionens forslag
til at styrke og udvide mulighederne for at suspendere de visumfritagelsesaftaler, vi har
indgået og indgår med tredjelande. Det er efter min opfattelse et meget vigtigt tiltag fra
Kommissionens side. Hvis ikke tredjelandene lever op til de aftaler, vi har indgået, skal der
selvfølgelig være mulighed for hurtigt og effektivt at suspendere visumfritagelsen for at
sikre både håndteringen af migrationsstrømmene og Europas sikkerhed. Det vender jeg
tilbage til. Bortset fra et enkelt punkt på dagsordenen, der hører under Justitsministeriet, er
mødet reserveret det, vi kalder indenrigsdagsordenen. Endelig vil jeg til sidst orientere om
en sag ved EU-Domstolen.
1. Den Europæiske grænse- og kystvagt: Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF
(førstebehandling)
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0671
Rådsmøde 3465
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2015) 0671
bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og
boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 vedrørende forslag om en
europæisk grænse- og kystvagt)
KOM (2015) 0671
bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-, og
boligministeren fra Folketingets Europaudvalg vedr. opfølgning på
ministerens forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 vedr. den
europæiske grænse- og kystvagt)
KOM (2015) 0671
bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16
om forslag om en europæisk grænse- og kystvagt)
KOM (2015) 0671 - svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om
suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre
grænsekontrol ved hele eller dele af landets interne grænser, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren
899
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
EU-note (15)
E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 617 (udvalgsmødereferat side 807 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 19/4-16)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det første punkt på dagsordenen er for-
slaget om en europæisk grænse- og kystvagt. Her skal jeg blot orientere om, at trilogfor-
handlingerne med Europa-Parlamentet er indledt. Europa-Parlamentet har fremlagt mange
forslag til ændringer til Kommissionens oprindelige forslag af 15. december. Mange af disse
forslag er der allerede taget hånd om i Rådet. Det er fortsat formandskabets plan, at den
europæiske grænse- og kystvagt skal vedtages endeligt i juni. På rådsmødet forventer jeg
at formandskabet vil orientere os om status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
900
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
2. Migration
Implementering af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016
seneste udvikling
udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0231
Rådsmøde 3465
bilag 1 (samlenotat side 16)
Det Europæiske Råd 17-18/3-16
bilag 7 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd 17-18/3-16)
EUU alm. del - svar på spm. 40 om, hvorvidt græske kystbevogtningsfartøjer
og Frontex-fartøjer, der opsamler bådflygtninge i græsk farvand, ikke må
sejle disse til Tyrkiet, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 42, om hvorvidt danske
udlændingemyndigheder betragter Tyrkiet som et sikkert tredjeland og hvilke
kriterier der er afgørende for, om et land kan betragtes som sikkert
tredjeland, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 43 om, hvilke kriterier der er afgørende for, om
EU betragter et land som sikkert tredjeland
herunder landets grad af
tilslutning til og efterlevelse af FN’s flygtningekonvention fra 1951, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 48 om ministerens udtalelse på
Europaudvalgets møde 4/3-16 om, at Flygtningenævnet i hver enkelt
asylsag tager konkret stilling til, hvorvidt Tyrkiet er et sikkert tredjeland, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 49 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et
sikkert tredjeland, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 50 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et
sikkert tredjeland, jf. artikel 39, stk. 2, i direktiv om fælles procedure for
tildeling og fratagelse af international beskyttelse, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 51 om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at
Tyrkiet har ratificeret FN’s flygtningekonvention med geografisk forbehold,
fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 52 om ministerens kommentarer til Human
Rights Watchs pressemeddelelse af 23/11-15
”Turkey: Syrians Pushed
Back
at the Border”, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 53 om ministerens kommentarer til Amnesty
Internationals rapport ”Europe’s Gatekeeper –
Unlawful Detention and
Deportation of Refugees from Turkey”, fra udlændinge-,
integrations- og
boligministeren
EUU alm. del - svar på spm. 70 om ministerens svar på B 107 - spm. 6, 7 og
21 i Finansudvalget om flygtningefaciliteten for Tyrkiet, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
EUU alm. del - svar på spm. 71 om, hvorvidt Danmark har en
menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere, som overdrages
fra danske myndigheder til Grækenland, ikke risikerer at blive videresendt til
menneskerettighedskrænkelser, f.eks. i Tyrkiet, fra udlændinge,-
integrations- og boligministeren
901
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Under andet punkt på dagsordenen
lægger formandskabet op til udveksling af synspunkter om EU-Tyrkiet-erklæringen af 18.
marts 2016. Det fremgår bl.a. af erklæringen, at alle nye irregulære migranter, som ankom-
mer fra Tyrkiet til de græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbageført til Tyrkiet. Det
fremgår endvidere, at EU for hver syrer, der tilbageføres til Tyrkiet, vil genbosætte en syrisk
flygtning, der opholder sig i Tyrkiet. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om fremskyn-
delse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende finansiering på 3
mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet-handlingsplanen er
distribueret.
Formandskabet har endnu ikke meddelt, hvilke emner man ønsker drøftet
derfor blot
enkelte foreløbige bemærkninger fra min side. For regeringen er det vigtigste, at vi alle
dvs. medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Udenrigstjeneste og relevante
tredjelande
arbejder tæt sammen om at udmønte og håndhæve eksisterende lovgivning
og allerede indgåede aftaler, herunder navnlig med Tyrkiet. Sker det, er der håb om, at vi
kan bidrage til en stabilisering af den nuværende situation.
Kenneth Kristensen Berth
nævnte, at der ifølge samlenotatet var blevet konstateret 487
ulovlige grænsekrydsninger mellem Tyrkiet og Grækenland i perioden 27. april til 3. maj.
Hvor mange grænsekrydsninger havde der været fra 20. marts til 27. april, hvor aftalen
med Tyrkiet var gældende? Ministeren kunne eventuelt oversende svaret.
Kenneth Kristensen Berth bemærkede også, at der ikke var samtidighed mellem tilbages-
endelsen af syrere og genbosættelserne af syrere i EU. Ifølge regeringens materiale var
der sendt 14 syrere til Tyrkiet fra Europa, som ikke havde ønsket at søge asyl, mens 135
syrere fra Tyrkiet var blevet genbosat i Europa
næsten ti gange så mange som den anden
vej. Hvordan kunne det være? Han håbede ikke, det ville fortsætte sådan.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
ville oversende antallet af ulovlige græn-
sekrydsninger i den nævnte periode. Det var korrekt, at der ikke var samtidighed af tilba-
gesendelse og genbosættelse. Man havde været på forkant for at vise velvilje. Meningen
var dog, at der skulle være samtidighed.
Zenia Stampe
nævnte, at man bistår Grækenland med at registrere og tilbagesende flygt-
ninge. Danmark bidrager f.eks. med personel. Hvad gør man for at følge op på, om Tyrkiet
overholder sine forpligtelser over for de tilbagesendte flygtninge, bl.a. hvad angår levefor-
holdene? Følger man op på det i forbindelse med aftalen? Og bistår man med det?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at det er en del af aftalen, at
der skal være styr på tingene i Tyrkiet, og de får en klækkelig betaling fra EU. Hun var på
vej til Lesbos for at besøge de danske medarbejdere og se deres arbejdsforhold, som ikke
havde været nemme.
902
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
3. Visumpolitik
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0142, KOM (2016) 0236, KOM (2016) 0279, KOM (2016) 0277
Rådsmøde 3465
bilag 1 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det tredje punkt på dagsordenen drejer
sig om visumpolitikken. Kommissionen har på baggrund af langstrakte forhandlinger med
Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine fremsat forslag om ændring af visumforordningen
med henblik på at gøre de fire lande visumfri. Forud for Kommissionens forslag har der
været ført visumfrihedsdialoger baseret på individuelle handlingsplaner, som fastlægger de
mange krav, de respektive lande skal leve op til for at opnå visumfrihed.
Inden jeg kommer til, hvordan regeringen stiller sig i forhold til Kommissionens forslag, vil
jeg også nævne et andet nyt forslag fra Kommissionen, der blev fremlagt i sidste uge. Der
er tale om en ændring af visumforordningen. Formålet er at styrke og udvide den såkaldte
suspensionsmekanisme. Helt konkret er det en mekanisme, der regulerer betingelserne
for, hvornår visumfrihed, der er tildelt et tredjeland, kan suspenderes.
Der er fra flere sider rejst kritik af den eksisterende suspensionsmekanisme, som vurderes
at være utilstrækkelig. Den eksisterende forordning giver mulighed for midlertidigt at su-
spendere et tredjeland, der har opnået visumfrihed, i tilfælde af en nødsituation, hvor der
vurderes, at der er behov for en hurtig reaktion for at løse vanskeligheder, som mindst en
medlemsstat står overfor.
Med Kommissionens forslag om ændring af suspensionsmekanismen foreslås det, at me-
kanismen styrkes og udvides. Mekanismen skal ikke længere kun kunne bringes i anven-
delse i nødsituationer, men mere generelt i tilfælde, hvor visumfrihed fører til betydelig stig-
ning i antallet af illegale immigranter, ubegrundede ansøgninger om asyl eller afviste an-
modninger om tilbagetagelse. Derudover foreslås det, at mekanismens anvendelsesom-
råde udvides til også at omfatte den situation, hvor tredjelandet ikke overholder en aftale
indgået med EU om at tilbagetage ikke kun egne, men også andre tredjelandsstatsborgere,
der har passeret gennem tredjelandet.
I betragtning af den aktuelle migrations- og flygtningesituation i Europa, men også i lyset
af de aktuelle dialoger med Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine er det efter regeringens
og alle andre medlemsstaters opfattelse væsentligt, at suspensionsmulighederne styrkes
og udvides. Det er forventningen, at drøftelserne på rådsmødet først og fremmest vil dreje
sig om suspensionsmekanismen. Formandskabet har netop meddelt, at man formentlig vil
lægge op til at opnå politisk enighed i Rådet om forslaget. Derimod lægges der fra formand-
skabets side alene op til en politisk drøftelse af Kommissionens forslag om at tildele fire
lande visumfrihed. Med andre ord vil der først på et senere rådsmøde blive taget stilling til,
hvorvidt der skal gives visumfrihed til de fire lande.
903
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Det fremgår af Kommissionens fremskridtsrapporter for Ukraine og Georgien, at alle krav i
visumhandlingsplanen for disse lande er opfyldt. Tilsvarende har Kommissionen den 4. maj
2016 tilkendegivet, at Kosovo opfylder alle krav, da det er Kommissionens forståelse, at
Kosovo har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og styrket sine resultater i bekæm-
pelsen af organiseret kriminalitet på tidspunktet for forslagets vedtagelse. Endelig fremgår
det af Kommissionens fremskridtsrapport for Tyrkiet, at Tyrkiet endnu ikke har opfyldt alle
kravene. Jeg vil gerne understrege, at regeringen alene støtter forslag om visumfrihed til
tredjelande, når de lever op til de ganske omfattende krav fra EU’s side.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte til fremskridtsrapporten for Tyrkiet. Det var løjerligt, at
Lars Løkke Rasmussen for halvanden måned siden havde fortalt udvalget, at det ville blive
meget vanskeligt for Tyrkiet at opfylde alle kravene. På det tidspunkt var måske en tredjedel
af kravene opfyldt. Nu var det kun 7 af de 72 krav, der manglede at blive opfyldt. Ud fra
fremskridtsrapporten havde han indtryk af, at man bare konkluderede, at tingene var op-
fyldt, uden at der er sikkerhed for det.
Det var positivt, at regeringen ikke ville støtte, at Tyrkiet får visumfrihed på nuværende
tidspunkt, men fordi visumliberalisering vedtages ved kvalificeret flertal, var det afgørende
at få en fornemmelse af, hvor alene Danmark står med sit synspunkt. Kunne ministeren
sige noget om de andre landes positioner
eventuelt for lukkede døre?
Ministeren havde sagt, at der ville blive taget stilling til visumliberalisering på et senere
tidspunkt. Forventede ministeren at det ville ske på mødet den 9.-10. juni?
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
svarede, at det ikke var syv helt ligegyl-
dige punkter, Tyrkiet ikke har kunnet opfylde. Det var f.eks. foranstaltninger for at forhindre
korruption; lovgivning på området beskyttelse for persondata svarende til EU-standarder;
operationel samarbejdsaftale med Europol; tilbud om effektivt juridisk samarbejde om kri-
minalsager til alle EU-medlemslande og en revidering af den tyrkiske terrorlovgivning og
retspraksis på området med henblik på at tilpasse den EU-standarder. Når man har så lang
en liste, vil der være nogle punkter, man hurtigt kan opfylde, og en tung ende. Tyrkiet skulle
opfylde alle punkter for at opnå visumfrihed.
På spørgsmålet om, hvordan andre lande stiller sig, svarede ministeren, at man ikke havde
haft diskussionen 1:1, men billedet var, så vidt hun havde hørt det, entydigt sådan, at Tyr-
kiet skulle opfylde kriterierne.
Kenneth Kristensen Berth
gentog spørgsmålet om, om det var på mødet den 9.-10. juni,
der skulle træffes afgørelse om visumfritagelsen.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
sagde, at det kunne det være, men man
kendte endnu ikke tidsplanen. Hun ville komme til udvalget, hvis det blev sådan.
904
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
4. Schengenområdets funktion
Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæi-
ske Råd og Rådet: "Tilbage til Schengen - En køreplan"
fremskridtsrapport og
udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0120, KOM (2016) 0275
Rådsmøde 3465
bilag 1 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Som jeg har meddelt udvalget, var jeg
i sidste uge medunderskriver på et brev til Kommissionen, hvori Tyskland, Frankrig, Østrig,
Sverige og Danmark anbefalede Kommissionen at opfordre medlemsstaterne til at vedtage
en henstilling om, at den midlertidige grænsekontrol, der er etableret på en lang række
indre Schengengrænser, herunder på den dansk-tyske grænse, opretholdes, så længe der
fortsat er alvorlig usikkerhed om kontrollen med den ydre grænse, og så længe der fortsat
befinder sig et stort antal uregistrerede migranter i EU. Kommissionen svarede den 4. maj
ved netop at fremlægge et forslag med en henstilling til medlemsstaterne om at bibeholde
kontrollen på udvalgte indre grænser.
Jeg er glad for at kunne orientere udvalget om, at Rådet i går vedtog Kommissionens for-
slag. Det viser, at et stort flertal af de øvrige medlemsstater deler vores opfattelse af, at det
fortsat er nødvendigt at opretholde en midlertidig grænsekontrol ved udvalgte indre græn-
ser. Konsekvensen er, at Danmark såvel som Sverige, Tyskland, Østrig og Norge kan be-
holde den aktuelle kontrol ved de indre grænser indtil midten af november.
Udg.
5. (Evt.) Reform af det fælles europæiske asylsystem
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0271, KOM (2016) 0270, KOM (2016) 0272
Rådsmøde 3465
bilag 1 (samlenotat side 33)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
Punktet var udgået.
905
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
6. Eventuelt
a) Orientering om en verserende sag (sag C-115/15, NA) ved EU-Domstolen
EUU alm. del (141)
bilag 553 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Afslutningsvist skal jeg kort orientere
udvalget om en aktuel sag ved EU-Domstolen. Der er tale om den såkaldte N.A.-sag. Ud-
valget blev skriftligt orienteret om sagen i maj 2015. Sagen er forelagt af en britisk domstol,
som har stillet EU-Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om ret til ophold for fami-
liemedlemmer til en unionsborger. Bl.a. rejses spørgsmålet, om en tredjelandsstatsborger
bevarer sin ret til ophold efter opholdsdirektivet, hvis tredjelandsstatsborgeren skilles fra
en unionsborger, der forinden er udrejst fra værtsmedlemsstaten.
Domstolen har til orientering behandlet et lignende spørgsmål i en dom fra 2015. I denne
dom fastslog Domstolen bl.a., at en tredjelandsstatsborger mister sin ret til ophold, når
unionsborgeren, som opholdsretten er afledt fra, forlader værtsmedlemsstatens område.
Generaladvokaten fremsatte sit forslag til orientering den 14. april 2016 til afgørelse i sa-
gen. Et sådant forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen.
Datoen for den endelige dom fra EU-Domstolen er endnu ikke fastlagt, men må forventes
afsagt i løbet af sommeren.
7. Siden sidst
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Afslutningsvis er der blot tilbage at sige,
at jeg allerede om et par uger eller tre vender tilbage til udvalget forud for det næste RIA-
møde den 9.-10. juni.
906
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
FO
Punkt 3. Retsakter på området for retlige og indre anliggender, hvor regeringen vil
anmode Kommissionen om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag:
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
(Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA,
2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA
Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag
KOM (2013) 0173
EUU alm. del (15)
bilag 597 (samlenotat side 3)
KOM (2013) 0173
bilag 14 (kopi af REU alm. del
svar på spm. 48, 51-54
om EIS)
KOM (2013) 0173
bilag 12 (kopi af REU alm. del
svar på spm. 620 om,
hvor mange personer der efterlyses via Europol og Interpol pga. udeblivelse
fra afsoning)
KOM (2013) 0173
bilag 11 (kopi af REU alm. del
svar på spm. 470 om
tidsperspektivet for opnåelse af en parallelaftale)
KOM (2013) 0173
bilag 10 (kopi af REU alm. del
svar på MFU spm. 168
om samarbejdet med Europol i Norge og Schweiz)
KOM (2013) 0173
bilag 6 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 1336, om i
hvilket omfang Europol er involveret i bekæmpelse af menneskesmugling)
KOM (2013) 0173
bilag 5 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 1337 om,
hvorvidt Europol i fremtiden forventes at spille en større rolle i bekæmpelse
af menneskesmugling)
KOM (2013) 0173
bilag 4 (Kopi af REU alm. del
svar på MFU spm. 1173
om, hvilke muligheder Danmark har for at være en del af Europol-
samarbejdet)
KOM (2013) 0173
bilag 2 (kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 280
konsekvenser som følge af det danske forbehold, når Europol-samarbejdet
overgår til overstatsligt samarbejde)
KOM (2013) 0173 - svar på spm. 8 om, hvor mange forbrydere der er fanget
og domfældt i Danmark i de seneste 3 år på grund af oplysninger fra
Europol, fra justitsministeren
KOM (2013) 0173 svar på spm. 6, om, hvordan regeringen forventer, at det
gældende retsgrundlag vedrørende Europol vil blive ophævet for Danmarks
vedkommende, fra justitsministeren
EUU KOM (2013) 0173 - svar på spm. 3 om redegørelse for
konsekvenserne, såfremt Danmark ikke længere kan deltage i Europol-
samarbejdet, fra justitsministeren
EUU KOM (2013) 0173 - svar på MFU spm. 2 om ministeren kan bekræfte,
at Danmark i en periode efter vedtagelse af forordningen vil ryge ud af
Europol-samarbejdet, selvom den danske regering ønsker at forhandle en
parallelaftale om deltagelse i Europol, fra justitsministeren
EUU alm. del- svar på spørgsmål 25 om Justitsministeriets kendskab til
tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale i forhold til Europol, fra
907
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
justitsministeren
EUU alm. del - svar på spm. 12 om, hvor lang tid det tager at få en
samarbejdsaftale med Europol, fra justitsministeren
EU-note (15)
E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af
parallelaftalen)
EU-note (13)
E 11 (EU-note af 14/2-14 om debat om parlamentarisk
kontrol med Europol)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 281 (udvalgsmødereferat side 313, senest
behandlet i EUU 27/11-15)
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag
KOM (2013) 0535
EUU alm. del (15)
bilag 597 (samlenotat side 18)
EU-note (15)
E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af
parallelaftaler)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (141)
bilag 442 (udvalgsmødereferat, side 666, senest
behandlet i EUU 27/2-15, punktet ikke omtalt)
c) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om
anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske
og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR)
Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag
KOM (2011) 0032
EUU alm. del (15)
bilag 597 (samlenotat side 32)
L 29 - svar på spm. 9 om, hvordan et europæisk register over flypassagerer
(PNR) vil bidrage til terrorbekæmpelse og forebyggelse i Danmark fremover,
fra justitsministeren
L 29 - svar på spm. 10 om en parallelaftale vedrørende PNR vil være juridisk
mulig, fra justitsministeren (2015-16)
EU-note (15)
E 13 (EU-note af 23/11-15 om PNR)
EU-note (15)
E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af
parallelaftaler)
EUU alm. del (15)
bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 281 (udvalgsmødereferat side 309, senest
behandlet i EUU 27/11-15)
Justitsministeren:
I dag vil jeg forelægge spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal an-
mode Kommissionen om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag via parallelaftaler til
tre retsakter vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet. Jeg fore-
lægger således spørgsmålet om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag til henholds-
vis Europol, Eurojust og PNR, der alle er omfattet af det danske retsforbehold. Alle tre
908
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
sager forelægges til forhandlingsoplæg.
Danskerne besluttede den 3. december 2015, at de ikke ønskede at omdanne retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning. Regeringen har fuld respekt for den beslutning. Det er regerin-
gens klare opfattelse, at danskernes nej ikke skal forstås som et fravalg af dansk deltagelse
i et europæisk samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov grænseoverskridende
kriminalitet og terrorisme. Derfor har regeringen også påtaget sig den vigtige arbejdsop-
gave at forsøge at sikre, at Danmark kan vedblive at være en del af den europæiske indsats
mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.
Som bekendt tilkendegav statsministeren i januar 2016 på baggrund af drøftelser med Fol-
ketingets partier i et brev til Kommissionsformanden og formanden for det Europæiske Råd,
at Danmark ønsker at bevare den tættest mulige tilknytning til Europol, når den nye forord-
ning finder anvendelse for de øvrige medlemsstater. Desuden tilkendegav statsministeren
i brevet, at man fra dansk side tillige overvejer at bede om tilknytning til andre retsakter
vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet.
Det nye retsgrundlag for Europol er nu på plads. Europa-Parlamentet vedtog Europol-for-
ordningen i denne uge, og vedtagelsen betyder, at Danmark står til at måtte forlade sam-
arbejdet i Europol, når den nye forordning finder anvendelse fra 1. maj 2017. Tiden er derfor
inde til at beslutte, om Danmark formelt skal anmode Kommissionen om en parallelaftale
om Europol samt parallelaftaler om andre centrale retsakter om bekæmpelse af grov græn-
seoverskridende kriminalitet og terrorisme. Det mener regeringen at vi bør gøre.
Grænseoverskridende kriminalitet er en stor udfordring for dansk politi og for anklagemyn-
digheden. Det er derfor vigtigt, at vi giver politi og anklagemyndighed de bedst mulige red-
skaber til at forebygge og bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Vi kan ikke
bekæmpe international kriminalitet alene, og det bør derfor sikres, at Danmark i videst mu-
ligt omfang fortsat kan deltage i det europæiske samarbejde om forebyggelse og bekæm-
pelse af grov grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at Danmark bør anmode Kommissionen
om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag via parallelaftaler til Europol-forordningen
og PNR-direktivet samt til Eurojust-forordningen, når denne vedtages. De tre retsakter er
centrale instrumenter i det europæiske samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskri-
dende kriminalitet og terrorisme. For regeringen er det meget vigtigt, at Danmark opnår
tilknytning til disse tre retsakter på mellemstatsligt grundlag.
Den nye Europol-forordning erstatter det eksisterende Europol, hvor Danmark i dag delta-
ger fuldt ud. Den nye forordning viderefører mange af de eksisterende regler for det euro-
pæiske politisamarbejde, men der er også nogle ændringer. Bl.a. styrkes Europol som knu-
depunkt for udveksling af informationer mellem politiet i EU-landene. Endvidere styrkes
den parlamentariske kontrol med Europol, og reglerne om databeskyttelse bliver opdateret.
Europol er i dag det helt centrale internationale omdrejningspunkt for bekæmpelse af grov
909
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
og organiseret grænseoverskridende kriminalitet, og Europol spiller i det daglige en afgø-
rende rolle i forhold til opklaring og bekæmpelse af kriminalitet begået i Danmark.
FO
Regeringen finder, at Danmark fortsat bør deltage i det europæiske politisamarbejde. Mit første
forhandlingsoplæg vedrører, at Danmark anmoder Kommissionen om den tættest mulige til-
knytning til Europol. Regeringen vil, hvis der gives opbakning hertil på dagens møde, anmode
Kommissionen om dette.
Eurojust er anklagemyndighedens pendant til Europol, altså et samarbejde mellem de eu-
ropæiske anklagemyndigheder. Den nye Eurojust-forordning er endnu ikke vedtaget, men
når det sker, vil det betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i samarbejdet, ligesom
det også er tilfældet med Europol. Eurojusts kerneopgave er at bistå de nationale myndig-
heder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser
i forhold til efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Det drejer sig f.eks. om
organiseret grænseoverskridende menneskehandel, narkotikahandel og terrorisme.
Samarbejdet i Eurojust har central betydning for den danske anklagemyndigheds arbejde
med straffesager om grov grænseoverskridende kriminalitet. Danmark bør derfor fortsætte
i dette samarbejde. Som nævnt er Eurojust-forordningen endnu ikke vedtaget, og regerin-
gen vil først formelt kunne anmode om en parallelaftale, når retsgrundlaget for agenturet
er på plads.
FO
Mit andet forhandlingsoplæg går på, at Danmark over for Kommissionen tilkendegiver, at man
fra dansk side ønsker tilknytning til Eurojust, når forordningen er vedtaget. Regeringen vil såle-
des i forbindelse med anmodning om de øvrige parallelaftaler, såfremt der gives opbakning
hertil på dagens møde, tilkendegive, at Danmark ligeledes ønsker tilknytning til Eurojust, når
denne er vedtaget.
Et europæisk PNR-system vil bidrage effektivt til bekæmpelsen af terrorisme og alvorlige
kriminalitet, da det giver mulighed for systematisk og målrettet anvendelse af PNR-oplys-
ninger
både nationalt og på tværs af grænserne i EU.
FO
Det er en mulighed, som er efterspurgt af dansk politi, og det er derfor vigtigt for regeringen, at
Dan- mark anmoder om tilknytning til direktivet. Mit tredje forhandlingsoplæg går på, at Dan-
mark anmoder om tilknytning til PNR-direktivet.
Jeg kan i øvrigt henvise til det fremsendte samlenotat, hvor der er redegjort nærmere for
retsakterne og baggrunden for, at regeringen anmoder om forhandlingsoplæg om tilknyt-
ning til henholdsvis Europol, Eurojust og PNR.
For at opsummere søger jeg i dag opbakning til følgende tre forhandlingsoplæg
-
at Danmark anmoder Kommissionen om den tættest mulige tilknytning til Europol,
910
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
-
at Danmark over for Kommissionen tilkendegiver, at man ønsker tilknytning til Eu-
rojust, når forordningen er vedtaget, og
at Danmark anmoder Kommissionen om tilknytning til PNR-direktivet.
-
Søren Søndergaard
sagde, at Enhedslisten hverken kunne støtte forhandlingsoplægget
om PNR eller Eurojust. Med hensyn til Europol havde han bemærket, at justitsministeren
ligesom statsministeren havde formuleret det sådan, at det handlede om at søge den tæt-
test mulige tilknytning. Det betød altså, at regeringen ville komme tilbage med det tættest
mulige
og ikke med beskeden om, at Danmark havde sagt nej, eller at forhandlingerne
var brudt sammen. Det kunne Enhedslisten godt give mandat til. Han gik ud fra, at ministe-
ren kunne bekræfte, at regeringen ville komme tilbage til Folketinget i henhold til Grundlo-
vens paragraf 19.
Holger K. Nielsen
sagde, at Socialistisk Folkeparti ikke havde problemer med substansen,
som de også havde stået bag op til folkeafstemningen
dog med det krav, at PNR skulle
realbehandles i Folketinget. Det var altså ikke substansen, der var til diskussion, men kon-
sekvensen af folkeafstemningen. Det var en stor fejl, at nejsiden i modsætning til i 1992
overhovedet ikke have fremlagt nogen plan at operere ud fra. Nu stod man på herrens
mark, med hensyn til hvad man skulle gøre efter nejet. Folketinget må prøve sig frem, og
det syntes han ikke var særlig nemt. Vælgerne havde jo sagt nej til alle tre områder. Kan
man så bagefter komme og lave aftaler om det? Holger K. Nielsen syntes godt, det kunne
legitimeres at gå efter en parallelaftale om Europol, for det havde nejsiden sagt meget
tydeligt
men desværre ikke skriftligt
at den ville. At gå efter en parallelaftale på de to
andre områder mente han ikke kunne legitimeres, så de forhandlingsoplæg kunne Sociali-
stisk Folkeparti ikke støtte. Han understregede, at det intet havde med substansen at gøre
det handlede om, hvordan man skulle håndtere nejet. Hovedproblemet var, at nejsiden
havde været helt uansvarlig.
Zenia Stampe
sagde, at De Radikale støttede, at man søger tilknytning gennem en paral-
lelaftale på alle tre områder. Men man kunne ikke tage for givet, at det ville lykkes. Danmark
var derfor under et hårdt tidspres. Hvis Europol overgår til det overstatslige samarbejde 1.
maj 2017, og man skal nå at søge tilslutning inden, hvad var tidsplanen så? Hvis nu det
ikke lykkedes at få en parallelaftale inden for de næste par måneder, skulle man vel have
en folkeafstemning om en ny tilvalgsordning, hvis Danmark skulle være fuldgyldigt medlem.
Folkeafstemningen skal så lede frem til et lovforslag, der skal første-, anden- og tredjebe-
handles i Folketinget, hvorefter det skal meddeles til EU, at Danmark gerne vil med på de
vilkår. Hvis man regnede tilbage fra 1. maj 2017, havde man vel kun sommerferien og et
par måneder efter den til at forhandle parallelaftalen hjem. Så var det ærgerligt, at man
havde brugt 5 måneder på at blive enige om at bede om parallelaftalerne.
Justitsministeren
svarede Søren Søndergaard, at regeringen ville vende tilbage, når af-
talen var afklaret.
911
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Han forstod godt Holger K. Nielsens betragtninger. Forskellen på parallelaftale og folkeaf-
stemning var dog, at der ikke blev afgivet suverænitet. Man kunne trække det tilbage igen,
fordi det var en aftale på mellemstatsligt grundlag. Aftalen var mindstemålet for, hvad der
var nødvendigt for, at politiet kan bekæmpe international kriminalitet, og det var det, et
flertal kunne finde sammen om. Spørgsmålet om nejsidens uansvarlighed ville han nødig
begive sig ud i nu. Situationen var besværlig, men regeringens opgave var at håndtere
den.
Ministeren svarede Zenia Stampe, at regeringens ambition var uforandret: at Danmark er
helt og fuldt med i Europol i maj 2017; hvad partierne fra nejsiden også ønskede. Hvis
Kommissionen ikke var til at hugge og stikke i, ville regeringen indkalde Folketingets partier
til en fornyet drøftelse. Tilkendegivelserne om, at man ønskede, at Danmark skulle være
helt og fuldt med i Europol, var utvetydige. På en lang række punkter ville det måske ikke
gå. Regeringen havde valgt en lidt blødere formulering, som Søren Søndergaard også
havde hæftet sig ved, men det ændrede ikke på, at tilkendegivelserne havde været meget
utvetydige. Regeringen bruger alle kræfter på at få en afklaring, men med den britiske af-
stemning, en Kommission under tidspres i alle mulige sammenhænge og de europæiske
ydre grænser under pres, var Danmark i en svær situation.
Christian Poll
sagde, at Alternativet i forhandlingerne med regeringen havde gjort klart, at
de var for Europol og Eurojust, men ikke PNR-registret. Rasmus Nordqvist havde udtrykt
ønske om at dele aftalen op i flere elementer. Alternativet var ærgerlige over den måde,
regeringen havde valgt at køre forløbet på, og kunne ikke støtte den samlede pakke, selv
om de så Europol- og Eurojustforhandlingerne som noget positivt.
Jan E. Jørgensen
sagde til Holger K. Nielsen, at nejsigere i 1992 var af en helt anden
støbning end dem, man må nøjes med i dag.
Han troede, Enhedslisten forsøgte at fange regeringen på det med det tættest mulige til-
knytning. Men man var vel enige om, at det ikke var en hvilken som helst løs tilknytning til
Europol, regeringen vil stille sig tilfreds med. Norge har f.eks. ingen som helst tilknytning til
Europol, de kan bare med en vis forsinkelse trække på en database.
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at Socialdemokraterne også respekterede resulta-
tet af folkeafstemningen, men ærgrede sig over det blår, befolkningen fik stukket i øjnene
af dele af nejsiden, om hvor let det ville være at få parallelaftaler, og hvor bekymringsfrit,
man efter et nej ville være stillet. Han var enig med Holger K. Nielsen i, at dele af nejsiden
burde reflektere over det. Var det rigtig forstået, at Danmark risikerer at blive betragtet som
et tredjeland af Kommissionen efter afvisningen af tilvalgsordningen i december? Han syn-
tes, det var vigtigt, at folk forstod, hvor svært det egentlig er at opnå parallelaftaler. Det ville
stille en række af de udtalelser fra nejsiden op til afstemningen i relief. Socialdemokratiet
støttede de tre forhandlingsoplæg.
Søren Søndergaard
var helt enig i ministerens skelnen mellem overstatslig og mellem-
statslig aftale. Befolkningen fik desværre ikke mulighed for at stemme om mellemstatslige
912
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
aftaler, de fik kun tilbudt en overstatslig, og den sagde de klart nej til. Dermed er man tilbage
ved den situation, man var i før folkeafstemningen, hvor man i adskillige tilfælde har søgt
om mellemstatslige aftaler.
Der var ikke noget nyt i det, når man fremover skulle søge om mellemstatslig aftale på
retsområdet, forhandle den så godt som muligt og derefter stemme om den i folketinget.
Det var en fuldstændig almindelig procedure. Resultatet af den danske befolknings nej var,
at partierne frit kan vælge de parallelaftaler, de vil søge om, inklusive PNR. Sådan har man
gjort på andre områder.
Ministeren taler på egne vegne, når han siger, Danmark skal være fuldt og helt medlem af
Europol. Det havde Enhedslisten aldrig sagt. Det indbefatter jo stemmeretten i de styrende
organer, og det kunne man selvfølgelig ikke få i en organisation, man ikke er medlem af.
Man kan tilknyttes organisationen på mellemstatsligt niveau. Ingen havde sagt noget så
forvrøvlet, som at Danmark skulle være fuldt og helt medlem.
Jan E. Jørgensen havde forsøgt at skabe tvivl om Enhedslistens holdning. Enhedslisten
var meget tilfreds med regeringens udmelding om tættest mulig tilknytning. Regeringens
opgave var jo netop ikke at fremprovokere en folkeafstemning
det var måske drømmen,
men regeringens opgave var at få den bedst mulige aftale, og hvis den gik efter det, havde
den Enhedslistens opbakning.
Kenneth Kristensen Berth
syntes godt, man kunne mærke en lyst til at grave nogle grøf-
ter, som man ellers efter afstemningen havde forsøgt at dække til for at komme videre.
Derfor bad han ministeren bekræfte sin loyalitet over for den aftale, som et flertal af Folke-
tingets partier havde indgået om at afsøge muligheden for en parallelaftale inden for de tre
områder. Det var vel det grundlag, man arbejdede ud fra. Hvis Dansk Folkeparti kunne
hjælpe ved at sidde med ved bordet, gjorde de gerne det. Partiet støttede alle tre forhand-
lingsoplæg.
Justitsministeren
sagde, at Folketinget ville komme til at forholde sig til, om man er tilfreds
med det, regeringen får med hjem, uanset hvad. Og ja, der var grænser for, hvad en ac-
ceptabel aftale kan indebære. Det var helt centralt, at politiet er med i den operative del af
Europol, og at der er bedre adgang til data, end man ser i nogle af de andre lande, der er
tilknyttet Europol. F.eks. kræver det automatiske nummerpladegenkendelsessystem, at der
er direkte adgang til data, hvis det skal virke.
Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at det var rigtigt, at Danmark stod i en
juridisk situation, som ingen EU-lande havde været i før, hvor man skal operere på tredje-
landsbasis for at opnå en parallelaftale. Det var i sig selv en juridisk komplikation, fordi den
indledende overvejelse fra Kommissionen var, at man havde tilvalgsordninger, og i deres
optik kunne det derfor ikke lade sig gøre. Regeringen vurderede dog, at det lå inden for det
juridisk mulige. Der var ingen grund til at betvivle, at regeringen gjorde alt, hvad der stod i
dens magt, for at sikre en aftale.
913
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Ministeren rettede Søren Søndergaard: Danmark vender ikke bare tilbage til den oprinde-
lige retstilstand, for retstilstanden ville jo blive ændret i EU. Det var derfor, Danmark stod
til at ryge ud af Europol. Danmark står i en dybt alvorlig og vanskelig situation, fordi institu-
tionerne ville ændre karakter, og man ville ikke kunne være med uden en parallelaftale eller
en tilvalgsordning. Han havde aldrig sagt, at Enhedslisten havde brugt udtrykket fuldt og
helt
det var der andre på nejsiden, der gjorde.
Ministeren modtog med kyshånd den fungerende formands tilbud om at hjælpe. En stor
hjælp kunne f.eks. være, hvis Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messer-
schmidt medvirkede til at få Europa-Parlamentet til at forhåndsgodkende den danske pa-
rallelaftale.
Kenneth Kristensen Berth
kvitterede for opfordringen, som han ville give videre.
Zenia Stampe
var sikker på, at regeringen gjorde, hvad den kunne. Men debatten vidner
om, at nogle ikke ved, hvor alvorligt det er. Der er et tog, der kører lige om lidt, og alle
håber, Danmark kan få en fribillet. Hvis ikke man kan det, har man rigtig travlt, for Europol-
toget kører 1. maj, og hvis man ønsker et forstærket samarbejde, skal man meddele det 4
måneder inden, det vil sige den 31. december. Hvis det ikke lykkedes at få en parrallelaf-
tale, skulle man inden da have behandlet lovforslag og afholdt folkeafstemning og mødtes
blandt partierne for at finde ud af, hvad plan B var. Det vil sige, at man skal have en afklaring
i oktober og november, og gerne lidt før, fordi Folketinget er endnu mere langmodigt end
EU-systemet, når det handler om europapolitik. Det havde i hvert fald taget 5 måneder at
nå hertil. Hvornår var skæringsdatoen for indkaldelse af partierne, hvis ikke man kan være
sikker på, at man får en parallelaftale?
Søren Søndergaard
sagde, at før den 3. december var retstilstanden den, at hvis Danmark
ville være med i overstatslige aftaler på retsområdet, skulle man søge en parallelaftale. Og
sådan var retstilstanden stadig. Der var ingen ændringer sket. Nogle områder af EU-poli-
tikken var ganske rigtig gået fra at være mellemstatslige til at være overstatslige, og det
ville selvfølgelig få en betydning. Men Danmarks mulighed for at søge parallelaftaler var
den samme.
Christina Egelund
sagde, at Liberal Alliance støttede, at regeringen søger om parallelaf-
taler på de tre områder. Ministeren havde sagt, at Kommissionen er optaget af den britiske
afstemning, presset på de ydre grænser og alt muligt andet. Der blev tegnet et billede af,
at Danmark skabte en byrde for Kommissionen med sin anmodning. Men var det en uri-
melig forventning at have til
EU’s politiske ledelse, at den er i stand til at håndtere mere
end et problem ad gangen?
Jan E. Jørgensen
havde set på, hvad der var blevet sagt i valgkampen om fuldt og helt
medlemskab. På Dansk Folkepartis hjemmeside stod der f.eks.:
”…
påstanden er, at hvis
ikke vi fjerner retsforbeholdet, så er vi ikke fuldt og helt med i Europol. Det er ganske enkelt
en skræmmekampagne”.
I BT stod der efter valget, at Dansk Folkeparti stadig troede på
fuldgyldigt medlemskab af Europol. På Wikipedia
stod der om valgkampen, at ”nejsigerne
914
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
hævdede imidlertid, at folkeafstemningen ikke var et spørgsmål om dansk deltagelse i Eu-
ropol. Danmark kan efter den tolkning fortsætte i politisamarbejdet. Med andre ord var fol-
keafstemningen ikke et spørgsmål om ja eller nej til dansk deltagelse i politisamarbejdet i
Europol”.
Her var tolkningen af valgkampen altså, at Danmark kunne være fuldt og helt
medlem af Europol via en parallelaftale. Det var det, regeringen prøvede på, og det var
dejligt, at Dansk Folkeparti i modsætning til Enhedslisten var med i aftalen. Venstre havde
hele tiden sagt, at det ikke var så nemt.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkepartis indstilling var den samme, som
den hele tiden havde været, nemlig at afstemningen ikke handlede om Europol. Danmark
har til enhver tid mulighed for at tilslutte sig medlemskab af Europol, hvis det er det, dan-
skerne vil, uanset om det blev et ja eller et nej, fordi protokollen i Lissabontraktaten ikke
slettes efter en dansk folkeafstemning.
Kenneth Kristensen Berth undrede sig over, at Zenia Stampe talte om en plan B. Ugen før
havde han læst, at udenrigsministeren ikke havde nogen plan B. Det havde han heller ikke
selv
havde justitsministeren det?
Justitsministeren
havde ikke en plan B liggende i skuffen. Alle hans kræfter blev brugt på
det forhandlingsmandat, han ville få med fra Europaudvalget. Ministeren svarede Zenia
Stampe, at man godt kunne regne baglæns. Hvornår regeringen agter at gøre det, vil ske
ud fra en samlet vurdering af situationen. Det kunne han endnu ikke sige noget om. Mini-
steren forstod Christina Egelunds spørgsmål som en morsom polemik, men diskussionen
var mere kompleks end som så. Han opfattede ikke anmodningen som en byrde, men
konstaterede, at juridisk komplekse spørgsmål i en mere kompleks europæisk virkelighed,
end man lige så for sig for et par år siden, gav nogle udfordringer. Det kunne han roligt
sige, og det havde han også sagt i valgkampen. Når de samme mennesker har forskellige
arbejdsopgaver, må de prioritere.
Kenneth Kristensen Berth
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var en plan B, han ikke
havde kendskab til.
Justitsministeren
sagde, at der ikke var nogen plan B, som Kenneth Kristensen Berth
ikke havde kendskab til.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), idet ingen
partier havde ytret sig imod det.
Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), idet alene Enhedslisten og Socia-
listisk Folkeparti havde ytret sig imod det.
915
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16
31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016
Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg om Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om
anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge
terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR), idet alene Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti
og Alternativet havde ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl.13.07
916