EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Foreløbigt referat af mødet den 9/10-15 vedr. landbrug og fiskeri

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at den tidlige forelæggelse skyldtes efterårsferien i ugen efter. Der var

tre forhandlingsoplæg, og de resterende punkter var til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Politisk enighed

KOM (2015) 0413

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 73 (udvalgsmødereferat side 62, kvoter for 2015, behandlet i

EUU 10/10-14)

Miljø- og fødevareministeren:

For torsk foreslår Kommissionen en reduktion af kvoten på 20 pct. i den

østlige del af Østersøen. Derudover kompliceres situationen af, at den torsk, der fanges i den vestlige del af

Østersøen, består både af den vestlige torskebestand og den østlige torskebestand. I mandags fremlagde

Kommissionen et oplæg for torsk i den vestlige del af Østersøen, hvor der foreslås en reduktion på næsten

35 pct. Den store reduktion skyldes, at Kommissionen laver et stort fradrag for rekreativt fiskeri, hvilket vi

mener er forkert. Det er noget nyt, Kommissionen har fundet på, og de har ikke det rigtige datagrundlag til at

kunne inddrage det rekreative fiskeri.

For rødspætte foreslås en stigning i kvoten på 18 pct. For sild foreslås en stigning i den vestlige Østersø på

12 pct. For resten af bestandene vil jeg henvise til samlenotatet.

Regeringens udgangspunkt er, at man fortsat skal sikre et bæredygtigt fiskeri baseret på de overordnede

principper i fiskeripolitikken. Der er en positiv udvikling for sild, laks og rødspætte, men det ser sværere ud

for de to torskebestande. For torsk i den østlige Østersø kan regeringen støtte Kommissionens forslag, men

man er nødt til at se det i sammenhæng med torsk i den vestlige del af Østersøen, så den relative stabilitet

bliver opretholdt. Med andre ord bør der ikke ændres på kvotefordelingen mellem medlemslandene.

Der kan blive brug for yderligere tiltag i forhold til vestlige torsk. Men Kommissionens måde at indregne

rekreativt fiskeri i forhold til kvoten er ikke rigtig, så der er ikke grundlag for så markant en reduktion for den

vestlige torsk. Det er noget, vi skal have drøftet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Foreløbigt referat af mødet den 9/10-15 vedr. landbrug og fiskeri

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget eller et

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet regeringen vil arbejde for

at kvoterne for 2016 som generelt princip fastsættes på grundlag af den videnskabelige

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og forvaltningsplaner,

at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø fastsættes efter en ensartet

metode i forhold til enten bestands- eller forvaltningsområdetilgang, og at den relative stabilitet

opretholdes.

Det er helt klart, at den største udfordring bliver spørgsmålet om den store reduktion på torsk i den vestlige

del af Østersøen.

Formanden

henviste til, at Kommissionen ikke har angivet fiskerimuligheder for torsk i område 22-24, og at

Kommissionen medregner noget rekreativt fiskeri. Var det en del af mandatet og i givet fald hvordan?

Miljø- og fødevareministeren

understregede, at regeringen generelt mener, at kvoterne fastsættes ud fra

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og ud fra forvaltningsplaner.

Regeringen er altså imod, at man inddrager det rekreative fiskeri. Det er useriøst, for der er ikke

tilfredsstillende nok datamateriale til at lade det indgå. For mandatafgivelsen var det vigtigt at vide, at

regeringen ønsker, at der fastsættes kvoter efter en ensartet metode i forhold til enten bestands- eller

forvaltningsområdetilgangen, og at den relative stabilitet opretholdes. Det vil sige, at der ikke skal ske en

omfordeling mellem medlemslandene, men at man ønsker at bevare samme andel af fiskeriet i Østersøen.

Formanden

forstod det sådan, at når der i samlenotatets forhandlingsoplæg stod, at der skal anvendes en

ensartet metode for TAC-fastsættelsen, så henviste det til rekreativt fiskeri, som regeringen ikke vil have

med i fastsættelsen.

Søren Søndergaard

henviste til diskussionen på miljøudvalgsmødet samme uge og bad ministeren

bekræfte, at alle kvoter er fastlagt på baggrund af ICES-anbefalinger.

Rasmus Helveg Petersen

var enig med Søren Søndergaard i, at bestandene selvfølgelig bør forvaltes i

henhold til anbefalinger fra ICES. Forestillede man sig, at det kreative fiskeri var af et omfang, der gjorde, at

man måtte begrænse den kommercielle fangst? Og hvorfor var det useriøst at prøve at medregne det

rekreative fiskeri? Var det sat for højt? Han spurgte endvidere, om man ved ikke at medregne det rekreative

fiskeri kommer til at fange kommercielt op til grænsen, og at det rekreative fiskeri dermed kommer til at få det

samlede fiskeri til at tippe ud over kanten. Hans støtte til forhandlingsoplægget var betinget af, at den

samlede belastning af bestanden - inklusive det rekreative fiskeri - er bæredygtig.

Thomas Jensen

havde forstået på regeringen, at kvoterne skulle være videnskabeligt baseret, og at

datagrundlaget for det rekreative fiskeri ikke var godt nok. Det lød fornuftigt, og Socialdemokratiet bakkede

op om forhandlingsoplægget.

Christian Poll

var enig med Enhedslisten og Det Radikale Venstre i, at det er vigtigt at basere vurderingerne

på et videnskabeligt grundlag for den samlede bestand. Man skal lægge sig på et niveau under tærsklen for

FMSY (Fish Mortality Sustainable Yield). Det er ikke et mål, men en grænse, man bør holde sig under.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Foreløbigt referat af mødet den 9/10-15 vedr. landbrug og fiskeri

Kenneth Kristensen Berth

var enig i regeringens linje og fandt det af afgørende betydning ikke at tage det

rekreative fiskeri ind i kvotefastsættelsen. Det var useriøst, for ingen aner, hvor meget der fiskes rekreativt.

Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.

Christina Egelund

holdt også på, at det var useriøst at medtage det rekreative fiskeri. Samlet set kunne

Liberal Alliance dog ikke støtte regeringens mandat, fordi man syntes, at der var lagt op til for store

reduktioner i torskefiskeriet i den østlige og den vestlige del af Østersøen.

Miljø- og fødevareministeren

pointerede, at udgangspunktet altid er den videnskabelige rådgivning,

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplanerne. Derfra blev det lidt mere

kompliceret

–

i hvert fald, når det gælder Østersøen. Torskefiskeriet i den østlige Østersø er såkaldt

datafattigt, det vil sige, at man ikke har nok viden om bestandene der. Rådet og Kommissionen har en særlig

vurderingsmetode, der gælder for de datafattige områder. I de tilfælde kan man derfor ikke sige, at fiskeriet

er baseret på ICES’ rådgivning. Derimod gør ICES-principperne

sig gældende for torsk i den vestlige del af

Østersøen, men beregningerne medtager også et aspekt fra den metode, som man kender fra den østlige

del af Østersøen. Begge bestande er til stede der, så metoden fra den østlige del af Østersøen gælder også

for den østlige bestand i den vestlige del. Helt overordnet gjaldt det, at landene vil have en balance og tage

hensyn til, at bestandene ikke holder sig inden for et afgrænset territorium, men bevæger sig over hele

Østersøen

–

i hvert fald for den ene bestands vedkommende.

Rasmus Helveg Petersen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at Danmark ikke har den maksimale

forsigtighedstilgang, men derimod siger, at man ikke anerkender rekreative fangster og derfor mener, at man

kan fange mere kommercielt.

Formanden

sagde, at når der ikke var data nok, var det svært at vurdere bæredygtigheden. Men det havde

man været ude for tidligere, og der findes regler for den slags. Lå det i forhandlingsoplægget, at regeringer

ønsker, at man skal gøre, som man plejer, når der ikke er mange data?

Anders Mikkelsen, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriets departement,

uddybede, at man også

tidligere har taget højde for det rekreative fiskeri, men at man har antaget, at det var en proportional andel af

fiskeriet af de pågældende bestande. Det havde i mange år ligget på ca. 10 pct., og dem havde man taget

højde for både i biomassen og i fangsterne. Så man havde sådan set lagt dem til og trukket dem fra. Nu

brød man så med den mekanik. Man havde fået nogle tal fra Tyskland, som man både havde lagt til i

biomassen og trukket fra i bunden, men for Danmarks og Sveriges vedkommende, havde man ikke lagt til i

biomassen, kun trukket fra i bunden. Det var et metodeskift, der ikke tog højde for, at der skal være en

konsistent behandling af det rekreative fiskeri. Årsagen til, at man ikke havde den fyldestgørende information

fra Sverige og Danmark, var, at man ikke havde validerede tal for rekreativt fiskeri i de to lande. DTU Aqua

arbejdede på at få det, men de eksisterer ikke p.t. Derfor vidste Anders Mikkelsen ikke, i hvilken automat

Kommissionen havde trukket tallene. Fra dansk side havde man meddelt Kommissionen, at man gerne vil se

på, hvordan man i fremtiden kan håndtere rekreativt fiskeri, men indtil de validerede tal foreligger for alle de

lande, der fisker i et område, bør man anvende den hidtidige metode. Det danske forslag var at gøre, som

man plejer.

Rasmus Helveg Petersen

gik ud fra, at når Kommissionen brugte et nyt tal, som man ikke tidligere havde

brugt for det rekreative fiskeri, skyldtes det, at der blev fanget en anseelig mængde fisk rekreativt, som man

ønsker at fratrække den kommercielle fangst. Ville man komme til at overfiske, hvis man beholder den

nuværende anbefaling og Kommissionen har ret i sine tal?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Foreløbigt referat af mødet den 9/10-15 vedr. landbrug og fiskeri

Anders Mikkelsen, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriets departement,

mente ikke, man kunne

bruge det ræsonnement. Den del, man mener, der har været fisket som rekreativt fiskeri har man hidtil holdt

ude af beregningen for biomassen. Men for at man skal kunne trække den rigtige mængde rekreative fiskeri

fra i TAC’en, skal man også have lagt den til biomassen, og det gjorde man ikke i Danmarks og Sveriges

tilfælde. Det var problemet. Tidligere havde man antaget, at det rekreative fiskeri var proportionalt med

bestandens udvikling: Når det gik godt for bestanden, fangede man mere. Hvis det gik skidt, fangede man

mindre. Men nu havde man altså et valideret tal for Tyskland, som man uafhængigt af bestandens udvikling

kan trække fra. Det var korrekt, at dødeligheden også skulle beregnes, men den skal ikke kun regnes fra i

bunden, den skal også lægges til i toppen. Ellers ville man snyde både de rekreative og de kommercielle

fisktere for en fiskemulighed, som de altid har haft.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for at ty til embedsmænd i sin besvarelse i stedet for at sige noget

uklart. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det. Socialistisk Folkeparti var

ikke til stede på mødet, men havde på forhånd meddelt, at de var imod forhandlingsoplægget.

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2016

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 73 (udvalgsmødereferat side 65, kvoter for 2015, behandlet i

EUU 10/10-14)

Miljø- og fødevareministeren:

Aftalen med Norge har stor betydning for de danske fiskere. Balancen i

aftalen skal sikres, så de danske fiskere får en rimelig andel af fiskeriet.

I forhandlingerne støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2016 på grundlag af den videnskabelige rådgivning,

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte forvaltningsplaner. I forhandlingerne med

Norge skal der også tages

stilling til konsekvenserne af gennemførelsen af EU’s fiskerireform.