Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 75
Offentligt
1564414_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1249 København K
Kære Mette Gjerskov
5. november 2015
Tak for brevet vedrørende forelæggelse af rådskonklusioner om klimafinansiering.
Jeg tager til efterretning, at udvalget gerne ser sagen forelagt til forhandlingsoplæg.
Jeg skønner det imidlertid rigtigt, at regeringen forelægger sagen til orientering. Jeg
henholder mig til følgende:
-
Som en del af den danske EU-beslutningsprocedure forelægger regeringen
sager for Folketingets Europaudvalg til orientering eller forhandlingsop-
læg. Det fremgår af Europaudvalgets sammenskrevne beretninger om
procedure (dateret 7. oktober 2014), at: ”Regeringen skønner, hvilke EU-
sager der falder ind under de to nævnte kategorier.”
Rådskonklusionerne om klimafinansiering indeholder ikke nye forslag af
større rækkevidde og medfører ikke nye forpligtelser for EU-landene. Det
er på den baggrund, at regeringen vurderer, at rådskonklusionerne udgør
en sag af væsentlig betydning, men ikke har en form og rækkevidde, der
forudsætter, at regeringen søger et forhandlingsoplæg.
Skiftende ministre med ansvaret for ECOFIN har i årene efter COP15
orienteret Folketingets Europaudvalg om de årlige rådskonklusioner om
klimafinansiering. Dette års rådskonklusioner er indholdsmæssigt på linje
med rådskonklusionerne fra de senere år. Jeg har derfor valgt samme til-
gang som mine forgængere, som har forelagt sagen til orientering.
Det ville have forholdt sig anderledes, hvis rådskonklusionerne fx havde
direkte reference til nye mål for EU-landenes klimafinansiering som i
rådskonklusionerne forud for COP15 i 2009. Det er som nævnt ikke til-
fældet.
-
-
-
Jeg vil gerne understrege, at jeg naturligvis respekterer den procedure for forelæg-
gelse af EU-sager, som regeringen og Europaudvalget sammen har udviklet. Rege-
ringen vil derfor løbende vurdere behovet for at søge et forhandlingsoplæg, hvis
ECOFIN på et senere tidspunkt vil skulle tage stilling til nye, væsentlige forslag
om klimafinansiering.
Selvom sagen forelægges til orientering, bør vi naturligvis have en politisk drøftel-
se af rådskonklusionerne og jeg vil tage udvalgets synspunkter med mig, når jeg
deltager i ECOFIN d. 10. november 2015.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk