Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 760
Offentligt
1650974_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 20. maj 2016
kl. 10.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Lars
Aslan Rasmussen (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren
Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger
K. Nielsen (SF).
kulturminister Bertel Haarder, finansminister Claus Hjort Frederiksen,
forsvarsminister Peter Christensen, uddannelses- og forskningsmini-
ster Ulla Tørnæs og energi, forsynings- og klimaminister Hans Chri-
stian Lilleholt.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj
2016
Punkterne 1-4 blev forelagt af kulturministeren på vegne af ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling. Der var to punkter på rådsmødet for ungdom og to på rådsmødet for
undervisning.
Kulturministeren
oplyste, at der inden for kultur og sport var to punkter om det audiovisu-
elle område, et kulturpunkt og to om idræt. Punkt 5 om præsentation af forslag til revision
af direktivet om audiovisuelle medietjenester ville være på dagsordenen for rådsmødet,
hvis Kommissionen nåede at offentliggøre sit forslag inden. Alle punkter var til orientering,
og ministeren henviste til samlenotatet for kultur- og sportsdelen.
1. Rådskonklusioner om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel
tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme blandt unge
Vedtagelse
Rådsmøde 3471
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Med rådskonklusionerne lægges bl.a. op til at styrke det europæiske
samarbejde på ungdomsområdet med særlig fokus på udveksling af viden og praksis i
forhold til forebyggelse af marginalisering og voldelig ekstremisme. Samarbejdet skal
trække på de eksisterende EU-programmer og inddrage relevante tredjelande og Europa-
rådet.
Det er samtidig et initiativ, som flugter med det igangværende arbejde med opfølgning på
Pariserklæringen, som var en opfølgning på Charlie Hebdo-tragedien i januar sidste år.
Regeringen støtter derfor en vedtagelse af rådskonklusionerne.
931
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Ungdomspolitikkens og ungdomssektorens rolle i en integreret tilgang til støtte
for unge i deres identitetsudvikling
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3471
bilag 1 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Det andet punkt er en politisk debat om den centrale rolle, om ung-
domspolitikken spiller for unge i deres identitetsudvikling. Formandskabet vil gerne høre
ministrenes syn på, hvordan der bedst kan skabes netværk til støtte for unge med delta-
gelse af forældre, familie og venner, lærere, ungdomsarbejdere m.fl.
Her vil den danske minister pege på ungdomsorganisationernes arbejde. Det er vigtigt at
få frivilligheden ind i billedet, for via frivilligt arbejde får de unge kompetencer og viden om
demokrati, medbestemmelse og medborgerskab. Også SSP-samarbejdet er et vigtigt
værktøj. Regeringen bakker derfor op om kommunernes bestræbelser på at involvere unge
i det lokale demokrati, f.eks. via oprettelse af ungdomsråd, formulering af ungdomspolitik-
ker og støtte til det lokale foreningsliv via folkeoplysningsloven.
Regeringen vil gerne deltage i debatten og lytte til, hvad andre har at sige, som led i den
udveksling af erfaringer, som der lægges op til.
932
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
3. Rådskonklusioner om udvikling af mediekundskab og kritisk tænkning gennem
uddannelse
Vedtagelse
Rådsmøde 3471
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
På uddannelsesområdet er det første punkt en vedtagelse af et sæt
rådskonklusioner om udvikling af mediekundskab og kritisk tænkning gennem uddannelse.
Også disse rådskonklusioner er en opfølgning på Pariserklæringen.
Det handler om at fremme kritisk forståelse for alle former for medier og udvikle selvstæn-
dig dømmekraft og reflektere over egne handlinger. Derved styrkes også modstandskraften
over for ekstremistiske budskaber.
At være digitalt kompetent er en væsentlig del af det, bl.a. så man ikke tror på alt, hvad
man ser på internettet, hvor der er meget had, vold og mærkelige budskaber, som kan
indfange unge, hvis de er ubefæstede og ikke ved, hvad de sidder med. Der er også mob-
ning på nettet og seksuel udnyttelse af mindreårige, så digitale kompetence er meget vig-
tige, og den skal eleverne have på alle niveauer. Regeringen vil støtte vedtagelsen af råds-
konklusionerne, da det er vigtigt, at børn og unge er fortrolige med medier og deres virke-
midler. Ligeledes skal de gennem evnen til kritisk tænkning kunne genkende og forholde
sig selvstændigt til propaganda og ekstremistiske budskaber, når de møder dem.
Formanden
havde forstået det således, at regeringen havde været meget positiv over for
rådskonklusionerne på området. Man havde haft nogle ubehagelige sager med unge, der
havde fået overskredet deres grænser
også seksuelle
via spredning på nettet og tele-
foner. Ministeren sagde, at der skulle være undervisning i skolen, men hvor langt havde
han gjort sig nogle overvejelser om det? Var man ude i en ændring af folkeskoleloven? Og
hvad ville den danske holdning være?
Kulturministeren
svarede, at han ikke bad om mandat, og at der var tale om erfaringsud-
vekling og udbredelse af bedste praksis landene imellem. Gør de noget i Holland, som man
kan lære af i Danmark, skal man gøre det. For ham var det yderst inspirerende at udveksle
informationer på mellemstatsligt grundlag. Gang på gang har Danmark ladet sig inspirere
og har også inspireret andre. Tilslutter man sig en rådserklæring har man erklæret sig enig
og sagt, at det vil man også gøre, men der kommer ikke noget EU-politi og holdet øje med,
om man gør det.
933
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
4. Moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelser i Europa
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3471
bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Formålet er at give undervisningsministrene mulighed for at give input
til Kommissionens arbejde med opdatering af den nuværende dagsorden for modernisering
af videregående uddannelser, som er fra 2011.
Debatten vil være struktureret om tre hovedemner, som vedrører forøgelse af arbejdsmar-
kedsrelevansen af videregående uddannelse, forberedelse af engagerede medborgere og
endelig de ændrede roller for undervisere på videregående uddannelser.
Fra dansk side vil der blive givet et indlæg til drøftelsen om relevansen af videregående
uddannelser, hvor regeringen vil tilslutte sig vigtigheden af emnet og fremhæve konkrete
danske tiltag på området.
5. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, for så vidt angår
udbuddet af audiovisuelle medietjenester i lyset af markedsmæssige ændringer
Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3471
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (142)
bilag 204 (regeringens høringssvar om audiovisuelle
medietjenester)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
934
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
6. Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremme af europæisk
audiovisuelt indhold
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3471
bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (142)
bilag 204 (regeringens høringssvar om audiovisuelle
medietjenester)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Dagsordenspunkt 6 lægger op til en indledende drøftelse af Kommissi-
onens forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester
det såkaldte
AVMS-direktiv. Fokus er lagt på, hvordan man kan fremme grænseoverskridende udbre-
delse af europæisk audiovisuelt indhold, som er en del af AVMS-direktivets formål.
Direktivet har overordnet til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medie-
tjenester
dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester såsom TDC-play m.v.
En revision af direktivet er en del af Kommissionens strategi for det digitale indre marked,
som skal ses i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændrin-
ger i medieforbruget. Medieudviklingen går jo i retning af stigende konvergens mellem tra-
ditionelle tv-tjenester og internettet, som vi meget tydeligt ser og diskuterer, når det gælder
DR. Det gælder også i måden, de forskellige medier bliver leveret og brugt på.
Direktivet har i dag minimumsregler om bl.a. reklamer, fremme af audiovisuelle produk-
tioner og beskyttelse af mindreårige. Det forventes, at revisionen af direktivet vil lægge op
til nye regler inden for følgende områder: direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af
mindreårige, nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed, reklamer og fremme af
europæiske audiovisuelle værker.
Hvis Kommissionen på rådsmødet præsenterer en revision af AVMS-direktivet, vil regerin-
gen tage forslaget til efterretning.
Formandskabet har til brug for drøftelsen stillet spørgsmålet om, hvordan offentlig politik
bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold på
nationalt og europæisk niveau.
Det skal selvfølgelig ses i lyset af de særlige udfordringer, der er knyttet til fremme af græn-
seoverskridende udbredelse af europæiske film, tv-programmer m.v., fordi størstedelen af
ikkenationalt indhold på tv-området kommer fra USA.
Der er i Danmark gode erfaringer med produktion af dansk-nordiske koproducerede dra-
maserier med stor udbredelse i en række europæiske lande. Det er faktisk en kæmpe
dansk og nordisk succes. Produktionen
er bl.a. finansieret af DR’s dramaproduktion. Det
er en farbar vej til at opnå grænseoverskridende udbredelse af ikkeamerikansk, men euro-
pæisk indhold.
935
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Det har traditionelt været Danmarks holdning, at rigide kvoter for andelen af europæisk
indhold i tv ikke er den rette tilgang for at fremme grænseoverskridende udbredelse af
europæisk indhold i tv. Det er bedre, at vi gør os selv bedre og mere attraktive, end at vi
laver kvoter, der holder andet tv ude. Det er en ældgammel diskussion, som stammer fra
engang, hvor Frankrig og Storbritannien indgik en uhellig alliance om at begrænse det
amerikanske. Briterne under Margaret Thatcher var med, for derved fremmede man jo nok
det britiske. Det er derfor, at jeg kalder det en uhellig alliance. På det tidspunkt sad jeg i
Europa-Parlamentet og blev ret skeptisk over for det hele.
Når der foreligger et forslag fra Kommissionen til revision af direktivet, vil regeringen ind-
drage Folketinget i overensstemmelse med gældende praksis. Regeringen vil i den forbin-
delse gennemføre en bred høring af forslaget for alle de mange i Danmark, der vil være
interesserede i det.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at EU bør beskæftige sig med nogen af de emner,
som ministeren havde nævnt. Ministerens tilgang til revisionen af direktivet om audiovisu-
elle tjenester glædede ham dog, for han troede ikke, at danskerne havde noget ønske om
at stifte bekendtskab med flere rumænske dokudramaer. Hvilke lande var Danmarks allie-
rede i sagen? Ministeren havde sagt, at briterne og franskmændene var meget optaget af
at skulle sælge egne produktioner til andre lande, men hvad var f.eks. de østeuropæiske
landes holdning?
Kulturministeren
var overbevist om, at Danmark ikke stod alene med sin skepsis: de nor-
diske lande, de baltiske land, Centraleuropa og Østeuropa ville nok være enige med Dan-
mark, for de ønsker heller ikke, at Europa bliver amerikaniseret. Ministeren nævnte, at
sprogteknologi fremover vil gøre det meget lettere for at se hinandens film og tv-udsendel-
ser. Tekstet simultantolkning vil stimulere den nordiske sprogforståelse og bidrage til, at
man i højere grad at bruger hinandens produkter. Ministeren havde for nylig set Borgen i
Los Angeles kl. 22 om aftenen på dansk.
936
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
7. Rådskonklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med den digitale adgang,
synlighed og anvendelse af Europas kulturarv
Vedtagelse
Rådsmøde 3471
bilag 2 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (11)
bilag 547 (udvalgsmødereferat side 1123, senest
behandlet i EUU 3/5-12 (ikke omtalt))
Kulturministeren:
Dagsordenspunkt 7 vedrører udkast til rådskonklusioner om Europe-
ana, som er en internetportal, der opereres fra Holland. Det handler om digital adgang,
synlighed og anvendelse af Europas kulturarv. Det er en portal, der via nettet giver adgang
til digitaliserede samlinger af genstande fra europæiske museer, biblioteker m.v. Med ud-
kastet til konklusioner kvitterer Rådet for det store arbejde, som allerede er gjort med Eu-
ropeana. Arbejdet er gået ud på at udvikle en fælles portal for europæisk kulturarv. Motivet
er bl.a. at skabe netværk og samarbejde for digital formidling mellem Europas utallige kul-
turinstitutioner
og dermed få gjort vores fælles kulturarv tilgængelig for alle på nettet.
Rådskonklusionerne sætter også fokus på at få gjort Europeana klar til fremtidens udfor-
dringer:
For det første skal medlemsstaterne involveres tættere i at fastlægge prioriteterne i Euro-
peana.
For det andet skal der gennemføres en evaluering, så vi kan få et overblik over, hvad der
virker godt, og hvad der virker mindre godt. Det er vigtigt at vurdere, hvad der fremadrettet
skal arbejdes videre med, og hvad der eventuelt skal nedtones.
For det tredje skal tilskudsmodellen ændres, så Europeana får status af en service, som
Kommissionen sender i udbud og betaler for. Den hidtidige finansieringsmodel med tilskud
fra Kommissionen og medfinansiering fra landene vil ikke være en varig model.
Regeringen støtter formålet om at give adgang til Europas kulturarv for på den måde at
udbrede viden om den fælleseuropæiske historie og Europas kulturelle rigdom. Jeg vil ikke
kalde det en europakanon, men det er i hvert fald noget, der handler om den europæiske
kulturarv. Indsatsen skal svare til de midler, der er til rådighed. Det er der taget højde for i
udkastet til rådskonklusioner, som regeringen derfor kan bakke op om.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at forslaget var helt fjollet
lige ind til ministeren
havde brugt ordet europakanon. Hvordan skulle det forstås? Kenneth Kristensen Berth
henviste til en EU-finansieret historiebog om europæisk historie; han havde aldrig læst et
større kulturløst makværk. Var det det, man var ude i
altså at ministrene diskuterer en
egentlig europæisk kanon, der skal trækkes ned over hovedet på de danske skolebørn?
Det ville være umuligt at blive enige om aspekter og indhold, for historieskrivning er i høj
grad national.
937
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Kulturministeren
sagde, at han kun havde brugt ordet kanon, fordi portalen også giver
mulighed for at søge på museer og kulturarv i de forskellige lande. Det handlede ikke om,
at Europa skulle til at opbygge en fælles kulturkanon. Ingen kan have noget imod at få
lettere adgang til kulturarv i andre EU-lande, og selv om han også selv holdt meget af den
danske kultur, måtte man da indrømme, at den er stærkt i familie med andre europæiske
kulturer. Kenneth Kristensen Berth kunne være helt rolig, for man var ikke på vej til at lave
en europæisk kanon. Han var enig i, at projekt europæisk historiebog ikke førte så vidt,
selv om det selvfølgelig kunne være dejligt, hvis serbere og kroater kunne blive enige om
deres historie. Det ville blive en meget lang bog, som ikke ville blive læst af nogen, hvis
man skulle have det hele med.
938
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
8. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om
fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse
med store idrætsbegivenheder
Vedtagelse
Rådsmøde 3471
bilag 2 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Dagsordenspunkt 8 er et udkast til konklusioner om fremme af integri-
tet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenhe-
der. De er på mange måder vidunderlige, og landene vil gerne arrangere dem. Dermed
kan man bidrage til at formidle idrættens værdier, til by- og regionsudvikling, til markedsfø-
ring og turisme og til et positivt eftermæle for værtsbyerne og værtslandene. OL i London i
2012 i London er et godt eksempel på, at en stor idrætsbegivenhed kan give positiv gen-
klang lang tid efter selve begivenheden.
Der er dog også eksempler på, at store idrætsbegivenheder kan bringe noget negativt med
sig. Konklusionsudkastet peger på, at der for det første kan rejses spørgsmål om, hvorvidt
beslutningsprocesserne bag er demokratiske og gennemsigtige, om der respekt for men-
neskerettigheder, om der er diskrimination og trusler mod idrættens troværdighed som
f.eks. doping, korruption, matchfixing og vold.
På den baggrund er der i udkastet en række anbefalinger til medlemslandene, idrætsorga-
nisationerne og Kommissionen om at sikre åbne processer, før, under og efter en stor id-
rætsbegivenhed er afviklet. Der opfordres der bl.a. til dialog og erfaringsudveksling, ned-
fældning af kriterier og procedurer til at undersøge området nærmere.
Regeringen finder det meget relevant, at man i EU-regi sætter fokus på store idrætsbegi-
venheder og giver konkrete bud på, hvordan alle involverede parter kan samarbejde om at
sikre vellykkede idrætsbegivenheder. Regeringen kan derfor støtte det foreliggende udkast
til konklusioner. Jeg minder om nogle af de skeletter, der hele tiden vælter ud af skabene
på sportsområdet. Det er ærgerligt, for det er i strid med både den olympiske idé og alt,
hvad vi forbinder med sport. Der er brug for samarbejde og måske noget europæiske nor-
mer, som vi kan få resten af verden til at leve op til, inklusive Qatar og Rio de Janeiro etc.
Jan E. Jørgensen
henviste til, at regeringen lagde vægt på håndteringen af problemer af
grænseoverskridende karakter. Selv ville han nok foretrække, at der blev lagt afgørende
vægt på det, men det var klart, at det ikke gav mening at bekæmpe doping og matchfixing
i Danmark, hvis man ikke også gør det i de andre lande. Selve organiseringen af idrætslivet
er dog meget forskellig landene imellem. I Danmark har man en meget stærk foreningskul-
tur, og det var svært at forestille sig fælles retningslinjer for god forvaltningspraksis på det
område.
Formanden
roste ministeren og EU for at gå ind i diskussionen om at få OL til at blive en
åben og bestikkelsesfri zone.
939
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Kulturministeren
var enig i, at det er svært at skabe fælleseuropæisk forvaltningspraksis.
I den tid, han havde fulgt den europæiske udvikling, havde han dog konstateret, at den
skandinaviske model sejrer hele vejen igennem. Jacques Santer-Kommissionen væltede i
sit eget søle, fordi den troede, at den skulle regere EU ligesom bystyret i Paris. Den blev
fyret, man fik en ombudsmand efter nordisk model, og nu er det de nordiske standarder,
der gælder i EU. Han havde selv en optimistisk tro på, at man også inden for sporten kunne
få de nordiske standarder til at trænge igennem. Han syntes, at man skulle missionere for
de nordiske holdninger, og Dansk Idrætsforbund var helt med på at holde sporten ren
og
bidrage til også at gøre det på internationalt plan.
940
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
9. Fremme af god forvaltningspraksis inden for idræt
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3471
bilag 2 (samlenotat side 15)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Se også punkt 8.
Kulturministeren:
I forlængelse af konklusionsudkastet kan jeg om dagsordenspunkt 9 til
slut nævne, at der er lagt op til en debat om regeringers rolle i forhold til fremme af integritet
i idrætten generelt.
Formandskabet har fremlagt et diskussionsoplæg, der peger på, at regeringerne har en
række muligheder for at agere og bidrage til fremme af integritet i idrætten, f.eks. ved at
have en løbende dialog med idrætsbevægelsen og understøtte idrættens værdier, men
også ved at sikre retshåndhævelse i skandalesager om matchfixing og doping m.v.
Fra dansk side kan vi nævne, at vi i samarbejde med idrætslivet har oprettet Anti Doping
Danmark og har et tæt samarbejde med idrætsorganisationer om at bekæmpe det, der
ødelægger idrættens anseelse og tiltrækning. Netop Anti Doping Danmark har oprettet en
national platform til bekæmpelse af matchfixing. Den skal bidrage til koordinering af be-
kæmpelsen af matchfixing. Da jeg blev kulturminister, troede jeg, at det kun var noget, der
fandt sted i andre lande, men jeg er blevet klogere. Så det er altså også relevant for Dan-
mark at bekæmpe det, for der er så umådelig mange penge i sport, at de frister til korrup-
tion.
10. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
11. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
941
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
FO
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016
1. Direktiv om skatteundgåelse m.v.
Politisk enighed
KOM (2016) 0026, KOM (2016) 0024, KOM (2016) 0023
Rådsmøde 3468
bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (15)
E 28 (note af 29/1-16 om Kommissionens nye skattepakke og
aktuelle EU-sager)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 379 (udvalgsmødereferat side 472, senest
behandlet i EUU 11/2-16)
Finansministeren:
Økofin skal forsøge at opnå enighed om et kompromis om direktivet
mod skatteundgåelse på selskabsområdet. Direktivet indeholder seks regler, der skal imø-
degå de mest udbredte former for skatteundgåelse:
1) En regel, der begrænser selskabers rentefradragsret. Det skal modvirke konstruktio-
ner, hvor indkomst føres ud af EU som rentebetalinger til datterselskaber i lavskatte-
lande, og hvor der samtidig gives skattefradrag i EU-hjemlandet.
2) En regel om såkaldt exitbeskatning af indkomstskabende aktiver, der flyttes ud af EU-
lande eller mellem EU-lande til f.eks. en filial i et lavskatteland. Det skal modvirke, at
aktiver flyttes til lande, hvor indkomsten beskattes lavere.
3) En såkaldt switch over-regel om, at indkomst fra f.eks. aktiebesiddelser i lavskattelande
uden for EU skal beskattes, når de indføres i EU.
4) En såkaldt CFC-regel om, at moderselskaber skal beskattes af overskud i dattersel-
skaber i lavskattelande uden for EU.
5) En regel om såkaldte hybride mismatches, der skal forhindre dobbelt ikkebeskatning
eller dobbelt skattefradrag, som følge af, at to EU-lande har forskellige skattemæssige
behandlinger af f.eks. en transaktion mellem to forbundne selskaber.
6) En generel antimisbrugsregel, hvor skattemyndighederne kan se bort fra selskabs-
mæssige arrangementer, der ikke har kommercielle begrundelser, men alene har til
formål at undgå skat.
Direktivet følger især af OECD’s anbefalinger på området
(de såkaldte BEPS-anbefalinger)
og skal sikre en koordineret implementering i EU.
Reglerne er langt hen ad vejen på linje med eksisterende danske værnsregler mod sel-
skabsskatteundgåelse. Direktivet vil dog medføre behov for visse tilpasninger af dansk sel-
skabsskattelovgivning. Der er tale om et minimumsdirektiv, så hvert land kan opretholde
strammere nationale regler end direktivet. Danmark skal således ikke lempe sine regler,
men på enkelte områder skal de danske regler formentlig strammes. I dag har vi f.eks. ikke
en generel antimisbrugsregel i Danmark.
942
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Der er endnu ikke enighed om alle direktivets regler. De fleste lande og formandskabet
lægger vægt på at følge OECD’s anbefalinger så tæt som muligt. Nogle lande ønsker dog
mere lempelige udformninger af nogle af reglerne.
Regeringen støtter OECD’s anbefalinger og en effektiv implementering heraf i EU. Skatte-
undgåelse er et problem, som skal løses i fællesskab internationalt. Regeringen foretræk-
ker i det lys formandskabets kompromisforslag, der vil sikre et EU-regelsæt i overensstem-
melse med OECD-anbefalingerne. Vi er dog i sidste ende fleksible over for kompromiser,
der kan lande sagen så tæt på anbefalingerne som muligt. Vi vil stadig kunne opretholde
strammere nationale regler uanset udfaldet.
Økofin ventes også at vedtage konklusioner om andre tiltag i arbejdet mod skatteundgå-
else. Konklusionerne ventes at slå fast, at Rådet frem mod 2017 vil etablere en fælles EU-
sortliste over skattely, der ikke vil samarbejde med EU-landenes skattemyndigheder osv.
Konklusionerne ventes også at lægge op til et projekt om automatisk udveksling af oplys-
ninger om ejerskab af selskaber m.v. Panamasagen har vist, hvor vigtigt det er for skatte-
myndighederne at kunne spore selskabskonstruktioners reelle ejere. Regeringen støtter
fuldt ud de ventede konklusioner.
Formanden
bemærkede, at ministeren brugte ordet skatteundgåelse. Man kunne også
kalde det så meget andet.
Søren Søndergaard
spurgte, hvorfor regeringen lagde sig op ad den mildere formulering
om switch over-klausuler end Kommissionens oprindelige. En ting var forhandlingstaktik,
men hvad var den indholdsmæssige begrundelse for regeringens position. Der syntes at
være behov for en nærmere definition af, hvad der menes med aktiv virksomhedsaktivitet.
Christina Egelund
sagde, at Liberal Alliance ikke støttede forhandlingsoplægget. EU skal
regulere på området, men forslaget var for vidtgående, som det lå. Til trods for, at man har
bestræbt sig på at lægge sig op ad OECD’s anbefalinger,
er det på nogle områder mere
vidtgående end dem. Liberal Alliance savnede også en konsekvensanalyse.
Peter Hummelgaard Thomsen
var uenig med Liberal Alliance. Socialdemokraterne kunne
godt støtte forslaget, som de var meget tilfredse med. De havde længe efterlyst en generel
omgåelsesregel i dansk lovgivning.
Finansministeren
sagde, at regeringens oplæg var baseret på en vurdering af, hvad der
er realistisk at komme igennem med. Der er enstemmighed på skatteområdet. På det ufor-
melle Økofin-møde i Amsterdam måneden før havde han givet udtryk for, at Danmark
kunne støtte alle forslag, der bekæmper skatteunddragelse. Derfor har Danmark meldt sig
i gruppen af lande, der presser på for at få så effektive regler som overhovedet muligt. Der
blev forhandlet lige op til Økofinmødet onsdag. Det så meget svært ud. Derfor havde Dan-
mark lagt sig på en linje, der støttede Kommissionen og implementeringen af OECD-reg-
lerne.
943
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Ministeren ville oversende et skriftligt svar på Søren Søndergaards spørgsmål om aktiv
erhvervsaktivitet i forbindelse med Switch over-reglerne. Regeringen støtter alle forslag,
der kan begrænse skattesvig og -unddragelse. Han var uenig med Christina Egelund i, at
forslaget gik for vidt. Man kunne godt prøve at lave en konsekvensanalyse. Udvalgets se-
kretariat kunne sende et spørgsmål.
Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at der ville komme en generel antimis-
brugsregel, som kan tilsidesætte arrangementer, der udelukkende har til formål at undgå
at betale skat.
Rasmus Degn, afdelingschef i Finansministeriet,
sagde, at med hensyn til konsekvens-
vurdering, havde Skatteministeriet tidligere adresseret de høringssvar, der har været i sa-
gen i forbindelse med grund- og nærhedsnotatet.
Formanden
spurgte, om ministerens tilsagn om, at der kunne stilles skriftligt spørgsmål,
skulle forstås sådan, at man bare kunne læse svaret i papirerne?
Finansministeren
gentog, at Skatteministeriet havde adresseret de spørgsmål i hørings-
notaterne.
Formanden
opsummerede: Læs Skatteministeriets høringsnotater for at få svar på
spørgsmålet.
Jan E. Jørgensen
sagde, at Venstre støttede forslaget. Jo højere man kan løfte barren i
de andre lande, jo bedre. Der er intet, der hindrer Danmark i at gå endnu videre. Venstre
var også tilfredse med, at der ville komme en generel omgåelsesklausul ind, en opsam-
lingsbestemmelse, der kan fange de mere kreative konstruktioner.
Holger K. Nielsen
syntes, det var enormt positivt, at man får gang i diskussionen og er
kommet så langt, at man kan bede om et forhandlingsoplæg. Han syntes, regeringen hånd-
terede det fornuftigt. Der skal gøres så meget som muligt ved problemet med skatteund-
gåelse. Som han forstod regeringen, ville den støtte så stramt et forslag som muligt, men
ikke være årsag til, at det falder til jorden. Det var dybt fornuftigt og vigtigt at holde fast i
dagsordenen og lave opstramninger i dansk lovgivning, f.eks. med et generelt omgåelses-
princip. Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
sagde, at formandskabet havde opblødt konklusionerne i Kommissi-
onens forslag, bl.a. ved at sige, at reglen ikke skal anvendes for udenlandsk indkomst fra
tredjelande, hvis indkomsten stammer fra en såkaldt aktiv virksomhedsaktivitet. Hvad var
det? Det var ikke defineret nærmere, men var i modsætning til en passiv virksomhedsakti-
vitet. Det lød underligt. Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, især fordi det var et
minimumsdirektiv.
944
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Finansministeren
takkede for støtten og bekræftede, at det var et minimumsdirektiv. Dan-
mark skal på ingen punkter slække på de danske regler. Man stod over for at lave nogle
skærpelser, bl.a. dem, Holger K. Nielsen fremhævede. Der var også ting, regeringen ville
arbejde for at skærpe, CFC-reglen f.eks., hvor den danske pendant er skrappere end den,
der er i direktivet. Men overordnet handlede det om at fastholde dagsordenen og sikre
resultater. På et tidspunkt må man så evaluere, om man havde opnået, hvad man ville.
Hvis der dukkede andre problemstillinger op, var han sikker på, at den brede diskussion i
rådsmøderne og i Kommissionens indstilling var, at det havde høj prioritet, især efter Pa-
namasagen. Ingen kan holde til ikke at sætte fuld damp på.
Formanden
kvitterede for tilkendegivelsen om at få skriftlig oversendelse om, hvad aktiv
erhvervsaktivitet betyder. Hun konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens for-
handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
945
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Status for bankunionen
Status
KOM (2015) 0587, KOM (2015) 0586
Rådsmøde 3468
bilag 1 (samlenotat side 24)
EU-note (15)
E 16 (EU-note af 10/12-15 om fælles EU-
indskydergarantiordning for bankkunder)
KOM (2015) 0586
bilag 1 (faktaark om fælles europæisk
indskydergarantiordning)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 487 (udvalgsmødereferat side 628, senest
behandlet i EUU 4/3-16)
Finansministeren:
Der er på Økofin igen lagt op til en status for EU-landenes gennemfø-
relse af allerede aftalte tiltag af betydning for bankunionen. Det gælder bl.a. national gen-
nemførelse af EU28-direktivet om krisehåndtering af banker, der indfører bail-in i alle EU-
lande. Det gælder også bankernes bidrag til den fælles afviklingsfond og brofinansiering,
hvor bankunionens deltagerlande er ved at etablere nationale kreditlinjer til fonden.
Der er også lagt op til en styrkelse af bankunionen med yderligere tiltag. Det drejer sig om
forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) og tiltag til at reducere risici i banksektoren.
Flere tiltag til risikoreduktion ventes at gælde for alle EU-lande og ikke kun medlemmer af
bankunionen. Der skal også aftales en offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond,
dvs. en permanent ordning for offentlige lån. Meningerne er delte og forhandlingerne derfor
vanskelige.
Formandskabets mål er, at vi på Økofin den 17. juni skal vedtage en køreplan, der fastlæg-
ger, hvilke tiltag i relation til bankunionen man skal blive enige om, og hvornår. Der er ikke
lagt op til, at vi skal drøfte køreplanen på det kommende møde, men statusdrøftelsen kan
måske alligevel udvikle sig til en tidlig drøftelse af forskellige ønsker til køreplanen. Tilta-
gene til risikoreduktion er f.eks. EU28-implementering af anbefalinger fra Basel-komiteen.
Kravene kan give problemer for Danmark og dansk realkredit, hvis de ikke udformes på en
fornuftig måde. Udvalget blev orienteret om sagen forud for Økofin den 8. marts. Regerin-
gen vil selvfølgelig løbende arbejde hårdt for at sikre de danske interesser. Jeg vil naturlig-
vis løbende holde udvalget orienteret om sagen.
Regeringen vil tage status om bankunionen til efterretning og tager nærmere stilling til kø-
replanen for bankunionen frem mod Økofin i juni.
Christina Egelund
spurgte, om regeringen mente, at Danmark på et tidspunkt skal tilslutte
sig bankunionen?
Finansministeren
svarede, at man havde et udestående spørgsmål om realkredit, som
man ville se, hvordan bliver håndteret i praksis. Det er noget, regeringen lægger mange
946
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
kræfter i at sikre. Så længe det ikke var afklaret endnu, ville regeringen ikke tage stilling til,
om Danmark skal være med.
947
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
3. Kommissionens handlingsplan på momsområdet
Rådskonklusioner
KOM (2016) 0148
Rådsmøde 3468
bilag 1 (samlenotat side 30)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Kommissionens nye handlingsplan for momsområdet indeholder kon-
krete tiltag mod momssvig og overvejelser om udviklingen af EU’s momssystem. Der fore-
ligger endnu ingen konkrete lovgivningsforslag.
Økofin ventes at vedtage konklusioner om handlingsplanen med fokus på konkrete tiltag
mod svindel. Det gælder styrket samarbejde mellem myndighederne om blandt andet ud-
veksling af informationer. Konkret arbejdes der på et analyseværktøj, som skal hjælpe skat-
temyndighederne med at afsløre mistænkelige mønstre i momstransaktioner. Regeringen
ser meget positivt på sådanne tiltag. Momssvindel er et grænseoverskridende problem, og
internationalt samarbejde er derfor centralt.
Kommissionen har også foreslået tiltag på momsområdet, der kan lette administrative byr-
der for virksomheder, når de sælger varer i flere EU-lande. Regeringen ser ligeledes posi-
tivt på sådanne tiltag.
På længere sigt ønsker Kommissionen, at der indføres såkaldt forbrugslandsbeskatning
for grænseoverskridende salg mellem virksomheder. Det vil f.eks. betyde, at der altid vil
blive opkrævet dansk moms på en vare, som sælges fra en virksomhed i et andet EU-land
til en virksomhed i Danmark. I dag sker grænseoverskridende handel mellem virksomheder
i praksis uden moms. Regeringen ser positivt på forslaget, men der kan næppe forventes
enighed om en sådan model på kort sigt. Derudover åbner Kommissionen for overvejelser
om at gøre det mere fleksibelt for landene nationalt at fastsætte reducerede momssatser
på forskellige varegrupper. Det er vi fra dansk side imod, men også her vil det blive svært
at opnå enighed. Der vil muligvis kunne opnås enighed om enkelte nye konkrete områder,
hvor man må indføre reducerede momssatser.
Der ventes således bred opbakning til de konkrete tiltag mod blandt andet momssvig på
den korte bane, mens der er mere delte meninger om mere grundlæggende ændringer af
momssystemet. Det ventes afspejlet i rådskonklusionerne. Regeringen støtter de ventede
rådskonklusioner og må se nærmere på de enkelte tiltag, når der kommer konkrete forslag.
948
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
4. Europæisk semester: Landerapporter
Rådskonklusioner
KOM (2016) 0095
Rådsmøde 3468
bilag 1 (samlenotat side 47)
KOM (2016) 0095
bilag 3 (Danmarks konvergensprogram 2016)
KOM (2016) 0095
bilag 4 (Danmarks nationale reformprogram 2016)
KOM (2016) 0095
bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester
og den årlige vækstundersøgelse 2016)
KOM (2015) 0690
bilag 2 (henvendelse af 15/3-16 fra Dansk Industri om
høringssvar vedr. Danmarks nationale reformprogram 2016)
EUU alm. del (15)
bilag 443 (henvendelse af 10/3-16 fra LO, FTF m.fl. om
tættere inddragelse af parterne i det europæiske semester)
EU-note (15)
E 39 (note af 16/3-16 fra den økonomiske konsulent vedr.
overblik over udviklingen i EU’s og dansk økonomi)
EU-note (15)
E 14 (note af 4/12-15 fra den økonomiske konsulent om
Kommissionens
årlige
vækstundersøgelse
og
rapport
om
varslingsmekanismen)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 515 (fortroligt) (udvalgsmødereferat side 709, lukket
samråd om det europæiske semester 17/3-16))
EUU alm. del (15)
bilag 487 (udvalgsmødereferat side 632, senest
behandlet i EUU 4/3-16)
Finansministeren:
Rådet skal vedtage konklusioner om dels makroøkonomiske ubalan-
cer, dels EU-landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger. På samrådet
om det europæiske semester den 17.marts drøftede vi blandt andet Kommissionens lan-
derapporter om disse spørgsmål.
Kommissionen finder, at 13 lande oplever makroøkonomiske ubalancer, hvoraf 6 lande
oplever alvorlige ubalancer. Ubalancerne vedrører bl.a. høj privat og offentlig gæld og fort-
sat svag konkurrenceevne. Konklusionerne støtter denne vurdering og giver udtryk for, at
Kommissionen har styrket sine analyser og øget gennemsigtigheden mht. vurderingen af
landenes ubalancer.
Konklusionerne ventes at anerkende fremskridt med at korrigere ubalancer og samtidig
pege på fortsatte risici, som kræver politisk handling.
I forhold til opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger ventes konklusionerne at frem-
hæve den ujævne reformindsats på tværs af lande og reformområder. Der er særlig behov
for at styrke reformindsatsen rettet mod produktivitet og produkt- og servicemarkederne,
ligesom der bør sikres fortsatte fremskridt mht. reformer på arbejdsmarkederne. Der er
også behov for at styrke rammebetingelserne for investeringer og for yderligere at udvikle
effektive finanspolitiske styringsrammer.
949
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Regeringen er enig i analyserne og støtter de ventede konklusioner. På Økofin den 17. juni
vil vi drøfte de nye anbefalinger til alle EU-landene.
5. Forordning om pengemarkedsforeninger
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0615
Rådsmøde 3468
bilag 1 (samlenotat side 56)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Kommissionen har stillet forslag om regulering af pengemarkedsfor-
eninger, som formandskabet nu har forhandlet på plads med landene. Sagen er ikke på
det kommende Økofin, men ventes vedtaget snarligt.
Pengemarkedsforeninger er en type af lavrisikoinvesteringsforening. Foreningerne place-
rer sine midler i bankindskud eller f.eks. korte statsobligationer. Foreningerne benyttes bl.a.
af selskaber som alternativ til bankindskud, når de kortvarigt skal placere midler og sikre et
begrænset afkast.
Finanskrisen afslørede nogle svagheder ved foreningerne. Markedsuro skabte tvivl om,
hvorvidt foreningerne reelt kunne give investorerne deres midler tilbage hurtigt. Det skabte
stormløb, hvor mange investorer ville have deres penge tilbage på samme tid. Det ramte
foreningerne, men også de kreditinstitutter, som typisk garanterede støtte til foreningerne.
Forslaget indfører derfor regler for sammensætningen og værdiansættelsen af foreninger-
nes investeringer, så de i højere grad bevarer deres værdi. Desuden forbydes kreditinsti-
tutter at yde økonomisk støtte til foreningerne for at mindske faren for smitte til resten af
finanssektoren.
Forordningen vil have en begrænset betydning for Danmark. Der er i øjeblikket ingen dan-
ske pengemarkedsforeninger. Men foreningerne investerer på tværs af grænser, herunder
også i danske værdipapirer. Danske investorer må også antages at bruge pengemarkeds-
foreninger i udlandet.
Fra dansk side har man været med til at sikre udvidede grænser for, hvor meget penge-
markedsforeningerne må investere i realkreditobligationer. Spørgsmålet er principielt, men
har formentlig begrænset betydning i praksis. Regeringen kan støtte kompromisforslaget,
der vil gøre foreningerne mere robuste og begrænse risici for det øvrige finansielle system.
6. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
950
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
7. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
951
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3466 (udenrigsanliggender) den 23. maj 2016
Forsvarsministeren forelagde på vegne af udenrigsministeren rådsmødet for udenrigsan-
liggender til orientering.
1. Irak, Syrien og ISIL-strategien
Status/rådskonklusioner
Rådsmøde 3466
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 615 (udvalgsmødereferat, side 779, senest
behandlet i EUU 15/4-16)
Forsvarsministeren:
De forfærdelige terrorangreb i Belgien i marts viste endnu engang,
at ISIL fortsat udgør en alvorlig trussel mod Europas og dermed også mod Danmarks sik-
kerhed. ISIL skyr ingen midler for at opnå målet om at skabe et islamistisk diktatur. ISIL er
fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i Syrien og Irak, hvor gruppen har sit fodfæ-
ste.
I Syrien kontrollerer ISIL stadig områder i de centrale og østlige dele af landet, herunder
op til grænsen mod Tyrkiet. Når det er sagt, så var tilbageerobringen af Palmyra i april et
vigtigt symbolsk nederlag for ISIL, der blev fortrængt fra et centralt område i Syrien. I Irak
er ISIL også blevet trængt tilbage fra en række områder af de kurdiske og irakiske sikker-
hedsstyrker. Siden befrielsen af Ramadi i december sidste år har den irakiske hær nu bl.a.
fokus på at genvinde byen Hit.
Det er tegn på, at ISIL svækkes på slagmarken, men i takt med, at ISIL indtager en mere
defensiv militær rolle, har terrorgruppen gennemført et større antal terrorangreb i Irak. Det
blev særlig tydeligt den 11. maj, da tre angreb i Bagdad kostede 90 mennesker livet. An-
grebene, som udføres af selvmodsbombemænd, har til formål at svække den irakiske re-
gering og puste til den sekteriske ild mellem sunnitter og shiitter.
Det må forventes, at ISIL vil fortsætte sin terror
og at terrorgruppen ligeledes vil prøve på
at forøge dens angreb uden for regionen, herunder i Europa. Det skal vi forhindre og be-
kæmpe
og det kan vi selvsagt ikke gøre alene.
Netop derfor har EU en vigtig rolle at spille i bekæmpelsen af ISIL i Syrien, Irak og resten
af regionen. EU vedtog i marts sidste år en regional ISIL-Irak-Syrien-strategi for 2015-2016.
Strategien indeholder en lang række civile indsatser rettet mod både Syrien og Irak, som
blandt andet skal supplere den militære indsats i den internationale koalition mod ISIL.
I lyset af den skærpede terrortrussel mod Europa og den ændrede situation på landjorden
i Irak og Syrien har der været ønske om at kigge på anti-ISIL-strategien. På det kommende
rådsmøde forventer vi at modtage en opdatering på strategiens implementering, og at der
vil være en drøftelse af vejen frem. Det er vigtigt, at vi løbende i EU drøfter, hvordan EU’s
rolle kan styrkes og gøres mere effektiv.
952
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Det er især vigtigt, at vi arbejder for at sikre, at de civile indsatser på bedste vis kan supplere
og styrke medlemslandenes militære bidrag til koalitionen. For at nedkæmpe ISIL er det
afgørende, at vi bringer alle instrumenter i spil på bedste vis
det gælder de militære, de
civile og de diplomatiske.
Lars Aslan Rasmussen
spurgte, hvordan det gik med de andre grupper, der begår de
samme slags overgreb på civile som ISIL. Har regeringen f.eks. fokus på al-Nusra og Ahrar
al-Sham?
Forsvarsministeren
svarede, at man fra danske side kun fokuserede på bekæmpelsen af
ISIL. Det havde Danmark mandat til
ikke til at angribe andre grupper, hverken islamiske
grupper eller den syriske regering.
Holger K. Nielsen
påpegede, at Erdogan i Tyrkiet strammer garnet mere og mere og har
ophævet immuniteten for en række kurdiske politikere. Det spiller ind i forhold til Tyrkiet-
EU-aftalen og kampen mod Islamisk Stat. Man bekæmper IS, men Tyrkiet fungerer helt
kontraproduktivt i den kamp. Det måtte man håndtere mere offensivt. Det var muligt, at
forsvarsministeren ikke kunne svare på det, men embedsmændene kunne lade det gå vi-
dere, at det er vigtigt tema.
Lars Aslan Rasmussen
var med på, at Danmark ikke har mandat til at bombe andre end
IS, men da ministeren havde givet udtryk for, at det gik bedre med den kamp, ville han
gerne vide, hvad man gjorde for at bekæmpe al-Nusra, som er en aflægger af al-Qaeda,
Var ministeren ikke enig i, at de kræfter, der vil minoriteter ondt i både Syrien og Irak, ikke
er specielt svækkede?
Forsvarsministeren
sagde, at det var regeringens indtryk, at Tyrkiet overordnet set gør
mere end tidligere i kampen mod ISIL. Landet var selv blevet ramt af terror, og det havde
påvirket det tyrkiske fokus. Landet var trods alt allieret i koalitionen. Hvad angik de mange
grupper i Syrien, handlede det også om, hvad den fremtidige politiske løsning ville blive for
landet. Det kunne han ikke forudsige, men forudsætningen for en mere langsigtet løsning
måtte være, at ISIL nedkæmpes
og det var det eneste Danmark havde mandat til at
deltage militært i.
Søren Søndergaard
var dybt forundret over ministerens holdning. Om en organisation
hedder al-Nusra eller Islamisk Stat, er helt ligegyldigt for risikoen for terroraktioner. Terror-
angrebet i New York den 9. september 2001 blev jo f.eks. udført af al-Qaeda, så at nøjes
med at forholde sig til Islamisk Stat og ikke det, der er udenom, virkede helt ubegribeligt
indskrænket. I tråd med Holger K. Nielsens bekymring angående Tyrkiet måtte han sige,
at ganske vist var der en konfrontation med Islamisk Stat, men i ly af den understøttede
man islamistiske grupper i Syrien, som bl.a. angriber de kurdiske områder. Et år tidligere
havde Enhedslisten advaret regeringen mod udviklingen i Tyrkiet og bedt om, at det blev
taget op i EU. Det frygtede var lige præcis sket: Man havde afbrudt forhandlinger med den
kurdiske side, og præsident Erdogan havde indtaget den hårde linje. Situation-en var altså
953
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
gået i hårdknude, og det tyrkiske parlament var p.t. i gang med at stemme om immuniteten
for de kurdiske repræsentanters parti med to mulige udfald: enten fik man et absolut flertal
med det resultat, at Erdogan ville få flertal i det tyrkiske parlament, eller man skulle have
en folkeafstemning. Man kunne levende forestille sig, hvordan en folkeafstemning i Tyrkiet
om at fratage en kæmpeminoritet deres politiske repræsentation ville gå. Det var opskriften
på en borgerkrig.
Søren Søndergaard konkluderede, at svaret fra ministeren ikke tydede på, at man forholdt
sig til situationens alvor, og det åbenbart var prisen for EU-Tyrkiet-aftalen
at man ikke
engang i analysen kan vurdere nøgternt.
Holger K. Nielsen
var enig i, at man gik for let hen over problemerne i tyrkisk politik. Det
var urimeligt at lave Tyrkiet-bashing, for landet havde taget en stor del af flygtningebyrde,
og det var vigtigt at få dem med i et konstruktivt samarbejde. Problemet er, at Erdogan
strammer sit greb om magten, og det strider imod en demokratisk udvikling i landet. Hvad
der var endnu værre, var, at koalitionens eneste troværdige allierede i Syrien er kurderne.
Det findes stort set ikke allierede på landjorden. Bortset fra de kurdiske områder er der
forskellige grupperinger i forskellige islamistiske forklædninger og Assadtilhængere. Det
erkendte amerikanerne og stort set alle andre, der beskæftigede sig med konflikten. Derfor
er det katastrofalt, at den tyrkiske regering modarbejder en strategi, der går på at arbejde
sammen med kurderne om den syriske konflikt. Det var en udfordring, som EU måtte tage
op og forholde sig til, hvad der sker internt i Tyrkiet.
Lars Aslan Rasmussen
henviste til, at ministeren sagde, at forudsætningen for fred og
stabilitet i Syrien var en nedkæmpelse af Islamisk Stat. Det undrede ham derfor, at al-Nusra
som en del af al-Qaeda, og som begår nøjagtig de samme ting som IS, ikke drøftes, når
man taler fred i Syrien. Det var en stor gruppe, der var i fremmarch flere steder.
Forsvarsministeren
svarede, at regeringen delte bekymringen over udviklingen i Tyrkiet,
og Danmark havde givet udtryk for bekymring, hvad angår manglende ytringsfrihed og be-
handling af journalister. EU-Kommissionens rapport fra november 2015 gav udtrykt for
samme bekymring. Derfor var det nødvendigt at blive ved med at være engageret, og Tyr-
kiet havde også fået at vide, at de skulle genoptage fredsprocessen med kurderne. Hele
diskussionen blev selvfølgelig vanskeliggjort af, at Tyrkiet har egne udfordringer med terror
fra PKK’s side. Han gentog, at den
internationale koalition mod ISIL kun havde fokus på
ISIL, og man havde i Folketinget bedt om mandat til at angribe ISIL
ikke andre grupper.
954
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Eksterne aspekter af migration
Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3466
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 615 (udvalgsmødereferat, side 778, senest
behandlet i EUU 15/4-16)
Forsvarsministeren:
Rådet vil på det kommende møde drøfte eksterne aspekter af mi-
gration, herunder opfølgning på Vallettatopmødet i november 2015. Der forventes vedtaget
rådskonklusioner herom.
Vallettatopmødet var et vigtigt skridt i retning af at styrke EU's dialog og partnerskab med
de afrikanske lande om migrationsdagsordenen. På mødet blev der som bekendt vedtaget
en politisk erklæring og en handlingsplan, som indeholder en række indsatsområder:
adressering af de grundlæggende årsager til migration, samarbejde om lovlig migration og
mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse og bekæmpelse af menneske-
smugling og menneskehandel samt øget fokus på hjemsendelses- og tilbagetagelsesafta-
ler.
I forbindelse med topmødet blev der etableret en EU-trustfond, der skal yde støtte til gen-
nemførelsen af Vallettahandlingsplanen. Fonden giver mulighed for at reagere på forskel-
lige dimensioner af migrationsudfordringerne. Det sker bl.a. ved at yde fleksibel og hurtig
bistand som supplement til den politiske dialog, til udviklingssamarbejdet, det økonomiske
samarbejde, den humanitære bistand samt indsatser inden for stabilisering og krisebered-
skab.
Som et væsentligt led i opfølgningen på Vallettatopmødet er der også gennemført en række
højniveaudialoger om migration med relevante afrikanske lande. Med de seneste dialoger
med Ghana, Elfenbenskysten og Mali er der nu gennemført dialog med 16 udvalgte lande,
og det vurderes at være en styrke, at EU har optrådt samlet i disse spørgsmål. Vi kan
forvente en meddelelse i juni, der følger op på denne proces.
Der forventes også en drøftelse af status på relevante landepapirer, der skal sikre en bred-
spektret og skræddersyet tilgang til at fremme samarbejdet med de udvalgte tredjelande
om migration bl.a. gennem brug af relevante instrumenter inden for udviklings-, handels-
og udenrigspolitikken. Landepapirerne styrker samarbejdet om tilbagetagelse, samtidig
med at vi sammen støtter landene i at imødegå de grundlæggende årsager til migration.
Fra dansk side støtter vi op om denne tilgang, og vi arbejder for styrket samarbejde på
landeniveau mellem EU delegationerne og medlemslande med henblik på effektiv imple-
mentering af tilbagetagelsesaftaler.
I forbindelse med rådsmødet for udenrigsanliggender forventes der desuden truffet beslut-
ning om at give den militære CSDP-mission i Middelhavet, Operation Sophia, mandat til at
løse en række opgaver, der rækker ud over det oprindelige mandat. Det gælder træning af
955
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
den libyske kystvagt og overvågning og en
indsats i forhold til overholdelsen af FN’s vå-
benembargo mod Libyen. Danmark deltager som bekendt ikke i Operation Sophia grundet
forsvarsforbeholdet, hvorfor Danmark heller ikke deltager i drøftelser eller beslutninger ved-
rørende missionen.
Endelig vil jeg nævne en såkaldt migration compact, som Italien har foreslået, der også
forventes at blive drøftet på rådsmødet. Compacten foreslår bl.a. europæiske investerings-
projekter i de lande, hvorfra de primært økonomisk motiverede migranter kommer, og et
forstærket samarbejde med partnerlande om tilbagetagelse. Forslaget indeholder med an-
dre ord ideer,
som ligger i forlængelse af EU’s eksisterende initiativer.
Elementerne af com-
pacten vil dog skulle undersøges nærmere, herunder finansieringen.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at hvis ministeren ikke kunne svare, fordi det ikke var
hans ressort, kunne sekretariatet sende et skriftligt spørgsmål. Det var fint, at EU havde
påbegyndt samtaler med afrikanske lande om hjemtagelse af ulovlige migranter og asyl-
søger, der har fået afslag på deres ansøgninger, men det var ikke den gruppe, som man
havde de største udfordringer med i Danmark. Der var det Iran, der var interessant. Man
havde ikke haft held til at få Iran til at indse, at de bør hjemtage afviste irakiske asylansø-
gere trods deeskaleringen af konflikten mellem Vesten og Iran. Var der udsigt til samtaler
mellem EU og Iran med hensyn til hjemtagelse?
Formanden
fremhævede, at udvalget netop havde været på Sicilien og Lampedusa, og
der blev den italienske compact også nævnt mange gange. Det var dog svært at få et
overblik over, hvor stor en del af indsatsen i Middelhavet er henholdsvis EU-finansieret og
nationalt finansieret. Det kunne være interessant at finde ud af, hvem der egentlig bidrager
til modtagelsen af flygtninge.
Forsvarsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at spørgsmålet om iransk hjem-
tagelse indgik i dialogen mellem EU og Iran. Han måtte vende tilbage med en skriftlig sta-
tus. Over for formanden beklagede ministeren, at fordelingen af udgifter ikke hørte til hans
paratviden. Han måtte sende et skriftligt svar.
Formanden
konkluderede, at udvalget ville modtage to skriftlige svar: et om finansiering
af flygtningemodtagelse i Italien og et om Irans tilbagetagelse af afviste asylansøgere.
956
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
3. Underskrivelse af EPA-aftale med AVS-lande i det sydlige Afrika
Rådsbeslutning
KOM (2016) 0018, KOM (2016) 0008
Rådsmøde 3466
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Rådsmøde 3359
bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus)
EU-note (072)
E 12 (EU note af 18/12-07 vedr. økonomiske
partnerskabsaftaler)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (072)
bilag 140 (udvalgsmødereferat side 367 FO,
forhandlingsoplæg vedr. markedsadgangsforordningen (MAR) forelagt EUU
23/11-12)
EUU alm. del (141)
bilag 286 (udvalgsmødereferat side 358 FO,
forhandlingsoplæg vedr. EPA-forhandlingerne forelagt EUU 7/2-08)
EUU alm. del (12)
bilag 129 (udvalgsmødereferat side 415, senest forelagt
i EUU 5/12-14)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Eventuelt
Forsvarsministeren:
Lad mig afslutningsvis nævne, at der vil være en uformel frokost-
drøftelse om EU’s globale
strategi. Udenrigsrepræsentanten ventes som bekendt at præ-
sentere sit udkast til en ny strategi for EU’s Fælles Udenrigs-
og Sikkerhedspolitik på Det
Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016. Under frokosten på mandag vil hun redegøre for
status i arbejdet. Fra regeringens side ser vi frem til at drøfte strategien her i udvalget
senere på sommeren.
5. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
957
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3467 (almindelige anliggender) den 24. maj 2016
Forsvarsministeren:
Jeg vil gerne forelægge rådsmødet vedrørende almindelige anlig-
gender den 24. maj 2016 på vegne af udenrigsministeren. Begge punkter på dagsordenen
forelægges til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016 (kommenteret
dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3467 - almindelige anliggender (2016-17)
bilag 1 (samlenotat
side 2)
Det Europæiske Råd 28-29/6-16
bilag 1 (Rådssekretariatets udkast til
kommenteret dagsorden for møde i Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Forsvarsministeren:
Det første dagsordenspunkt, jeg vil nævne, er den kommenterede
dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni, som vil blive præsenteret på
rådsmødet, og som Rådet ventes at tage til efterretning.
Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen for mødet forventes først at finde sted på
et senere rådsmøde den 21. juni umiddelbart forud for topmødet. Derfor vil udvalget også
få mulighed for at drøfte spørgsmålet med udenrigsministeren, når det næste rådsmøde
(almindelige anliggender) vil blive forelagt den 15. juni. Derudover vil statsministeren som
sædvanlig også forelægge DER i dagene inden topmødet.
På mødet i juni forventes migration endnu engang at blive et hovedpunkt. Det Europæiske
Råd forventes at gøre status for arbejdet med at håndtere flygtninge- og migrationskrisen.
Omend antallet af flygtninge, der krydser grænserne til Europa, er faldet, er det endnu for
tidligt at erklære krisen for ovre. Situationen følges selvsagt nøje både i Bruxelles og i de
forskellige hovedstæder. Hvad drøftelsen præcist vil fokusere på, kommer til at afhænge
af udviklingen i ugerne frem mod topmødet. Umiddelbart er der lagt op til, at drøftelsen skal
have særlig fokus på eksterne aspekter af migration, styrkelsen af de eksterne grænser og
implementeringen af EU-Tyrkiet aftalen.
Endvidere forventes Det Europæiske Råd at drøfte job, vækst og investeringer. Der er
umiddelbart lagt op til en bredere drøftelse, der bl.a. omhandler rammerne for den økono-
miske og monetære union, den videre udvikling af det indre marked og en styrket indsats
mod skatteunddragelse. Det Europæiske Råd forventes herudover også at endossere de
landespecifikke anbefalinger og dermed afslutte Det Europæiske Semester for 2016.
Herudover forventes en drøftelse af EU-NATO-samarbejdet i lyset af det kommende
NATO-topmøde i Warszawa den 8.
9. juli 2016. Afhængigt af udviklingen de kommende
uger vil der endvidere kunne blive drøftet andre udenrigspolitiske forhold.
958
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Endelig forventes den britiske premierminister at ville benytte anledningen til at orientere
om udfaldet af den britiske folkeafstemning om forsat EU-medlemskab, der jo som bekendt
finder sted den 23. juni.
Det er således klart, at den overordnede dagsorden for Det Europæiske Råds møde i juni
vil kunne ændre sig afhængigt af udviklingen de næste uger.
959
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Rule of law (retsstatsprincippet)
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0158
Rådsmøde 3467 - almindelige anl. (2016-17)
bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2014) 0158
bilag 2 (Europaudvalgets udtalelse til Kommissionen af
15/5-14)
KOM (2014) 0158
bilag 3 (Kommissionens svar på Europaudvalgets
udtalelse)
EUU alm. del (12)
bilag 262 (fællesbrev til Kommissionsformanden vedr.
monitorering af grundlæggende værdier i EU)
EU-note (13)
E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 184 (udvalgsmødereferat, side 181, senest
behandlet i EUU 13/11-15)
Forsvarsministeren:
Det næste punkt jeg vil redegøre for vedrører retsstatsprincippet i
EU. Det følger af Rådets konklusioner af den 16. december 2014, at Rådet (almindelige
anliggender) skal have årlige drøftelser af retsstatsprincippet i EU. Den første drøftelse
blev afholdt sidste år under det luxembourgske formandskab og havde fokus på retstats-
principper på det digitale område.
Sagen om retsstatsprincippet er noget, som Danmark igennem lang tid har lagt stor vægt
på. Vi har bl.a. været medunderskriver sammen med Tyskland, Holland og Finland på et
firelandebrev, som dannede baggrund for de føromtalte konklusioner.
Formålet er at skabe en løbende dialog mellem medlemsstaterne om beskyttelsen af de-
mokrati og retsstatsprincippet i medlemslandene. Der er tale om en menings- og erfarings-
udveksling, der ikke skal ende med konkrete beslutninger. Drøftelserne vil således være af
en generel karakter med udgangspunkt i et emne, der vælges af formandsskabet.
Formandskabet har valgt, at fokus for drøftelsen denne gang vil være på retsstatsprincippet
i EU i forhold til migration.
Formandskabet ønsker herigennem, at medlemsstaterne kan få mulighed for at udveksle
erfaringer om, hvilke dilemmaer og udfordringer man har oplevet ift. retsstatsprincippet på
området - ikke mindst i lyset af flygtninge- og migrantkrisen.
Jeg forventer, at punktet vil starte med en præsentation af direktøren for EU’s Agentur for
Grundlæggende Rettigheder, Michael O’Flaherty. Dernæst forventes der en tematisk
drøf-
telse på baggrund af et kort diskussionspapir, formandskabet har udsendt, der bl.a. inde-
holder en række meget åbne spørgsmål til at facilitere debatten.
960
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Regeringen vil lægge vægt på en åben og ærlig dialog. Regeringen finder det positivt, at vi
med den anden drøftelse inden for bare halvandet år er ved at få etableret en praksis for,
at retsstatsprincippet løbende adresseres i Rådet.
Som jeg nævnte indledningsvis, har Danmark været en af initiativtagerne bag dette tiltag,
der giver os mulighed for at skabe en generel dialog om retsstatsprincippet, som er en af
hjørnestenene i EU’s værdisæt. Derfor vil vi også bidrage til en konstruktiv
dialog på det
næste møde med henblik på den forestående evaluering af initiativet, som forventes i slut-
ningen af 2016.
961
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Formanden
sagde, at Det Europæiske Råd kom til at ligge nogle få dage efter den britiske
folkeafstemning. Uanset udvalget af afstemningen ville den nok fylde meget på DER.
Kunne ministeren løfte sløret for nogle af de overvejelser, der måtte være, afhængigt af om
Storbritannien gør det ene eller det andet? Hvordan ser det ud i de andre EU-lande? Kan
det udløse en kaskade?
Forsvarsministeren
svarede, at det var for tidligt at vurdere. Det ville fortætte sig, som
mødet nærmede sig.
Formanden
sagde, at udvalget ville stille spørgsmålet til udenrigsministeren.
962
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne
rum- og forskningsdelen) den 26.-
27. maj 2016
Uddannelses- og forskningsministeren
sagde, at der var fire punkter på dagsordenen
for rådsmødet, som hun var ansvarlig for. Et punkt vedrørte rummet, og de tre øvrige ved-
rørte forskning.
7. Markedsoptag af rumdata
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3470
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Første punkt handler om rumdata. Meget tyder
på, at data fra
og også om
rummet vil komme til at spille en stadig større rolle, både
kommercielt og i forhold til myndighedsopgaver. Punktet er blevet sat på dagsordenen,
fordi Kommissionen er på trapperne med en strategi for rumsektoren, som formentlig også
vil handle om data. Medlemslandene har efterspurgt en sådan rumstrategi.
Jeg forventer, at den vil hjælpe med at sætte fokus på, hvordan vi kan få den store mængde
data fra rummet anvendt mere og bedre. På den måde får vi gjort EU’s satellit-
og obser-
vationssystemer, Galileo og Copernicus, der indsamler data, mere konkurrencedygtige. På
rådsmødet vil det nederlandske formandskab præsentere en pjece om gode eksempler på
anvendelse af rumdata, som er udarbejdet efter indsamling af bidrag fra medlemslandene.
Jeg synes, at initiativet er meget positivt. Jeg håber, at pjecen kan bidrage positivt til at
udbrede viden om brugen af rumdata
og på den måde være med til at stimulere vækst,
beskæftigelse og også øget sikkerhed i EU
både i selve rumsektoren, men også i høj
grad i de sektorer, der er afhængige af data.
963
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
8. Rådskonklusioner om ex-postevaluering af det syvende rammeprogram for
forskning og teknologisk udvikling
Vedtagelse
Rådsmøde 3470
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Næste punkt handler om vedtagelse af råds-
konklusioner om evaluering af det nu afsluttede syvende rammeprogram for forskning, tek-
nologisk udvikling og demonstration
FP7. FP7 er forgængeren for det nuværende Hori-
sont 2020-rammeprogram. Som følge af Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse om FP7
fra 2006, er FP7 nu blevet evalueret af et uafhængigt panel for Kommissionen.
Det konkluderes overordnet, at FP7 har bidraget effektivt til forskning, vækst og beskæfti-
gelse i EU
at det har øget konkurrenceevnen og hjulpet til at løse samfundsmæssige
problemer. I konklusionsudkastet pointerer Rådet bl.a., at der skal fastholdes en god ba-
lance mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning. Desuden skal Kommis-
sionen skal sørge for bedre metoder til måling af projektresultater. Kommissionen opfor-
dres samtidig til at inddrage medlemslandene, borgere og civilsamfundet i udformningen
af efterfølgeren til Horisont 2020.
I den forbindelse opfordrer Rådet til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne
undersøger behovet og mulighederne for etablering af et europæisk innovationsråd. Jeg
støtter, at der med rådskonklusionerne bliver sat fokus på, hvordan det nuværende og de
fremtidige rammeprogrammer indrettes optimalt, så de får størst mulig effekt. Erfaringer fra
det forrige program er naturligvis vigtige i den forbindelse.
964
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
9. Rådskonklusioner om rammevilkår for forskning og innovation
Vedtagelse
Rådsmøde 3470
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Det fjerde og sidste punkt handler om rådskon-
klusioner om rammevilkår for forskning og innovation, som også er på dagsordenen til ved-
tagelse.
Formålet er at sætte fokus på, at indretningen af EU’s lovgivning betyder meget
for forskning og innovation
at regelværket er en del af forskningens rammevilkår. Det er
et vigtigt hjørne af Kommissionens dagsorden for bedre regulering, hvor der arbejdes for
at forenkle og effektivisere lovgivningen, ikke mindst for at reducere unødvendige admini-
strative byrder. Rådet opfordrer bl.a. til, at EU ser på muligheden for at anvende et innova-
tionsprincip, når regler opdateres eller udvikles. Det vil sige, at vi altid skal tænke i, hvordan
lovgivning vil påvirke forskning og innovation.
Regeringen er meget varm fortaler for forenkling af EU-reguleringen. Jeg støtter rådskon-
klusionerne, som er en del af den ambitiøse og målrettede indsats for at få reelle forbed-
ringer ud af den store indsats for bedre regulering.
965
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
10. Rådskonklusioner om open science
Politisk drøftelse
Vedtagelse
Rådsmøde 3470
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Det tredje punkt handler om vedtagelse af råds-
konklusioner om open science
altså åben videnskab. Open science som begreb handler
om udvikling af den måde, som forskere samarbejder og deler deres viden på. Digitalise-
ringen har naturligt flyttet grænserne for, hvordan og til hvad man kan anvende data, og
hvordan man kan dele artikler og resultater. Det giver os muligheder for langt større spred-
ning af viden, for mere effektiv udnyttelse af forskningsresultater og for større gennemsig-
tighed. Regeringen er meget positivt indstillet, når det handler om EU-tiltag, der skal
fremme open science-dagsordenen, og jeg støtter rådskonklusionerne.
Men samtidig mener jeg, at det er yderst vigtigt, at medlemslandene ikke via rådskonklusi-
onerne på nuværende tidspunkt får anvist en bestemt model for, hvordan adgang til artikler
og data skal foregå. Dette er særlig vigtigt i lyset af Kommissionens meddelelse om en
mere tidssvarende og europæisk ramme for ophavsret, som formentlig munder ud i kon-
krete forslag til forhandling i løbet af efteråret.
11. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
966
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne
indre markedsdelen) den 26.-27.
maj 2016
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fremlagde mødet i Konkurrenceevnerådet den
26. maj på vegne af erhvervs- og vækstministeren, som var i Kina. Der var fem sager på
dagsordenen, som alle var til orientering.
1. Portabilitet:
Forslag
om
sikring
af
grænseoverskridende
mobile
indholdstjenester i det indre marked
Generel indstilling
KOM (2015) 0627
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2015) 0627
bilag 7 (henvendelse af 2/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk)
KOM (2015) 0627
bilag 5 (politisk udtalelse fra EUU og KUU til
Kommissionen)
KOM (2015) 0627
bilag 2 (faktaark om brug af online tjenester på tværs af
grænser)
EUU alm. del
bilag 321 (kopi af KUU alm. del - svar på spm. 79 om, hvilke
konsekvenser forslaget om brug af online indholdstjenester har for
finansieringen af dansk film, fra kulturministeren)
EUU alm. del (15)
bilag 322 (kopi af KUU alm. del - svar på spm. 80 om
markedet selv kan løse problemet med brug af online tjenester, fra
kulturministeren)
EU-note (15)
E 5 (note af 4/11-15 om reform af ophavsretten)
EU-note (15)
E 24 (note af 13/1-16 om brug af onlineindholdstjenester på
tværs af grænser)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 628 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde
4/5-16)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er
Kommissionens forslag vedrørende portabilitet af online indholdstjenester i det indre marked.
Sagen er på dagsordenen til generel indstilling.
Forslaget har til formål at give forbrugere mulighed for at tage deres online indholdstjene-
ster med over grænserne, når de fx tager på ferie eller forretningsrejse i andre EU lande.
Kulturministeren forelagde sagen for Europaudvalget den 4. maj 2016, og udvalget gav i
den forbindelse ministeren forhandlingsoplæg.
På Coreper-mødet den 13. maj var der flertal for en generel indstilling vedrørende forslaget
om portabilitet. Det forventes derfor, at den generelle indstilling vedtages på rådsmødet
som et falsk B-punkt. Det vil sige uden reel debat.
967
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Konkurrenceevnetjek: Status over realøkonomien
Præsentation fra Kommissionen og formandskabet
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 19)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 461 (udvalgsmødereferat side 589, senest
behandlet i EUU 26/2-16)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den næste sag jeg vil nævne til orientering, er
en drøftelse af EU’s økonomiske udvikling og mulighederne for at styrke EU’s konkurrence-
evne. Formandskabet kalder det for et konkurrenceevnetjek. Som ved de seneste rådsmøder
er drøftelsen ikke tilrettelagt på forhånd, så jeg kan ikke redegøre for drøftelsen i detaljer i
dag.
I drøftelsen vil der fra dansk side blive lagt vægt på de overordnede principper, som er bæ-
rende for Danmarks politik over for EU og det indre marked, nemlig et stærkt fokus på at skabe
vækst og arbejdspladser, effektiv regulering, fri og fair konkurrence,
videreudvikling af EU’s
handelsaftaler og et fortsat fokus på strukturreformer, der kan danne et solidt grundlag for
konkurrenceevnen i EU.
968
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
3. Strømlining af konkurrenceevne: det digitale indre marked
Præsentation fra formandskabet
KOM (2016) 0180
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 22)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er
formandskabets præsentation om strømlining af konkurrenceevnen med fokus på det digitale
indre marked. Punktet er alene sat på dagsordenen, for at formandskabet kan give et resumé
af den fælles frokostdrøftelse om det digitale indre marked mellem konkurrenceevnerådet og
telerådet.
Fra dansk side vil vi tage formandskabets resumé til efterretning.
Udg.
4. Rådskonklusioner om digitalisering af den europæiske industri og digital
forvaltning
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2016) 0176, KOM (2016) 0180, KOM (2016) 0178, KOM (2016) 0179
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (15)
bilag 225 (notat af 21/12-15 om dansk høringssvar om
online platforme, KOM (2016) 0178)
EUU alm. del (15)
bilag 227 (notat af 21/12-15 om dansk høringssvar om
fremtidens IKT-strategi, KOM (2016) 0176)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Punktet var udgået.
969
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
5. Bedre regulering
Vedtagelse af rådskonklusioner - Politisk drøftelse
KOM (2015) 0215
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 33)
EU-note (14)
E 29 (EU-note af 3/6 om forslag til bedre lovgivning i EU)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 281 (udvalgsmødereferat side 303, senest
behandlet i EUU 27/11-15)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering,
er bedre regulering, som både er sat på dagsordenen til politisk drøftelse og til vedtagelse
af rådskonklusioner.
Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens pakke om bedre regulering fra maj
2015, som tidligere er forelagt udvalget.
Der er fra Rådets side et stort ønske om at understrege betydningen af bedre regulering, fast-
holde momentum og opfordre Kommissionen til at gøre fremskridt på området.
Rådskonklusionerne sætter fokus på fire temaer. Det gælder for det første betydningen af
fremtidssikker og innovationsvenlig lovgivning; for det andet kvantificering af konsekven-
serne af nye regler; for det tredje indførelsen af reduktionsmål og for det fjerde et særligt
fokus på byrdelettelser for små- og mellemstore virksomheder.
Foruden vedtagelse af rådskonklusionerne lægger formandskabet op til en politisk drøf-
telse af bedre regulering.
Den politiske drøftelse vil fokusere på udmøntningen af Kommissionens strategi for bedre
regulering fra maj 2015.
Regeringen støtter helhjertet arbejdet med forenkling af EU-regulering og arbejder for en am-
bitiøs europæisk indsats for bedre regulering med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse
i EU. Regeringen kan derfor også tilslutte sig rådskonklusionerne.
970
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
6. Udstationeringsdirektivet
Præsentation fra formandskabet
KOM (2016) 0128
Rådsmøde 3470
bilag 2 (samlenotat side 42)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den sidste sag, som jeg vil nævne til udvalgets
orientering, er Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet. Årsagen til, at
jeg kommer ind på denne sag, er, at der er enkelte lande, som har bedt om, at forslaget blev
sat på dagsordenen for konkurrenceevnerådet den 26. maj som et statuspunkt. Efter disse
landes opfattelse er forslaget konkurrenceforvridende og medfører ekstra byrder. Derfor finder
de, at det er relevant, at ministrene i konkurrenceevnerådet orienteres om sagen. Selve be-
handlingen af sagen vil dog ikke ske i konkurrenceevnerådet, men i beskæftigelses- og soci-
alministrenes rådsformation. Denne rådsformation mødes næste gang den 16. juni, hvor sa-
gen også forventes at være på.
Der er stor interesse fra dansk side i denne sag. Det gælder både regeringen, de øvrige partier
i Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Regeringen har naturligvis noteret sig, at et flertal i
Folketinget ikke mener, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og derfor
har sendt en begrundet udtalelse til Kommissionen. Vi har også kunnet konstatere, at en
række andre parlamenter har gjort brug af samme mulighed, og at der samlet set er givet et
såkaldt gult kort til Kommissionens forslag. Som udvalget er bekendt med, betyder et gult kort,
at Kommissionen er forpligtet til at genoverveje sit forslag. Kommissionen kan vælge at trække
forslaget tilbage, genfremsætte det i en ny version eller begrunde, hvorfor de vælger at fast-
holde forslaget i sin nuværende form.
Vi afventer fortsat en formel reaktion fra Kommissionen på dette. Og indtil videre har formand-
skabet sat forhandlingerne om sagen i bero. Det hollandske formandskab forventes derfor på
konkurrenceevnerådsmødet alene at ville give en kort mundtlig status om sagen. Der er ikke
lagt op til en drøftelse.
Regeringen er i øvrigt enig med de punkter, som et flertal i Folketinget har rejst i den begrun-
dede udtalelse, der blev sendt til Kommissionen. Såfremt Kommissionen vælger ikke at
trække forslaget tilbage, har regeringen til hensigt at arbejde for dette i de videre forhandlinger
af forslaget. Ellers vil det ikke være en overraskelse for udvalget, at det er beskæftigelsesmi-
nisteren, der er ressortansvarlig for direktivet. Beskæftigelsesministeren vil derfor vende til-
bage til udvalget med denne sag i forbindelse med EPSCO-rådsmødet i juni.
Formanden
sagde, at det gule kort jo handlede om brud på nærhedsprincippet, som man
havde drøftet tidligere, og nu havde Kommissionen meddelt, at den ville nærstudere de
nationale parlamenters argumenter og altså også Folketingets.
971
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3472 (transport, telekommunikation og energi
energidelen)
den 6. juni 2016
Energi- forsynings- og klimaministeren
sagde, at der var tre sager på dagsordenen for
energirådsmødet den 6. juni 2016. Den ene handlede om Kommissionens forslag om mel-
lemstatslige aftaler på energiområdet, som han havde forelagt for udvalget den 4. maj og
derfor ikke ville komme ind på. De to andre sager var Kommissionens forslag til en revideret
gasforsyningssikkerhedsforordning og det kommende elmarkedsdesign. Den første var til
forhandlingsoplæg og den anden til orientering. Ministeren henviste i øvrigt til samlenotatet.
FO
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til
opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning
(EU) nr. 994/2010
Fremskridtsrapport
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0052
Rådsmøde 3472 - transport, tele og energi (2016-17)
bilag 1 (samlenotat
side 2)
KOM (2016) 0052
bilag 4 (udtalelse fra Energi,- Forsynings- og
Klimaudvalget om forslag til forordning om gasforsyningssikkerhed)
KOM (2016) 0052
bilag 3 (faktaark om forslag til forordning om
gasforsyningssikkerhed)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (Internt) (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den første sag drejer sig om Kommissionens
revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed. Sagen er alene sat på dagsordenen
for rådsmødet til en politisk drøftelse, men den forelægges allerede som et tidligt forhand-
lingsoplæg, da man forventer, at forhandlingerne i Rådet skrider forholdsvis hurtigt frem i
andet halvår af 2016.
Kommissionen fremsatte forslaget den 16. februar 2016 som en del af den såkaldte vinter-
pakke. Kommissionen konkluderer i en evaluering af de eksisterende regler, at den nuvæ-
rende forordning har øget gasforsyningssikkerheden i Europa, men at der er behov for
yderligere tiltag, hvis Europa effektivt skal kunne modvirke potentielle gasforsyningskriser
i fremtiden. Revisionsforslaget har derfor til formål at sikre, at alle medlemslande tager de
nødvendige forholdsregler for at kunne håndtere en alvorlig afbrydelse af gasforsyningen
eller situationer med ekstraordinær høj gasefterspørgsel. Det er i sådan en situation afgø-
rende, at naturgasforsyningen kan opretholdes til de mest sårbare kunder.
Forslaget introducerer en række nye tiltag til at forebygge og imødegå gasforsyningskriser
i Europa. Jeg vil fokusere på to elementer:
For det første introduktionen af en ny solidaritetsmekanisme. Den indebærer, at medlems-
landene forpligtes til at hjælpe et nabomedlemsland, hvis det pågældende land ikke er i
972
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
stand til at opretholde gasforsyningen til de mest sårbare gaskunder i tilfælde af en forsy-
ningskrise. De mest sårbare kunder forstås i den sammenhæng som almindelige hushold-
ninger og essentielle sociale tjenester
f.eks. hospitaler og fjernvarmeværker, der forsyner
husholdninger.
Solidaritetsmekanismen kan dermed betyde, at et land må afbryde forsyningen til sine ik-
kebeskyttede gaskunder, således at gasmængder frigøres til nabolandets særligt sårbare
gaskunder. Det vil hovedsagelig være store industrivirksomheder, der berøres. Solidari-
tetsmekanismen er en absolut sidste udvej, der kun benyttes på baggrund af forudgående
aftaler mellem nabolandene om de tekniske, juridiske og finansielle vilkår. Solidaritetsme-
kanismen bør desuden sammenholdes med de nugældende forpligtelser, som indebærer,
at der ved en alvorlig forsyningskrise kan ske en hel eller delvis afbrydelse af gasforsynin-
gen til de største gasforsynede virksomheder.
Risikoen for, at solidaritetsmekanismen træder i kraft i Danmark, vurderes at være meget
lille. Det vil kun ske i den helt ekstraordinære situation, hvor Tyskland, som Danmark er
direkte forbundet til, ikke kan levere gas til sine særligt sårbare kunder. I praksis vurderes
en sådan situation kun at kunne opstå, hvis Rusland afbryder alle forsyninger til Europa.
Det er historisk set aldrig sket. Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at solidariteten går
begge veje. Det betyder, at Tyskland også vil være forpligtet til at hjælpe Danmark i tilfælde
af en forsyningskrise, hvor Danmark ikke kan forsyne sine beskyttede gaskunder.
For det andet foreslår man en styrkelse af regionalt samarbejde og koordinering. Det invol-
verer bl.a. et krav om fælles udarbejdelse af risikovurderinger og forebyggelses- og nød-
planer på regionalt niveau.
FO
Regeringen lægger vægt på, at fastsættelsen af foranstaltninger til opretholdelse af gasforsy-
ningssikkerheden sker under størst mulig hensyntagen til et velfungerende indre marked for
gas, der i væsentlig grad kan reducere risikoen for forsyningskriser.
Regeringen er generelt tilhænger af styrket regionalt samarbejde, men lægger vægt på, at
det tilrettelægges på en måde, der er praktisk mulig at implementere og ikke modvirker den
nødvendige fleksibilitet og solidaritet i en krisesituation.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at der indføres en solidaritetsmekanisme.
Men solidaritet skal gå hånd i hånd med ansvarlighed. Regeringen lægger derfor vægt på,
at der etableres et klart regelsæt for en sådan forpligtelse. Solidaritetsmekanismen bør
desuden alene kunne anvendes som en sidste udvej, når alle andre nødforsyningsværktø-
jer er taget i anvendelse og der er indgået en forudgående aftale mellem nabolandene om
vilkårene.
Regeringen vil i de kommende forhandlinger i Rådet arbejde for at bevare den nuværende
forordnings definition af beskyttede gaskunder. Det gælder de muligheder, som den nuvæ-
rende definition indebærer for udvidelse af beskyttelsen af gaskunder. Fleksibiliteten heri
er med til at sikre en høj dansk beskyttelsesgrad.
973
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Regeringen arbejder også for, at det ikke kun er de såkaldte kompetente myndigheder,
men også transmissionssystemoperatorerne, der kan erklære kriseniveau og efterfølgende
orientere Kommissionen, nabolande m.v. via den kompetente myndighed. For Danmarks
vedkommende er den kompetente myndighed Energistyrelsen og systemoperatoren er
Energinet.dk. Det er vigtigt, at operatoren i tilfælde af et teknisk nedbrud kan handle øje-
blikkeligt.
Christian Poll
spurgte, om ministeren forventede, at man ville kunne bevare den meget
høje forsyningssikkerhed i Danmark ved en solidarisk model. Og kunne en ny aftale rykke
ved muligheden for at integrere biogas i naturgasnettet?
Energi,- forsynings- og klimaministeren
forventede ikke, at Danmark ville blive udfordret
på forsyningssikkerheden. Danmark er selvforsynende med naturgas, og der er ikke noget,
der peger på udfordringer på den korte og den mellemlange bane. På den lange bane var
det klart, at når man kommer hen omkring år 2030, vil der blive behov for en form for import
af naturgas. Hvad biogas angik, slog ministeren fast, at Danmark fortsat kan anvende det
i det danske naturgasnet og fortsat kan udbygge med biogas. Det erstatter naturgas, og
med den nuværende udvikling gik ret hurtigt i den rigtige retning for dem, der ønsker, at
der skal være mere biogas i det danske naturgasnet.
Christiana Egelund
sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget, som hun
fandt meget fornuftigt. Kunne ministeren sige noget om, hvilken region Danmark ville blive
en del af i en ny aftale, og ud fra hvilke kriterier, man havde lavet inddelingerne?
Energi,- forsynings- og klimaministeren
sagde, at der var et forbilledligt samarbejde
med svenskerne om at sikre forsyningen de to lande imellem. Der var en opgave i forhold
til Tyskland, hvor Danmark og Sverige gensidigt med tyskerne skal hjælpe hinanden, hvis
der skulle opstå knaphed på gasressourcer.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
974
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
2. Fremtidigt elmarkedsdesign
Præsentation af formandskabskonklusioner
KOM (2015) 0340
Rådsmøde 3472 - transport, tele og energi (2016-17)
bilag 1 (samlenotat
side 9)
KOM (2015) 0340
bilag 2 (Danmarks høringssvar)
EU-note (142)
E 10 (EU-note af 15/9-15 om en ny udformning af
energimarkedet)
EUU alm. del (15)
bilag 627 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 254 (udvalgsmødereferat side 241, senest
behandlet i EUU 20/11-15)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den anden sag på dagsordenen omhandler
det fremtidige el-markedsdesign i EU. Jeg har tidligere orienteret udvalget om denne sag i
forbindelse med energirådsmødet den 26. november 2015.
Ved det kommende energirådsmøde forventes det hollandske formandskab at præsentere
formandskabskonklusioner om et nyt elmarkedsdesign. Der forventes desuden at være en
kort politisk drøftelse af emnet. Rådet skal formelt ikke vedtage formandskabskonklusioner,
men denne type konklusioner kan alligevel fungere som nyttige i forhold til at få opsumme-
ret en drøftelse blandt ministrene. Det forventes, at Kommissionen i slutningen af 2016 vil
fremsætte et lovgivningsudspil om et fremtidigt markedsdesign og en revision af el-forsy-
ningssikkerhedsdirektivet. Formandskabskonklusionerne har stort fokus på at sikre et vel-
fungerende europæisk elmarked i EU. I konklusionerne fremhæves der en række elemen-
ter, som skal bidrage hertil:
For det første skal det regionale samarbejde styrkes. Øget regionalt samarbejde skal bl.a.
sikre øget netudbygning og kobling af elmarkeder.
For det andet skal vedvarende energi spille en mere central rolle i elmarkedet, så det bi-
drager til at levere den nødvendige fleksibilitet.
For det tredje skal det sikres, at elpriserne sender de rette signaler til investorerne, så de
nødvendige langsigtede investeringer foretages, og elforsyningssikkerheden sikres så om-
kostningseffektivt som muligt.
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre energimarked, der har til sigte at
reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at sikre en om-
kostningseffektiv integration af vedvarende energi og øget energiforsyningssikkerhed.
Regeringen lægger vægt på, at omstillingen i videst mulig omfang skal være markedsdre-
vet og støtter princippet om regionalt samarbejde og koordinering som forudsætning for et
fuldt integreret indre marked.
975
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 760: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-16
32. Europaudvalgsmøde 20/5 2016
Regeringen ønsker desuden et markedsdesign, som understøtter, at markedsaktører kan
deltage i markederne på lige vilkår.
Formandskabskonklusionerne ligger fint på linje med de danske prioriteter, hvorfor rege-
ringen kan bakke op herom.
Christian Poll
spurgte, om elmarkedsdesignet kunne skabe hindringer for nationale støt-
teordninger, som man har haft stor succes med i Danmark, da de har medvirket til en hur-
tigere udvikling inden for vedvarende energi.
Søren Søndergaard
var klar over, at der ikke skulle gives mandat i sagen, men ville gerne
pointere, at Enhedslisten grundlæggende var uenig i regeringens strategi på området. Par-
tiet støttede ikke ideen med et centralt styret EU-marked på området; det bør være mere
decentralt og være baseret på de enkelte landes udnyttelse af vedvarende energikilder.
Energi,- forsynings- og klimaministeren
sagde, at det fremtidige elmarkedsdesign skulle
hjælpe med et integrere mere vedvarende energi. Fra dansk side var hele tanken bag, at
etableringen af et elmarkedsdesign
altså en fælleseuropæisk politik
hvor man kan
hjælpe hinanden med energi og forsyningssikkerhed og i det hele taget få et mere åbent
marked, bidrager til mere vedvarende energi. Man havde ikke forholdt sig til spørgsmålet
om, at elmarkedsdesignet kunne udelukke støtte til vedvarende energi i de enkelte lande.
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 13.00
976