EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 780
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. juni 2016

kl. 12.10

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Henning Hyllested (EL), Søren

Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Magni Arge (T).

transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt og udlæn-

dinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

FO/L

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3472 (transport, telekommunikation og energi

–

transport-

delen) den 7. juni 2016

Transport- og bygningsministeren

ville gennemgå dele af dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde for EU’s transportministre

den 7. juni 2016. Af de fem sager på dagsor-

denen var tre til orientering. Efter aftale med udvalget blev de forelagt skriftligt. Ministeren

orienterede derfor alene om de to forslag, som var til forhandlingsoplæg.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre

vandveje, og om ophævelse af Rådets direktiv 96/50/EC samt Rådets direktiv

91/672/EEC



Generel indstilling

KOM (2016) 0082

Rådsmøde 3472

–

bilag 4 (samlenotat side 3)

Punktet blev fremlagt skriftligt.

2. Policydiskussion om NOx–emissioner fra dieselbiler (på foranledning af det

nederlandske formandskab)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3472

–

bilag 5 (supplerende samlenotat)

Punktet blev fremlagt skriftligt.

1033

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

3. Forberedelse af den 39. generalforsamling i FN’s

Organisation for civil

luftfart

(ICAO), 27. september

–

7. oktober i Montreal vedr. en global markedsbaseret

mekanisme til klimaregulering af luftfart (GMBM)



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3472

–

bilag 4 (samlenotat side 8)

Punktet blev fremlagt skriftligt.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk

luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 216/2008

–

EASA-forordningen



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0613

Rådsmøde 3472

–

bilag 4 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

Transport- og bygningsministeren:

Det overordnede formål med forslaget er at skabe

en lovgivningsramme for flyvesikkerhed i EU, der kan håndtere de udfordringer, som den

europæiske luftfartssektor vil stå over for de kommende 10 til 15 år. Et nøgleelement i

forslaget er, at man vil introducere en såkaldt risiko- og performancebaseret tilgang til sik-

kerhedsreglerne. Det skal sikre, at de sikkerhedskrav, der stilles til virksomhederne, er pro-

portionale med den risiko, reglerne skal honorere. En risiko- og performancebaseret tilgang

kan få positive økonomiske konsekvenser for især små- og mellemstore virksomheder.

Forslaget skal sikre en bedre sammenhæng mellem flyvesikkerhed

–

dvs. initiativer, der

har til formål at minimere risikoen for havarier m.v.

–

og sikkerhed

–

dvs. initiativer, der er

rettet mod at undgå terrorhandlinger

–

og endelig miljøbeskyttelse.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens forslag, herunder

til introduktionen af en risiko- og performancebaseret tilgang til reguleringen af området.

Regeringen er også positivt indstillet over for, at anvendelsesområdet for EASA udvides,

så EASA bl.a. kan udarbejde proportionale, fælleseuropæiske regler for droner. I øvrigt kan

jeg oplyse, at Kommissionens forslag overordnet set er i overensstemmelse med og sup-

plerer det forslag om ændring af Lov om luftfart, som blev vedtaget ved tredjebehandling

den 31. maj 2016. Regeringen finder det særlig vigtigt, at der navnlig til mindre droner

skabes ensartede produktsikkerhedskrav, som fremmer et fælleseuropæisk og konkurren-

cedygtigt marked. Det vil ligeledes kunne få positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er dog bekymret for, at især forslagets bestemmelser om tilsyn kan få alvorlige

konsekvenser for SAS og for organiseringen af SAS. Det er derfor meget vigtigt, at Dan-

mark får en positiv tilkendegivelse fra Kommissionen om, at det nuværende fællesskandi-

naviske tilsyn samt selskabskonstruktion med SAS kan fortsætte ved ikrafttrædelsen af de

nye bestemmelser. Jeg kan oplyse, at vi er i tæt dialog med Kommissionen herom. Rege-

ringen kan som udgangspunkt støtte forslagets liste med finansieringskilder, herunder

overflyvningsafgifter.

1034

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Regeringen er dog særdeles skeptisk og kan ikke støtte, at agenturet skal have direkte

adgang til finansiering via disse afgifter. Det ville svare til, at agenturet skulle optræde som

en national myndighed og dermed selv skulle regulere størrelsen på afgifterne, agenturet

ville blive finansieret af.

På den baggrund indstiller regeringen, at man fra dansk side forhandler efter følgende forhand-

lingsoplæg:

at man fra dansk side overordnet kan støtte Kommissionens forslag til introduktion af en

risiko- og performancebaseret tilgang til reguleringen,

at man fra dansk side som udgangspunkt kan støtte Kommissionens forslag om, at EASA

fremadrettet skal udarbejde fælles europæiske regler for droner under 150 kg baseret på

internationale standarder, idet man fra dansk side arbejder for, at

Kommissionen ikke bemyndiges til at udstede delegerede retsakter, der fraviger bestem-

melser i grundforordningen,

at Kommissionen kun får én plads i forretningsudvalget,

at luftfartsselskaberne, gennem de kontrakter, de indgår med udbydere af groundhandling-

tjenester, skal stille de sikkerhedsmæssige krav, som skal overholdes, og

at den finansieringsmekanisme, der er knyttet til det fælles system for tilsyn og håndhæ-

velse, ændres, så regningen for tilsynet sendes til myndigheden, der anmoder om assi-

stance, og ikke til virksomheden, der føres tilsyn med og lægger vægt på, at det samlede

afgiftspres på erhvervet ikke stiger,

og at udgifter til agenturet, der ikke kan dækkes af gebyropkrævninger, finansieres via om-

prioriteringer inden for EU-budgettets udgiftslofter,

Det indstilles endvidere, at man fra dansk side som udgangspunkt kan støtte, at agenturet

delvist kan finansieres via de

overflyvningsafgifter,

medlemsstaterne opkræver for at flyve

i de luftrum, som reguleres af agenturet, ligesom man fra dansk side kan støtte forslagets

liste til finansieringskilder, idet man dog fra dansk side lægger afgørende vægt på, at

agenturet ikke skal have direkte adgang til finansiering via overflyvningsafgifter, da agen-

turet i så fald selv vil kunne regulere størrelsen på de afgifter, det finansieres af. Den fæl-

lesskandinaviske udstedelse af certifikater og tilsynet med SAS kan fortsætte ved ikraft-

trædelsen af de nye bestemmelser, der skal understøtte et fælles system for tilsyn og hånd-

hævelse.

Søren Søndergaard

støttede regeringens fornuftige holdning til delegerede retsakter og

håbede, den ville vinde indpas i andre sammenhænge. Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning spørger i sit høringssvar om kapitel 14, artikel 55. Hvordan harmonerede det med det

1035

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

danske retsforbehold, at Kommissionen overtager det nationale ansvar for certification,

oversight og enforcement task? Det fremgik, at et flertal af landene var positive over for

risiko- og performancebaseret regulering. Hvilke lande var ikke positive, og hvad var be-

grundelserne?

Transport- og bygningsministeren

sad hverken inde med navne eller argumenter. Han

kunne besvare spørgsmålet skriftligt.

Kapitel 14, artikel 55, om overdragelse af det nævnte ansvar var i overensstemmelse med

retsforbeholdet. Det var et noget kompliceret spørgsmål, og hvis han skulle gå i dybden

med det, måtte det være på skrift.

Henning Hyllested

undrede sig over, at ministeren ikke vidste, hvilke lande der var imod

risiko- og performancebaseret regulering. Man kalder det et paradigmeskifte i reguleringen.

Hvad lå der i det? Normalt betyder den slags, at kontrollen slækkes. Det skulle også lette

SMV’erne for en hel masse bureaukrati. Vil myndighederne i fremtiden kunne komme på

uanmeldte tilsyn? Luftfartselskaberne skal selv stille sikkerhedskravene for groundhand-

ling, men det bliver jo en form for selvkontrol. Det kunne lynhurtigt blive et konkurrencepa-

rameter. Hvilke regler var der tilbage? De danske myndigheder kan kontrollere, om luftfart-

selskaberne overholder tingene, men hvilke redskaber har myndighederne for at komme

efter luftfartselskaberne?

Søren Søndergaard

gik ud fra, at nogen i Justitsministeriet havde vurderet, at der ingen

problemer var med hensyn til retsforbeholdet. Kunne ministeren bekræfte det?

Transport- og bygningsministeren

svarede, at Justitsministeriets høringssvar ikke havde

givet anledning til bekymring. Dets præcise ordlyd kendte han ikke. Risiko- og performan-

cebaseret regulering handler f.eks. om droner, hvor man prøver at gøre reguleringen pro-

portional med anvendelsen, så en lille drone til privatbrug ikke underlægges de samme

regler, som gælder for professionelt brug. Det var ikke reglerne, man ændrede. Hvis man

overtræder regler, går de almindelige procedurer i gang, så Henning Hyllested kunne være

helt rolig. Man kan stadig lave stikprøver. Man kan ikke sikre sig, at der aldrig er nogen,

der bryder reglerne, men det gjaldt jo alt, hvad man har myndigheder til at regulere.

Henning Hyllested

spurgte om, hvordan det var i dag, siden man kaldte det et regime-

skifte. I dag foretager de nationale myndigheder vel den direkte kontrol, ikke luftfartselska-

berne. Hvis man overlader det til dem, bliver sikkerheden lynhurtigt et konkurrencepara-

meter, og det er man normalt ikke begejstret for.

Transport- og bygningsministeren

sagde, at det var en helt principiel drøftelse, om man

mener, at man kan tillægge luftfartselskaber det ansvar. Men det havde man gjort masser

af steder.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten ikke støttede forhandlingsoplægget.

1036

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1037

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

FO/L

5. Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og tredjelande

a) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og ASEAN (sammenslutningen

af sydøstasiatiske nationer)

–

Vedtagelse

KOM (2015) 0609

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

b-c) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse

til at indlede forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU, Qatar og

De Forenede Arabiske Emirater

–

Vedtagelse

KOM (2015) 0607

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

d) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og Tyrkiet

–

Vedtagelse

KOM (2015) 0605

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 13)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

e) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og Mexico

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi), men forventes vedtaget på et senere tidspunkt

KOM (2015) 0606

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 18)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

f) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og Kina

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi), men forventes vedtaget på et senere tidspunkt

1038

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

KOM (2015) 0608

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 23)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

g) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og Armenien

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi), men forventes vedtaget på et senere tidspunkt

KOM (2015) 0604

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 27)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

h) Kommissionens forslag om Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger om luftfartsaftaler mellem EU og øvrige GCC-lande (Golfens

Samarbejdsråd) (Bahrain, Kuwait, Oman og Saudi-Arabien)

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi), men forventes vedtaget på et senere tidspunkt

KOM (2015) 0607

Rådsmøde 3472

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 32)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1039

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016

Punkterne 1-10 (justitsministerens ressort) blev forelagt skriftligt. Det samme gjorde sig

gældende for punkterne 11-12 (social- og indenrigsministerens ressort). Udlændinge-, in-

tegrations- og boligministeren forelagde punkterne 13-17 mundtligt på mødet.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Overordnet vil jeg sige, at vi kan kon-

statere, at strømmen af migranter fra Tyrkiet til Grækenland lige nu er meget beskeden.

Mange dage kommer der under ti irregulære migranter, hvor der tidligere

–

såsom sidste

sommer

–

kom mellem 8-9.000 om dagen. Der har altså været et drastisk fald.

Det skal vi alle sammen være glade for, fordi langt færre åbenbart lader sig lokke af men-

neskesmuglere, og fordi det giver EU og alle medlemslandene et velfortjent og nødvendigt

pusterum til at overveje situationens alvor og muligheden for at tage skridt til at vende til-

bage til en situation, der ligner det normale. Desværre har vi brug for det pusterum

–

ikke

mindst set i lyset af den seneste uges ulykker på den centrale Middelhavsrute

–

særlig på

den gammelkendte rute fra Libyen til Italien, der er hårdt ramt. De mange forfærdelige druk-

neulykker tyder desværre på, at menneskesmuglerne bliver mere og mere brutale og kyni-

ske. Mindre tragisk bliver det ikke, når det samtidig kommer frem, at ofrene for hovedpar-

tens vedkommende er unge afrikanere, der har ladet sig lokke af falske fortællinger om et

langt bedre liv i Europa, og som har forladt de lande, hvor de kunne være med til at skabe

et bedre samfund og udvikling. Den aktuelle situation på den centrale Middelhavsrute un-

derstreger selvklart, hvor afgørende det er, at vi sætter ind over for menneskesmuglerindu-

strien. Derfor hilser jeg også formandskabets dagsorden velkommen, hvor der nu bliver sat

mest tid af til at drøfte netop migrationen, herunder Middelhavsruten. Det vender jeg tilbage

til.

På dagsordenen for rådsmødet næste fredag er også spørgsmålene om visumliberalisering

for Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine. Her er Kommissionens forslag om en væsentlig

styrkelse af suspensionsmekanismen i visumforordningen efter regeringens opfattelse helt

central. Det har vi også diskuteret i udvalget tidligere.

På rådsmødet vil vi også få en kort opdatering på processen om forslaget om den europæ-

iske grænse- og kystvagt, som vi snart har haft på vores dagsorden mange gange.

Normalt orienterer jeg ikke udvalget om sager under punktet eventuelt. Men jeg vil gerne

gøre en undtagelse, fordi formandskabet for få dage siden har besluttet at give Kommissi-

onen mulighed for kort at orientere Rådet om forslagene til en reform af det fælles europæ-

iske asylsystem.

Endelig vil vi muligvis også kort skulle drøfte Kommissionens niende rapport om Schen-

genområdets funktion. Fordi rapporten endnu ikke er fremlagt, har jeg ikke mulighed for at

komme nærmere ind på dette punkt.

Til sidst kan jeg nærmest traditionen tro orientere om, at formandskabet byder på frokost.

1050

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Til gengæld kan jeg hverken løfte sløret for menuen eller den sag, vi skal drøfte. Det har

formandskabet endnu ikke orienteret om. RIA-mødet den 9.-10. juni er det andet ordinære

rådsmøde og det sjette rådsmøde år.

1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)



Delvis generel indstilling

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes Hus'

positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance af hhv. 14/3-14 og 2/4-14

mellem det britiske Overhus og Kommissionen om Kommissionens

håndtering af det gule kort)

KOM (2013) 0532

–

bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen om

begrundede udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til

Kommissionens beslutning om ignorere det gule kort fra en række nationale

parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed fra

justitsministeren

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 640, senest

behandlet i EUU 4/3-16 (punktet ikke omtalt))

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser



Fremskridtsrapport/Politisk drøftelse

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 307, senest

behandlet i EUU 27/11-15

–

ingen omtale)

EUU alm. del (12)

–

bilag 443 (udvalgsmødereferat side 1299, behandlet i

EUU 31/5-13)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

1051

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af

oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA



Fremskridtsrapport/Politisk drøftelse

KOM (2016) 0007

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0634

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

EU-note (15)

–

E 34 (EU-note af 22/2-16 om forbrugerrettigheder ved

nethandel og digitale produkter)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 639, senest

behandlet i EUU 4/3-16)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

5. Strafforfølgelse af it-kriminalitet



Politisk drøftelse/vedtagelse

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

6. Status for arbejdet med fremme af e-Justice



Status/orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

1052

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

7. Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (91/477/EF) om

kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (våbendirektivet)



Generel indstilling

KOM (2015) 0750

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

KOM (2015) 0750 - svar på spm. 1 om opfølgning på ministerens

forelæggelse i Europaudvalget 4/3-16 vedr. skydevåbendirektivet fra

justitsministeren

KOM (2015) 0750

–

bilag 3 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 140 om en

redegørelse for regeringens holdning til Europa-Kommissionens forslag om

ændring af EU's våbendirektiv)

KOM (2015) 0750

–

bilag 1 (henvendelse af 3/12-15 fra Danmarks

Jægerforbund m.fl. om revisionen af EU’s våbendirektiv)

EUU alm. del (15)

–

bilag 660 (udvalgsmødereferat side 862 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/5-16)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

8. Køreplan om øget informationsudveksling og bedre informationsforvaltning,

herunder interoperabilitetsløsninger, på området for retlige og indre

anliggender



Udveksling af synspunkter/godkendelse

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

1053

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

9. Terrorbekæmpelse: Tilførsel af data til og anvendelse af databaser



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 66)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

10.

Status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne

sikkerhedsstrategi (2015-2020)



Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0185

Rådsmøde 3473

–

bilag 1 (samlenotat side 71)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 312, senest

behandlet i EUU 27/11-15

–

ingen omtale)

Justitsministeren forelagde punktet skriftligt.

11. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem

ægtefæller



Politisk enighed

KOM (2016) 0106

Rådsmøde 3473

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Social- og indenrigsministeren forelagde punktet skriftligt.

12. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige

retsvirkninger af registrerede partnerskaber



Politisk enighed

KOM (2016) 0107

Rådsmøde 3473

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Social- og indenrigsministeren forelagde punktet skriftligt.

1054

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

13. Visumliberalisering:



Fremskridtsrapport

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,

hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav(suspensionsmekanismen)

KOM (2016) 0290

Rådsmøde 3473

–

bilag 3 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 661 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

13/5-16)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis

statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser,

og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine)

KOM (2016) 0142, KOM (2016) 0236, KOM (2016) 0279, KOM (2016) 0277

Rådsmøde 3473

–

bilag 3 (samlenotat side 3)

KOM (2016) 0142 - svar på spm. 1 om antallet af asylansøgere fra Georgien

og status for asylansøgerne fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 67, om 27 krav for visumliberalisering fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15)

–

spørgsmål 86

EUU alm. del (15)

–

spørgsmål 100

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 661 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

13/5-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Som jeg allerede orienterede udvalget

om forud for sidste rådsmøde, har Kommissionen fremsat forslag om visumfrihed for fire

lande, nemlig Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine.

Jeg har allerede ved hasteforespørgslen om EU-Tyrkiet-erklæringen afholdt den 18. maj

og igen i forbindelse med samrådet den 27. maj gjort regeringens holdning klar, nemlig at

regeringen ikke kan støtte et forslag om visumfrihed for Tyrkiet, før Tyrkiet lever op til alle

EU’s betingelser. Det

er selvsagt en holdning, der ikke kun gælder Tyrkiet, men også de

andre tre lande. Det er min klare opfattelse, at de fleste af de øvrige medlemslande deler

den holdning. Alvoren i forhold til visumfrihed for de fire lande understreges af, at Kommis-

sionen

–

som jeg orienterede udvalget om forud for sidste rådsmøde

–

har fremlagt forslag

til en markant styrkelse og udvidelse af den eksisterende suspensionsmekanisme i visum-

forordningen.

1055

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Regeringen støtter det forslag fra Kommissionen, fordi det vil gøre det langt nemmere at

gribe ind (suspensionsmekanismen er også blevet kaldt for nødbremsen), hvis landene,

når de måtte have fået visumfrihed, ikke lever op til kravene

–

herunder de krav, der lå til

grund for at tildele dem visumfriheden. Nu forestår forhandlingerne med Europa-Parlamen-

tet, og jeg ser ikke for mig, at nogen af de fire lande vil få meddelt visumfrihed, så længe

ændringen af suspensionsmekanismen ikke er faldet på plads og så længe, landene ikke

lever op til betingelserne i de respektive handlingsplaner for visumliberalisering.

På rådsmødet vil punktet om visumliberalisering derfor primært bestå i en fremskridts-

rapport fra formandskabet og formentlig en kort drøftelse af, hvor vi står i forhold til de

fire lande.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have bekræftet, at man står fast ved, at Tyrkiet skal leve op

til alle punkter i aftalen for at visumfrihed kommer på tale. Han kunne ikke forestille sig, at

den danske regering mente, at Tyrkiet ikke skulle leve op til alle betingelserne, men var alle

EU-landene enige om det?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det tydede på, at der var to krav blandt de syv krav,

der skulle indfries for at opnå visumfrihed, som Tyrkiet ville have svært ved at leve op til.

Hvad ville regeringens holdning være, hvis Tyrkiet indfriede de fem, men ikke de sidste to?

Han kunne læse i samlenotatet,

”at

regeringen ikke støtter, at Tyrkiet får visumfrihed på

nuværende tidspunkt, hvor Kommissionen

vurderer flere vigtige mål”.

Ordet vigtige var in-

teressant, for hvornår er et mål vigtigt? Er de to mål, som Kommissionen vurderer ikke kan

opfyldes, f.eks. ikke så vigtige, at de skal stå i vejen for, at Tyrkiet tilbydes visumliberalise-

ring? Kunne man have udeladt ordet vigtige og bare skrevet, at alle betingelser skulle op-

fyldes, og først da ville regeringen være parat til at tilbyde visumliberalisering? Og hvad var

tidshorisonten for, at suspensionsmekanismen ville falde på plads?

Søren Søndergaard

undskyldte, at han muligvis havde været uopmærksom, men han

mente at have hørt ministeren sige, at der nok bare ville blive tale om fremskridtsrapporter.

Læste man samlenotatet,

stod der: ”Regeringen støtter

forslaget om meddelelse af visum-

frihed til Georgien og Ukraine, da Kommissionen har vurderet, at samtlige krav i de indivi-

duelle handlingsplaner er opfyldt”.

Hvorfor så kun fremskridtsrapporter? Hvorfor kom man

ikke frem til en konklusion nu? Der stod også

i notatet, at ”regeringen støtter forslaget om

visumfrihed for Kosovo under den forståelse, at Kosovo på dagen for vedtagelse af forsla-

get ved Europa-Parlamentet og Rådet har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og

styrket sine resultater i kampen med organiseret kriminalitet og korruption”. Det var mere

luftigt med mere plads til flere fremskridtsrapporter, før man konkluderer noget endeligt.

Havde ministeren en fornemmelse af, hvordan det gik med ratifikationen af grænseaftalen

med Montenegro? Og hvor stod Kosovo i processen?

Integrationsministeren

sagde, at regeringens indstilling var, at Tyrkiet skal opfylde alle

krav for at opnå visumfrihed, og det var hendes indtryk, at alle EU-landene mente det

1056

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

samme. Suspensionsmekanismen skulle tages op i Europa-Parlamentet og derefter fore-

lægges i Rådet. Hun vurderede, at det ikke ville trække voldsomt ud med en afgørelse.

Ministeren havde hørt, at der p.t. ikke var et kvalificeret flertal i Rådet for at give Georgien

og Ukraine visumfrihed, men det havde sandsynligvis også at gøre med, at holdningen var,

at suspensionsmekanismen skulle vedtages og følges med den visumfritagelse, som nogle

lande stod til at få. Det var en rimelig tankegang, for hvis det går galt, er det vigtigt med en

nødbremse. Kosovo kunne hun tage op i udvalget på det næste møde, for hun ville først

vide mere efter gennemgangen på rådsmødet.

Søren Søndergaard

sagde, at det er beklageligt, når EU beder omkringliggende lande om

at opfylde nogle bestemte betingelser, og når de så bliver indfriet, siger man alligevel:

”Nå

nej, I

lever alligevel ikke op til aftalen”. Det

fører til en rigtig dårlig situation. Han henviste

igen til, at Kommissionen ifølge regeringen vurderede, at alle krav var opfyldt fra Georgiens

og Ukraines side. Hvad var så grunden til, at de ikke fik visumfrihed? Det var ingen hem-

melighed, at kravene til Tyrkiet var for slappe, men man skulle ikke gøre grin med folk. På

udvalgets rejse til Kosovo fik han et klart indtryk af de konsekvenser, det kan få, hvis man

gør grin med folk

–

både i form af tilslutning til forskellige organisationer af en ikke så rar

karakter og i form af øget og organiseret illegal indvandring, måske endda med myndighe-

dernes støtte, fordi man føler sig latterliggjort.

Formanden

kunne som deltager på Kosovo- og Albanienrejsen bekræfte, hvor stor en be-

tydning visumspørgsmålet havde for landene. At EU stod derude, påvirkede dem, og det

ville vække stor skuffelse, hvis de levede op til betingelserne, men alligevel ikke fik, hvad

de var blevet lovet.

Integrationsministeren

sagde, at det p.t ikke var kvalificeret flertal i Rådet for visumfrihed,

men det kunne ændre sig. Hendes bedste bud var, at det handlede om, at suspensions-

mekanismen skulle vedtages først, og at der så ville komme skub i det.

Søren Søndergaard

var ked af at høre, at man har indgået aftaler med nogle lande, og

når de så lever op til kravene i dem, finder man på noget mere, der lige skal opfyldes. Det

var de lande uvedkommende, at der var en intern procedure i EU om den suspensionsme-

kanisme. Han forstod ministeren således, at regeringen støtter, at når lande har levet op til

nogle specifikke krav, får de det, der er stillet i udsigt.

Integrationsministeren

var enig i, at når betingelser i en aftale er opfyldt, skal man høste

frugterne og have visumfrihed som aftalt, men regeringen støttede, at suspensionsmeka-

nismen var på plads, samtidig med at der gives visumfrihed. Hun håbede og troede på, at

Europa-Parlamentet hurtigt kunne få den igennem. Som tidligere europaparlamentsmed-

lem kunne Søren Søndergaard vel kontakte sine forbindelse i Parlamentet for at presse på

ad den vej.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det ikke kun var et problem med Tyrkiet og visumfri-

hed. De kosovariske myndigheder vurderede, at 300 personer fra Kosovo var draget i hel-

lig krig i Syrien på IS’

side. Derudover var det velkendt, at man i december 2015 afslørede

1057

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

et planlagt attentat mod pave Frans, hvor fire kosovarere blev arresteret. Også hellige kri-

gere fra den arabiske verden begav sig til Bosnien og Kosovo for at kæmpe på muslimsk

side i konflikterne i området. En del af dem havde fået statsborgerskab og kunne være

potentielle trusler mod den vestlige verden. Hvordan spillede det element ind i forhold til

visumliberalisering for Kosovo? Selv hvis alle formelle krav opfyldes, er det ikke en enkel

beslutning at give visumliberalisering til det område med den slags problemer

Integrationsministeren

sagde, at Kosovo selvfølgelig skulle blive ved med at leve op til

de gældende krav, ellers kunne ordningen suspenderes. Suspensionsmekanismen ville

også kunne træde i kraft, hvis der kom mange asylansøgere fra et land, men det var måske

ikke så relevant for Kosovo. Man vil kunne registrere hellige krigere via CIS-systemet Det

problem, som Kenneth Kristensen Berth fremhævede, var altså noget, man skulle være

opmærksom på, og der var taget skridt til det.

1058

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

14. Den europæiske grænsevagt: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (førstebehandling)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3473

–

bilag 3 (samlenotat side 11)

KOM (2015) 0671

–

bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og

boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 vedrørende forslag om en

europæisk grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671

–

bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-, og

boligministeren fra Folketingets Europaudvalg vedr. opfølgning på

ministerens forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 vedr. den

europæiske grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671 - svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om

suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre

grænsekontrol ved hele eller dele af landets interne grænser. Fra

udlændinge,- integrations- og boligministeren

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note om Fælles Grænse- og kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 617 (udvalgsmødereferat side 807 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 19/4-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 661 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

13/5-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Når det kommer til sagen om forslaget

til en europæisk grænse- og kystvagt, skal jeg blot orientere om, at der er lagt op til en

meget kort fremskridtsrapport fra formandskabet. Derudover kan jeg fortælle, at LIBE-ud-

valget i Europa-Parlamentet i mandags vedtog, at man var klar til at indlede formelle trilog-

forhandlinger. På baggrund af meldingerne fra Bruxelles er det mit indtryk, at Rådet og

Parlamentet ikke står langt fra hinanden.

1059

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

15. Migration:



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0231

Rådsmøde 3473

–

bilag 3 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 661 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

13/5-16)

a) Opfølgning på EU-Tyrkiet-erklæringen

KOM (2016) 0231

–

bilag 1 (resolutionsforslag vedtaget i Europarådet om

situationen for flygtninge og migranter under EUTyrkiet aftalen af 18/3-16)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i DER 17-

18/3-16)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 6 (erklæring om Tyrkiet fra mødet i

Det Europæiske Råd 17-18/3-16)

EUU alm. del (15) - svar på spm. 40 om, at græske kystbevogtningsfartøjer

og Frontex-fartøjer, der opsamler bådflygtninge i græsk farvand, ikke må

sejle disse til Tyrkiet. Fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 42, om hvorvidt danske

udlændingemyndigheder betragter Tyrkiet som et sikkert tredjeland og hvilke

kriterier, der er afgørende for, om et land kan betragtes som sikkert

tredjeland. Fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 43 om, hvilke kriterier der er afgørende for,

om EU betragter et land som sikkert tredjeland

–

herunder landets grad af

tilslutning til og efterlevelse af FN’s flygtningekonvention fra 1951. Fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 48 om ministerens udtalelse på

Europaudvalgets møde 4/3-16 om, at Flygtningenævnet i hver enkelt asylsag

tager konkret stilling til, hvorvidt Tyrkiet er et sikkert tredjeland. Fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 49 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et

sikkert tredjeland. Fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 50 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et

sikkert tredjeland, jf. artikel 39, stk. 2 i direktiv om fælles procedure for

tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Fra udlændinge-,

integrations- og boligministeren

1060

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

EUU alm. del (15) - svar på spm. 51 om, ministeren kan bekræfte, at Tyrkiet

har ratificeret FN’s flygtningekonvention

med geografisk forbehold. Fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 52 om, ministerens kommentarer til Human

Rights Watchs pressemeddelelse af 23/11-15

”Turkey: Syrians

Pushed Back

at the

Border”. Fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 53 om ministerens kommentarer til

Amnesty

Internationals rapport ”Europe’s Gatekeeper –

Unlawful Detention

and Deportation

of Refugees from Turkey”. Fra

udlændinge-, integrations- og

boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 70 om ministerens svar på B 107 - spm. 6,

7 og 21 i Finansudvalget om flygtningefaciliteten for Tyrkiet. Fra

udlændinge,- integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 71 om, hvorvidt Danmark har en

menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere, som overdrages

fra danske myndigheder til Grækenland, ikke risikerer at blive videresendt til

menneskerettighedskrænkelser, f.eks. i Tyrkiet. Fra udlændinge,-

integrations- og boligministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 72 om ministeren er enig i, at der som følge

af aftalen mellem EU og Tyrkiet ikke længere er tale om åbne

registreringscentre for flygtninge, der ankommer til Grækenland, men

lukkede lejre, hvor man frihedsberøver flygtningebørn. Fra udlændinge,-

integrations- og boligministeren

EU-note (15)

–

E 32 (note af 18/2-16 om en fælles EU-Tyrkiet-handlingsplan

for håndteringen af flygtningekrisen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

b) Udviklingen i det centrale Middelhav

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Under tredje punkt på dagsorde-

nen lægger formandskabet op til udveksling af synspunkter om EU-Tyrkiet erklærin-

gen og udviklingen i det centrale middelhav. Formandskabet har endnu ikke meldt ud,

hvad man præcis har i tankerne under det punkt, derfor kun enkelte bemærkninger fra

min side.

For regeringen er det vigtigt, at det fald, vi har set i indrejsetallene fra Tyrkiet til Græ-

kenland, stabiliseres. Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus. Det er også vigtigt, at de

græske myndigheder fortsætter det arbejde, der er indledt med hjælp fra de andre

lande, herunder med hjælp fra danske asyleksperter. Lige så vigtigt er det, at tilbages-

endelser til Tyrkiet effektueres, når der er grundlag for det

–

og ikke kun af migranter

med ulovligt ophold, men af alle, der i overensstemmelse med EU-retten og de inter-

nationale forpligtelser kan henvises til at søge beskyttelse i Tyrkiet. Jeg har også en

forventning

–

eller i hvert fald et håb

–

om, at der på mødet vil blive kastet lys over de

afgørelser, som den græske appelinstans har truffet.

1061

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Når det handlet om den centrale middelhavsrute er antallet af migranter stigende, men

det er vigtigt at holde fast i, at der ikke kommer flere nu, end der gjorde på samme

tidspunkt sidste år. Faktisk er der ikke kommet flere til i Italien i år end i samme periode

sidste år. Hvad angår ulykkerne, er det mit håb, at vi bliver bedre til at forhindre men-

neskesmuglere i at lokke folk ud på den farefulde færd.

Afslutningsvis kan jeg nævne, at Kommissionen på tirsdag lige før rådsmødet forven-

tes at fremlægge en meddelelse om migration, som jeg forventer bl.a. vil indeholde

forslag til håndtering af situationen på den centrale middelhavsrute. Det siger sig selv,

at regeringen ser positivt på forslag, der kan bidrage til en yderligere intensivering af

kampen mod menneskesmuglere.

Formanden

kaldte punktet om migration om muligt endnu mere aktuelt end tidligere, idet

der havde været mange kæntringer i Det Ægæiske Hav omkring Kreta.

Rasmus Nordqvist

udtrykte også sin medfølelse med de mange druknede. Folk, der ar-

bejder i området, frygter, at flygtninge og migranter vil tage meget farligere ruter. Han gik

ud fra, at der var en tæt dialog om situationen. Man havde lavet en aftale med Tyrkiet, som

man mente var god, men hvad gjorde man for at sikre, at flygtninge ikke tager de mere

farlige ruter, f.eks. Algeriet-Italien-turen, men også fra steder i Tyrkiet, hvor man prøver at

komme til Grækenland?

Kenneth Kristensen Berth

mente, at den mest effektive måde at forhindre folk i at sejle

fra Afrika er, at de ved, at de bliver sendt til Afrika igen, når de kommer i land i Europa.

Kunne ministeren i øvrigt sige, om der var fremskridt inden for hjemsendelsesaftaler? Han

havde forstået, at både også var begyndt at stævne ud fra Egypten med kurs mod Europa.

Ville man rette henvendelse til Egypten, så man kunne stoppe de sejladser?

Jan E. Jørgensen

understregede, at Tyrkietaftalen havde medført, at hvor der tidligere

kom op mod 10.000 personer til Grækenland fra Tyrkiet, var det nu ned til 10 personer om

dagen. Det var en fantastisk udvikling, navnlig taget i betragtning at ingenting tydede på, at

der var en tilsvarende stigning i antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til Italien.

To partier havde været imod aftalen med Tyrkiet

–

Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Søren Søndergaard

sagde, at en ø som Kreta, der ikke tidligere har modtaget flygtninge,

nu også begyndte at få dem. Den strøm havde resulteret i, at en båd med mere end 700

personer var gået ned. Heraf var kun 250 person fundet i live. På den måde kunne man

formentlig nedskrive det antal, der kommer i land. De resterende kommer formentlig ikke i

land, så på den måde var Tyrkietaftalen jo også effektiv. Et andet problem, der blev mere

og mere tydeligt, var, at syriske flygtninge og flygtninge andre steder fra forskelsbehandles

i Grækenland. Mange af dem, der var kommet til Kreta, var fra Afghanistan. Man vidste

ikke, om de druknede også kom derfra, men det var formentlig tilfældet med mange af dem.

Forskelsbehandlinger skabet problem ved hotspottene i Grækenland. Kunne ministeren

1062

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

sige noget om overvejelserne om det? En syrer og en afghaner kan vel have et lige stort

asylbehov.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til Jan E. Jørgensens bemærkning og sagde, at det

var vanskeligt at løse en ligning med flere ubekendte. Han bad ministeren tilkendegive, at

lukningen af grænsen mellem Grækenland og Makedonien ikke var uvæsentligt for antallet

af asylansøgere, der forsøger at krydser Det Ægæiske Hav.

Integrationsministeren

syntes også, at det var en forfærdeligt med de mange kæntringer.

Den eneste fornuftige løsning var efter hendes mening at fortsætte med at arbejde på den

måde, man allerede havde taget fat på. Der var blevet afholdt en Valettakonference, som

Danmark også selv tog del i. Der var Operation Sophia, som Danmark dog ikke kunne

deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Vejen frem var bekæmpelse af menneskesmug-

ling, der er så kynisk, at man slet ikke kan forestille sig det. Der var ingen lette løsninger,

men de initiativer, der var taget, var prisværdige og trak i den rigtige retning.

Rasmus Nordqvist havde ret i, at i det omfang, EU-Tyrkiet-aftalen får sin effekt, vil man

kunne opleve et pres via andre ruter. Hun bekræftede også Kenneth Kristensen Berth i, at

det var korrekt, at der havde været grænselukninger, så man måtte nok regne med, at

mange ville forsøge at rejse en anden vej. Derfor var det endnu mere afgørende, at man

fik gang i bekæmpelsen af menneskesmuglerne, der er ligeglade med, om de sender men-

nesker ud på endnu farlige færde. Integrationsministeren bekræftede, at navnlig det meget

aktive formandskab var i dialog med Egypten, og at man løbende diskuterede ruter og løs-

ninger.

Om hjemsendelsesaftaler sagde ministeren, at de ville fylde meget i 2016, fordi det er med

til at bekæmpe menneskesmugleriet at sende mennesker tilbage, der ikke har ret til at op-

holde sig i Europa, fordi de ikke er forfulgte. Det lå alle EU-lande på sinde, og landene tager

også selv initiativer til bilaterale forhandlinger med de lande, der skal sendes hjem til. Man

taler også meget på tværs af lande, inklusive de nordiske lande, når de mødes på rådsmø-

der og imellem rådsmøderne.

Ja, tallene var korrekte sagde ministeren til Jan E. Jørgensen. Det tydede altså på, at afta-

len virkede. Under hendes besøg på Lesbos kunne de lokale indbyggere fortælle, hvordan

byerne havde forandret sig fuldstændigt og havde været kaotiske med de mange flygtninge.

Sådan var det ikke længere, selv om det endnu ikke fungerede optimalt.

Ministeren syntes, at Søren Søndergaard brugte nogle makabre vendinger sagt i en bitter

tone. Hun mente selvfølgelig, at det er ulykkeligt, når folk drukner, og det havde ikke noget

på sig, at hun skulle anse for det en løsning, at folk druknede. Hun så overlevelse for sig,

og så kunne man tale om hvor og hvordan. Hun så helst, at irregulære migranter ikke kom-

mer til Europa, og var enig i, at hjælpen i nærområderne vigtig. Hvad angår dem, der kom-

mer fra Afghanistan, er reglerne de samme. Alle skal jo følge Tyrkietaftalen

–

det er ikke

kun syrere, der er omfattet, men alle nationaliteter.

1063

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at det ekstra uhyggelige ved de mange drukne-

ulykker var, at mange af dem var mennesker uden et beskyttelsesgrundlag. De blev dog

ved med at sætte sig i bevægelse, når fordelingen af vækst og velstand i Afrika er så ulige

og udviklingen så træg. I det lys virkede regeringens besparelser på bistanden stadig lige

så hovedløs, som da de blev besluttet. Han henviste til, at forholdene i lejrene i Grækenland

–

også på Lesbos

–

var rigtig dårlige. Der havde været et stort oprør i en af lejrene, hvor

30 telte blev sat i brand og mange havnede på hospitalet. Overvejede man ikke at hjælpe

mere for at gøre den midlertidige situation lidt mere tålelig? Udvalget havde givet et løst

mandat til, at man kan begynde at bruge EU-bistandsmidler til at afhjælpe situationen i

Grækenland. Ville det være en del af diskussionen på det næste rådsmøde?

Rasmus Nordqvist

mindede Jan E. Jørgensen om, at ikke to, men tre partier var imod

aftalen med Tyrkiet. Hvor meget EU-monitorering var der af de nye ruter? Når både nu

også tog afsted fra Egypten, var det ikke nødvendigvis kun migranter fra afrikanske lande,

men også syrere, der er flygtet sydover. Var de afghanske flygtninge også midlertidigt an-

erkendt ligesom syrerne i den periode, hvor Tyrkiet ikke havde underskrevet flygtningekon-

ventionerne? Hvis ikke, kunne man vel ikke bare sende dem tilbage, for så ville de ikke få

behandlet deres sag ud fra konventionsmæssige forpligtelser.

Søren Søndergaard

sagde, at det bestemt ikke var hans intention at antyde, at ministeren

direkte eller indirekte så med glæde på, at folk druknede. Hans kommentarer

–

som måske

var kommet ud mellem sidebenene

–

gik nærmere på andre medlemmer af udvalgets for-

søg på at vurdere succesen ved Tyrkietaftalen alene ved at se på antallet af ankomne

flygtninge til nogle bestemte destinationer i Grækenland. Man måtte lægge et bredere bil-

lede til grund: Hvor mange kommer der til andre steder via alternative ruter? Hvor mange

drukner undervejs? Hvilke forhold lever de under

–

dem der når frem, og frem for alt dem,

der ikke når frem? Amnesty International havde samme dag sagt, at forholdene i Tyrkiet

var konventionsstridige. Han fik løbende beretninger om, hvordan afghanere og andre flygt-

ninge bliver banket og sendt retur. Mange kom slet ikke over grænsen fra Syrien til Tyrkiet,

men blev frataget retten til at søge asyl. Det måtte man tage med ind i billedet. Hvad angik

situationen med afghanere, spurgte han, om det ikke var korrekt forstået, at mennesker,

der kommer til EU, kan søge asyl, og at det vil være i strid med konventionerne at fratage

dem den mulighed? Og var det rigtigt forstået, at der var forskellige asylbehandlingsproce-

durer, alt efter om man er afghaner eller syrer i Grækenland?

Integrationsministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at hans kommentar om

fordeling af ulandsbistanden ikke faldt inden for hendes ressort. Hun bekræftede, at der

ikke var tvivl om, at en lejr som Morialejren, som hun selv havde besøgt, ikke fungerede

optimalt og var overfyldt. Men det skulle gerne være sådan, at når man får gang i asylbe-

handling, får man flyttet noget af menneskerne. Nogle ville komme til fastlandet, mens an-

dre ville blive sendt tilbage til Tyrkiet. På den måde lettede man presset. De græske myn-

digheder var gået i gang med at åbne centre på alle øerne, hvilket også ville være med til

at lette presset på de eksisterende centre. Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at nye ruter

blev overvåget meget nøje. Nye ruter opstår, fordi mennesker i desperation vil gøre alt,

hvad de kan, for at komme til Europa. Nogle har beskyttelseskrav, andre har ikke. Det er

1064

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

en meget ulykkelig faktor, at unge mænd fra Nordafrika sætter deres liv på spil for at komme

til Europa. De ved godt, at de ikke har krav på beskyttelse, men håber på at få det, og ellers

er deres intention sandsynligvis at leve som illegale migranter i Europa. Der var p.t. endnu

ikke noget, der tydede på, at ruterne var blevet mere systematiserede, men det kunne

ændre sig henover sommeren. Derfor blev det overvåget meget nøje af Frontex, i hvis

hovedkvarter ministeren havde set, hvordan de f.eks. laver satellitovervågninger over Li-

byens kyst.

Om Tyrkietaftalen og de forskellige nationaliteter var det sådan, at Tyrkiet garanter behand-

ling af asylansøgninger

–

også selv om det indebærer asylansøgninger fra andre lande end

Syrien. Man var bare gået i gang med at behandle ansøgninger fra syrere som det første.

Det var i øvrigt korrekt, at man har ret til at få behandlet sin asylansøgning i Europa. Mini-

steren var med på, at Søren Søndergaards kommentar ikke var sådan ment.

Formanden

sagde, at udviklingsbistand ganske rigtigt ikke var ministerens ressort, men

tingene hang jo sammen. Når man skærer meget i udviklingsbistanden, bidrager man også

til, at mennesker har svært ved at se en fremtid i eget land og derfor prøver at komme til et

andet land. Det kunne man tage op i regeringen.

Integrationsministeren

havde aldrig hørt en minister være bleg for at få et lidt større res-

sort, så hvis formanden syntes, at hun også lige skulle have udviklingsbistanden, havde

hun ikke noget imod det. Det var en tillidserklæring. Hun var enig i, at tingene går hånd i

hånd. Udviklingen i Nordafrika er afgørende for, om de unge mænd løber den store risiko

at sætte sig i en båd i håbet om en bedre fremtid i Europa. Fordelingen af udviklingsbistand

var en anden snak, og man måtte også være enige om, at det ikke er Danmark alene, der

kan løfte udviklingen i Nordafrika. Danmark er en spiller, men en relativt lille en.

Formanden

sagde, at det jo ikke er udvalget, der bestemmer ressortfordelingen, men

måtte konstatere, at eftersom Danmark er den største modtager af dansk udviklingsbi-

stand, omfatter ministerens ressortområde faktisk en meget stor del af udviklingsbistanden.

Integrationsministeren

sagde, at hun ønskede at få en mindre del af udviklingsbistanden,

fordi hun ønskede at begrænse antallet af asylansøgere til Danmark. Hun ville i øvrigt

sende afgørelsen fra den græske instans som lovet. Hun havde netop modtaget det dagen

før på græsk. Da andre ministre tidligere havde forsøgt sig med Google Translate med et

uheldigt udfald, ville hun ikke gå den vej. Der lå dog en uofficiel oversættelse til engelsk,

som hun kunne sende til udvalget samme eftermiddag.

1065

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

16. Schengenområdets funktion: niende halvårlige rapport fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende Schengenområdets funktion (1.

november 2015 - 30. april 2016)



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3473

–

bilag 3 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

Integrationsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

17.

Det fælles europæiske asylsystem



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3473

–

bilag 4 (supplerende samlenotat)

EU-note (15)

–

E 48 (EU-note om omarbejdningen af Dublinforordningen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 664 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (omarbejdning)

KOM (2016) 0270

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske

agentur for asyl og ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

KOM (2016) 0271

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af forordning nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne, for identificering af tredjelandsstatsborgere

KOM (2016) 0272

1066

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Som jeg kort bemærkede i min

indledning, har formandskabet besluttet at give Kommissionen mulighed for at orientere

Rådet om forslagene til en reform af det fælles europæiske asylsystem

–

men der er altså

ikke lagt op til en drøftelse. Derfor vil jeg også blot meget kort skitsere indholdet af de tre

forslag. Til gengæld kan jeg love tre grund- og nærhedsnotater, når forslagene foreligger

på dansk og næsten med garanti love, at vi vender tilbage til forslagene forud for det næste

rådsmøde.

Ideen med forslaget til en styrkelse af EASO går på, at EASO skal have en mere aktiv rolle

i forhold til at kunne hjælpe medlemsstater med at udmønte Dublinforordningen korrekt.

Der er faktisk tale om et forslag, der operationelt minder om grænse-og kystvagtsforslaget

og det agenturs mulighed for løbende at overvåge, hvorvidt medlemsstaterne har styr på

tingene. I forslaget om EASO er der tale om at overvåge medlemsstaterne og yde hurtig

hjælp, hvis det kniber.

Regeringen støtter

en styrkelse af EASO’s mandat. Danmark er på grund af retsforbeholdet

ikke en del af EASO, men har gennem mange år haft et operationelt samarbejde med

EASO og har bl.a. haft mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder og bistå med at stille

eksperter til rådighed, hvad vi som bekendt aktuelt gør i Grækenland. Det talte vi om sidste

gang også. Det nye forslag fastholder Danmarks status som observatør.

Revisionen af Dublinforordningen indebærer helt overordnet

–

hvis der altså kan samles

flertal for forslaget, som det er præsenteret

–

at der indføres en obligatorisk og permanent

omfordelingsmekanisme. Omfordelingen skal baseres på en fordelingsnøgle og vil blive

aktiveret, når enkelte medlemsstater rammer en tærskel for antallet af asylansøgninger.

Efter min opfattelse går forslaget

–

som jeg også tidligere har givet udtryk for over for ud-

valget

–

alt for vidt.

Regeringens holdning er klar. Vi arbejder for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i Dublinsystemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsord-

ning, så asylpolitikken fortsat fastlægges i Danmark.

Til sidst er der forslaget til en ændring af Eurodac-forordningen. Eurodac-systemet og de

fingeraftryk, der lagres i denne database, bruges af medlemsstaterne inden for rammerne

af Dublinsystemet som bevis for, at ansøgere om international beskyttelse eller irregulære

migranter har opholdt sig i en medlemsstat før indrejse i en anden medlemsstat. Her fore-

slås det bl.a.

at udvide Eurodac’s anvendelsesområde, så det også

kan tjene til at lette

tilbagesendelse af irregulære migranter, der ikke har ønsket at søge asyl. Det kan regerin-

gen selvsagt støtte.

Zenia Stampe

kendte regeringens holdning til Dublinforordningen: Man ville gerne være

med i den del, der handler om at registrere flygtninge og sende dem tilbage, hvis de er

blevet registreret i et andet land eller har fået deres asylsager behandlet. Hvad ville der

ske, hvis Dublin+ blev en realitet og Danmark ikke fik lov til at være med i en light model af

den? Hvis Danmark ikke er med, og en flygtning får afslag på en asylansøgning i et EU-

1067

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-2016

35. Europaudvalgsmøde 3/6-2016

land, der er medlem af Dublinordningen, vil denne flygtning selvfølgelig søge videre til an-

dre lande, der ikke er en del af Dublinordningen, for få genbehandlet sin sag. Hvor stiller

regeringen sig, hvis man ikke får den særlige aftale

–

vil man gå ind i Dublin+, eller vil man

stå udenfor?

Integrationsministeren

mente, det var et hypotetisk spørgsmål. Regeringen stod, hvor

den stod, hvilket der var et bredt flertal for i Folketinget, og man kæmpede for en ordning,

hvor Danmark fortsat er en del af Dublinreglerne, men hvor Danmark selv bestemmer sin

udlændingepolitik. Resten ville hun lade tiden vise. Zenia Stampe havde nok heller ikke

forventet et egentligt svar.

Zenia Stampe

sagde, at det ligesom med Europol, og hvad der skal ske, hvis Danmark

ikke får en parallelaftale, var svært at få svar fra regeringen. Hun ville dog gerne vide mere

om processen. Hvis Dublin+ bliver realiseret, vil det så være i form af en masse nye rets-

akter, som Danmark har 1 måned til at meddele, om man ønsker at implementere i national

lovgivning? Eller var det et nyt system? Hun fandt det utilfredsstillende, at hun ikke kunne

få at vide, hvad man gør, hvis Danmark ikke får sin vilje. Man vil med meget kort frist skulle

tage stilling til, om man vil ind i et system, som nogen har meget imod, eller om Danmark

skal træde helt ud af Dublinsystemet med risiko for at blive en asylmagnet.

Integrationsministeren

gentog, at det var en hypotetisk situation, og at spørgsmålet var

det samme som det først stillede. Der ville komme en tekst til en ny forordning, som hun

umiddelbart ville gætte på, at Danmark skulle forholde sig til inden for en 30-dages frist.

Danmark vil så kæmpe for at få indarbejdet den danske tilknytning til forordningen. Hvis det

var et stort ønske fra Zenia Stampe, kunne hun uddybe det på skrift.

18. Eventuelt

Integrationsministeren:

Til sidst er der bare at sige, at det næste rådsmøde for mit ved-

kommende forventes at finde sted i september, men jeg kan ikke garantere, at vi ikke ses

inden da, da der jævnligt bliver indkaldt og ofte med kort varsel.

Mødet sluttede kl. 14.52

1068