EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 838
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 10. juni

kl. 10.00

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Aslan Rasmussen

(S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, be-

skæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og social- og inden-

rigsminister Karin Ellemann.

Desuden deltog:

Punkt 10 på rådsmøde 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttel-

se) blev som forelagt først for lukkede døre af ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling lukket. Hun forelagde ligeledes punkterne 11 og 12 på vegne af sundheds- og æl-

dreministeren. Begge var til orientering. Beskæftigelsesministeren forelagde ud over egne

ressortpunkter dagsordenspunkt 1 på vegne af transport- og bygningsministerens og

dagsordenspunkt 7 på vegne af erhvervs- og vækstministeren. Social- og indenrigsmini-

steren forelagde punkterne 4 og 8. Miljø- og fødevareministeren ville forelægge punkt 13

på udvalgets møde den 15. juni.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

oplyste, at hun først havde overtaget

sundheds- og ældreministerens forelæggelse en halv time tidligere, og at hun derfor ikke

havde haft tid til at sætte sig godt ind i stoffet. Hun var dog sikker på, at sundheds- og

ældreministeren kunne besvare udvalgets eventuelle spørgsmål på skrift efterfølgende.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at rådsmødedagsordenen denne gang indeholdt

punkter på ekstra ordinært mange forskellige ministerområder. Efter aftale med sekretari-

atet ville han også præsentere transportministerens og erhvervs- og vækstministerens

punkt. Ministeren henviste til samlenotatet, der som sædvanligt var sendt til udvalget og

vedrørte samtlige punkter på rådsmødedagsordenen.

Social- og indenrigsministeren

sagde, at hun ville forelægge punkt 4 og 8 til udvalgets

orientering. Punkt 5 var delt med beskæftigelsesministeren, og det ville udvalget få fore-

lagt af ham.

1104

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbe-

skyttelse) den 16.-17. juni 2016

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår

tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0615

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 4 (revideret

samlenotat side 3)

KOM (2015) 0615 (2015-16)

–

bilag 3 (henvendelse af 8/6-16 fra Danske

Handicaporganisationer om EU's tilgængelighedsdirektiv)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren forelagde dette punkt på vegne af transport- og bygningsmini-

steren.

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionens forslag blev fremsat i december 2015. For-

slaget skal behandles på EPSCO-rådsmødet som fremskridtsrapport.

Baggrunden for forslaget er todelt. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for

erhvervsdrivende, så de bedre kan drage fordel af det indre markeds potentiale. For det

andet skal forslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve op til deres forpligtelser i

medfør af FN’s konventionen

om rettigheder for personer med handicap i relation til til-

gængelighed.

Regeringen støtter intentionerne om at forbedre adgangen til produkter og tjenesteydel-

ser på det indre marked og målsætningen om at skabe bedre adgang til varer og tjene-

steydelser for personer med et handicap.

Det fremlagte forslag giver dog anledning til en række betænkeligheder. Regeringen læg-

ger betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt, og at

forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten økonomiske byrder i form af krav til til-

gængelighed i forhold til den i dag forventede udvikling. Regeringen ønsker derudover at

undgå dobbeltregulering og vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at eventuelle

yderligere krav til virksomhederne forhandles i regi af den eksisterende sektorspecifikke

lovgivning frem for i dette direktiv. Forslaget lægger desuden som noget nyt op til at fast-

sætte EU-regler vedrørende tilgængelighed på byggeområdet, hvilket regeringen er skep-

tisk over for.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget i sin nuværende form vil have bety-

delige statsfinansielle konsekvenser samt pålægge erhvervslivet væsentlige byrder.

1105

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Regeringen vil derfor følge forhandlingerne tæt, herunder særligt i forhold til vurderingen

af forslagets økonomiske konsekvenser. Det er vurderingen, at forhandlingerne kan blive

langvarige, og transportministeren vil få lejlighed til at drøfte forslaget mere i detaljer med

udvalget.

Rasmus Nordqvist

var klar over, at emnet lå uden for ministerens eget ressort, men

henviste til den hårde kritik, som Danske Handicaporganisationer havde fremsat af rege-

ringens måde at opgøre de økonomiske konsekvenser af forslaget på. Kritikken kunne

komme til at give et ændret billede af regeringens konklusioner og tanker i forhandlinger-

ne i Bruxelles. Det var i øvrigt godt, at EU med direktivet begyndte at tage skridt hen imod

at implementere

FN’s handicapkonvention

og leve op til de internationale konventioner.

Det ville selvfølgelig komme til at koste noget, men det ville også være med til at skabe et

bedre samfund og nye muligheder

–

også for erhvervslivet. Det kunne godt være, at der

skulle en skriftlig besvarelse til, men kunne ministeren sige noget om kritikken fra Danske

Handicaporganisationer?

Beskæftigelsesministeren

var i udgangspunktet enig. Hele tilgængelighedstemaet er

relevant, idet man kan udnytte det indre markeds muligheder og sørge for, at mennesker

med handicap får det bedst mulige liv. Der er ingen tvivl om, at en dygtig håndtering af

det økonomiske og etiske aspekt er væsentligt for et samfund, og det bakkede regeringen

op. Svaret på, hvorfor regeringen opgør de økonomiske konsekvenser, som de gør, måt-

te fremsendes på skrift. Ministeren tilføjede, at det kan være meget problematisk, hvis

man kommer ind i dobbeltreguleringssituation.

Formanden

fastslog, at regeringen i god tid før mødet havde besluttet, at beskæftigel-

sesministeren skulle forelægge i stedet for transport- og bygningsministeren. Hun mente

derfor, at ministeren med adskillige dages forberedelsestid burde være i stand til at uddy-

be, hvad regeringen mente om kritikken. Det var o.k. at få svaret skriftligt, men som ud-

gangspunkt skulle medlemmernes spørgsmål besvares på selve mødet.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var vigtigt at få regeringens præcise holdning til kritik-

ken fra Danske Handicaporganisationer.

Beskæftigelsesministeren

ville sørge for, at man i det skriftlige svar også ville forholde

sig til kritikken fra Danske Handicaporganisationer.

1106

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

2. Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet



Fremskridtsrapport



Orientering ved Kommissionen (state of play)

KOM (2016) 0128

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

23)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 699 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 20/5-16)

Beskæftigelsesministeren:

Energi-, forsynings- og klimaministeren orienterede kort ud-

valget om sagen den 20. maj forud for konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. maj. Der

er stor interesse fra dansk side i denne sag. Det gælder både regeringen, de øvrige parti-

er i Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

Regeringen har naturligvis noteret sig, at et flertal i Folketinget ikke mener, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og har derfor har sendt en begrundet udta-

lelse til EU-Kommissionen. Vi har også kunnet konstatere, at en række andre parlamen-

ter har gjort brug af samme mulighed, og at der samlet set er givet et såkaldt gult kort til

Kommissionens forslag. Vi afventer nu en formel reaktion fra Kommissionen, og indtil

videre har formandskabet sat forhandlinger om sagen helt i bero.

Forslaget om udstationeringsdirektivet er derfor også alene på dagsordenen som et sta-

tuspunkt. Det hollandske formandskab vil give en orientering om status over forhandlin-

gerne. Da der er sendt en begrundet udtalelse fra udvalget, antager jeg, at medlemmerne

er ganske godt bekendt med forslagets indhold. Jeg vil alligevel kort orientere om de væ-

sentligste elementer i forslaget.

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at sikre lige konkurrencevilkår mellem

udstationerende virksomheder og lokale virksomheder i værtslandet. Det skal bl.a. ske

ved at indføre et princip om lige løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Derfor

foreslås det, at den nuværende henvisning i udstationeringsdirektivet til mindsteløn er-

stattes af en henvisning til aflønning.

Forslaget indeholder også krav om ligebehandling af udstationerede og nationale vikarer i

forhold til bl.a. løn. Samtidig foreslår Kommissionen at begrænse muligheden for nationalt

at regulere andre vilkår end løn for udstationerede vikarer. Desuden foreslår Kommissio-

nen en bestemmelse om, at udstationeringer, som varer mere end 2 år, skal omfattes af

alle beskyttelsesregler i værtslandet.

Forslaget blev fremsat den 8. marts. Vi er derfor meget tidligt i forhandlingsprocessen

med mange uafklarede spørgsmål, og som oplyst er processen i øjeblikket sat i bero på

grund af det gule kort.

1107

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Jeg vil gerne allerede her understrege, at det fra regeringens side er helt afgørende, at

det nationale råderum for regulering af ansættelsesvilkår - herunder løn - ikke begrænses

af forslaget. Som i det gældende direktiv skal det derfor klart fremgå, at det er medlems-

staterne, som - i overensstemmelse med national lov og praksis - definerer og fastsætter

løn. Det ønske har jeg tidligere meget klart givet videre til kommissæren og til de andre

medlemsstater. Det er også afgørende, at medlemslandene fortsat kan vælge fuldt ud at

ligebehandle danske og udenlandske vikarer. Med den linje vurderer jeg, at regeringen

også har taget bestik af de bemærkninger, som var afsættet for Folketingets begrundede

udtalelse.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører øget protektionisme, der kan

bremse vækst og beskæftigelse i EU, særlig når det gælder danske virksomheders leve-

ring af tjenesteydelser over grænserne.

På rådsmødet her den 16. juni vil formandskabet som nævnt give en orientering om sta-

tus over forhandlingerne. De østeuropæiske lande er imod forslaget. De begrunder det

med, at forslaget er protektionistisk og konkurrenceforvridende. En række vesteuropæi-

ske lande støtter forslaget og princippet om, at samme arbejde på samme sted skal af-

lønnes på samme måde.

Hvis Kommissionen vælger ikke at trække forslaget tilbage, må der forventes meget van-

skelige forhandlinger i socialarbejdsgruppen som følge af den meget store uenighed mel-

lem medlemslandene

–

ikke særlig om behovet for og hensigtsmæssigheden af selve

åbningen/revisionen af udstationeringsdirektivet. Hvis Kommissionen ikke trækker forsla-

get tilbage, vil regeringen i de videre forhandlinger arbejde meget målrettet for at sikre, at

vores nationale overenskomstsystemer og løndannelsesmekanismer fuldt ud respekte-

res.

1108

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

3. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende stoffer



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0248

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

33)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt på dagsordenen, jeg vil orientere udvalget

om, er forslaget til revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer. Jeg vil starte med

at sige, at der er et grund- og nærhedsnotat til brug for udvalgets orientering om sagen

under udarbejdelse. Sagen forelægges til orientering, da forslaget er fremsat den 13. maj,

og forhandlingerne ikke for alvor gået i gang. Der er alene en kort fremskridtsrapport på

dagsordenen.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne i hele Europa mod

erhvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Derud-

over er formålet at forøge effektiviteten af EU-lovgivningen og at skabe en større klarhed

og mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Med forslaget lægges op til at indføre 13 nye EU-grænseværdier. For Danmarks ved-

kommende lever den nuværende danske arbejdsmiljølovgivning alt overvejende op til

grænseværdierne i forslaget.

I lyset af omfanget af forslaget og eksisterende danske grænseværdier og regler forven-

tes forslaget ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet i Danmark.

Regeringen har set frem til forslaget og hilser det velkomment

–

både til gavn for lønmod-

tagerne og for mere lige konkurrencevilkår for danske virksomheder. Jeg vil naturligvis

vende tilbage til udvalget om dette forslag, når vi er længere i processen.

Peter Hummelgaard Thomsen

nævnte, at man i Beskæftigelsesudvalget ved andre lej-

lighed havde haft glimrende diskussioner om flypartikler i lufthavne etc. Det var positivt, at

regeringen mener, at niveauet i EU som minimum bør være på niveau med de medlems-

stater, der har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne

–

f.eks. Danmark. Det

hollandske formandskab havde givet tilsagn om, at forslaget burde omfatte 50 stoffer og

ikke bare de 13. Ville regeringen arbejde aktivt for det og for, at man i direktivet fastsætter

grænseværdier for eksempelvis dieseludstødning?

Beskæftigelsesministeren

svarede, at 13 muligt kræftkaldende stoffer var medtaget på

grænseværdilisten og i forslaget. Han kunne forstå, at Kommissionen havde meldt ud, at

forslaget ville blive suppleret med yderligere 12 stoffer og på sigt flere endnu. Det var en

god idé at tage skridtene med den hast, som der var lagt op til. Ministeren kunne ikke

1109

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

sige noget mere konkret nu, men havde noteret sig synspunktet og var opmærksom på

vurdere meningsfuldheden i afgrænsningen i de videre forhandlinger.

1110

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

4. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af

alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

37)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3434 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 7 (skriftlig

forelæggelse vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7-8/12-15 - social og

indenrigsdelen)

Social- og indenrigsministeren:

Punkt 4 er det såkaldte antidiskriminationsdirektiv. For-

slaget har siden dets fremlæggelse i juli 2008 været behandlet under en lang række for-

mandskaber. Udvalget er blevet orienteret om sagen mange gange, senest i december

2015. Jeg kan oplyse, at der under det hollandske formandskab har været afholdt to mø-

der om sagen, og at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Vi kan fortsat konstate-

re, at den krævede enstemmighed har meget lange udsigter.

Alle medlemsstaterne har således fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget,

da der stadig er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsan-

vendelse og juridiske fortolkning.

Jeg vil gerne give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klar-

hed over forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes. På

rådsmødet behandles punktet som en fremskridtsrapport, og der forventes således ikke

nogen egentlig drøftelse på rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at regeringens holdning til diskrimination i forhold til alder,

handicap etc. primært gik på, at man skal bruge de aktuelle lovgivningsredskaber, men

der var en række andre ting forslaget, der kunne være med til at forbedre dansk lovgiv-

ning på en række områder, specielt også hvad angår antidiskrimination i forhold til seksu-

el orientering, tro etc. uden for arbejdsmarkedet. Hvor langt var man fra at få en gennem-

gribende antidiskriminationslovning på og uden for arbejdsmarkedet? Når behandlingen

af forslaget havde taget så mange år, skyldtes det måske, man havde gjort sagen unødigt

kompleks ved at samle så masse forskellige elementer. Talte man om at splitte det op og

gå videre med delelementer af direktivet?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om man ikke havde overvejet, hvorvidt man havde

grebet det rigtigt an, når det havde taget 8 år at nå hertil. Havde man ikke tænkt på at

skrotte forslaget? Han forestillede sig, at ministeren havde andet at lave end at beskæfti-

ge sig med et direktiv om ligebehandling, så det gav ingen mening at skøjte rundt i noget,

der tilsyneladende ikke havde nogen gang på jorden.

1111

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Formanden

spurgte, hvilken hjemmel der gjorde sig gældende, både hvad angik punkt 4

og 8. Skulle der være enighed?

Social- og indenrigsministeren

svarede, at man nok var nået dertil, hvor man måtte se i

øjnene, at forslaget spænder for vidt. Det var også tegn på det, at man kiggede tilbage på

noter og arbejde fra 2008. Den danske holdning var, at der allerede er en meget omfat-

tende og bred lovgivning, der beskytter forskellige grupper mod diskrimination, ligesom

der er flere initiativer rettet mod bekæmpelse af diskrimination. Fra dansk side havde man

også ratificeret flere menneskerettighedskonventioner, som også har specifikke bestem-

melser om forbud mod diskrimination. Ministeren bekræftede, at der skulle være en-

stemmighed og ville sende et skriftligt svar på, hvilken artikel der var tale om.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan man ville gribe det an fremadrettet, hvis man men-

te, at forslaget spændte for vidt. Hvilke elementer kunne man pille ud af forslaget og få

arbejdet igennem? Og hvad kunne man gemme til senere?

Social- og indenrigsministeren

svarede, at et tilgængelighedsdirektiv bliver langt mere

konkret og anvendeligt frem for det brede antidiskriminationsdirektiv. Det var på nuvæ-

rende tidspunkt svært at spore egentlige fremskridt, og for hende var det svært at se en

løsning på at få antidiskriminationsdirektivet gjort smallere, så der kunne blive fremdrift.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var værd at skubbe på fra dansk side og arbejde vide-

re med et direktiv om diskrimination både på og uden for arbejdsmarkedet. Ja, man er

langt i Europa, men det er ting, der stadig vil være godt at få nedfældet. Han henviste i

øvrigt til dialogen med ministeren for børn, undervisning og ligestilling under punkt 10.

Social- og indenrigsministeren

var ikke uenig, men det var også afgørende at finde den

rette form, så EU-Domstolen ikke går hen og bliver reel lovgiver. Det var en vigtig balan-

ce, og p.t. var juraen i direktivet for uklar. Det var nok det, man ville fokusere på i første

omgang, og så prise sig lykkelig over, at der var andre antidiskriminative initiativer fra

forskellige medlemslande.

Rasmus Nordqvist

var helt enig. Det handlede om at lave præcise tekster fra lovgivers

side. Han håbede, at man ville arbejde videre og ikke glemme den brede dagsorden for

antidiskrimination. Den var afgørende, specielt i den situation Europa stod i p.t.

1112

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

5. Europæisk Semester 2016: bidrag til Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

80)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

a) Udkast til Rådets henstillinger vedrørende de nationale reformprogrammer

2016 og udkast til forklarende note

–

Vedtagelse

KOM (2016) 0321, KOM (2016) 0325

KOM (2016) 0325

–

samrådsspørgsmål A (samrådsspørgsmål om

regeringens holdning til Kommissionens udkast til landespecifikke

anbefalinger for Danmark)

b) Vurdering af Rådets landespecifikke henstillinger 2016 og implementeringen

af de landespecifikke henstillinger for 2015

–

Endossering

Kompetencepakke (”Skills Package”)



Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

82)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1113

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

7. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-

konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0235

Samlenotat vedrørende dette punkt eftersendes

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 5 (supplerende

samlenotat)

Beskæftigelsesministeren forelagde dette punkt på vegne af erhvervs- og vækstministe-

ren.

Beskæftigelsesministeren:

Arbejdsmarkedets parter på fiskeriområdet har i 2013 ind-

gået en aftale om gennemførelsen af en række af de krav, der følger af ILO’s konvention

nr. 188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren.

På den baggrund har Kommissionen den 29. april 2016 fremlagt udkast til et direktiv om

gennemførelse af parternes aftale. Partsaftalen indgår som et bilag til direktivet. Det er

kun direktivudkastet og ikke selve partsaftalen, der er til forhandling. Aftalen indeholder i

lighed med ILO-konventionen bestemmelser om lægeundersøgelse, hviletid, krav om

skriftlig ansættelsesaftale m.v. Direktivudkastet gennemfører aftalen, og indeholder desu-

den bestemmelser, som giver medlemsstaterne mulighed for at indføre bedre vilkår end

dem, som fremgår af direktivet.

Forhandlingsforløbet har været meget kort, og forhandlingerne har været uproblematiske.

Dette skal ses i lyset af, at det jo en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv har indgået.

Der er stort set opnået enighed på arbejdsgruppeniveau, og Rådet forelægges en frem-

skridtsrapport herom. Det må forventes, at det kommende slovakiske formandskab vil

kunne afslutte forhandlingerne forholdsvis hurtigt.

Direktivet forventes kun at give behov for mindre præciseringer i dansk lovgivning, da de

fleste bestemmelser allerede er opfyldt, og fra dansk side støtter vi naturligvis vedtagel-

sen.

1114

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

8. Rådskonklusioner om bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion



Vedtagelse

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

84)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Social- og indenrigsministeren:

Det hollandske formandskab har taget initiativ til råds-

konklusionerne for at sætte fokus på, at der er behov for at gøre en indsats for at be-

kæmpe fattigdom og social eksklusion i EU. Selv om EU overordnet er ude af den øko-

nomiske krise, er der stadig noget at arbejde med på det sociale område. Som der står i

rådskonklusionerne: Gruppen af personer i risiko for fattigdom og social eksklusion er

steget med 4 millioner under den økonomiske krise. I rådskonklusionerne fremhæves det,

at der er behov for en såkaldt integreret tilgang med henblik på at bekæmpe fattigdom og

social eksklusion.

En integreret tilgang betyder, at den enkelte udsatte persons situation skal vurderes indi-

viduelt, og at der i anerkendelse af fattigdommens mange dimensioner skal sættes ind på

en række forskellige områder.

Det gælder eksempelvis i forhold til

beskæftigelse,

sundhed,

uddannelse,

adgang til social service og

boligområdet.

Jeg er glad for, at man har valgt netop den tilgang, fordi fattigdom ikke alene kan gøres til

et spørgsmål om økonomi. Der skal derimod ses bredere på problemstillingen, ligesom

der skal sættes ind på mange forskellige områder.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

Lars Aslan Rasmussen

fremhævede, at en gruppe som romabefolkningen i Østeuropa

er særlig ramt af social eksklusion og diskrimination. Er regeringen opmærksom på det,

når den taler med kolleger fra de andre lande?

Social- og indenrigsministeren

svarede, at arbejdet indeholdt en aftale om at se på

særligt udsatte grupper, herunder romaer.

1115

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Rådskonklusioner om ”En ny start på en styrket social dialog”



Vedtagelse

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

86)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil blot kort nævne, at regeringen støtter de rådskonklu-

sioner om en styrket social dialog, som skal vedtages. Konklusionen er helt på linje med

den danske tilgang til dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Endvidere

støttes forslaget til landespecifikke henstillinger. Som det var tilfældet i 2015, er der heller

ikke i år henstillinger til Danmark på beskæftigelsesområdet.

1116

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

10. Rådskonklusioner om ligestilling



Vedtagelse

SWD (2015) 0278

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 2 (samlenotat side

88)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 651, senest

behandlet i EUU 4/3-16)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1117

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

11. Rådskonklusioner om bekæmpelse af antibiotikaresistens



Vedtagelse

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling forelagde punkt 11 på vegne af sundheds-

og ældreministeren.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Udvikling af antibiotikaresistens er

en stor udfordring for vores sundhedssystem og kan have voldsomme konsekvenser for

den fremtidige behandling af infektioner. Da resistente bakterier også bliver bragt til

Danmark fra andre lande, er det er vigtigt med et styrket samarbejde i EU. Med

rådskonklusionerne foreslås det, at der etableres et nyt One Health netværk. EU-landene

skal bruge netværket til at drøfte resistensproblematikker og til at udveksle bedste

praksis. Medlemslandene skal udarbejde nationale handlingsplaner, som skal

præsenteres for netværket i 2017.

Rådskonklusionerne lægger også op til, at alle medlemslande

–

som en del af de nye

handlingsplaner

–

skal fastsætte mål for en reduktion af antibiotikaforbruget. Målene skal

bidrage til at bremse resistensudviklingen i EU. De specifikke reduktionsmål skal landene

selv fastsætte.

Jeg synes, at vi i Danmark kan være stolte af vores indsats på antibiotikaområdet. Vi har i

mange år gået forrest i EU i forhold til samarbejdet mellem sundheds- og

fødevaremyndighederne på antibiotikaområdet. Derfor har Danmark også støttet op om

de nye rådskonklusioner, som netop lægger vægt på One Health-samarbejdet. På den

baggrund mener regeringen, at vi fra dansk side kan tilslutte os rådskonklusionerne.

Ministeren for børn, ligestilling og undervisning

undskyldte, at hun ikke var inde i stof-

fet; hun havde overtaget sundhedsministerens forelæggelse en halv time forinden. Sund-

heds- og ældreministeren kunne formentlig svare skriftligt, hvis der var noget.

Søren Søndergaard

var klar over, at det ikke var ministerens ressort, men ville gerne

komme med en politisk melding. Det vigtigste punkt på dagsordenen var dette om antibio-

tikaresistens. Han henviste til et tilfælde i USA, hvor man hos en person havde opdaget

total antibiotikaresistens. Det vil sige, at man kan dø af en forkølelse, og han blev derfor

bekymret, når han læste i samlenotatet, at sagen i sig selv ikke har væsentlige statsfi-

nansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for

EU’s budget.

Ville

man undgå en fremtid med eksempler som fra USA, ville det i allerhøjeste grad få statsfi-

nansielle konsekvenser, og man skulle arbejde globalt via internationale organisationer

og lokalt. Den danske svineproduktion bidrog ikke ligefrem til nedbringelsen af brugen af

antibiotika. Han så frem til nogle initiativer fra den danske regering i EU, hvor man gør

opmærksom på, at der er store statsfinansielle konsekvenser. Det skønnede han nød-

1122

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

vendigt, hvis man ville tage problemet alvorligt. Meldingen kunne sendes videre til den

relevante minister.

Holger K. Nielsen

sagde, at patentrettigheder er et væsentligt emne inden for lægemid-

ler, og at der kunne være danske erhvervsinteresser i den henseende. Havde regeringen

støttet de lande, der går ind for mere gennemsigtighed på markedet for medicin?

Formanden

var enig i vigtigheden af antibiotikaresidens. Der var mange tiltag i Danmark,

men alene det, at Danmark har 20-25 millioner svin, resulterer i et kæmpe antibiotikafor-

brug. Man arbejdede på at få det reduceret, men hun ville gerne understrege, at One

Health-tilgangen på den animalske og humane side hang sammen. Antibiotikaresistens,

der sker ét sted, breder sig lynhurtigt også til mennesker. Andre lande måtte også til at se

på den animalske side. Når man talte om at finde alternativer, handlede det ikke om al-

ternativ medicin, men om alternative produktionsmetoder. WHO er stærkt optaget af em-

net antibiotikaresistens, fordi det er et verdensomspændende problem. Hospitaler i Dan-

mark

har haft store skilte hængende med teksten: ”Hvorfor har lægen ikke givet

dit barn

antibiotika i dag?”

–

et initiativ, der har bidraget til forståelsen hos bl.a. småbørnsforældre.

Det handler om kun at bruge antibiotika, når det er absolut nødvendigt, og det var vigtigt,

at sundhedsministeren ville fremhæve det. Det handler om muligheden for at behandle

sygdomme, og man skal ikke risikere at stå i en fremtidig situation, hvor man end ikke

kan behandle de mest banale.

Ministeren for børn, ligestilling og undervisning

ville sørge for, at beskeden gik videre

til sundhedsministeren. Alle er nok enige i, at man skal have et reduceret antibiotikafor-

brug, der kan håndteres. Antibiotika skal bruges der, hvor der behov for det i sygdomsbe-

kæmpelse, men skal ikke være med til at lede til resistens bredt set. Der var ingen tvivl

om, at man i Danmark havde haft fokus på det animalske område, mens det kneb i andre

lande. Siden 2010 havde der været en fælles antibiotikahandlingsplan med EU’s One

Health, og det lagde op til, at der skal tænkes mere tværsektorielt i EU end tidligere.

Danmark ville også præsentere sin handlingsplan i det nye One Health-netværk i slutnin-

gen af 2017. I Danmark var der igennem årene taget en række initiativer, fordi man er

bevidst om risikoen for, at opbygges der antibiotikaresistens, kan man i mindre omfang

bekæmpe sygdom. Man risikerer, at en betændt finger kan lede til dødsfald, og at børn

med forkølelse kan blive dødeligt syge. I finansloven 2014 blev der afsat 17 mio. kr. over

4 år til forebyggelse af de sygehuserhvervede infektioner, fordi man ved, at der også er et

konkret problem på det område. Omtrent halvdelen af pengene blev givet til projekter i

2014, og de resterende midler forventes brugt i slutningen af 2015. I finansloven 2016 er

der derudover afsat 7,5 mio. kr. over 4 år til forebyggelse af antibiotikaresistens på syge-

huse og i almen praksis. Det skyldtes, at man i de senere år havde oplevet problemer

knyttet til resistens på sygehuse. Det var vigtigt at være opmærksom på det i de enkelte

lande, og landene måtte arbejde systematisk med problemet.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at Danmark også har industriinteresser og støtter,

at der gennemføres en analyse, som skal kaste lys over, om der er behov for justeringer i

systemet. Fra dansk side har man fra starten sagt, at det altid vil være balancegang mel-

1123

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

lem gennemsigtighed og behovet for innovation, for der er ikke nogen, der har interesse i

at risikere at svække forskningen på området. Det skal være en balance, der er med til at

sikre løbende forskning på området, så man bliver klogere og får bedre lægemidler, men

samtidig også sikrer en åbenhed om det.

Holger K. Nielsen

forklarede, at hans spørgsmål skyldtes, at han havde hørt fra Bru-

xelles, at Danmark i Coreper havde forhandlet med afsæt i, at der skal være så lidt gen-

nemsigtighed som muligt, og at det havde undret andre lande. Var det korrekt?

Ministeren for børn, undervisning

sagde, at hun ikke kunne nikke genkendende til den

udlægning fra Holger K. Nielsen. Hvis der var behov for et skriftligt svar, kunne udvalget

sende et spørgsmål til sundhedsministeren.

1124

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

12. Rådskonklusioner om det europæiske lægemiddelsystem



Vedtagelse

Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling forelagde punkt 12 på vegne af sundheds-

og ældreministeren.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Det andet sæt rådskonklusioner

omhandler det europæiske lægemiddelsystem bredt. Med rådskonklusionerne har

formandskabet ønsket at sætte fokus på lægemiddelområdet, navnlig med baggrund i at

udgifterne til lægemidler er steget betydeligt de senere år.

Konklusionerne lægger op til, at der foretages et 360-graderseftersyn af de forskellige

beføjelser, som indehavere af markedsføringstilladelser for lægemidler er tillagt gennem

lægemiddellovgivningen. Kommissionen får til opgave at kortlægge de forskellige

mekanismer, der skal medvirke til at udvikle og få godkendt lægemidler. Der skal i den

forbindelse også foretages en vurdering af positive og negative konsekvenser ved de

incitamenter i EU-lovgivningen, der har til formål at understøtte udvikling og

markedsføring af lægemidler.

Det er værd at bemærke, at den lægemiddellovgivning, der gælder i EU, spænder over

hele den cyklus, som et lægemiddel gennemlever. Formandskabet ønsker fortrinsvis at

se nærmere på den del af et lægemiddels livscyklus, der vedrører selve godkendelsen,

og navnlig de incitamenter, der er knyttet til markedsføringen af et lægemiddel.

Regeringen kan støtte, at Kommissionen får i opdrag at lave den omtalte analyse. Vi me-

ner, det er fornuftigt at undersøge hensigtsmæssigheden ved de beføjelser, der efter lov-

givningen tilkommer indehavere af en markedsføringstilladelse.

1125

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

Vi er selvfølgelig bevidste om, at lægemiddelområdet er meget komplekst, og at syste-

mets indbyggede mekanismer og incitamenter hviler på en delikat balance. Derfor ønsker

vi heller ikke, at analysen skal sigte mod at skabe gennemgribende ændringer, der risike-

rer at flytte balancen i lægemiddelsystemet i en uhensigtsmæssig retning.

Flere medlemsstater oplever udfordringer med tilgængelighed til lægemidler, og at det

generelt kan være vanskeligt at håndtere introduktionen af nye og meget dyre lægemidler

inden for sundhedsbudgetterne. Derfor er det fornuftigt at undersøge, om der er de rette

incitamenter og effekter i forhold til innovation, tilgængelighed og prissætning af

lægemidler, så vi sikrer, at ressourcerne inden for sundhedsvæsenet bruges med

omtanke, og at alle har adgang til behandling med nye innovative lægemidler.

På den baggrund mener regeringen, at vi fra dansk side kan tilslutte os

rådskonklusionerne.

1126

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016

37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016

13. Rådskonklusioner om reformulering af fødevarer



Vedtagelse

Miljø- og fødevareministeren forelægger sagen på Europaudvalgets møde

den 15. juni 2016

Punktet ville blive forelagt af miljø- og fødevareministeren.

14. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.30

1127