EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 846
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 30. juni 2016

kl. 14.00

vær. 1-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Lars

Aslan Rasmussen (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren

Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Christian Poll (ALT) og

Zenia Stampe (RV).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016

Det Europæiske Råd 28-29/6-16

–

bilag 8 (erklæring fra det uformelle møde

29/6-16 mellem stats- og regeringscheferne for de 27 medlemsstater, samt

formændene for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen)

Det Europæiske Råd 28-29/6-16

–

bilag 7 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd den 28. juni 2016)

Det Europæiske Råd 28-29/6-16

–

bilag 6 (fortroligt brev og

rapport vedr. den globale strategi for Den Europæiske Unions

udenrigs- og sikkerhedspolitik)

Statsministeren:

Den 28. og 29. juni var der møde i Det Europæiske Råd. Det var på

mange måder et trist topmøde, fordi det var helt domineret af resultatet af den britiske

folkeafstemning, der desværre blev, at et flertal af befolkningen gav udtryk for at ville for-

lade det europæiske samarbejde. Der var et flertal for samarbejdet i Skotland og i Nordir-

land, og allerede det faktum giver en kompliceret politisk situation i Storbritannien, hvor

premierministeren som bekendt har tilkendegivet, at han træder tilbage. Alt dette prægede

selvfølgelig mødet, men vi talte også om migration, EU-NATO-samarbejdet og en række

andre emner.

For så vidt angår Storbritanniens forhold til EU, havde vi to drøftelser: dels drøftelsen på

Det Europæiske Råd, som fandt sted tirsdag aften, dels et møde onsdag mellem de 27

medlemslande, formanden for Rådet og formanden for Kommissionen. Mødet var uden

Storbritanniens deltagelse.

På selve rådsmødet orienterede premierminister Cameron om resultatet af den britiske

folkeafstemning og om sin beslutning om at træde tilbage. Han gjorde det klart, at det vil

være op til den kommende britiske premierminister at drage konklusionen af folkeafstem-

ningen. Det er jo en vejledende folkeafstemning, der har været afholdt. Han orienterede

også om

–

hvilket man også kunne se i medierne

–

at det er forventningen, at der senest

den 9. september er valgt en ny konservativ leder og dermed en ny premierminister.

1247

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

De to ting tilsammen betyder, at man ikke kan forvente en britisk meddelelse om, at man

ønsker at udtræde af EU, før senere på året, når der er en ny premierminister. Før den

meddelelse kommer, hvilket sker i henhold til traktatens artikel 50, kan der ikke træffes

formelle skridt i forhold til en britisk udtrædelse. Situationen er altså den, at Storbritannien

er fuldgyldigt medlem af EU, og det vil de i øvrigt være, indtil den dag, hvor artikel 50-

proceduren er bragt til ende.

På topmødet var det enighed om, at det er status, og at det nok også er meget fornuftigt, i

lyset af at der jo ikke er en britisk plan for, hvad der skal ske. Det er en politisk bemærkning

fra min side, men der har jo op til folkeafstemningen i Storbritannien været et larmende

fravær af alternativer. Nu skal man i gang med at opstille det alternativ, men det foreligger

altså endnu ikke. Der er enighed om, at det giver god mening, at Storbritannien kan komme

på plads i den politiske ledelsesmæssige krise, de er i, og at de får mulighed for at formu-

lere deres ambitioner og visioner. På den anden side er der også enighed om, at man

selvfølgelig ikke kan forhandle om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien

–

hverken formelt eller uformelt

–

før den proces er iværksat fra britisk side. Det er svært at

forhandle med nogle, der ikke ved, hvad de skal forhandle for. Situationen lige nu og her

er altså den, at der

er en betydelig usikkerhed fra EU’s side, men

i særlig grad fra Storbri-

tanniens side. Derfor er det også vigtigt, at forløbet ikke kommer til at trække unødigt ud.

Ingen

–

hverken EU eller Storbritannien

–

er tjent med en længere periode med usikkerhed

om den videre vej frem. Alle er enige om, at vi skal stile mod en fredelig skilsmisse under

ordnede forhold, og vi håber selvfølgelig, at vi kan opretholde det tættest mulige forhold

mellem Storbritannien og EU i fremtiden. Det er sådan set også den ambition, som den

siddende britiske premierminister giver udtryk for, men omvendt har han lagt det i hæn-

derne på den næste, som vi endnu ikke ved hvem er. Det dækker også over, at det i første

omgang er op til den britiske regering at formulere sine ønsker i den retning, man ønsker

at gå. En eventuel aftale om det fremtidige forhold vil naturligvis skulle afspejle begges

siders interesser, så der er en balance mellem rettigheder og forpligtelser. Det understre-

ges også i erklæringen, der er udgået fra de 27 medlemslande, hvoraf det også fremgår,

at adgangen til det indre marked forudsætter, at Storbritannien accepterer de fire friheder,

som det indre marked er bygget op omkring.

Selv om det kan komme til at tage et stykke tid, før der bliver tale om egentlige forhandlinger

om de populært kaldet skilsmissebetingelser, har regeringen allerede iværksat et arbejde

med at afdække de danske interesser i de kommende forhandlinger. Det gjorde vi allerede

dagen efter folkeafstemningen. På fredag holdes det første møde med Dansk Erhvervsliv,

fordi vi har lagt en linje, der skal gøre det muligt for dem at få et indblik i, hvad alt det her

betyder for Danmark. Vi har et godt og tæt forhold til Storbritannien, der udgør et vigtigt

eksportmarked. Der er mange danskere, der arbejder og uddanner sig i Storbritannien, og

vi ønsker også fortsat at have et godt og tæt forhold. Dog står det klart, at der er mange

ting, der skal afklares, og det er også helt oplagt, at man skal passe på ikke at være for

blåøjet, for der vil være konkrete danske interesser på spil i de kommende forhandlinger

mellem Storbritannien og EU. Det gælder for erhvervslivet, landbruget, fiskeriet, stude-

rende, forskere og for samfundsøkonomien mere generelt.

1248

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

På den i min øjne ulykkelige baggrund er det først og fremmest vores pligt at varetage

vores interesser bedst muligt. Vores interesser skal afdækkes, så vi er på forkant og klædt

på, når artikel 50-proceduren på et tidspunkt går i gang og de meget langstrakte forhand-

linger starter. Det er en bodeling, der skal finde sted.

På det uformelle topmøde i går mellem de øvrige 27 medlemslande drøftede vi

særlig EU’s

fremtid i lyset af den britiske folkeafstemning. Vi var enige om, at der er behov for at holde

sammen på EU og søge at undgå yderligere splittelse, men der var også bred enighed om,

at der er behov for selvransagelse. Der er en udbredt skepsis over for samarbejdet i be-

folkningerne i alle medlemsstater. Der har man tydeligt kunnet konstatere i forbindelse med

den britiske folkeafstemning; vi så det også i den hollandske og i nogen grad i den danske.

Når jeg siger det, er det fordi, der i Danmark også var et betydeligt element af mistillid til

vores eget lokale folkestyre

–

altså tør man betro Folketinget kompetencen til at admini-

strere en tilvalgsordning? Det var også det, det handlede om. Der er en skepsis, og jeg

tror, at der er en almindelig erkendelse af, at den er udbredt - ikke bare i de tre lande, hvor

den har materialiseret sig, men den findes meget bredere. Man må arbejde hårdt for at

imødekomme den skepsis og genvinde befolkningernes tillid. Det var også i det lys, at man

aftalte et nyt uformelt møde mellem de 27 lande i Bratislava til september. Jeg mener, at

svaret på den manglende tillid i høj grad skal findes i et slankere EU, der fokuserer på de

problemer, der optager Europas befolkninger, og som vi kun kan løse i fællesskab. Det

gælder f.eks. vækst og beskæftigelse og

sikkerhed og kontrol med EU’s ydre grænser,

altså et større EU på de store ting og et mindre EU på de små ting. Det betyder, at EU

holder sig fra de områder, hvor medlemsstater kan gøre det bedre selv, eller i hvert fald

giver mere frihed til medlemsstaterne på disse områder, f.eks. indretning af vores velfærds-

samfund.

Jeg synes også, at det er fair at sige, selv om det nok ikke er slået igennem i den brede

offentlige debat, at EU sådan set allerede har bevæget sig i den retning igennem de sene-

ste år. Det er noget, vi skal bygge videre på. Når jeg siger det, tænker jeg selvfølgelig på

EU’s strategiske dagsorden fra juni 2014 og

på Kommissionens seneste arbejdsprogram,

som er mere strømlinet og fokuseret end det, man har set historisk, og som har en mål-

sætning om at deregulere og fjerne byrder fra små og mellemstore virksomheder. I Bru-

xelles har det betydet, at Europa-Parlamentet har mindre på lovprogrammet end tidligere;

til gengæld har man så så meget desto mere tid til alt muligt andet, men man er ved at

bevæge sig den vej. Der er grundlæggende enighed om, at EU skal fokusere mere på de

store ting og mindre på de små. Jeg mener også, at den britiske aftale fra februar i år

indeholder mange gode elementer, men den var formelt bygget op på en forudsætning om

et britisk ja. Det kom ikke, så aftalen eksisterer ikke længere, men den rummede både

nogle UK-specifikke ting og nogle generelle elementer, som også var båret frem af danske

ønsker: tilbagerulning af Metockdommen, indeksering af børnechecken etc. Og det vil jeg

selvfølgelig arbejde for at holde fast i, selv om det ikke er nemt. Det er ingen hemmelighed,

at den aftale, der blev indgået i februar, for nogens vedkommende

–

bl.a. for Danmarks

–

var båret af en oprigtig interesse i, at aftalen blev som den blev, fordi vi havde en egenin-

teresse i den. For andre var det nok så meget båret af, at Cameron mente, at det var det,

der skulle til, for at han kunne vinde folkeafstemningen.

1249

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Det var en pris, som nogle lande var parate for at betale for at holde Storbritannien inde i

fællesskabet. Nu er de ude, og derfor er situationen en anden.

Det er mit indtryk, at mange medlemsstater deler Danmarks ønske om at fokusere det

europæiske samarbejde mere på de spørgsmål, der optager vores befolkninger. Men det

er også mit indtryk, at en ting er at være abstrakt enige på et overordnet plan, en anden er,

når man skal være konkret. Derfor er det med et stærkere eller et slankere EU jo en lidt

elastisk ting.

Der synes at være en tendens til, at hvis der træffes beslutninger, som man går ind for, er

man tilhænger af, at det er stærkt og kan sættes igennem. Hvis det trækker i en retning,

man ikke kan lide, advokerer man for, at der skal være fleksibilitet. Derfor kommer vi også

til at bruge de kommende måneder til at overveje den videre retning for EU efter den britiske

folkeafstemning. Vi mødes som sagt til september igen for at gå videre med refleksionerne.

Der er dog enighed om, at vi ikke skal ned af noget konventspor eller traktatændringsspor,

men at vi skal have en pragmatisk og realistisk tilgang til tingene. I den sammenhæng har

jeg selvfølgelig også benyttet lejligheden til at rejse spørgsmålet om en dansk parallelaftale

om Europol med formanden for Kommissionen, ligesom jeg mere bredt har tilkendegivet,

at jeg tror, at der er brug for en lidt større fleksibilitet. Med det mener jeg, at nogle sager

kan være store for et land og ikke spille den store rolle på fællesskabsplan; der skal man

måske være lidt mere large med at finde løsninger. Det dækker i virkeligheden også Euro-

pol-problemet.

Selv om den britiske folkeafstemning dominerede topmødet, var der selvfølgelig også an-

dre vigtige emner på dagsordenen. For så vidt angår migration, drøftede vi særlig de eks-

terne aspekter og Kommissionens tanker om at udvikle migrationspartnerskaber med en

række transit- og oprindelseslande. Jeg er meget tilfreds med, at der var opbakning til at

tage hele palletten af instrumenter i brug over for transit- og oprindelseslandene. Der læg-

ges op til, at man bruger såvel positive som negative incitamenter for at sikre et fornuftigt

samarbejde på området

–

ikke mindst hvad angår tilbagetagelse. Det er noget, som vi fra

dansk side længe har presset på for, og som der nu viser siger en stadig større opbakning

til.

Tirsdag havde vi også

en kort drøftelse med NATO’s generalsekretær,

Jens Stoltenberg,

om samarbejdet mellem EU og NATO. Det er et vigtigt spørgsmål i sig selv, og vigtigheden

aktualiseres yderligere af, at det store NATO-land Storbritannien forlader EU-samarbejdet.

Det er et spørgsmål, der vil spille en rolle i forbindelse med det kommende NATO-topmøde

i Warszawa i næste uge. Kort sagt var der enighed om at styrke forholdet yderligere grundet

vores fælles værdier og de fælles udfordringer, som vi står over for.

EU’s udenrigsrepræ-

sentant, Federica Mogherini, havde også mulighed for at præsentere sit udkast til en ny

global strategi for EU. En præsentation og de videre drøftelser vil finde sted mellem uden-

rigsministrene.

1250

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Vi vedtog også konklusioner om en række økonomiske spørgsmål, herunder de igangvæ-

rende forhandlinger om frihandelsaftaler, videreudviklingen af ØMU’en,

Den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer, markedssituationen for landbrugsvarer og status over

arbejdet med bekæmpelse af skatteunddragelse. Derudover vedtog vi en ambitiøs hand-

lingsplan for den videre udvikling af det indre marked frem mod udgangen af 2018, som

skal bidrage til at skabe øget vækst og beskæftigelse i Europa. Hvis sandheden skal frem,

og det er vel nok det bedste, må jeg sige, at der ikke var meget tid til at diskutere de emner,

jeg her har nævnt, men det fremgår flere steder i konklusionerne, at der er tale om emner,

som Det Europæiske Råd vil vende tilbage til på et senere tidspunkt. Det er vigtigt, at vi i

vores fortsatte krisehåndtering og på baggrund af den situation, som i øvrigt har præget

samarbejdet i en årrække med bankkrise, finanskrise, græsk gældskrise, migrationskrise,

brexit-krise etc., ikke mister fokus på det øvrige vigtige arbejde i EU

–

og ikke mindst ar-

bejdet med at skabe røget vækst og beskæftigelse.

Det tror jeg er, hvad jeg vil sige om det møde, der netop har været afholdt.

Søren Søndergaard

kunne godt forstå, at man hang med klarinetten under topmødet -

ikke kun på grund af Storbritanniens udmelding, men også på grund af landets betydning

størrelsesmæssigt, befolkningsmæssigt og økonomisk. Han var enig i, at der var ført en

absurd kampagne fra den borgerlige nejside for at få et flertal imod EU. Hvordan var det

muligt i et land som Storbritannien, der har været medlem af fællesskabet i mere end 40

år? Der var grundlag for at revurdere EU, så hvad ville statsministerens danske input være

på mødet i Bratislava? Og hvad ville han gøre for at sikre opbakning til det input i Danmark?

Revurderingen af EU-samarbejdet ville jo komme til at trække spor i årtier fremover. En-

hedslistens forslag til input indeholdt bl.a. det for partiet afgørende element, at landene kan

bekæmpe social dumping, idet de finder det meget problematisk, at landene ikke kan gå

foran de andre, når det handler om at sikre borgere sunde fødevarer og undgå kemikalier.

Det så han gerne, at statsministeren tog med som dansk input. Han tilføjede, at han ikke

forventede nogen umiddelbar respons fra statsministeren på det sidstnævnte, men var

mere interesseret i at vide, hvad statsministeren forestillede sig om processen i Danmark

frem til september.

Statsministeren havde sagt, at landene var enige om at samarbejde efter folkeafstemnin-

gen. Det virkede rigtigt at have et Europa i flere rum, hvor der er plads til forskelligheder og

til, at befolkningerne har demokratisk indflydelse. Udtalelserne fra Jean-Claude Juncker

lod dog til at gå i en anden retning. Hvad mente statsministeren om det? Var det hans

vurdering, at ledelsen af EU også har en forsonlig holdning? Han studsede over, at erklæ-

ringen fra de 27 medlemslande talte om, at

”en

accept af det indre marked skulle kræve

accept af alle fire friheder”. Der kunne være forskellige tolkninger af det udsagn, men han

gik ud fra, at Tyskland stadig er interesseret i at sælge biler i Storbritannien, og at Tyskland

derfor må erkende, at Storbritannien også ønsker at sende varer den modsatte vej. Fore-

stillede man sig, at der skulle være totalt lukket af for britiske varer? Eller var det bare en

flot formulering, der skulle gøre situationen lidt mere dramatisk?

1251

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Søren Søndergaard undrede sig over, at statslederne i deres konklusioner om migration

skrev, at en lovgivning i Tyrkiet gør det muligt at

sende migranter tilbage til Tyrkiet ”under

fuld overholdelse af bestemmelsen

om afvisning i direktivet om asylprocedurer”. Det var

meget uklart formuleret, så kunne statsministeren forklare de faktiske forhold? Hvis en sy-

risk flygtning ikke bliver skudt på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet af tyrkiske grænse-

vagter og det lykkes flygtningen at søge asyl i Grækenland, kunne vedkommende så i

overensstemmelse med reglerne sendes tilbage? Gjaldt det også personer som den tyrki-

ske chefredaktør, der var forfulgt, fordi han havde skrevet sandheden i sin avis?

Peter Hummelgaard Thomsen

havde forståelse for, at hverken statsministeren eller hans

kolleger havde det fulde overblik over situationen i forhold til Storbritannien. End ikke fol-

kene bag nejkampagnen, der jo havde vundet, havde en plan for, hvad der skulle ske.

Analysen af, hvad der drev et flertal af briterne til at stemme sig ud af EU og skaber skepsis

i mange andre EU-lande, er ret vigtig for, hvilke politiske skridt, man skal tage, for at skabe

et stærkere eller slankere EU på nogle punkter. Han havde set langt de fleste medieoptræ-

dener med statsministeren siden afstemningen, men havde endnu ikke hørt ham adressere

spørgsmålet om det nedadgående pres på lønninger og arbejdsvilkår, dvs. social dumping.

I hvilket omfang var den problematik en del af grunden til, at briterne stemte sig ud? Og i

hvilken grad skulle den være en del af den fremadrettede reformdiskussion, så man kan

skabe balance mellem det indre markeds friheder over for respekten for lønmodtagernes

løn- og arbejdsvilkår? Det var et vigtigt emne for Socialdemokratiet.

Christian Poll

var ligesom Søren Søndergaard interesseret i statsministerens udmelding

til de andre regeringschefer. Statsministeren sagde, at han arbejdede benhårdt for at va-

retage danske interesser, men hvordan mener regeringen, at man kan sikre fællesskabets

interesser og skabe et Europa, der kan stå stærkt i en globaliseret verden og give sine

borgere gode muligheder? Statsministeren sagde også, at der er en kløft mellem EU og

befolkningerne, men handlede det ikke også om, at nationale politikere ikke har været gode

nok til at diskutere det europæiske projekt?

Christian Poll nævnte, at der få uger forinden var indgået en aftale om et nyt energisamar-

bejde i Nordsøen for de lande der omkranser Nordsøen. Vidste statsministeren, om den

aftale nu skulle ændres? Den gik ud på at sikre udbygning med vedvarende energi, som

Nordsøen har et kæmpe potentiale for at være grobund for.

Zenia Stampe

syntes, at man skulle

overveje brugen af vendingen ”et

slankere EU”, hvis

man ikke havde tænkt sig at revurdere institutioner, traktater og konventer, men bare har

et mere fokuseret EU i tankerne. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, havde

givet udtryk for det samme, og er man socialdemokrat mener man, at EU vil være bedre,

hvis EU fører en socialdemokratisk politik

–

er man liberal vil EU være bedre, hvis den

arbejder ud fra en liberal politik etc. Venstrefløjen fokuserer således på emner som social

dumping, mens højrefløjen taler mere om at have fokus på konkurrence. Hun var spændt

på at se det fokuserede EU som et midterparti, der nok vil have lidt svært ved at se, at

løsningen ligger enten på den ene eller den anden side.

1252

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

I forlængelse af Søren Søndergaards spørgsmål ville hun gerne vide, hvilke områder man

har tænkt sig, at Danmark skal fokusere på. Statsministeren havde nævnt sikkerhed og

kontrol og vækst og beskæftigelse, men kun et eksempel på noget, som han mente EU

ikke skal arbejde med, nemlig velfærdsstatens indretning. Kunne han give andre eksem-

pler? Hvad betyder et mere fokuseret EU, hvad angår en europæisk klimapolitik, miljøpoli-

tik, energipolitik etc.? Det kunne være godt ikke kun at tale om, hvad EU skal fokusere på,

men også om, hvad man så skal fjerne fra EU-ligningen. Hun havde en mistanke om, at

alle er tilhængere af et slankere EU, men det er meget forskelligt, hvilken type slankekur

de enkelte partier er tilhængere af.

Formanden

bekræftede, at Socialdemokratiet ønsker, at der bliver ført mere socialdemo-

kratisk politik i EU. Det var vel et legitimt ønske.

Lars Aslan Rasmussen

påpegede, at statsministeren kort havde nævnt Skotland og

Nordirland. Hvad var vurderingen af disse landes situation på mødet? Han havde noteret

sig, at Spanien havde meldt meget hårdt ud, men hvad var den danske regerings og de

andre landes holdning?

Formanden

opsummerede, at man ikke kan starte forhandlinger med Storbritannien, før

de officielt meddeler, at de vil forlade EU, hvorefter man har 2 år til at forhandle i. EU kom

også med et meget klar melding om Storbritannien og det indre marked. Hvordan hang det

sammen? Hun gik ud fra, at man landene imellem gerne ville blive ved med at sælge varer

til hinanden, men når alle de fire indre markeds friheder skulle accepteres, hvad så med

arbejdskræftens fri bevægelighed, som jo var problemet for Storbritannien? Statsministe-

ren måtte korrigere hende, men hun opfattede det sådan, at hvis man gerne vil være med

i et indre marked, hvor man har adgang til at sælge sine varer, er man nødt til at acceptere,

at der kommer nogle vandrende arbejdstagere til landet. Det var da et klart udgangspunkt

for forhandlingerne.

Formanden spurgte i øvrigt om, hvorvidt man skal have engelsk som arbejdssprog frem-

over. Hvis man ikke skal det, vil det påvirke Danmark ret meget, eftersom de fleste dan-

skere bruger engelsk som deres arbejdssprog i Bruxelles. Var det blevet drøftet hos stats-

lederne, eller var det bare rygter fra Kommissionen?

Statsministeren

påpegede, at man også taler engelsk i Irland og på Malta. Allerede af den

grund er engelsk et arbejdssprog og officielt EU-sprog. Han forudså ikke, at Irland og Malta

ville forlade samarbejdet, men skulle det ske, mente han, at engelsk var kommet for at

blive. Det havde ikke været diskuteret blandt stats- og regeringscheferne, men han havde

selv nævnt, at de forskellige institutioner, inklusive Kommissionen og Europa-Parlamentet,

skal passe på ikke at komme til at agere hamrende uhensigtsmæssigt i den nuværende

fase. Han kunne ikke gennemskue, om det var en fjer, der var blevet til fem høns i forbin-

delse med mediehistorien om, at en talsmand fra Kommissionen demonstrativt kun havde

holdt sin tale på fransk og tysk. Ikke desto mindre havde der været en livlig debat om arro-

gance.

1253

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Han havde påtalt det, fordi det er vigtigt, at de personer, der repræsenterer de europæiske

institutioner, ikke optræder overlegent, arrogant og nedladende over for folk, der sidder og

er bekymrede over udviklingen.

Adgang til det indre marked

–

eller det fulde indre marked, som man kunne kalde det, idet

et land som Tyrkiet også har adgang til det indre marked grundet frihandelsaftale

–

sker så

på forskellige vilkår, som kan være forskellige alt efter landet. Der findes ikke en fribillet,

der giver

fuld adgang til EU’s indre marked uden

told og kvoter, uden at der følger nogle

krav med. Man kan ikke starte forhandlinger med Storbritannien, før artikel 50-proceduren

aktiveres, men man kan sende et signal om alvoren i situationen til de britiske politikere,

der bærer ansvaret for, at landet er på vej ud, uden at der er fremlagt et præcist bud på,

hvor man vil hen. Han var enig med formanden i det klare udgangspunkt, Storbritannien er

en nært allieret, og han mente, at man skulle arbejde på en fredelig skilsmisse og det tæt-

test muligt partnerskab EU- og ikke EU-medlem imellem, men man skulle heller ikke være

blind for, at der opstod interessekonflikter.

Statsministeren svarede Søren Søndergaard, at afgørelser om tilbagesendelse til Tyrkiet,

træffes ved den græske domstol, så det overlod han til den. Der var ham bekendt truffet

afgørelser, der gik i begge retninger.

Mødet i Bratislava oplevede han som et startmøde. Det lå allerede fast, at der ikke var

appetit på konventer og traktatændringer, og man måtte også have for øje, hvilken proces,

der sættes i gang med Storbritannien, når de på et tidspunkt har fundet ud af, hvordan de

vil forvalte nej’et. Der var endnu ikke et fast format for

mødet, men det ville være af uformel

karakter. Han ville gerne møde op i Europaudvalget forud for mødet, selv om det ikke var

hans forpligtet til det, og forestillede sig, at man engang i august kunne have en diskussion

på et mere oplyst grundlag som oplæg til mødet i Bratislava. På mødet måtte man også

tale om, hvad der gik galt, førend man kunne begynde at reparere på det. For de fleste

stats- og regeringsledere og sikkert også for mange i lokalet var EU-samarbejdet på mange

måder en succes. Man samlede Europa og fik efter den kolde krig skabt en betydelig frem-

gang i levestandarden. Man fik skabt en ø af stabilitet i en verden, hvor bølgerne går højt.

EU-samarbejdet har skabt enorme muligheder for unge, der kan studere i andre lande og

tage deres uddannelse med sig over landegrænser. Det er på mange måder ret fantastisk,

og så havde det alligevel fodret en skepsis. Det blev man nødt til tale mere om, før man

kunne finde ud af, hvad man skal gøre ved det.

Han følte sig overbevist om, at en del af forklaringen på skepsissen hænger sammen med

den fri bevægelighed og med oplevelsen af, at ens eget job er i fare, fordi folk fra andre

lande tager job med ringere lønvilkår eller lign. Han havde på den baggrund selv været

meget optaget af at holde fast i de rettigheder, som det indre marked er bygget på, og

snarere diskutere deres materielle indhold. Debatten blev tit sort-hvid med holdninger om,

at så må der slet ikke komme nogen fra andre EU-lande, men man skulle måske heller tale

om, på hvilke vilkår de kan komme. Han så den frie bevægelighed som en enorm styrke,

og Danmark var gået økonomisk i rødt op til krisen, hvis ikke der havde været en tilstrøm-

ning af østeuropæisk arbejdskraft. Den kom nemlig et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var

1254

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

så lav, at der ville være tomme sæder i Parken, hvis man inviterede alle arbejdsløse derind.

Den eneste grund til, at det hele på det tidspunkt ikke var blevet helt overophedet, og løn-

dannelsen ikke blev helt ustyrlig, var, at der i perioden kom et stor influx af dygtig østeuro-

pæisk arbejdskraft. Det var på alle måder i dansk interesse, ligesom det er i de danske

unges interesse, at de kan gøre brug af muligheder i andre lande. Man kunne til gengæld

diskutere vilkårene. Debatten om, hvorvidt man, straks man har sat foden på det danske

arbejdsmarked, skal have mulighed for fuld adgang til dagpenge og til børnecheck, er re-

levant. Det, der handler om, at landene skal kunne sikre bestemte vilkår på deres arbejds-

marked, er bare en anden vinkel på den samme debat. Man var bare nødt til at starte med

analysen, og han håbede på, at det ville medføre mere pragmatisme og ikke en ophøjning

af de europæiske værdier på en måde, hvor alt skal gælde for alle. Det hviler nemlig på

nogle forudsætninger om en homogenitet, som fællesskabet ikke har. Man kunne måske

få den over tid med velstandsstigninger også i Østeuropa, men faktum er, at hvis man

sammenligner f.eks. tjekkiske sygeplejerskers lønninger med de østrigskes, er der tale om

en faktor 4 eller lign. Med sådanne forskelle i levestandarder skal man passe på ikke at

insistere fuldt ud på, at alle rettigheder skal gælde fra dag et for alle, for så vil der komme

ubalancer. Der var brug for den diskussion, og derfor håbede statsministeren også selv på,

at elementer af den britiske aftale kunne komme på bordet igen, når man skulle diskutere

forordning 883. Det ville fremtiden vise.

Ovenstående udgjorde også et svar til Christian Poll på hans spørgsmål om Danmarks og

Europas interesser og på, hvorfor der er en kløft, og hvorvidt man selv bærer et ansvar. Jo,

det gør man nok. Over tid er der måske ting, man tager for givet. Til Zenia Stampe om et

slankere EU sagde statsministeren, at han grundlæggende var enig i holdningen til, hvor

stærkt et EU skal være. Som han også have nævnt i sit oplæg, fornemmede han en ten-

dens til, at hvis man selv har et synspunkt, vil det være godt at have en stærk maskine til

at sætte det igennem. For ham handlede det dog ikke så meget om, hvad man skulle sam-

arbejde om og ikke samarbejde om, men snarere om, hvordan man samarbejder, og hvilke

frirum man efterlader. Når man taler om det indre marked som krumtappen i det hele, er

der mange ting, der bliver relevante at samarbejde om. Man havde netop talt om arbejds-

vilkår, hvor det intuitivt vil være sådan, at hvis man skal købe et andet lands varer, og de

skal sælge uden told og kvantumsrestriktioner, og man selv producerer noget magen til, vil

man gerne vide, under hvilke vilkår varerne er blevet produceret. Hvis medarbejderne ikke

får dårlige lønninger og har usle arbejdsvilkår, kan varerne jo sælges billigt og udkonkurrere

de danske. Deraf opstod en hel legitim interesse i at blande sig i andre landes forhold, og

det kunne man udvide til alle andre områder såsom forbrugerbeskyttelse og lønmodtager-

beskyttelse. Der var derfor en grund til, at det indre marked var vokset frem med al sin

regulering. Det gav mening at diskutere, hvor detaljeret man skal gå til værks, hvor meget

frirum man skal efterlade, og hvordan man skaber en balance mellem egen indflydelse

kontra tolerance over for andre. Jo flere steder man advokerer for at gøre tingene på en

særlig dansk måde, jo mere skal Danmark være parat til, at andre lande vil gøre det

samme. Hvis man vil den fri bevægelighed på varer, skal man acceptere, at andre lande

har indrettet sig på en anden måde, og man skal stadig købe deres varer under told- og

kvantumrestriktioner. Det er trade-off.

1255

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Statsministeren syntes, at man var nået dertil, hvor der godt kunne være lidt mere frihed.

Skal man regulere via forordninger, der sættes umiddelbart igennem i national ret, eller

burde man lave et skift tilbage til direktiver, så man kunne farve det en smule i de enkelte

lande og tage de hensyn, man ønsker at tage? For ham at se var det ikke at sige, at EU

ikke skal interesse sig for diverse emner, for man ville nok hurtigt løbe tør for emner, da

der er meget få, som det ikke er meningsfuldt at beskæftige sig med. Det handler nok mere

om, hvordan man gør det, og om, hvor meget fleksibilitet, man skaber. Det var statsmini-

sterens foreløbige vurdering.

Til Lars Aslan Rasmussen sagde han, at det var Storbritanniens interne sag at finde ud af,

hvordan man politisk vil håndtere en situation, hvor man inden for sin egen union har to ud

af fire dele, der klart har manifesteret, at de vil noget helt andet. Det var ikke noget, som

EU kunne løse, ligesom EU heller ikke kunne løse de spanske udfordringer. Udfordringen

understregede alvoren i den situation, som briterne havde bragt sig selv i: ledelseskrise,

konstitutionel krise og økonomisk krise. Det var ikke enkelt.

Christian Poll

bad om at få svar på sit spørgsmål om energiaftalen for Nordsøen. Han

nævnte også, at Alternativet er bekymret over det, som rådskonklusionerne og Kommissi-

onens forslag om de eksterne aspekter af migration lægger op. Partiet mente ikke, at øn-

sket om migrationsbekæmpelse skulle styre udviklingspolitikken, men delte de mere end

100 organisationers store bekymring over Kommissionens forslag, som der var blevet lavet

en fælles udtalelse om. Hvordan ville regeringen sikre, at menneskerettighederne respek-

teres, når folk risikerer at blive sendt tilbage til lande, hvor der ikke er sikkerhed for, at de

overholdes? Hvordan så fremtiden i henhold til Kommissionens udspil ud for den langsig-

tede bistand, med hvilken man netop kunne bekæmpe hovedårsagerne til migration som

sult og tørke ved at understøtte de civile samfund? Konklusionerne fra rådsmødet fore-

skrev, at Kommissionen senest i september skulle fremsætte et forslag til en ekstern inve-

steringsplan i stil med Junckers investeringsfond i forhold til Afrika. Hvordan kunne man

sikre, at pengene kommer lokalsamfund og små iværksættere til gode der, hvor den lang-

sigtede udvikling skal ske, så man ikke ender med bare at give udviklingsbistand til store

virksomheder? Fandt regeringen det problematisk, at Kommissionen foreslår at reallokere

500 mio. euro fra Den Europæiske Udviklingsfond, så midlerne kan gå til den langsigtede

udvikling og dermed til afrikanske landes flygtningehåndtering? Det ville netop ikke tackle

de grundlæggende årsager til, at folk migrerer. Kommissionen skrev i sin meddelelse fra

den 7. juni 2016 om eksterne aspekter af migration, at traditionelle finansielle programmer

skal reorienteres, og at man vil revurdere traditionelle udviklingssamarbejdsmodeller. Hvor-

dan skulle det forstås? I samme meddelelse stod der, at man vil styrke Den Afrikanske

Hjælpefond med 1 mia. euro, men hvilke typer projekter skulle de gå til? Ville de gå til

programmer, der skal styrke eksterne grænser, og risikerer man derved at befinde sig i

samme situation som i Tyrkiet, hvor man støtter en regering, der ikke overholder internati-

onale konventioner i forbindelse med flygtningehåndtering?

1256

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Søren Søndergaard

mente, at man kunne være enige om, at det er helt fantastisk, at en

af de største økonomier i verden og et af de største lande i EU bare sige

”bye

bye” efter en

folkeafstemning. Det måtte da fremkalde nogle overvejelser. Hvad var processen for de

overvejelser? Det lød som om, at man bare ville tænke lidt over situation, og så kunne man

mødes til september og tale lidt. Han var glad for, at statsministeren ville komme i udvalget,

før han tog til Bratislava, men der var altså tale om, at EU er bragt i en fundamentale kris,

efter at Storbritannien har sagt farvel. Som statsministeren også selv havde sagt, var det

nødvendigt med en diskussion om de danske ønsker, der så skal fremlægges, og man skal

forsøge at lave alliancepartnere blandt andre EU-lande etc. Han efterlyste en beskrivelse

af processen for den refleksion. Hvis ikke der bliver præsenteret noget konkret i Bratislava,

hvornår vil det så ske? Siger man bare, at man vil tænke over situationen, for at det skal

lyde godt, og som om man tager borgernes bekymringer alvorligt?

En del af det, som statsministeren havde sagt, var interessant. Bl.a. var holdningen til at

have et frirum god i modsætning til visse andre, der vil gøre EU til deres politiske partis

farve over det hele. Man skulle ikke tvinge andre lande til at forbyde gift i solcreme, men

man skulle bare have lov til at gøre det selv. Det gjorde sig også gældende for social dum-

ping. Hvis nogle lande mente, at det var smart, var det op til dem, men Enhedslisten mente,

at de lande, der ønsker det, skal have lov til ikke at blive forhindret i at stoppe social dum-

ping, som EU-Domstolen havde gjort. Frirummet lagde op til en debat med muligheder,

men debatten skulle jo tages et sted. Hvis ikke det skulle være inden Bratislava hvornår

så? Hvad er planen for det nye EU, som statsministeren antyder vil være gavnlig for at

vinde borgernes tillid? Det var i øvrigt flot, at statsministeren valgte at have fuld tillid til de

græske domstole, men rådskonklusionerne gælder jo for alle lande. Deri stod det, at man

roligt kan sende folk tilbage til Tyrkiet i henhold til tyrkisk lovgivning. Betød det, at man også

fra dansk side kan sende folk tilbage til Tyrkiet?

Formanden

konstaterede, at der var rejst var nogle meget principielle spørgsmål om EU.

Til statsministeren kunne hun sige, at udvalgets underudvalg netop havde holdt møde om

en folkehøring om, hvad man gerne vil bruge eller ikke bruge EU til. Statsministeren ville

også blive inviteret.

Lars Aslan Rasmussen

påpegede, at der i rådskonklusionerne står, at der er sket bety-

delige fremskridt i Tyrkiet. Det var der ganske vist på nogle områder, også når man så på

antallet af flygtninge til Vesten, men der var også tilbageskridt på nogle områder. Det kunne

man konstatere ved at læse rapporten om overgreb på flygtninge i Tyrkiet, ligesom flygt-

ninge kort tid forinden var blevet dræbt på grænsen til Syrien. Var der også bekymringer

over Tyrkiets måde at agere på?

Nikolaj Villumsen

sagde, at det rygtedes, at Jean-Claude Juncker ville bede om en ny

bekræftelse fra landene i forhold til USA-EU-frihandelsaftalen TTIP. Havde han bedt om

den? Og fik han den i så fald? Det var en kritiseret aftale, som rigtig mange var bekymrede

for.

1257

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Formanden

henviste til, at statsministeren havde sagt, at briterne må have tid til at finde

ud af, hvad de vil forhandle, men det var vel også vigtigt at holde fast i, at der var blevet

hevet meget politisk beslutningskraft ud af EU på grund af folkeafstemningen. Alle andre

lande og EU havde udvist stor forståelse for den situationen, som briterne var i, og også

for, at det var den vej, de ville gå. Briterne skulle selvfølgelig finde ud af, hvad de vil for-

handle om, men det kunne jo ikke komme som en total overraskelse for dem, at de kunne

ende i den situation

–

ikke hvis de var rigtig ansvarlige. Derfor var det også væsentligt at

få sagt,

at man ikke kan leve med den usikkerhed i lang tid. Man har brug for EU’s beslut-

ningskraft til at løse flygtningekrisen, Ukrainekrisen eller de andre ting, som man arbejder

med i EU. Man skulle vise forståelse, men heller ikke være til grin. Det var helt tosset med

et land uden ledelse, hvor ingen åbenbart havde overvejet, hvad der ville ske. Det var jo

trods alt meningsmålinger, der viste, at det aktuelle udfald ikke var helt usandsynligt. Nogen

måtte jo have tænkt noget.

Statsministeren havde talt om de forskellige officielle sprog, hvilket dansk jo også var, men

i udgangspunktet talte man jo tysk, engelsk og fransk. Bare så de var enige om det.

Statsministeren

svarede, at ja, nogen måtte da have tænkt noget, men at der bare ikke

var mange, der havde tænkt det samme. Han ville ikke give det karakterer, men briterne

havde stemt sig ud af det hus, de bor i, og ingen havde henvist dem til et andet. Der var

løse skitser til, hvad der skulle ske, som de måtte tænke igennem. Boris Johnson havde

heller ikke lyst til at samle den op.

På Søren Søndergaards spørgsmål om refleksionerne henviste han til, at han godt kunne

lide ordet frirum, men at han havde oversat det på en måde, der de facto ville afskaffe EU.

Selv mente statsministeren, at hvis man vil have frirum og mulighed for indflydelse, skal

man give de andre det samme. Spørgsmålet var så, hvad konsekvensen ville være. Hvis

den er, at man f.eks. fra dansk side siger, at de andre lande må behandle deres medarbej-

dere, som de vil, men så vil man heller ikke have noget med dem at gøre, så forsvinder EU

jo også. Som tilhænger af det indre marked sagde statsministeren, at Danmark er blevet

rig på at have adgang til 500 millioner andre europæere. De 500.000 danske arbejdsplad-

ser, der sælger ind til det indre marked, ville ikke være der i samme omfang, hvis ikke der

var uhindret adgang. Et af problemerne ved, at Storbritannien nu stod til at forlade EU, var,

at man bliver 60 millioner mennesker færre, medmindre man finder en anden løsning. Hvor-

dan kunne man finde balancen mellem at sige, at hvis det er godt nok til Danmark, er det

også godt nok til tyskerne, spanierne etc.

–

og den anden vej rundt: Hvis det er godt nok til

grækerne, er det også godt nok til danskerne

–

og så samtidig bevare noget frihed. Det

ville kræve, at man opbygger en tolerance for, at ting kan gøres på forskellige måder, og

man ville alligevel acceptere udkommet af det. Det var kernen i hele debatten, og det var

derfor udmærket, hvis debatten blev mere alvorlig. Nogle gange bliver tingene lidt forsim-

plende, og det var måske også en del af forklaring på, at et flertal havde stemt Storbritan-

nien ud baseret på nogle overskrifter om, hvor god verden ser ud på den anden side af

hegnet. Det ville blive udfordret i virkelighedens verden.

1258

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Statsministeren kendte ikke de nærmere omstændigheder ved energiaftalen og bad Chri-

stian Poll stille spørgsmålet skriftligt

–

gerne til den relevante minister. Den britiske exit ville

helt sikkert blive en udfordring på et hav af områder. Af den grund havde man fredag mor-

gen nedsat en tværministeriel task-force til at se på, hvor der er nogle særlige danske

interesser, man skal huske, når man skal dele boet og forpligtelserne. De mange spørgs-

mål om udviklingspolitikken måtte han bede Christian Poll om at stille til udenrigsministe-

ren. Helt overordnet syntes han, at der var lagt op til en klog linje, hvor man i højere grad

bringer konditionalitet ind i sin udviklingspolitik. Det havde selvfølgelig et afsæt, som Chri-

stian Poll måske ikke var enig i, men det var, at Europa ikke kan håndtere en vilkårlig

migration og indvandring på plus en million mennesker. Danmark kunne heller ikke hånd-

tere de 14.000, der kom forrige år og de 21.000 sidste år. Det ville gøre noget dårligt ved

samfundet, for man kunne ikke følge med integrations- og velstandsmæssigt. Hvis man

leder efter noget af det, der skaber centrifugalkraft i samfundet nu, og som måske også

gør, at mange står af på det etablerede system og på politikere, er det bl.a. evnen eller

snarere den manglende evne til at løfte disse ting. Går man rundt i en hverdag, hvor frem-

tiden ikke ser håbefuld ud, og har en oplevelse af, at døren står åben for folk, der ønsker

at komme ind, og som set udefra udgør en økonomisk byrde i hvert fald lang tid frem,

skaber man bare endnu større kløfter i samfundet og en endnu større tendens til, at folk

vender ryggen til globalisering og europæisering. Statsministeren var derfor varm tilhænger

af, at man begyndte at gøre noget ved den ydre grænse, og glædede sig over, at indrejse-

tallene var bragt ned, og at man nu så det laveste niveau af indrejser og ansøgninger i

mere end 4 år. En del af løsningen er at fjerne det langsigtede pres ved at yde udviklings-

bistand, men gøre det på betingelse af, at landene så også tilbagetager egne borgere. Det

stod han hundrede procent på mål for.

Han bekræftede Lars Aslan Rasmussen i, at man også var bekymret over tilbageskridtene

i Tyrkiet. Der havde ikke været nogen substantiel drøftelse om det på mødet, fordi der var

så mange andre ting på dagsordene, men bekymringen var der altså.

Svaret til Nikolaj Villumsen lød, at der ikke er en TTIP-aftale. Emnet ville være på dagsor-

denen for oktober måned, så der kunne man vende tilbage til det. Gravede man dybere

ned i det, ville man sikkert støde på forskellige bekymringer, men der var et generelt ønske

om fremdrift i forhandlingerne

–

og fordi der ikke er udsigt til, at de kandidater, der melder

sig i den amerikanske valgkamp, ville svinge frihandelsfanen særlig højt. Fremdrift var altså

også statsministerens ambition, men det mere substantielle ville han vende tilbage til i ok-

tober.

Han var enig med formanden i, at man må give indrømmelser igennem noget tid, men ikke

i evigheder, og den balance mente han også var fundet.

Christian Poll

undrede sig over, at man i en situation med migrationsudfordringer lægger

op til at tage penge fra den indsats, der på lang sigt kan løse nogle af årsagerne bag mi-

gration. At man tog en bunke penge og brugte den til at løse kortsigtede problemer, virkede

modsætningsfyldt.

1259

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

Formanden

nævnte, at den britiske aftale, der lå til grundlag for afstemningen, indeholdt

nogle danske interesser såsom den indflydelse, som eurolandes beslutninger måtte have

på ikkeeurolande, børnechecken, Metockdommen etc. Havde statsministeren lejlighed til

at rejse det, eller fornemmede han i sine samtaler med kolleger, at det var emner, der ikke

kunne sættes på dagsordenen? Kunne man forestille sig, at nogle ville vifte det hele ad

banen og sige: ”Nej,

det røg alt sammen på gulvet med det britiske nej”? Danmark har jo

en interesse i at kaste det på bordet igen. Det var meget positivt med en tværministeriel

task force til at se på, hvilke særlige interesser Danmark har i forhold til Storbritannien,

hvad skal man skal lægge ind i det danske forhandlingsmandat etc. Nu, hvor statsministe-

ren var villig til at komme i udvalget inden mødet i Bratislava, ville formanden også gerne

vide, om han havde overvejet en involvering af Europaudvalget i et omfang ud over den

almindelige mandatgivning. Hun var sikker på, at udvalget gerne ville stille op til en drøf-

telse.

Statsministeren

sagde, at det var rigtigt, at aftalen med Storbritannien i princippet var

taget af bordet; den var faktisk ikkeeksisterende. Derfor skulle Danmark, der havde lagt

meget energi i at få aftalen på plads, til at starte forfra. Aftalen blev til, fordi det var vigtigt

for Cameron med en platform, som han mente han kunne vinde valget på. En del af ele-

menterne i aftalen var noget, som man i forvejen under alle omstændigheder gik ind for.

Udfordringen var den, at hvor det danske engagement i aftalen var båret af oprigtig og også

egen interesse, var der andre lande, der var imod, men som havde sagt o.k., hvis det var

det, der skulle til, for at holde Storbritannien inde. Nu var briterne ude, og man manglede

en stærk allieret. Statsministeren havde allerede tilkendegivet, at han selv mente, at man

skulle prøve at holde fast i nogle af elementerne i aftalen, der havde til sigte at komme en

britisk skepsis i møde, og hvor de præcis samme forhold gjorde sig gældende for Danmark

og for en række andre lande med høj levestandard, et velfærdssamfund. Der kan befolk-

ningerne være bekymret for, hvorvidt man kan beskytte de unikke karakteristika ved egen

model i et åbent Europa.

Statsministeren ville tale med udenrigsministeren om, hvordan man fik det tilrettelagt bedst

muligt, for det sagde sig selv, at forhandlingsprocessen ikke var kortlagt, al den stund at

den slet ikke var startet. Man må gå ud fra, at Storbritannien på et tidspunkt siger, at de vil

ud af EU, men det har man formelt ingen viden om. Gør de det, starter en lang proces, og

den ville udvalget under alle omstændigheder blive inddraget i. Hvordan man gjorde det

optimalt, så man kunne dele viden undervejs, ville han meget gerne diskutere med uden-

rigsministeren med det afsæt, at man selvfølgelig ønsker en trans-parent proces. Han for-

udså situationer, hvor det ikke ubetinget er sådan, at en EU-interesse er hundrede procent

sammenfaldende med en dansk interesse og igen hundrede procent sammenfaldende

med en britisk interesse. Og der skulle man kende sig besøgelsestid for at varetage egne

nationale interesser og passe på de arbejdspladser, man har inden for landbrug, fiskeri etc.

Han ville gerne lige have chancen for at tænke over det.

Til Christian Poll sagde statsministeren, at det også gælder for Kommissionen, at den kun

har en vis portion penge. Den havde nogle gange en ambition om flere, men det prøvede

man jo at kæmpe imod. Også i Danmark havde man diskussionen om at finde balancen

1260

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 846: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/6-16

40. Europaudvalgsmøde 30/6 2016

mellem det kortsigtede og det langsigtede. I en ideel verden, hvor ressourcerne var uen-

delige, kunne man løse alle kortsigtede og langsigtede udfordringer under et, men sådan

er verden ikke, og man må prioritere. Han var ikke i tvivl om, at det var rigtigt at prioritere

en balance, hvor man rækker hånden frem til landene og siger, at man gerne vil understøtte

en udvikling, der skaber håb for de unge mennesker, som ellers bliver drevet af drømmen

om Europa, men at de var nødt til at levere noget retur. Der skal være en aftale om, at hvis

befolkninger, der ikke har noget beskyttelseskrav i Europa, alligevel flytter på sig, skal de

tages tilbage. Ellers får man et tiltagende pres på grænserne, som man ikke kan håndtere,

og som nedbryder harmonien internt i Europa. Der var muligvis en politisk uenighed i ud-

valget om det emne, men det var sådan, han så på det.

Formanden

takkede for orienteringen og for tilbuddet om at komme i udvalget før mødet i

Bratislava og for, at statsministeren ville tale med udenrigsministeren om inddragelse af

udvalget.

Mødet sluttede kl. 15.35

1261