Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt
1568096_0001.png
Europaudvalget og Retsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
16. november 2015
Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
Den europæiske efterforskningskendelse handler om at indsamle beviser
på tværs af grænserne. Men hvad betyder det for danskernes retssikker-
hed, og vil der ske en øget brug af civile agenter, flere ransagninger af dan-
ske hjem mv. Direktivet vil komme til at gælde i Danmark, hvis danskerne
stemmer ja, den 3. december, men dets forgænger bevissikringskendelsen
vil fortsat gælde i Danmark, hvis danskernes stemmer nej. Så hvad er
egentlig nyt og hvad er op og ned?
Den europæiske efterforskningskendelse blev vedtaget i april 2014. Medlemssta-
ternes frist for implementering er 22. maj 2017. Efterforskningskendelsen indfører
et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på
tværs af grænserne til Europa.
Efterforskningskendelsen er blandt de retsakter, som ja-partierne ønsker at tilvæl-
ge, hvis det bliver et ja til tilvalgsordningen den 3. december 2015.
Efterforskningskendelsen afløser to retsakter: rammeafgørelse om den europæiske
bevissikringskendelse og nogle bestemmelser i rammeafgørelse om indefrysning
af formuegoder, nemlig bestemmelser om indefrysning af bevismateriale.
1
1
Rammeafgørelse 2008/978/RIA og rammeafgørelse 2003/577/RIA
1/5
 EU-note - 2015-16 - E 10: Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
1568096_0002.png
Danmark er omfattet af disse gamle retsakter, da de er mellemstatslige. Danmark
vil fortsat være omfattet af disse, hvis det bliver et nej ved afstemningen den 3.
december. Når den europæiske efterforskningskendelse træder i kraft, ophæver
den de gamle bestemmelser for de andre lande, men ikke for Danmark og Irland,
som fortsat vil være omfattet af de gamle retsakter.
2
Derfor er det relevant at se på,
hvordan det gamle og det nye retsgrundlag adskiller sig. Særlig på de områder, der
har været omtalt i debatten.
Direktivet kort fortalt
En efterforskningskendelse kan udstedes af myndighederne i et land med henblik
på at få myndighederne i et andet land til at hjælpe med at fremskaffe beviser i en
straffesag. Som udgangspunkt er myndighederne forpligtet til at foretage efter-
forskningskridt, når de modtager en efterforskningskendelse.
Direktivet skelner mellem på den ene side efterforskningsskridt, som altid skal
imødekommes: f.eks. afhøring af vidner og udlevering af beviser, som myndighe-
derne allerede er i besiddelse af. Og på den anden side andre mere indgribende
foranstaltninger, som kan afvises. Der er en udtømmende liste med gyldige af-
slagsgrunde, f.eks. hvis det vil skade nationale sikkerhedsinteresser eller strider
mod grundlæggende rettigheder.
3
Efterforskningsskridt må ikke være i strid med reglerne i det land, hvor efterforsk-
ningsskridtet skal gennemføres.
Hvordan med efterforskning i sager, hvor gerningen ikke er strafbar efter
dansk lovgivning?
Både den gamle bevissikringskendelse (og reglerne om indefrysning) og den nye
efterforskningskendelse indeholder en såkaldt positivliste med 32 forbrydelser,
hvor der ikke er krav om dobbelt strafbarhed for en efterforskningskendelse. For-
brydelsen skal i disse tilfælde kunne straffes med en straframme på min. tre år i
det land, der anmoder.
Forbrydelserne på positivlisten er f.eks. terrorisme, drab, racisme og fremmedhad,
voldtægt mv. Disse er alle strafbare i dansk ret. Imidlertid kan landene have meget
forskellige definitioner af f.eks. voldtægt eller racisme og fremmedhad (hvilket har
været rejst i forbindelse med f.eks. holocaustbenægtelse).
2
3
Se EU-note – E 5 (2014-15, 2. samling)
Direktiv 2014/41/EU art. 11
2/5
 EU-note - 2015-16 - E 10: Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
1568096_0003.png
For øvrige forbrydelser gælder, at de skal være strafbare både i det land, der an-
moder om hjælp, og i det land, der skal udføre efterforskningskridtet.
De to positivlister er identiske. Der er altså ingen forskel på, om Danmark er omfat-
tet af bevissikringskendelsen eller efterforskningskendelsen.
Kan danske myndigheder blive pålagt at ransage danske hjem uden dom-
merkendelse?
Ransagninger er blandt de efterforskningsskridt, myndigheder kan anmode andre
europæiske myndigheder om. Det gælder både efter bevissikringskendelsen og
efterforskningskendelsen.
Danske myndigheder er kun forpligtet til at efterkomme en anmodning om ransag-
ning, hvis det ville være muligt i en tilsvarende dansk sag. Det gælder både i de
gamle og i de nye regler.
En dansk dommer vil skulle se anmodningen, hvis det efterforskningskridt, der
anmodes om, i dansk ret forudsætter, at det skal forbi en dommer. I de tilfælde,
hvor en ransagning kræver en dommerkendelse i en dansk sag efter retsplejelo-
ven,
4
vil en anmodning også skulle forbi en dommer i en anmodning via den euro-
pæiske efterforskningskendelse.
Den danske dommer vil modtage efterforskningskendelsen fra de udenlandske
myndigheder, hvori indgår information om begrundelse for anmodningen, forbry-
delsen mv.
Den danske dommer vil skulle vurdere, om anmodningen fra et andet EU-lands
myndigheder er gyldig (f.eks. om den er udstedt af en godkendt myndighed), og
om straframmen for forbrydelsen retfærdiggør det pågældende efterforskningskridt.
Men den danske dommer skal ikke vurdere bevismaterialet og mistankegrundlag.
Det skyldes, at efterforskningskendelsen bygger på gensidig anerkendelse. Det er
myndighederne i det land, der anmoder om et efterforskningsskridt, der er ansvar-
lig for at sikre, at efterforskningskridtet er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til
sagens karakter, samt at samme efterforskningsskridt kunne være udført i en lig-
nende national sag.
5
4
5
Retsplejeloven § 793-§795 omhandler ransagninger.
Direktiv 2014/41/EU art. 6, stk. 1 og 2.
3/5
 EU-note - 2015-16 - E 10: Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
1568096_0004.png
Hvis myndighederne i Danmark så har grund til at tro, at disse betingelser ikke er
opfyldt, kan de spørge myndighederne i det andet EU-land. Herefter kan det andet
land vælge at trække anmodningen tilbage.
6
Direktivet giver ikke anvisning på,
hvad der sker, hvis der fortsat er uenighed mellem myndighederne om nødvendig-
heden og proportionaliteten i anmodningen.
De danske myndigheder kan godt vælge at foretage alternative efterforsknings-
skridt end dem, der anmodes om, hvis det vurderes at beviserne kan skaffes på en
anden måde.
7
Hvad er det nye med diskrete undersøgelser?
Efter den nye efterforskningskendelses artikel 29, kan man anmode om brug af
diskrete undersøgelser.
Det er undersøgelser, der foretages af embedsmænd, der
arbejder under dække eller falsk identitet.
Myndigheder i det land, hvor den diskrete undersøgelse skal foregå, kan afvise,
hvis a) den diskrete undersøgelse ikke ville være tilladt i en tilsvarende national
sag, eller b) det ikke var muligt at nå til enighed om en ordning for en diskret un-
dersøgelse.
Efter dansk lovgivning er det muligt, at bruge civile agenter/politiagenter. Men der
er ikke tradition for at gøre det i ret vidt omfang. Retsplejelovens §§ 754 – 754
indeholder regler om politiets anvendelse af agenter. Det følger bl.a. af reglerne, at
politiet ikke må provokere nogen til at begå en lovovertrædelse.
8
Da direktivet giver andre lande mulighed for at anmode Danmark om at gennem-
føre diskrete undersøgelser, kan der iværksætte flere undersøgelser end tilfældet
er i dag. Det skal dog altid være i overensstemmelse med dansk ret og godkendes
af danske myndigheder.
Hvilke ændringer er der i forhold til efterforskningsskridt?
Ifølge direktivets artikel 10, som omhandler efterforskningsforanstaltninger, der
altid skal være til rådighed, er der nogle nyskabelser, som får betydning i forhold til
gældende dansk ret.
6
7
Direktiv 2014/41/EU art. 6, stk.3
Direktiv 2014/41/EU art.10, stk. 3
8
Se:
https://www.pet.dk/Indhentningsafdelingen/Kilder%20og%20meddelere.aspx
4/5
 EU-note - 2015-16 - E 10: Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
1568096_0005.png
Krav om identificering af personer, der har abonnement på et bestemt tele-
fonnummer eller en bestemt IP-adresse.
Dette vil ifølge Justitsministeriet betyde, at det i forbindelse med gennemførelsen
af direktivet i dansk ret vil være nødvendigt at indføre en bestemmelse om, at iden-
tifikation af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en
bestemt IP-adresse altid vil være mulig, når det er nødvendigt for at fuldbyrde en
europæisk efterforskningskendelse. Da det i dansk ret anses for et tvangsindgreb,
vil det kræve en ændring af dansk lovgivning og kan føre til øget mulighed for at
identificere personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en
bestemt IP-adresse, end det er tilfældet ifølge eksisterende dansk lovgivning.
Afhøring af vidner og sagkyndige i straffesager via telefonkonference.
Et tilvalg af direktivet vil betyde, at der ikke ved fuldbyrdelse af europæiske efter-
forskningskendelser kan stilles krav om, at vidnet eller den sagkyndige giver sam-
tykke til, at afhøringen foregår telefonisk, og at videoafhøring af mistænkte og tiltal-
te efter anmodning fra en medlemsstat skal kunne foregå her i landet inden for
retsplejelovens rammer.
Direktivet giver nye mulighed for at anmode om aflytning af telekommuni-
kation.
9
Men der er samtidig mulighed for at afvise anmodningen, hvis aflytningen ikke ville
være tilladt i lignende national sag.
Justitsministeriet vurderer umiddelbart, at de nye bestemmelser om aflytning af
telekommunikation vil forenkle reglerne på området, og at et tilvalg af direktivet
ikke vil forpligte Danmark i videre omfang, end det ville være tilladt efter lovens
bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmelighed. Bestemmelserne om aflyt-
ning i direktivet vil dog, ifølge Justitsministeriet, betyde, at de skal gennemføres i
dansk ret.
10
Venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
Christine Sidenius (3356)
9
10
Direktiv 2014/41/EU art. 30-31
Justitsministeriet note om efterforskningskendelse.
5/5