EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt

Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

10. december 2015

Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

Sammenfatning

Europa-Kommissionen foreslår at oprette en fælles europæisk indsky-

dergarantiordning, som skal sikre bankkunder i eurozonen mod tab i

tilfælde af bankkonkurser. Ifølge Kommissionen skal der bl.a. oprettes

en sektorfinansieret europæisk indskydergarantifond, som i 2024 skal

indeholde 43 mia. euro.

Den fælles indskydergarantiordning skal opbygges gradvist i tre eta-

per, så den står færdig i 2024. Ordningen er obligatorisk for de 19 eu-

rolande og åben for deltagelse for alle ikke eurolande, som ønsker at

deltage i bankunionen.

Europa-Kommissionen foreslår at oprette en fælles europæisk indskyderga-

rantiordning for bankkunder i eurozonen

. Den foreslåede fælles indskyderga-

rantiordning er ifølge Kommissionen tredje og sidste etape af EU’s bestræbel-

ser på at etablere et tættere samarbejde om reguleringen af den finansielle

sektor (den såkaldte bankunion).

EU har allerede oprettet et fælles europæisk banktilsyn i Den Europæiske

Centralbank (ECB) og en fælles europæisk afviklingsmyndighed, som skal stå

KOM(2015)0586 af 24. november 2015 – forslag til forordning om oprettelsen af europæisk

indskydergarantiordning. Forslaget er en ændring af forordning 806/2014 om ensartede regler

for afvikling af kreditinstitutter.

1/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

for afviklingen af nødlidende banker i eurozonen. Ligesom tilsynet og afvik-

lingsmyndigheden er indskydergarantiordningen åben for de ikke-eurolande,

som ønsker at deltage

Den fælles indskydergarantiordning er ifølge Kommissionen nødvendig af

flere grunde. For det første, fordi det nuværende system med nationale ind-

skydergarantiordninger er for sårbart over for større lokale finansielle kriser.

For det andet skal en fælles indskydergarantiordning sammen med det fælles

tilsyn og afviklingsmyndigheden være med til at forhindre et negativt samspil

mellem usunde banker og usunde offentlige finanser. Endelig er der ifølge

Kommissionen i dag 38 ret forskellige indskydergarantiordninger i EU-

landene. Dette er med til at begrænse fordelene ved det indre marked for

banker og indskydere.

Ifølge Kommissionen skal ordningen bygges op om en fælles europæisk ind-

skydergarantifond, som finansieres af den finansielle sektor selv. Kommissio-

nen foreslår, at fonden opbygges over en periode på otte år, så den kommer

til at indeholde 43 mia. euro i 2024.

Den fælles europæiske indskydergarantiordning skal ifølge Kommissionen

gradvist overtage nogle af opgaverne fra de eksisterende nationale indsky-

dergarantiordninger

. De nationale ordninger skal dog ikke helt afskaffes. Selv

efter at den fælles europæiske indskydergarantiordning er fuldt oprettet i

2024, skal de være med til at administrere midlerne fra den fælles europæiske

indskydergarantifond. Administrationen skal ske sammen med den fælles

europæiske afviklingsmyndighed, som allerede i dag tager sig af en lang ræk-

ke opgaver i forbindelse med krisehåndteringen af nødlidende banker i euro-

landene. Bl.a. står den for administrationen af den fælles europæiske afvik-

lingsfond

Kommissionens plan er at opbygge den fælles europæisk indskydergaranti-

ordning over en periode på syv år i tre etaper:

Genforsikring (2017-2019) – 1. etape

Ikke-eurolande, som har oprettet et tæt samarbejde med ECB i henhold til forordningen om det

fælles europæiske banktilsyn kan deltage i bankunionen. Danmark har endnu ikke taget stilling

til om vi ønsker at være med.

EU-lovgivningen kræver i dag, at alle EU-lande har nationale indskydergarantiordninger, hvilket

blev gjort obligatorisk med EU’s vedtagelse af direktiv 2014/49/EU. I Danmark er det Finansiel

Stabilitet, som gennem ”Garantiformuen” skal yde dækning til indskydere og investorer i tilfælde

af en banks konkurs.

Den fælles europæiske afviklingsmyndighed er oprettet ved forordning 806/2014 og har fungeret

siden marts 2015. Den vil ifølge planen være fuld operationel pr. 1. januar 2016.

2/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

Den fælles indskydergarantiordning skal de første tre år fungere som en slags

genforsikringsordning, hvor de nationale indskydergarantiordninger kun skal

kunne trække på den fælles europæiske fond, hvis de har opbrugt deres egne

midler. Dog vil den europæiske fond maksimalt dække 20 pct. af, hvad der

ikke kan dækkes af den nationale fond i denne fase. For at trække på den

fælles europæiske ordning skal de nationale indskydergarantiordninger over-

holde alle de krav, der stilles til dem ifølge direktivet om de nationale indsky-

dergarantiordninger

Medforsikring (2020-2023) – 2. etape

Fra 2020 går den fælles indskydergarantiordning fra at være en genforsik-

ringsordning til at være en medforsikringsordning sammen med de nationale

indskydergarantiordninger. Det betyder, at den fælles indskydergarantiordning

påtager sig et stadig større ansvar for udbetalinger til indskydere i forhold til

de nationale ordninger. Bidraget fra den fælles indskydergarantiordning vil i

begyndelsen af perioden ligge på 20 pct., mens den gerne skulle nå op på 80

pct. i 2023. I denne periode kan de nationale indskydergarantiordninger godt

få adgang til udbetalinger fra den fælles ordning. Dette kan ske uden, at de

behøver at have opbrugt deres egne ressourcer.

Fuld forsikring (2024-) – 3. etape

Fra 2024 skal den fælles indskyderordning give fuld forsikring til de nationale

indskydergarantiordninger i forbindelse med tab. De nationale indskyderga-

rantiordninger fortsætter med at være der, da de fortsat vil skulle administrere

udbetalingerne til indskydere. Samtidig vil de fungere som kontaktsted for

indskydere og banker

Hvem er omfattet?

Ifølge forslaget skal alle kreditinstitutter i de 19 eurolande tilsluttes den euro-

pæiske indskydergarantiordning. De kan ikke fritages. Den fælles europæiske

indskydergarantiordning er også åben for bankerne i de ikke-eurolande, som

beslutter at deltage

. Det kræver dog, at det pågældende ikke-euroland har

Der er dog fortsat pr. 24. november 2015 15 EU-lande, som helt eller delvist ikke har implemen-

teret direktiv 2014/49/EU i national lovgivning. Fristen for implementering var den 3. juli 2015.

2024 er samtidig det år, hvor den fælles afviklingsfond, den fælles bagstopper for bankunionen

samt reglerne for de nationale indskydergarantiordninger skal være fuldt gennemført. Den fæl-

les bagstopper skal kunne træde til i nødstilfælde med offentlige lån eller garantier, hvis der

opstår behov for det i forbindelse med håndteringen af kriseramte banker. Den skal dog først

træde til, når alle andre muligheder er udtømt.

Ikke-eurolande, som har oprettet et tæt samarbejde med ECB i henhold til artikel 7 i forordning

1024/2013 om det fælles europæiske banktilsyn kan deltage i bankunionen.

3/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

oprettet et såkaldt ”tæt samarbejde” med ECB i henhold til forordningen om

det fælles europæiske banktilsyn.

Indskydergarantiordningens midler skal ifølge Kommissionen som udgangs-

punkt bruges til at yde dækning til indskydere i nødlidende banker eller banker

der går konkurs, men kan også anvendes til bankafviklingsformål.

Dækning og udbetaling

Det eksisterende dækningsniveau på 750.000 kr. (100.000 euro) pr. bank-

kunde fastholdes, hvis en bank rammes af konkurs. Der er desuden fortsat

dækning udover grænsen på 750.000 kr., hvis indskuddene hidrører fra f.eks.

overførsler vedrørende fast ejendom eller har tilknytning til særlige begiven-

heder i livet såsom en indskyders ægteskab, skilsmisse eller pensionering.

Indskydere skal tilbagebetales i den valuta, som deres konto blev forvaltet i.

Med forslaget fastholdes fristen for udbetalinger til indskyderne til 7 arbejds-

dage, ligesom indskyderne har krav på tilbagebetaling uden at have anmodet

om det.

Finansiering af den europæiske indskydergarantiordning

Den europæiske indskydergarantifond skal opbygges over en periode på 8 år

gennem ex-ante bidrag fra EU-landenes kreditinstitutter. Fonden skal i 2024

disponere over 0,8 pct. af de dækkede indskud i alle banker i bankunionen.

Dette vil ifølge Kommissionen svare til 43 mia. euro, når fonden er fyldt op.

Opbygningen af fonden sker med 12,5 pct. om året.

Opbygningen af den fælles europæiske fond må ifølge Kommissionen ikke

føre til større samlede udgifter for bankerne set i forhold til de nuværende

forpligtelser til de nationale indskydergarantiordninger. Bankernes bidrag til

den fælles europæiske fond vil derfor blive fratrukket deres indbetalinger til de

nationale indskydergarantiordninger, som gradvist vil blive reduceret i takt

med, at bidraget til den europæiske fond øges.

4/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

Kilde: Europa-Kommissionen

Hvis disse midler viser sig at være utilstrækkelige i tilfælde af f.eks. bankkon-

kurser, skal bankerne, om nødvendigt, betale ekstraordinære ”efterfølgende”

(ex-post) bidrag, som kan dække de manglende midler. Størrelsen af hver

enkelt banks ex-post-bidrag beregnes på baggrund af en risikobaseret meto-

de fastsat af Kommissionen i en delegeret retsakt.

Hvis også dette viser sig utilstrækkeligt, giver en ”gensidig låntagningsfacilitet”

den europæiske afviklingsmyndighed mulighed for at låne penge til den euro-

pæiske indskydergarantifond fra indskydergarantiordningerne i de EU-lande,

som ikke deltager i bankunionen. Det er frivilligt om det pågældende lands

indskydergarantiordning vil udlåne penge til den fælles europæiske indsky-

dergarantifond.

Banker bidrager i forhold til risikoprofil

Ifølge forslaget beregnes det enkelte kreditinstituts bidrag til indskydergaranti-

fonden i forhold til størrelsen af dets dækkede indskud samt dets ”risikoprofil”.

Det betyder, at mere risikobetonede banker skal betale højere bidrag end

sikre banker. Bidraget opkræves en gang om året af de nationale myndighe-

der, men indbetales direkte til den europæiske myndighed. Beregningsmeto-

den fastsættes af Kommissionen igennem en delegeret retsakt

En banks risikoprofil beregnes på grundlag af flere forskellige indikatorer, som normalt anven-

des til at vurdere et kreditinstituts soliditet såsom kapitalgrundlag, aktivernes kvalitet, instituttets

forretningsmodel, rentabilitet og likviditet.

5/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

Hvem skal administrere den europæiske indskydergarantiordning?

Den fælles europæiske indskydergarantiordning vil blive administreret af den

fælles europæiske afviklingsmyndighed i samarbejde med de relevante natio-

nale myndigheder. Den fælles afviklingsmyndighed blev oprindeligt etableret

med henblik på at tage sig af opgaver i forbindelse med afviklingen af nødli-

dende banker i eurozonen

, men udvides nu til en fælles europæisk myndig-

hed for både afvikling og indskydergaranti.

Den fælles europæiske afviklingsmyndighed er i dag et EU-agentur med et

sekretariat på 300 ansatte i Bruxelles og er fuldt operationel fra den 1. januar

2016. Det forventes, at afviklingsmyndigheden vil få tilført yderligere 22 års-

værker til at tage sig af administrationen af den fælles indskydergarantiord-

ning

Afviklingsmyndigheden træffer sine afgørelser enten på et mindre

eksekutiv-

møde

eller på et større

plenarmøde.

På eksekutivmøderne deltager kun for-

manden, næstformanden og fire faste medlemmer

samt en repræsentant fra

myndighederne i det berørte EU-land, mens der på plenarmøderne deltager

repræsentanter fra alle de EU-lande, som er med i bankunionen

De fleste beslutninger træffes på eksekutivmøderne. Det gælder f.eks. afgø-

relser om konkrete udbetalinger til indskydere i banker, som er gået i beta-

lingsstandsning. Men også alle de beslutninger, der skal træffes på plenar-

møderne, forberedes på eksekutivmøderne. Både på plenarmødet og i ekse-

kutivmødet træffes beslutningerne som udgangspunkt med simpelt flertal.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Forslaget er et af de lovgivningsforslag, som Folketingets Europaudvalg har

udvalgt fra Kommissionens arbejdsprogram for 2016 med henblik på at un-

Se forordning 806/2014.

De 22 årsværker skal dog ifølge Kommissionens forslag først være på plads i år 2033.

De faste medlemmer af den fælles europæiske afviklingsmyndighed blev udnævnt af Rådet den

19. december 2014. Formand er Elke König, som er tidligere formand for det tyske finanstilsyn,

mens næstformand hedder Timo Löyttyniemi, som er tidligere administrerende direktør for den

finske regerings statspensionsfond. De fire øvrige medlemmer er fra Italien, Spanien, Frankrig

og Holland.

For de beslutninger, der alene vedrører indskydergarantiordningen mødes plenarforsamlingen i

en særlig sammensætning, hvor de deltagende EU-lande er repræsenteret af de nationale

myndigheder, som har ansvar for indskydergarantiordningen. Hvis der er tale om sager, som

både vedrører afvikling af banker og indskydergaranti kan der afholdes fælles plenarforsamlin-

ger med deltagelse af såvel EU-landenes myndigheder med ansvar for indskydergarantiordnin-

gen som myndigheder med ansvar for afviklingen af nødlidende banker.

6/7

EU-note - 2015-16 - E 16: Forslag om en fælles EU-indskydergarantiordning for bankkunder

dersøge om det overholder nærhedsprincippet

. Forslaget om en fælles eu-

ropæisk indskydergarantiordning er udvalgt til nærhedskontrol som følge af, at

det er et politisk væsentligt forslag på et område med delt kompetence mel-

lem EU og medlemsstaterne.

Folketinget har i alt 8 uger til at behandle forslaget fra det foreligger i alle

sprogversioner

. Folketinget behandler forslaget på baggrund af et grund- og

nærhedsnotat fra regeringen, som regeringen har tre uger til at udarbejde fra

det foreligger i en dansk sprogudgave.

Der er endnu ikke nogen andre EU-landes parlamenter, som har udtalt sig om

forslaget om oprettelsen af en fælles europæisk indskydergarantiordning. Men

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble truede ifølge det europæiske

nyhedsbrev Agence Europa den 8. december 2015 med at indbringe forslaget

for EU-domstolen, da han ikke mener, at det af Kommissionen foreslåede

retsgrundlag i traktaten (TEUF art. 114 om det indre marked) er tilstrækkeligt

til at fremsætte forslaget

Afsluttende bemærkninger

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Folketinget også har mulighed for over

for Kommissionen – såvel inden for som efter 8-ugers fristen for nærhedskon-

trollen – at komme med bemærkninger til forslagets indhold. Det skal blot

fremgå klart af Folketingets udtalelse, at Folketingets bemærkninger knytter

sig til forslagets indhold og ikke til nærhedsprincippet.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(Tlf. 3695)

Proceduren for nærhedskontrollen er beskrevet i Europaudvalgets beretning af 9. april 2010 om

Folketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU.

Forslaget foreligger i skrivende stund alene i en engelsk sprogversion.

Tyskland indtog det samme standpunkt i forbindelse med vedtagelsen af den fælles europæi-

ske afviklingsmyndighed, som også havde hjemmel i TEUF art. 114 om det indre marked. Tysk-

land fik her presset igennem, at oprettelsen af afviklingsfonden, som var en del af forslaget,

skulle ske gennem en international traktat.

7/7