Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
1595210_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note om Schengensamarbejdet og Grækenland
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
3. februar 2016
Schengensamarbejdet og Grækenland
Sammenfatning
Siden Kommissionen den 15. december præsenterede sin ottende halvår-
lige rapport om, hvordan Schengen området fungerer, har flere EU-
medlemslande rejst krav om, at Grækenland skal skærpe kontrollen ved
de ydre grænser eller lade Kommissionen suspendere Grækenlands del-
tagelse i Schengensamarbejdet. Kommissionen har på den baggrund fået
udarbejdet en evalueringsrapport om situationen i Grækenland.
Men kan et medlemsland suspenderes fra deltagelse i Schengensamar-
bejdet? Hvilken rolle spiller Kommissionen i denne proces? Hvad er alter-
nativerne, og hvilke konsekvenser kan det have at suspendere Schengen-
samarbejdet i kortere eller længere tid?
Indledning
Schengensamarbejdet har
to overordnede formål
– at skabe de bedste
muligheder for borgernes, varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed
internt i EU og at sikre en ensartet grænsekontrol ved EU’s ydre grænser.
Samarbejdets funktion
bygger på to principper
– ophævelsen af grænse-
kontrol ved de indre grænser mod en samtidig styrket kontrol ved EU’s ydre
grænser. Da de indre grænser i udgangspunktet er et nationalt anliggende,
hviler Schengensamarbejdet på tillid til, at ophævelse af kontrollen ved de
indre (nationale) grænser ikke betyder, at kontrollen ved de ydre grænser på
nogen måde truer sikkerheden internt i EU, eller at der slækkes på en effektiv
kontrol ved de ydre grænser.
1/5
EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland
1595210_0002.png
Status for situationen i Grækenland og ved EU’s ydre grænser.
I takt med at flygtningepresset på EU er vokset igennem 2015,
er kravene fra
de enkelte medlemslande blevet skærpet
i Rådet i forsøget på at finde
løsninger på EU-plan for skærpet kontrol ved EU’s ydre grænser. Men i man-
gel af hurtige og effektive løsninger har flere medlemslande samtidig taget
sagen i egen hånd og har genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre
grænser, Dermed har man lagt
yderligere pres på frontstaterne
for at finde
effektive løsninger på den stadige flygtningestrøm.
Kommissionen præsenterede i december forslag til en grænsepakke, som
sætter fokus på,
hvordan EU samlet set kan styrke kontrollen ved de ydre
grænser
1
. Men disse forslag ændrer ikke grundlæggende på den kritik, der er
blevet rejst i kølvandet på en endnu ikke offentliggjort evalueringsrapport om
Grækenlands varetagelse af en effektiv og korrekt kontrol ved EU’s ydre
grænse. Derfor diskuterer regeringerne, Kommissionen og politiske iagttagere
nu indgående, hvordan man på den ene side kan få Grækenland til at leve op
til sine forpligtelser i Schengensamarbejdet og på den anden side, hvordan
EU samlet set kan få kontrol med det fortsatte migrationspres.
Hvilke regler gælder i dag?
Schengensamarbejdet består af tre overordnede instrumenter.
For det første Schengenkodekset
2
, som fastsætter rammerne for forvaltnin-
gen af grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser og fastsætter regler for mid-
lertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i EU.
3
For det andet Schengenevalueringsmekanismen, som er gennemført i en
forordning, der fastlægger rammerne for en løbende kontrol af anvendelsen af
Schengenreglerne gennem en evaluerings- og overvågningsmekanisme.
4
Endelig har EU etableret Frontex, Agenturet for varetagelse af overvågningen
af EU’s ydre grænser, der har mandat til at koordinere medlemslandenes
kontrol ved de ydre grænser gennem risikoanalyser og ved operationel og
teknisk assistance. Agenturet udarbejder også risikoanalyser i forbindelse
med Schengenevalueringsrapporter.
1
2
Se EU-note om grænsepakken
her
Se forordningen om Schengenkodekset
her
3
Se EU-note om genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser
her
4
Se forordningen Schengenevalueringsmekanismen
her
2/5
EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland
De tre instrumenter udgør det samlede lovkompleks for Schengen og fastsæt-
ter dermed også regler for, i hvilke situationer man kan afvige fra eller su-
spendere reglerne.
I dette lovkompleks findes
der ikke egentlige regler for at suspendere
et
medlemslands deltagelse i Schengensamarbejdet.
Men der er en procedure, der kombinerer Schengenkodeksets artikel 19 og
26, og skaber mulighed for at
pålægge et medlemsland henstillinger til
konkrete tiltag vedrørende grænsekontrol.
I fald disse tiltag ikke efter tre
måneder har en varig, mærkbar og for Kommissionen tilfredsstillende virk-
ning, kan Kommissionen, med Rådets accept, pålægge de omkringliggende
medlemslande at
genindfører midlertidig grænsekontrol.
Dermed pålæg-
ges det pågældende land den sanktion, der ligger i at blive ekskluderet fra
området med fri bevægelighed.
I det følgende vil vi se på, hvordan sådan henstillinger og midlertidig genindfø-
relse af grænsekontrol i praksis bliver besluttet.
Tilfældet Grækenland
Grækenlands historiske indflydelse på Europas
udvikling placerer Græken-
land centralt
også i det moderne Europa. Grækenland tiltrådte EU i 1981 og
blev dermed det 10. medlemsland. Grækenland er også med i eurosamarbej-
det. Udover at være et relativt nyt demokrati, som etableredes i 1975 efter et
brutalt militærdiktaturs fald, udgør Grækenland som EU og Schengenland et
særligt tilfælde af bl.a. følgende årsager:
Grækenlands
geopolitiske placering
på Balkanhalvøen og direkte
nabo til Tyrkiet.
Ud over fastlandet, består Grækenland af mere end 220 beboede
øer, og landet grænser op til Tyrkiet samt flere EU-ansøgerlande og
ikke-Schengenlande, og Grækenland har således over
13.600 kilo-
meter grænse
Landet har været igennem en meget
alvorlig økonomisk krise,
som
vanskeliggør nødvendige investeringer i varetagelse af grænsekontrol
og asylbehandling
Kommissionen har ved flere lejligheder påpeget over for skiftende
græske regeringer, at landet i den grad
har negligeret sine forplig-
telser i Schengensamarbejdet,
både hvad angår grænsekontrol,
migrationskontrol og ikke mindst registrering af ankomne migranter.
I takt med at situationen i EU’s naboregioner har udviklet sig, med borgerkrig i
Syrien, det arabiske forår i Nordafrika og situationen i Tyrkiet, som på ingen
3/5
EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland
1595210_0004.png
måde kan betegnes som stabil, er Grækenland blevet særligt berørt. Og set i
det lys, har de meget voldsomme flygtningestrømme fra naboregionerne også
sat
Grækenland under et helt ekstraordinært stort pres.
Hvad har Kommissionen gjort i forhold til Grækenland?
I sin fremskridtsrapport om den europæiske dagsorden for migration
5
, beskri-
ver Kommissionen, hvorledes en række
initiativer i Grækenland
med støtte
fra Kommissionen har dæmmet op for nogle af de mest presserende proble-
mer. Det er sket gennem:
Etableringen af 30000 ekstra modtagelsespladser i 2016
Teknisk udstyr til aflæsning af fingeraftryk hos ankomne migranter i
de såkaldte hotspots
Ekstraordinær økonomisk støtte til frivillige tilbagesendelser, assiste-
ret af Frontex-agenturet
Derudover iværksatte Kommissionen i 2015 en
Schengenevalueringsrap-
port om Grækenland
og foretog kontrolbesøg i november måned. På den
baggrund har Kommissionen udarbejdet en rapport, der er blevet vedtaget
blandt EU-kommissærerne den 2. februar 2016
6
. Af pressemeddelelsen frem-
går det, at udkastet til evalueringen mere end antyder, at
Grækenland er i
store vanskeligheder med at opfylde fundamentale krav
til varetagelse af
kontrollen ved grænserne. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser Kommissio-
nen og Rådet kan drage af rapporten.
På baggrund af rapporten har Kommissionen vedtaget yderligere
specifikke
henstillinger til Grækenland,
og har således indledt proceduren for mulig
suspension af Schengensamarbejdet, som blev nævnt tidligere.
Grækenland har nu en
frist på 3 måneder til at udarbejde en handlings-
plan,
som Rådet med kvalificeret flertal skal godkende. Hvis der efter 3 må-
neder ifølge Kommissionen ikke er sket væsentlige fremskridt, kan Kommissi-
onen
på baggrund af artikel 26
i Schengenkodekset henstille til Rådet, at
grænsekontrollen ved de indre grænser i Schengenområdet
midlertidigt
genindføres i en periode på 6 måneder
med mulighed for forlængelse i op
til 2 år.
5
6
Læs EU Kommissionens fremskridts rapport 15-12-2015
her
Læs EU Kommissionens pressemeddelelse forud for mødet den 2. februar
her
4/5
EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland
1595210_0005.png
Hvad bliver det næste skridt?
På baggrund af mødet blandt EU-kommissærerne står det klart at
evalue-
ringsrapporten om situationen i Grækenland er kritisk
over for Græken-
lands håndtering af grænsekontrollen ved de ydre grænser. At dømme ud fra
reaktionerne citeret i den internationale presse, øges presset på Grækenland
for at få styr på situationen, ikke mindst på de græske øer. Yderligere øges
presset på Kommissionen, idet debatten om nødvendigheden af at genindføre
midlertidig grænsekontrol i større dele af Schengenområdet vokser
7
.
Det luxembourgske EU-formandskab fik udarbejdet en oversigt over svar fra
Schengenmedlemslandene på en række spørgsmål
8
, om
regeringernes syn
på grænsekontrollen
ved de indre såvel som ydre grænser. Af svarerne
fremgår det, at 23 ud af 27 regeringer udtrykker ønske om styrkelse af et eller
flere aspekter af kontrollen ved de ydre grænser. Langt de fleste lande næv-
ner styrket indsats ved særligt berørte grænseovergange, øget brug af tekni-
ske hjælpemidler til registrering af migranter, systematisk kontrol af alle tredje-
landsborgere og tættere samarbejde med tredjelande i forbindelse med tilba-
gesendelse og i håndteringen af migrantstrømmen.
Senest om tre måneder skal Kommissionen igen se på forholdene i Græken-
land og vurdere, om yderligere tiltag over for Grækenland vil være nødvendi-
ge. Men spørgsmålet er, om regeringerne, inklusive den danske regering, har
tillid til, at en styrket kontrol ved EU’s ydre grænser for alvor kan genetablere
og sikre en effektiv varetagelse af kontrollen ved de ydre grænser og dermed
dæmme op for den hidtil uregerlige og stadigt foranderlige migrationsstrøm?
Eller er en midlertidig genindførelse af græsekontrollen inden for de gældende
Schengenregler ved de indre grænser uundgåelig, og er Schengensamarbej-
det derfor for alvor udfordret både i sit formål og sine principper?
Med venlig hilsen,
Christine Sidenius
(3337 3356)
7
Pressemeddelelse fra Kommissionen efter vedtagelse af ikke-offentliggjort evalueringsrapport
om
Grækenland
8
Spørgeskemaundersøgelse med svar om Schengensamarbejdet og situationen ved de ydre
grænser
offentliggjort på Statewatch’s hjemmeside.
5/5