EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 31
Offentligt

Europaudvalget

Folketingets repræsentant i Bruxelles

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

9. februar 2016

Hvad er det grønne kort?

Skal EU-landenes nationale parlamenter ligesom Rådet og Europa-Parla-

mentet kunne bede Kommissionen om at revidere EU-lovgivningen eller

evt. foreslå helt ny lovgivning? Dette er et af de spørgsmål, som en række

nationale parlamenter har debatteret i løbet af de seneste år. Ideen er ble-

vet lanceret i flere forskellige udgaver, men fælles for forslagene er, at de

handler om at give nationale parlamenter en slags politisk initiativret i EU.

Forslaget har fået betegnelsen ”det grønne kort”. Argumentet for at give

nationale parlamenter en sådan politisk initiativret er, at det vil kunne gøre

parlamenterne til mere proaktive deltagere i EU’s beslutningsproces, hvis

de også kan komme med forslag til, hvad EU skal lovgive om. I dag er de

nationale parlamenters indflydelse begrænset til at fungere som nærheds-

princippets vogtere.

Baggrund

Gennem årene har samarbejdsrelationerne mellem de nationale parlamenter

og EU-institutionerne udviklet sig gradvis. Debatten om de nationale parla-

menters rolle i EU er jævnligt blevet taget op i forbindelse med spørgsmålet

om at styrke den demokratiske legitimitet. Lissabontraktaten fra 2009, der gav

de nationale parlamenter en række nye redskaber til at påvirke beslutningerne

i EU, markerede i så henseende et egentligt gennembrud. De nationale parla-

menter fik med Lissabontraktaten kontrollen med nærhedsprincippets overhol-

1/6

EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

delse

1

. Det betyder, at de nationale parlamenter har otte uger til at gøre indsi-

gelse, når Kommissionen har fremsat et forslag til lovgivning. Hvis de vurde-

rer, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet kan de nationale parlamenter

sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rå-

det, hvor de argumenterer for, hvorfor de finder, at nærhedsprincippet er til-

sidesat. Hvis et tilstrækkeligt antal nationale parlamenter sender en begrundet

udtalelse om det samme forslag, udløser det et gult eller et orange kort.



Et gult kort

kræver, at mindst en tredjedel af de nationale parlamenter står bag, dog

kun en fjerdedel, hvis lovgivningen handler om politi og strafferetlige spørgsmål. Får

Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget, men er ikke juridisk

forpligtet til at give en begrundelse, hvis den fastholder sit forslag.



Et orange kort

kræver mindst halvdelen af de nationale parlamenters opbakning.

Får Kommissionen et orange kort, overgår sagen til Rådet og Europa-Parlamentet,

hvis Kommissionen beslutter ikke at ændre sit forslag. Både Rådet og Parlamentet

kan her stoppe forslaget med et flertal.

Herudover er der også indført mere uformelle samarbejdsformer mellem de

nationale parlamenter og EU-institutionerne som f.eks.

den politiske dialog

med Kommissionen (”Barroso-initiativet”),

der blev lanceret i 2006. Efter

det hollandske og franske nej til Forfatningstraktaten i 2005 var formålet med

initiativet at skabe en tættere kontakt mellem de nationale parlamenter og

Kommissionen om politikformuleringen i EU. Den politiske dialog giver natio-

nale parlamenter mulighed for at udtale sig direkte til Kommissionen om alle

nye EU-lovgivningsforslag.

Folketingets rolle i udviklingen af det grønne kort

Ideen med det grønne kort er at give de nationale parlamenter en slags poli-

tisk initiativret i EU med ret til at anmode Kommissionen om at foreslå nye eu-

ropæiske initiativer og ændringer eller tilbagetrækning af eksisterende lovgiv-

ning. Folketingets Europaudvalg har indtil nu haft en klar positiv indstilling til

ideen navnlig ud fra en betragtning om, at en sådan ordning vil kunne moti-

vere de nationale parlamenter til at deltage mere aktivt i dialogen med Kom-

missionen på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.

1

Nærhedsprincippet går ud på, at de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige

administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt. Dvs., at EU kun må lov-

give, når det vil være bedre at lovgive på EU-niveau end på nationalt, regionalt eller lokalt ni-

veau. Undtaget er områder, hvor EU har enekompetence.

2/6

EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

Den første gang ideen blev drøftet var den 26. november 2012, hvor davæ-

rende formand for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen, tog initiativ til et uformelt

møde med en kreds af nationale parlamenter i Folketinget med udgangspunkt

i et skriftligt diskussionsoplæg om emnet

2

. Mødet blev fulgt op med et brev fra

Folketingets Europaudvalg som hovedunderskriver og 10 andre parlamenter

som medunderskrivere til den daværende formand for Det Europæiske Råd,

Herman Van Rompuy. I brevet opfordrede kredsen af nationale parlamenter

formanden for Det Europæiske Råd til at indgå i en tættere dialog med de na-

tionale parlamenter om, hvordan man fremadrettet ville kunne styrke den de-

mokratiske legitimitet

3

.

Herman Van Rompuy svarede den 21. december 2012 i generelle vendinger

uden konkret at adressere de nationale parlamenters ønske om en tættere di-

alog.

Folketingets Europaudvalg og den daværende formand, Eva Kjer Hansen,

valgte imidlertid at gå videre med arbejdet og inviterede kredsen af nationale

parlamenter til endnu et uformelt møde den 11. marts 2013 i Folketinget. For-

slaget om det grønne kort blev ved den lejlighed drøftet på baggrund af en

fælles rapport udarbejdet af Folketinget og det daværende irske formand-

skab

4

. Som opfølgning på mødet blev der udsendt et idé-katalog til de natio-

nale parlamenter og et brev til den cypriotiske parlamentsformand, der på

dette tidspunkt var vært for den årlige parlamentsformandskonference

5

.

Initiativet fra Folketingets Europaudvalg sammen med en række andre ideer

er ligeledes afspejlet i hæftet ”23 anbefalinger til at styrke de nationale parla-

menters rolle i EU” fra Folketingets Europaudvalget fra januar 2014

6

.

Udvikling af det grønne kort i COSAC

7

Blandt de øvrige nationale parlamenter har der været en relativ bred opbak-

ning til idéen om et grønt kort, hvor 12 parlamenter indtil videre har vedtaget

”Discussion paper on the role of national parliaments in ensuring democratic legitimacy and ac-

countability in a more integrated financial, budgetary and economic union”, 9 November 2012.

(Dokumentet forefindes i sekretariatet).

3

Læs hele brevet til Herman Van Rompuy, 7. december 2015

her.

4

Discussion paper: “The role of national parliaments in a more integrated financial, budgetary

and economic policy framework”, 3. Marts 2013. (Dokumentet forefindes i sekretariatet).

5

Idekataloget og brevet til den cypriotiske parlamentsformand, 8. april 2013 kan læses

her:

6

De 23 forslag kan læses på engelsk

her:

7

COSAC er en konference for de nationale parlamenters Europaudvalg og repræsentanter for

Europa-Parlamentet. COSAC er en forkortelse for: ”Konferencen for Organer med Ansvar for

Fællesskabsanliggender”. (På fransk: Conférence des organes spécialiseés dans les affaires

communautaires).

2

3/6

EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

officielle positioner

8

.

Efter at ideen blev introduceret af Folketinget ved de

uformelle møder i København, valgte det hollandske Tweede Kamer (andet-

kammeret) og det britiske House of Lords i COSAC-regi at arbejde videre med

forslaget.

Nogle parlamenter kan qua deres interne organisering eller nationale forfat-

ninger ikke tilslutte sig et grønt kort (eksempelvis det finske Eduskunta, den

svenske Rigsdag og Det Østrigske Nationalråd), mens andre parlamenter har

ønsket at udnytte de nuværende forfatningsgivne værktøjer frem for at udvikle

nye. Under det Luxembourgske formandskab i andet halvår af 2015 blev der i

COSAC-regi nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udvikle og konkreti-

sere konceptet. Der er blevet holdt et møde i denne arbejdsgruppe. Det hol-

landske formandskab har oplyst, at man vil følge op på initiativet, men at man

formentligt ikke vil arrangere yderligere møder i arbejdsgruppen.

I drøftelserne har man bl.a. fokuseret på, om de nationale parlamenter med et

grønt kort udelukkende skal kunne foreslå ny lovgivning, eller om nationale

parlamenter også skal have mulighed for at kunne opfordre Kommissionen til

at ændre eller trække eksisterende lovgivning tilbage. Ligeledes er en række

proceduremæssige spilleregler for et grønt kort blevet drøftet.

Status på aktuelle forslag til grønne kort

Folketingets Europaudvalg opfordrede i januar 2015 de øvrige nationale par-

lamenter til at støtte en forespørgsel til Kommissionen om at fremsætte et for-

slag om at etablere et ”Europæisk business forum for bedre regulering”. For-

slaget lagde op til, at der i perioden 2016-2019 skulle identificeres og udarbej-

des forslag til at reducere administrative byrder, som Kommissionen enten

skulle fremsætte eller begrunde, hvorfor den ikke ville indføre

9

.

Første næstformand i Kommissionen, Frans Timmermans, besøgte i januar

2015 bl.a. Folketinget, hvor han fik præsenteret forslaget. Herudover havde

han også lejlighed til at mødes med det danske business forum.

8

Den litauiske Seimas, Cyperns Vouli ton Antiprosopon, det tjekkiske Senát, det hollandske

Tweede Kamer, Folketinget, det italienske Camera dei deputati, det maltesiske Kamra tad-De-

putati, den franske Assemblé Nationale, det kroatiske Hrvatski sabor, det belgiske Chambre des

Représentants, det italienske Senato della Republica og det luxembourgske Chamber of Depu-

ties.

9

Se det fulde forslag

her:

4/6

EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

Kommissionen lancerede i maj 2015 sin dagsorden ”Bedre regulering for

bedre resultater – en EU dagsorden”, hvor de danske erfaringer med et busi-

ness forum indgik som ét element i lovgivningspakken

10

.

Igennem det sidste halve år har de nationale parlamenter initieret tre forslag til

grønne kort om hhv. madspil, virksomheders sociale ansvar samt en revision

af direktivet for audiovisuelle medietjenester. Der er tale om følgende forslag:

Britisk forslag om madspild

På initiativ af det britiske House of Lords sendte 16 nationale parlamenter den

22. juli 2015 det første grønne kort til Kommissionsformand, Jean Claude

Juncker, med en opfordring til at fremsætte et forslag om fælles europæisk re-

gulering af madspil gennem fem konkrete initiativer. Det tjekkiske Senat, det

irske Oireachtas og Folketinget tilsluttede sig sidenhen brevet

11

.

Den 17. november 2015 besvarede Kommissionen henvendelsen. I sit svar

bød Kommissionen initiativet velkomment og oplyste, at emnet madspild ville

indgå som en del af den på det tidspunkt endnu ikke fremsatte pakke om cir-

kulær økonomi. Da pakken forsat var på sit forberedende stadie, afviste Kom-

missionen at kommentere de specifikke forslag angivet i forslaget til det

grønne kort men understregede, at den ville være særligt opmærksom på for-

slagene i udviklingen af sin handlingsplan om maddonering samt om dataind-

samling og monitorering

12

.

Den 2. december 2015 præsenterede Kommissionen sin pakke om cirkulær

økonomi, hvor man bl.a. lagde op til flere forskellige initiativer, der skal bi-

drage til at reducere madspild. Heriblandt udvikling af en fælles EU-metodo-

logi, tiltag der kan facilitere maddonationer samt udveksling af bedste praksis-

ser mellem medlemsstaterne – alle forslag de nationale parlamenters grønne

kort opfordrede til. På den anden side introducerer pakken ikke en monitore-

ring af virksomheder og fødevarekæder på tværs af grænser eller en horison-

tal arbejdsgruppe om emnet i Kommissionen, som de nationale parlamenter

også havde efterspurgt.

10

11

KOM (2015) 215, se s. 10,

her

For at læse hele forslaget se

her

12

Kommissionens fulde svar kan læses

her

5/6

EU-note - 2015-16 - E 31: Hvad er det grønne kort?

Fransk forslag om virksomhedernes sociale ansvar (CSR)

Europaudvalget i Den franske Nationalforsamling tog den 27. oktober 2015

initiativ til et nyt grønt kort, hvor Kommissionen blev opfordret til at fremsætte

forslag om bindende krav til virksomhedernes sociale ansvar. I sit brev efter-

spørger formanden for Nationalforsamlingens Europaudvalg en fælles konsul-

tation og eventuelle ændringsforslag og tilslutning fra de nationale parlamen-

ter og kamre indtil den 17. februar 2016, før man videresender sit forslag til

Kommissionen

13

. I Folketingets Europaudvalg var der ikke flertal for at støtte

forslaget.

Lettisk forslag om audiovisuelle medietjenester

I forbindelse med Kommissionens REFIT-evaluering

14

af direktivet for audiovi-

suelle medietjenester ønsker det lettiske parlaments Europaudvalg ligeledes

at sende Kommissionen et grønt kort med forslag til Kommissionen om bl.a. i

sin evaluering at tage hensyn til og iværksætte foranstaltninger mod, at mas-

semedierne i stigende grad anvendes til ”hatespeach”

15

. Den 16. november

2015 var det lettiske Europaudvalg vært for et interparlamentarisk møde med

fokus på direktivet, hvor 9 parlamenter deltog. Efter mødet har Litauen tilken-

degivet, at man vil støtte forslaget. Folketinget har endnu ikke taget stilling til

dette forslag.

Ideen med indførelsen af et grønt kort befinder sig stadigvæk i en testfase. Si-

den Juncker-Kommissionen tiltrådte den 1. november 2014 er der således

endnu relativt få erfaringer med Kommissionens reaktioner på nationale parla-

menters forsøg på at anvende denne udvidede politiske dialogmulighed. Det

er imidlertid forventningen, at det hollandske formandskab vil følge op på det

arbejde, der indtil nu har fundet sted i COSAC-regí om emnet.

Med venlig hilsen

Klaus Andersen

(11169)

Anne Sophie W. Fusager

(Praktikant)

13

Læs hele forslaget

her

REFIT er Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering. Det skal gøre EU-lovgiv-

ningen enklere og mindske omkostningerne og dermed bidrage til et klart, stabilt og forudsigeligt

regelsæt, som støtter vækst og beskæftigelse

15

Hele forslaget til et grønt kort om revision af direktivet for audiovisuelle medietjenester 2010/13

kan læses

her.

14

6/6