EU-note - 2015-16 - E 38: Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 38
Offentligt

Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

6. september 2016

Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

Kommissionen fremlagde den 16. februar 2016 sin pakke om energiforsy-

ningssikkerhed. Pakken indeholder bl.a. forslaget om en ændring af forordnin-

gen om gasforsyningssikkerhed,

der er udvalgt af Europaudvalget for at un-

dersøge, om den overholder nærhedsprincippet.

Under præsentationen af pakken, der er en del af EU’s Energiunion, gav

næstformand i Kommissionen Maroš Šefčovič udtryk for, at EU stadig befin-

der sig i en usikker situation, når det drejer sig om afhængigheden af gasim-

port. EU måtte i 2014 ifølge Kommissionen for tiende år i træk importere mere

end halvdelen af sit samlede energiforbrug.

Hvad består Kommissionens pakke af?

Pakken om energiforsyningssikkerhed består af en række initiativer. Ud over

forslaget til ændring af forordningen om gasforsyningssikkerhed, som er fokus

i denne note, indeholder pakken en afgørelse om mellemstatslige aftaler om

energi og en strategi for flydende naturgas (LNG) og gaslagre. Kommissionen

præsenterede desuden en strategi for opvarmning og køling af bygninger og

industrianlæg, som repræsenterer en stor del af EU's energiforbrug.

Jf. KOM(2016)0052.

1/5

EU-note - 2015-16 - E 38: Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

Forordningen om gasforsyningssikkerhed

Kommissionen vil med forordningsforslaget om gasforsyningssikkerhed sikre,

at alle medlemsstaterne tager bedre hånd om det potentielle problem og kon-

sekvenserne ved manglen på gas som energikilde.

Forordningsforslaget skal gennemføre de forslag, der er allerede er fremlagt i

strategien for Energiunionen

og i energisikkerhedsstrategien.

Samtidig hæn-

ger forslaget sammen med EU’s transeuropæiske energinet (TEN-E), der er

et støtteprogram til fremme af energiforsyningsinfrastruktur.

Kommissionen understreger, at der 5 år efter vedtagelsen af den oprindelige

forordning om gasforsyningssikkerhed

stadig er risiko for gasmangel i dele af

EU. Det skyldes bl.a. spændingerne mellem EU’s medlemslande og Ukraine

på den ene side og Rusland på den anden.

Gas er en væsentlig del af EU’s samlede energimiks, og energiformen vil

ifølge Kommissionen fortsat spille en rolle, selvom EU gradvis forsøger at om-

stille sig til en lavemissionsøkonomi, som en del af de overordnede klima- og

energipolitiske målsætninger. EU’s afhængighed af gasleverancer fra Rusland

er især problematisk i tilfælde, hvor gasforsyningen af politiske årsager afbry-

des.

Dette problem vil Kommissionen imødegå med forslaget til den ændrede for-

ordning, hvor hovedelementer bliver gennemgået nedenfor. Der henvises

desuden til regeringens grund- og nærhedsnotat af 7. marts 2016 om revisio-

nen af gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Solidaritetsprincippet og styrket regionalt samarbejde

Kommissionen vil fremme en mere koordineret regional tilgang, der skal sikre

den generelle forsyningssikkerhed blandt EU’s medlemslande. Derfor foreslår

Kommissionen at indføre et såkaldt

solidaritetsprincip.

Formålet er at sikre

den basale energiforsyning mellem nabolande, hvis der opstår en alvorlig

energiforsyningskrise.

Med forslaget vil EU’s medlemslande som en sidste udvej forpligte sig til at

stille energi til rådighed til husstande og væsentlige samfundsområder, f.eks.

sundhedssektoren eller fjernvarmeanlæg, hvis der opstår nødstilfælde. Dette

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, KOM(2015)0080

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, KOM(2014)0330.

Jf. forordning (EU) nr. 994/2010.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2016):

Grund- og nærhedsnotat om revision af gasfor-

syningssikkerhedsforordningen,

KOM (2016) 0052, bilag 1.

2/5

EU-note - 2015-16 - E 38: Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

kan i yderste konsekvens ramme såkaldte

ikke-beskyttede kunder,

hvilket ty-

pisk vil være private kunder og virksomheder.

Hvis et medlemsland ikke kan

opretholde forsyningen og erklærer, at der er tale om en nødsituation, kan det

betyde, at der skal frigøres gasmængder fra et andet medlemsland, som lan-

det i nød deler grænse med.

I forlængelse af dette vil Kommissionen oprette

9 regioner,

hvor målet er en

klarere definition af risici og dertilhørende nødplaner. Kommissionen foreslår,

at Danmark sammen med Sverige skal udgøre en samlet region.

Større gennemsigtighed for kontrakter

Samtidig vil Kommissionen fremme

gennemsigtigheden

på gasmarkedet. Det

skal konkret ske ved at give øget indblik, når der indgås mellemstatslige kon-

trakter ved køb og salg af gas. Dette gælder kontrakter, der har relevans for

forsyningssikkerheden.

Kommissionen ønsker automatisk at blive

notificeret

om indholdet af disse

kontrakter, hvis de har en varighed på mere end 1 år, og hvis kontrakten mel-

lem en leverandør og en køber dækker 40 pct. af markedet eller mere i en en-

kelt medlemsstat.

Kommissionen vil sikre, at mellemstatslige aftaler, som indgås af medlemssta-

terne med lande uden for EU, og som kan påvirke gasforsyningssikkerheden i

EU, bliver mere gennemsigtige og overholder EU-lovgivningen fuldt ud, inden

aftalerne forhandles og underskrives. Samtidig lægger Kommissionen op til,

at de nationale energimyndigheder orienteres parallelt med Kommissionen.

Medlemsstaterne skal tage hensyn til udtalelsen fra Kommissionens, inden en

aftale underskrives.

Ingen fælles indkøbsmekanisme

Da forslaget om EU’s Energiunion blev præsenteret i februar 2015, barslede

Kommissionen med idéen om en fælles, central indkøbsmekanisme af gas.

Den oprindelige idé var at styrke EU’s samlede mandat i forhandlingssituatio-

ner med monopollignende tilstande. Dette forslag er neddroslet i det aktuelle

forordningsforslag, hvor der nu alene er tale om en

frivillig mulighed.

Definitionen af beskyttede kunder i den oprindelige forordning fastholdes. Det betyder, at små

og mellemstore virksomheder kan betragtes som beskyttede kunder, hvis en medlemsstat øn-

sker dette.

Hvis energivirksomheden ikke overholder meddelelsespligten, kan Kommissionen anlægge trak-

tatbrudssøgsmål mod den medlemsstat, hvis energimyndigheder har beføjelsen til at modtage

eller anmode om kontrakten.

3/5

EU-note - 2015-16 - E 38: Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

Yderligere oplysninger om gasforsyningssikkerhed

Kommissionen har i 2014 udarbejdet en evalueringsrapport,

der vurderer den

generelle tilstand for forsyningssikkerheden i EU. Rapporten giver en detalje-

ret vurdering af instrumenterne i forordningen om gasforsyningssikkerhed og

mulige forbedringer af den fremtidige situation, herunder hvordan beredskabet

kan forbedres.

Kommissionen konkluderer, at EU stadig er sårbar på det forsyningspolitiske

område. Kommissionens såkaldte stresstest fra sommeren 2014 viste også,

at EU fortsat vil være sårbar over for store afbrydelser i gasforsyningen. Der

henvises til rapporten for en mere detaljeret gennemgang af situationen på

gasmarkedet.

Afhængigheden af gasimport blandt EU’s medlemslande

Naturgas repræsenterede i 2013 omkring 25 pct. af EU’s samlede energifor-

brug. Dette forbrug forventes at være relativt stabilt de kommende år, selv om

tendensen er faldende for den samlede gasproduktion i EU.

I 2013 importerede EU 65 pct. af det samlede gasforbrug. Omkring 39 pct. af

den importerede gas blev importeret fra Rusland, 30 pct. fra Norge, mens 13

pct. kom fra Algeriet. De største gasproducenter i EU var Holland, som stod

for 47 pct. af den samlede gasproduktion i EU, mens Storbritannien stod for

25 pct. efterfulgt af Tyskland og Rumænien med henholdsvis 6,7 og 6,5 pct.

Ifølge Eurostat-data fra 2014 var alene Danmark og Holland

neteksportører

gas. Mens Malta og Cypern i 2014 ingen gasimport havde, var Rumænien og

Kroatien blandt importørerne de

mindst

afhængige lande med en importandel

af deres nationale forbrug af gas på henholdsvis 5 og 28,6 pct. Samtlige an-

dre EU-medlemsstater havde alle en importandel på over 70 pct. af deres na-

tionale gasforbrug.

Overholder pakken nærhedsprincippet?

Europaudvalget har som nævnt udvalgt forslaget til forordning om gasforsy-

ningssikkerhed fra Kommissionens arbejdsprogram for 2016 med henblik på

at undersøge, om den overholder nærhedsprincippet.

Kommissionen (2014):

Report on the implementation of Regulation (EU) 994/2010 and its con-

tribution to solidarity and preparedness for gas disruptions in the EU.

Kommissionen (2016):

European Commission - Fact Sheet - Security of gas supply regulation,

Ibid.

4/5

EU-note - 2015-16 - E 38: Forslaget om ændring af EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed

Folketinget har i alt 8 uger til at behandle pakken, fra det foreligger i alle

sprogversioner. Det betyder, at Folketinget skal have afsluttet sit nærhedstjek

senest den 27. april 2016.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal gerne

komme med sin indstilling til Europaudvalget senest

den 6. april 2016.

Regeringen har 3 uger, fra forordningsforslaget foreligger i en dansk sprog-

version, til at udarbejde et grund- og nærhedsnotat. Regeringen bemærker i

grund- og nærhedsnotat af 7. marts 2016 om gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, at man deler Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt. Det skyldes ifølge regeringen, at man samlet set kan øge forsy-

ningssikkerheden gennem styrket EU-koordinering.

Folketinget har også mulighed for over for Kommissionen – både inden for

som efter 8-ugers fristen for nærhedskontrollen – at komme med bemærknin-

ger til pakkens indhold. Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse, at

bemærkningerne knytter sig til forslagets indhold og ikke til nærhedsprincip-

pet.

Med venlig hilsen

Christian Willer

(5526)

5/5