Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 44
Offentligt
1617665_0001.png
Europaudvalget, Skatteudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. april 2016
TAXE-udvalgenes arbejde med aggressiv skatteplanlægning
Problemet med aggressiv skatteplanlægning fortsætter. Senest har Panama-
lækagen vist, at en række statsledere og virksomheder tilsyneladende er in-
volveret i skattelyarrangementer. Europa-Parlamentet har i december 2015
nedsat TAXE II-udvalget, som skal undersøge den aggressive skatteplanlæg-
ning fra multinationale virksomheder. Udvalget afgiver en betænkning, som
drøftes på Europa-Parlamentets Plenarforsamling i juli 2016.
Problemet med udhuling af selskabsskattegrundlag og aggressiv skatteplan-
lægningspraksis har været kendt og drøftet på internationalt plan i en år-
række. Den seneste tids nyhedshistorier om lækagen af flere millioner doku-
menter fra den mellemamerikanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca vi-
ser, at der kan være tale om et større problem end hidtil antaget. Ifølge me-
dier verden over er en række statsledere, virksomheder og kriminelle tilsyne-
ladende involveret i skattelyarrangementer i Panama.
Men allerede i 2014 skabte den såkaldte LuxLeaks-skandale røre i vandene,
da det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) kunne of-
fentliggøre omfattende materiale om mere end 500 private beskatningsordnin-
ger, der var indgået mellem de luxembourgske skattemyndigheder og mere
end 300 multinationale selskaber i perioden fra 2002 til 2010. Aftalerne havde
til formål at opnå betydelige skattelettelser.
1/4
EU-note - 2015-16 - E 44: TAXE-udvalgenes arbejde med aggressiv skatteplanlægning
1617665_0002.png
Arbejdet i TAXE II-udvalget
Europa-Parlamentet har derfor siden 2014 undersøgt disse problemer nær-
mere. Senest nedsatte Europa-Parlamentet det såkaldte TAXE II-udvalg, som
er som et særligt udvalg, der skal undersøge praksis for anvendelsen af EU’s
statsstøtte- og skattelovgivning i forbindelse med afgørelser i skattesager i de
28 EU-lande.
TAXE II-udvalgets mandat omfatter bl.a.:
• Analyse af virksomheders aggressive skatteplanlægning
• Analyse af afgørelser i skattespørgsmål siden den 1. januar 1991, for at un-
dersøge om Kommissionen og medlemsstaterne har overholdt reglerne om
statsstøtte.
1
TAXE II-udvalget har indledt sit arbejde og mødtes senest den 4. april 2016
med konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Udvalget har i marts 2016
afholdt høringer med repræsentanter for fem jurisdiktioner (Jersey, Guernsey,
Andorra, Liechtenstein og Monaco), fire multinationale selskaber (Google,
Apple, McDonald’s og IKEA) og seks banker (Nordea, ING m.fl.).
Det er planen, at TAXE II-udvalgets arbejde skal resultere i en betænkning,
som Jeppe Kofod (S&D, Danmark) og Michael Theurer (ALDE, Tyskland) er
ordførere for. Det forventes, at betænkningen præsenteres den 24. maj 2016
og behandles på Europa-Parlamentets Plenarforsamling den 4.-7. juli 2016.
Anbefalinger fra TAXE I-udvalget
TAXE I-udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, som Europa-Parla-
mentet godkendte den 25. november 2015. TAXE II-udvalget vil med ud-
gangspunkt i udvalgets nye mandat fortsætte arbejdet på baggrund af disse
anbefalinger.
Disse anbefalinger vedrører initiativer som er berørt i Kommissionens skatte-
unddragelsespakke fra januar 2016. Dette drejer sig bl.a. om muligheden for
offentlig land-for-land rapportering om virksomheders betalte selskabsskat,
samlede omsætning, overskud m.v. Dette forslag vil Kommissionen formentlig
præsentere den 12. april 2016. Desuden nævnes det kommende forslag om
en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).
1
Rådets Adfærdskodeksgruppe har den 21. marts 2016 indvilliget i at stille dokumenter fra ad-
færdskodeksgruppen til rådighed for TAXE II-udvalget.
2/4
EU-note - 2015-16 - E 44: TAXE-udvalgenes arbejde med aggressiv skatteplanlægning
1617665_0003.png
Et væsentligt problem som TAXE II-udvalget vil forsøge at håndtere, er, at
flere medlemslande og Rådet ikke fremsendte de nødvendige dokumenter in-
den for den tidsfrist, som TAXE I-udvalget havde anmodet om. Samtidig var
der flere multinationale selskaber, som valgte ikke at møde op i TAXE I.
Anbefalingerne fra TAXE I-udvalget vil blive gennemgået nedenfor, da de gi-
ver indblik i de områder, som TAXE II-udvalget ventes at arbejde videre med.
Tilgangen til selskabsbeskatning
TAXE I-udvalget giver i forbindelse med sine anbefalinger
2
udtryk for, at der
endnu ikke er truffet væsentlige beslutninger om selskabsskat på EU-plan.
Udvalget beklager, at enstemmighedsreglen i Rådet har blokeret arbejdet.
Det er ifølge udvalget desuden problematisk, at de nationale skattemyndighe-
der ikke har nok ressourcer til at håndtere de skatteundgåelsesordninger, som
udarbejdes af skatterådgivere, advokater og konsulentvirksomheder. Her har
EU’s såkaldte Adfærdskodeksgruppe, som netop skulle forhindre sådanne
skatteforanstaltninger, ifølge udvalget ikke haft nogen effekt.
Selskabsskattepraksis i medlemsstaterne
De fleste store selskaber har en international struktur, som rækker ud over
rammerne for de nationale skatteregler. Globaliseringen og digitaliseringen af
økonomien har gjort det lettere at organisere aktiviteter, der kan nedbringe
virksomhedernes samlede skattebetaling.
Indtægterne fra selskabsskat i EU-28 udgjorde ifølge Kommissionen gennem-
snitligt 2,6 pct. af BNP i 2012. De lovbestemte selskabsskattesatser i EU er i
perioden fra 1995 til 2014 faldet med 12 procentpoint – fra 35 pct. til 23 pct.
3
TAXE I-udvalget konstaterer i forlængelse af denne udvikling, at der ikke fin-
des fælles definitioner i EU af begreber og elementer som virksomheders
hjemsted, fast forretningssted og skattepligtige enheder, behandlingen af im-
materielle værdier, gæld og egenkapital samt udregningen af, hvad der kan
og ikke kan trækkes fra skattegrundlaget.
Udvalget mener, at en automatisk udveksling af oplysninger mellem med-
lemsstaterne vil afhjælpe problemet med manglede opgørelse af indtægts-
2
Europa-Parlamentet (25. november 2015):
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november
2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lig-
nende virkning.
3
Kommissionen (2014):
Taxation trends in the European Union.
3/4
EU-note - 2015-16 - E 44: TAXE-udvalgenes arbejde med aggressiv skatteplanlægning
1617665_0004.png
strømme og transaktioner mellem medlemsstater. Det er ifølge udvalget uac-
ceptabelt, at overskud der er optjent af virksomheder i en medlemsstat i EU
ofte beskattes med en meget lav sats – eller overhovedet ikke beskattes.
Aggressiv skatteplanlægning
Aggressiv skatteplanlægning kan ske ved kunstige interne afregningspriser,
placering af fradrag i højskatteområder, royaltyaftaler, placering af salg af akti-
ver i lavskatteområder m.v. Visse multinationale selskabers skatteundgåelse
kan resultere i en effektiv skatteprocent, der nærmer sig nul. Det er kun virk-
somheder med grænseoverskridende aktiviteter, der har mulighed for at over-
føre overskud. Det straffer virksomheder, som kun er aktive i et land.
Den Internationale Valutafond (IMF) konkluderer i to undersøgelser, som ud-
valget refererer til, at flytning af overskud mellem skatteområder i gennemsnit
medfører et tab af selskabsskatteindtægter på ca. 5 pct., hvilket dog er næ-
sten 13 pct. i lande uden for OECD.
4
Status internationalt og i EU
Udvalget anerkender, at der med OECD’s BEPS-projekt er gjort væsentlige
fremskridt i forhold til selskabers aggressive skatteplanlægning. Udvalget be-
klager dog, at den nuværende lovgivningsramme i EU ikke er effektiv, da kra-
vene om udveksling af oplysninger, spontant eller efter anmodning, ikke over-
holdes. Det skyldes, at det bygger på et skøn i EU-landene om, hvad der skal
meddeles.
Udvalget er tilfreds med den handlingsplan, som Kommissionen foreslog i juni
2015 for at håndtere skatteundgåelse og fremme effektiv selskabsbeskatning i
EU. TAXE I-udvalget opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte
det ventede lovforslag om etablering af et obligatorisk EU-dækkende fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB). Formålet er at skabe et fælles
regelsæt for beregning af virksomheders skattepligtige indkomst i EU – med
egne nationale selskabsskattesatser. Det er væsentligt, at det kun er metoden
til beregning af den skattepligtige indkomst, der skal være fælles.
Med venlig hilsen
Lauge Lukas Bisted Pedersen, stagiaire
Christian Willer, EU-konsulent (5526)
4
IMF (2014):
Spillovers in international corporate taxation.
IMF (2015):
Base Erosion, Profit Shift-
ing and Developing Countries.
4/4