Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 369
Offentligt
1651474_0001.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
Att.: Departementschef Michael Dithmer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sektorinitiativer for beskyttelse af fortrolige kundeop-
lysninger
I brev af 18. september 2014 angav daværende direktør Jørgen A. Horwitz
blandt andet, at sektoren havde defineret to initiativer for at styrke sekto-
rens håndtering af fortrolige kundeoplysninger. Initiativerne blev beskrevet
som udarbejdelse af sektorfælles retningslinjer for:
1. Håndtering af adgangsstyring og kontrol.
2. Gennemførelse af ”awareness”-indsatser over for medarbejderne.
Endelig blev det anført, at Finansrådet – når retningslinjerne forelå – ville
henstille til medlemmerne, at retningslinjerne blev fulgt.
Som opfølgning på ovenstående har Finansrådet i et konstruktivt samarbej-
de med bankernes it-sikkerhedsspecialister arbejdet på at udarbejde ret-
ningslinjerne. Sideløbende har der fra bankernes side også været arbejdet
med deres interne opfølgning på implikationerne af ”Se & Hør-sagen”.
Opfølgningen på ”Se & Hør-sagen” er blevet behandlet med største alvor af
både bankerne og Finansrådet. Således har bankerne – som anført i oven-
stående – i forlængelse af sagen gennemgået egne procedurer og vurderet,
om der eventuelt skulle justeres i disse. Tilbagemeldingen fra bankerne har
været, at de eksisterende procedurer generelt er tilfredsstillende.
I forhold til selve retningslinjerne, der gennemgås i nedenstående, og som
vedlægges
som bilag, er det vigtigt at være opmærksom på de omfattende
regler, som bankerne allerede er underlagt i blandt andet Lov om Finansiel
Virksomhed og Persondataloven. Disse regler udmøntes på forskellig vis i
bankerne og har betydet, at der allerede er en række procedurer, som bli-
ver efterlevet. Ikke desto mindre har Finansrådet – i samarbejde med med-
lemmerne – fundet det hensigtsmæssigt at udfærdige disse retningslinjer
for derved at understrege sagens vigtighed.
Det skal endelig bemærkes, at retningslinjerne i sagens natur er relativt
overordnede. Finansrådet kan som interesseorganisation ikke stille egentlige
krav til sine medlemmer om at overholde retningslinjer eller lignende. Det
kan tilføjes, at det i denne sag i øvrigt heller ikke ville give særlig god me-
ning, hvis Finansrådet kastede sig ud i detaljerede retningslinjer, blandt an-
det fordi der blandt de danske pengeinstitutter er væsentlige forskelle i
størrelse, forretningsprocesser, systemdesign mv., hvilket betyder, at de
4. september 2015
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
[email protected]
www.finansraadet.dk
Journalnr. 466/05
Dok. nr. 541433-v1
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
individuelle pengeinstitutter bedre vil kunne udfærdige detaljerede retnings-
linjer.
Retningslinjerne
I forhold til
retningslinjerne om håndtering af adgangsstyring og kontrol
(bi-
lag 1) er der i forhold til adgangsstyring blandt andet fokus på, at der skal
være et arbejdsbetinget behov for at få adgang til fortrolige data, og at der
bør foreligge en risikovurdering i forbindelse hermed. Derudover også, at
administrationen af adgange bør ske systematisk og sikre styring og doku-
mentation af de tildelte adgange. Endelig bør der ske en løbende opfølgning
på, hvorvidt de oprindelige kriterier for tildeling af adgange til stadighed er
valide og aktuelle.
Med hensyn til kontrol af adgangsstyring fokuseres der på logning af anven-
delsen, der bør sikre, at man til enhver tid kan se, ikke blot registreringer
og transaktioner, men også opslag på kundedata. Det bør således være mu-
ligt at undersøge en given system- og dataanvendelse. Derudover bør der
ske en løbende kontrol i form af stikprøver på disse aktiviteter. Således vil
medarbejderne også være bevidste om, at de kan blive stillet til ansvar for
de opslag, registreringer eller transaktioner, de måtte foretage, og at de
skal kunne begrunde enhver systemaktivitet som værende arbejdsbetinget.
I forhold til
retningslinjer om sikring af medarbejderes awareness om be-
handling af fortrolige kundedata
(bilag 2) er fokus på, at alle medarbejdere,
eksterne konsulenter med flere bør underskrive en tavshedserklæring, inden
de får adgang til fortrolige data. I den forbindelse bør de blive gjort op-
mærksomme på de gældende regler både internt i virksomheden og den
bagvedliggende lovgivning samt de mulige konsekvenser ved overtrædelse
af disse.
Det er Finansrådets opfattelse, at det er nødvendigt med en løbende ajour-
føring af medarbejdernes opmærksomhed på dette område for at sikre, at
medarbejdernes opmærksomhed på disse regler ikke svækkes hen over tid.
Der bør derfor med passende mellemrum iværksættes awareness-indsatser
eller lignende, som sikrer, at alle, der er omfattet af tavshedspligten, bliver
gjort opmærksom på dette vigtige område. Endelig bør bankerne kunne do-
kumentere deres awareness-indsats.
Videre proces
Som nævnt indledningsvist i brevet vil Finansrådet – efter fremsendelsen af
dette brev – henstille til pengeinstitutterne, at retningslinjerne følges. Der-
udover stiller Finansrådet sig selvfølgelig til rådighed for uddybning af ret-
ningslinjerne og eventuelle spørgsmål, som retningslinjerne måtte afsted-
komme.
Med venlig hilsen
Michael Busk-Jepsen
Direkte +45 3370 1068
[email protected]
Side 2
Journalnr. 466/05
Dok. nr. 541433-v1
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
Bilag 1
Side 3
Retningslinjer om håndtering af adgangskontrol og log-
ning for medarbejdere med fleres adgang til fortrolige
kundedata
Journalnr. 466/05
Oplysninger om kunder og deres engagement har pengeinstitutter pligt til at
beskytte, jf. både Lov om Finansiel Virksomhed og Persondataloven, og sek-
toren har traditionelt haft stor opmærksomhed på området. Disse oplysnin-
ger opfattes af kunderne og omverdenen generelt som værende personlige,
og de forventes behandlet med en høj grad af fortrolighed. Derfor bør ad-
gang til kundedata i pengeinstitutter kun gives, hvor der foreligger et ar-
bejdsbetinget behov.
Disse retningslinjer omfatter følgende forhold:
1
Adgangskontrol
1.1 Arbejdsbetinget behov
1.2 It-drifts- og supportpersonale, inkl. eksterne samarbejdspartnere
1.3 Administration
2
Logning og kontrol
2.1 Logning
2.2 Kontrol og opfølgning
2.3 Tilrettelæggelse af kontroller
1 Adgangskontrol
1.1 Arbejdsbetinget behov
Arbejdsbetinget behov findes i mange forskellige afskygninger, og det er
ikke muligt at give præcise retningslinjer for, hvorledes dette skal tolkes.
Der er behov for betjening af kunder i blandt andet tværgående servicecent-
re, ligesom der i dag ikke findes geografiske skel imellem de steder, kun-
derne skal kunne betjenes. I alle tilfælde bør der dog foreligge en vurdering
og risikovurdering i forbindelse med definitionen. Det kan i denne sammen-
hæng ligeledes være vigtigt at skelne imellem midlertidigt behov og behov
af mere permanent karakter.
Det mest åbenlyse behov findes umiddelbart hos de medarbejdere, der til
dagligt møder kunderne direkte enten fysisk eller via elektroniske kanaler.
Derudover findes behovet i forskellige supportfunktioner samt specielle cen-
trale funktioner som eksempelvis intern revision, inkassoafdelinger etc. Der
findes desuden en række funktioner, hvor der egentlig ikke er behov for
direkte adgang til kundeoplysninger, men hvor arbejdets karakter nødven-
diggør, at man i forbindelse med udførelse af det daglige arbejde vil få ad-
gang til kundedata.
Omvendt vil teknisk personale, rengøringspersonale, bankbetjente og it-
udviklere normalt ikke have et permanent arbejdsbetinget behov for ad-
gang.
Dok. nr. 541433-v1
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
1.2 It-drifts- og supportpersonale, inkl. eksterne samarbejdspartne-
re
It-drifts- og supportpersonale med flere kan have behov for at få adgang til
kundedata i forbindelse med deres daglige arbejde. Dette gælder, uanset
om de er ansat internt eller eksternt hos eksempelvis samarbejdspartnere,
outsourcingpartnere eller serviceleverandører.
1.3 Administration
Administrationen af adgange bør ske systematisk og sikre styring og doku-
mentation af de tildelte adgange. Dokumentationen for tildeling af adgang
bør begrunde det arbejdsbetingede behov og godkendes af en ledende
medarbejder. Der bør foretages en periodisk vurdering af, hvorvidt de op-
rindelige kriterier for de tildelte rettighedsadgange til stadighed er valide og
aktuelle.
2 Logning og kontrol
2.1 Logning
Udover kontrollen med tildeling og generel håndtering af tildelte rettigheder
bør der ske logning af anvendelsen. Logningen bør således sikre, at man til
enhver tid kan se ikke blot registreringer og transaktioner, men også opslag
på kundedata.
2.2 Kontrol og opfølgning
Denne logning bør kunne dokumentere, hvem der har foretaget opslag, re-
gistreringer eller transaktioner og på hvilke kunder, således at det vil være
muligt at undersøge en given system- og dataanvendelse. Udover undersø-
gelse af konkrete hændelser bør der ske en løbende kontrol i form af stik-
prøver på disse aktiviteter. Det vil også betyde, at medarbejderne ved, at
de kan blive stillet til ansvar for de opslag, registreringer eller transaktioner,
de måtte foretage, og at de skal kunne begrunde enhver aktivitet som væ-
rende arbejdsbetinget.
Hvor forholdene tilsiger det, kan der foretages skærpet monitorering af
transaktioner i forhold til udvalgte kunder og eventuelt etablere særlig noti-
fikation ved mistanke om overskridelse af beføjelser.
2.3 Tilrettelæggelse af kontroller
Alle ovennævnte kontroller bør tilrettelægges med udgangspunkt i en kon-
kret risikovurdering og tilpasses pengeinstituttets forhold og organisation i
øvrigt.
Side 4
Journalnr. 466/05
Dok. nr. 541433-v1
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
Bilag 2
Side 5
Retningslinjer om sikring af medarbejderes awareness
om behandling af fortrolige kundedata
Ansatte med flere i en virksomhed omfattet af Lov om Finansiel Virksomhed
(FIL) er ifølge lovens § 117 pålagt en tavshedspligt om fortrolige oplysnin-
ger, herunder oplysninger om kunders personlige forhold. Denne tavsheds-
pligt er hele fundamentet for finansielle institutioners samarbejde med kun-
derne, idet kunderne skal kunne stole på, at deres personlige oplysninger
ikke videregives uberettiget eller på anden måde udnyttes. Tillid er med an-
dre ord en nøglefaktor i dette samarbejde.
Disse retningslinjer omfatter følgende forhold:
1.
2.
3.
4.
5.
Tavshedserklæring
Awareness af medarbejdere
Awareness-indsats
Indhold af indsats
Dokumentation
Journalnr. 466/05
Dok. nr. 541433-v1
1. Tavshedserklæing
Alle medarbejdere, eksterne konsulenter med flere bør underskrive en tavs-
hedserklæring, inden de får adgang til fortrolige data. I den forbindelse bør
de blive gjort opmærksomme på de gældende regler både internt i virksom-
heden og den bagvedliggende lovgivning samt de mulige konsekvenser ved
overtrædelse af disse.
2. Awareness af medarbejdere
Der bør være fokus på, at medarbejdernes opmærksomhed på disse regler
hen over tid kan svækkes. Derfor bør der ske en løbende ajourføring af
medarbejdernes opmærksomhed på området.
3. Awareness-indsats
Der bør med passende mellemrum gennemføres awareness-indsatser eller
lignende, som sikrer, at alle, der er omfattet af tavshedspligten, er opdate-
ret med de seneste regler og politikker på området.
Måden, hvorpå det enkelte pengeinstitut gennemfører indsatsen, kan varie-
re, men det bør sikres, at formen er tilpasset den konkrete målgruppe, så-
ledes at den bedst mulige effekt opnås.
4. Indhold af indsats
Indholdet bør omhandle relevante regler på persondatalovens område og
FIL § 117 samt konsekvenserne ved overtrædelse af disse bestemmelser.
Derudover kan der være specielle forhold i den enkelte virksomhed, der på-
kalder sig særlig opmærksomhed i denne anledning, hvorfor de naturligvis
også skal behandles. Nogle af de emner, der kan berøres, er eksempelvis:
-
Ud over finansielle ydelser er tillid den vigtigste vare, et pengeinstitut
tilbyder sine kunder, og den tillid må ikke svigtes.
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
-
-
-
-
-
Nej, det er ikke ok at bruge systemerne til at slå kunder og kollegaers
fødselsdage op – det vil typisk ske ved et opslag for at finde et CPR-
nummer, som er en fortrolig kundeoplysning.
Man må ikke tilgå fortrolige oplysninger, som man ikke har et arbejdsbe-
tinget behov for at tilgå.
Det er ikke ok ”bare” at tilegne sig oplysninger, som man ikke har et ar-
bejdsbetinget behov for.
Kommer man utilsigtet i besiddelse af viden, som falder ind under oven-
stående, så skal man tale med sin chef om det.
Vær opmærksom på, at i finanskoncerner gælder FIL måske for nogle,
men ikke nødvendigvis alle selskaber, og dermed er der forskellige lov-
krav på området. Uagtet dette vil virksomhedens overordnede sikker-
hedspolitik normalt altid være gældende.
Det er ikke ok at diskutere kundeforhold med andre kollegaer, for hvem
det ikke er arbejdsmæssigt relevant.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt – og strafbart - at lade fortrolige
kundeoplysninger tilgå 3. mand, herunder pressen, uanset typen af in-
formation.
Side 6
Journalnr. 466/05
Dok. nr. 541433-v1
-
-
Ovenstående er ikke en udtømmende liste, men blot eksempler til inspirati-
on.
5. Dokumentation
Både den initiale indføring i reglerne og awareness-indsatserne bør kunne
dokumenteres gennemført på en måde tilpasset de konkrete forhold i pen-
geinstituttet.
6. Opfølgning
Finansrådet vil – i samarbejde med bankerne - efter 1 år gøre status for
awareness-indsatserne og i samarbejde med bankerne overveje, om det vil
være hensigtsmæssigt at udarbejde en erfaringsbaseret best practice for,
hvordan en medarbejderrettet awareness-indsats i forhold til behandling af
fortrolige kundeoplysninger kan udformes med størst mulig effekt.