Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt
1600068_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
Den 16. februar 2016
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har i brev af 19. januar 2016
stillet følgende spørgsmål nr. 69, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 69
Vil ministeren redegøre for, om der kan gøres erstatningsansvar gældende
overfor Kystdirektoratet og/eller Hjørring kommune, hvis der kan påvises en
sammenhæng mellem Kystdirektoratets og kommunens beslutninger om at
afslå husejernes ansøgning om tilladelse til kystsikring med sten og stormenes
fjernelse af jord under ejendommene, jf. at kommunens tilbud om, at husejerne
i stedet kunne deltage i et forsøg med sandfodring, efter det oplyste
ikke var tilstrækkelig kystsikring, og at sandfodringen var blæst væk efter blot
2 måneder? Der henvises til alm. del bilag 126? Vil ministeren i forlængelse
heraf redegøre for, hvilken kystsikring der anses for mest effektiv til
kystbeskyttelse i området – den hårde kystsikring eller kystsikring med
sandfodring?
Svar:
Offentlige myndigheders erstatningsansvar reguleres grundlæggende af dansk rets
almindelige erstatningsregel. Det betyder, at myndigheden kan ifalde ansvar, hvis
der foreligger et ansvarsgrundlag (almindeligvis culpa). Derudover skal en række
øvrige betingelser være opfyldt, f.eks. skal der være lidt et tab. En afgørelse af et
eventuelt erstatningsansvar i den aktuelle sag henhører under domstolene, og jeg
vil derfor ikke gå nærmere ind i det.
Det er altid en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken
kystbeskyttelsesindsats, der er mest effektiv i forhold til det konstaterede behov og
den konkrete strækning.
Kystdirektoratet meddelte i 2011 afslag på en ansøgning fra grundejerforeningen
Nørlev Strand af 1986 om etablering af hård kystbeskyttelse uden kompenserende
sandfodring. Til grund for afgørelsen lå en afvejning af helhedshensynene i
kystbeskyttelsesloven og en vurdering af, at hård kystbeskyttelse med sten ville
forøge erosionen på nabostrækningerne. Kystdirektoratet vurderede, at
sandfodring i tilstrækkelige mængder kunne yde den fornødne beskyttelse af
skræntfoden mod yderligere tilbagerykning i det pågældende område.
Kystdirektoratet har igennem årene været i dialog med grundejerne og Hjørring
Kommune om kystbeskyttelse ved Nørlev Strand, senest på møde i november 2015
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 6
Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der kan gøres erstatningsansvar gældende overfor Kystdirektoratet og/eller Hjørring kommune, hvis der kan påvises en sammenhæng mellem Kystdirektoratets og kommunens beslutninger om at afslå husejernes ansøgning om tilladelse til kystsikring med sten og stormenes fjernelse af jord under ejendommene, til miljø- og fødevareministeren
om mulige løsninger. I januar 2016 har grundejerne på et fællesmøde udtrykt
tilslutning til en kombineret løsning, hvor sandfodring suppleres med tildækket
skræntfodsbeskyttelse af sten de steder, hvor husene er beliggende meget tæt på
skrænten ned til stranden. Denne løsning tager hensyn til nabostrækningerne i
modsætning til ansøgningen om etablering af hård kystbeskyttelse uden
kompenserende sandfodring, som der blev givet afslag på i 2011. En ansøgning fra
grundejerne forventes at kunne foreligge til sommeren 2016 med henblik på
etablering af kystbeskyttelsen omkring oktober 2016.
Kystdirektoratet er i tæt dialog med projektets koordinator for at sikre, at
behandlingen af ansøgningen lever op til de hensyn, Kystdirektoratet efter loven
skal varetage, og at behandlingen kan ske så gnidningsfrit som muligt, når den
modtages i direktoratet.
Eva Kjer Hansen
/
Ane Høiberg Nielsen
2