Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt
1667015_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 138 alm. del stillet af udvalget den 2. sep-
tember 2016 efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse om der i EU's såkaldte E-handelspakke er etable-
ret en bagatelgrænse i forhold til, hvornår en erhvervsdrivende er omfattet
af bestemmelserne om geoblokering. Ministeren bedes i forlængelse heraf
oplyse om en borger, der f.eks. tilbyder enkelte varer på hjemmesider som
ebay.co.uk, booklooker.de eller pensum.dk, er omfattet af reglerne for
geoblokering og således fremadrettet vil være tvunget til at sælge disse
varer til borgere i alle EU-lande.
Svar:
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering indeholder ikke
en bagatelgrænse i form af f.eks. minimumsomsætning eller lignende for,
hvornår en virksomhed er omfattet af forslaget, herunder bestemmelserne
vedrørende adgangen til varer og visse tjenesteydelser. Forslaget stiller der-
imod krav om, at der skal være tale om handel på tværs af EU’s grænser.
Som det fremgår af forslagets artikel 1, finder forordningen kun anvendelse,
hvis der er tale om en erhvervsdrivende, der sælger varer eller tjenesteydel-
ser. Forslaget definerer en erhvervsdrivende som enhver fysisk eller juridisk
person, der handler som led i sit erhverv. Handel mellem privatpersoner er
derfor ikke omfattet.
Justitsministeriet har oplyst, at i tilfælde hvor en privatperson – med en
digital platform som f.eks. eBay som mellemled – udbyder varer eller
tjenesteydelser til en anden privatperson, er det som udgangspunkt de to
private parter, der indgår aftalen, selvom platformen formidler kontakten.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvorvidt der i EU's såkaldte E-handelspakke er etableret en bagatelgrænse i forhold til, hvornår en erhvervsdrivende er omfattet af bestemmelserne om geoblokering, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2