EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvordan det kan være, at det i følge EU er Danmark forbudt at nægte had-prædikanter residerende i EU-lande indrejse i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europaudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 84 (Alm. del)

efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge-, integrations- og

boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 84:

Ministeren bedes forklare, hvordan det kan være, at det i følge EU er Danmark

forbudt at nægte had-prædikanter residerende i EU-lande indrejse i Danmark, når

Storbritannien den 12. februar 2009 nægtede den hollandske politiker Geert

Wilders indrejse i landet med henvisning til den britiske terrorlov af 2000, der

giver myndighederne ret til at nægte personer indrejse, hvis deres tilstedeværelse

kan føre til optøjer og offentlig uorden.

Svar:

Det fremgår af engelsk presse, at den daværende Home Secretary

(indenrigsminister) Jacqui Smith i februar 2009 nægtede den hollandske politiker

Geert Wilders indrejse i Storbritannien, hvor han var inviteret af bl.a. House of

Lords for at vise sin film Fitna. Det fremgår endvidere, at the Asylum and

Immigration Tribunal i oktober 2009 ændrede afgørelsen, så Geert Wilders kunne

indrejse i Storbritannien.

Afvisning ved indrejsen efter den danske udlændingelovs bestemmelser

betyder, at en udlænding hindres i at komme ind i landet. Afvisning kan finde

sted, hvis udlændingen standses eller pågribes i umiddelbar forbindelse med

indrejsen fra et andet land. Standses eller pågribes udlændingen først på et

senere tidspunkt, vil udlændingen i stedet skulle udvises efter reglerne herom.

Udlændingelovens § 28 fastlægger de nærmere regler for, hvornår en udlænding

kan afvises.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, kan en udlænding uden

opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort i Danmark og en nordisk

statsborger uden fast bopæl i Danmark afvises ved indrejsen fra et land, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen (ydre grænse), hvis f.eks. hensyn til bl.a.

Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at den pågældende udlænding ikke

14. september 2016

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 4630

75177

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om hvordan det kan være, at det i følge EU er Danmark forbudt at nægte had-prædikanter residerende i EU-lande indrejse i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

bør have ophold her i landet. Efter udlændingelovens § 28, stk. 3, gælder det

samme ved indrejse fra et Schengenland (indre grænse), jf. dog stk. 5.

Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om afvisning også

gælder for EU-statsborgere. EU-reglerne om fri bevægelighed mv., der gælder for

både Storbritannien og Danmark, sætter imidlertid visse grænser for muligheden

for at afvise EU-statsborgere og deres familiemedlemmer ved indrejse i Danmark i

henhold til udlændingelovens § 28.

Opholdsdirektivet, kapitel VI, artikel 27-33, indeholder således nærmere regler

om medlemsstaternes muligheder for at begrænse EU-statsborgeres og disses

familiemedlemmers ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden,

sikkerhed og sundhed.

Opholdsdirektivets kapitel VI, artikel 27-33, er gennemført i dansk ret ved EU-

opholdsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011.

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 38, at afgørelser truffet i forhold til

EU-statsborgere eller deres familiemedlemmer, jf. § 2, af hensyn til den offentlige

orden

eller

sikkerhed

skal

være

overensstemmelse

med

proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i vedkommendes

personlige adfærd. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. En

tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den

personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,

der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke

vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke

anvendes.

EU-statsborgere og deres familiemedlemmer nyder således en særlig beskyttelse

mod afvisning ved indrejse i både Danmark og Storbritannien.

Den 31. maj 2016 blev regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti enige om bl.a. at indføre en national liste med navngivne

omrejsende udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse

under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i

Danmark.

Listen har karakter af en sanktionsliste, dvs. en forhåndsafgørelse om at nægte

visum eller om afvisning på grænsen. Det betyder, at en udlænding, der er

optaget på listen,

skal

nægtes visum eller afvises på grænsen under henvisning

hertil.

Der fremsættes lovforslag herom i efteråret 2016.

En sanktionsliste vil ikke kunne anvendes over for EU-statsborgere og deres

familiemedlemmer. En forhåndsafgørelse om, at en EU-statsborger på et senere

tidspunkt ikke kan indrejse i Danmark, vil således ikke være i overensstemmelse

Side

2/3

med opholdsdirektivet. Det skyldes bl.a., at det ikke på forhånd er muligt at

vurdere, om en bestemt EU-statsborger fremover på grund af sin adfærd vil

udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, eller på forhånd foretage

den proportionalitetsafvejning, som direktivet udtrykkeligt foreskriver.

Som supplement til en sanktionsliste indføres en opmærksomhedsliste, som bl.a.

indeholder navne på EU-statsborgere og deres familiemedlemmer, der er grund til

at være særligt opmærksomme på i forbindelse med myndighedernes

sagsbehandling. Listen anvendes således til at skærpe myndighedernes

opmærksomhed på og forhåndsviden om disse personer.

En EU-statsborger eller dennes familiemedlem, der måtte blive optaget på en

opmærksomhedsliste, kan afvises efter udlændingelovens bestemmelser om

afvisning sammenholdt med ovennævnte EU-regler, forudsat at EU-statsborgeren

eller familiemedlemmet antræffes ved indrejsen i Danmark.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på denne baggrund forstået

spørgsmålet således, at der spørges til, hvorfor det er muligt at optage EU-

statsborgere og deres familiemedlemmer på en opmærksomhedsliste, men ikke

på en sanktionsliste, når Storbritannien i 2009 kunne nægte den hollandske

politiker Geert Wilders indrejse.

Hertil bemærkes, at optagelse på sanktionslisten som nævnt er udtryk for en

forhåndsafgørelse om at nægte visum og om at afvise på grænsen, og at det ikke

vil være i overensstemmelse med EU-reglerne om fri bevægelighed mv. at træffe

en sådan forhåndsafgørelse over for EU-borgere og deres familiemedlemmer.

Endvidere bemærkes, at det fremgår af engelsk presse, at den daværende Home

Secretary Jacqui Smith i februar 2009 nægtede den hollandske politiker Geert

Wilders indrejse i Storbritannien i forbindelse med en

konkret

rejse med

henvisning til de britiske regler på området.

Som nævnt vil der også efter udlændingeloven sammenholdt med EU-reglerne

kunne ske afvisning af en EU-statsborger eller dennes familiemedlem i forbindelse

med

konkrete

rejser, forudsat at EU-statsborgeren eller dennes familiemedlem

antræffes ved indrejsen i Danmark.

Dette indgår som del af baggrunden for regeringens forslag om, at der i tillæg til

en sanktionsliste indføres en opmærksomhedsliste, som bl.a. indeholder navne på

EU-statsborgere og deres familiemedlemmer, der er grund til at være særligt

opmærksomme på i forbindelse med myndighedernes sagsbehandling.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3