Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1653703_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 13. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 703 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 703:
Ministeren bedes oplyse, om et mindreårigt barn, der har statsborgerskab eller
opholdstilladelse i Danmark, og som sammen med en af eller begge sine
forældre er udrejst af Danmark, fordi en af eller begge forældre ønsker, at
barnet får et ”genopdragelsesophold” af religiøs karakter i udlandet, har ret til
nogen form for hjælp fra danske myndigheder i Danmark eller fra en dansk
ambassade i opholdslandet, hvis barnet på egen hånd ønsker at afslutte
”genopdragelsesopholdet” for at vende hjem til Danmark.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet og Udenrigsministeriet.
Social- og Indenrigsministeriet oplyser følgende:
”Det følger af forældreansvarslovens § 2, at den eller de, der har
forældremyndigheden, skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om
dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Bestemmelsen
indebærer endvidere, at forældre-myndighedsindehaveren skal beskytte barnet
mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.
Kommunen er i henhold til serviceloven ansvarlig for at yde støtte til børn og unge
samt deres familier, som har behov herfor. Støtten skal sikre, at børnene og de
unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Af servicelovens § 2 følger at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret
til hjælp efter loven. Det er således en forudsætning for at kommunen kan yde
hjælp, at modtagerne opholder sig her i landet. Dog kan kommunen træffe
afgørelse om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11, selvom barnet opholder
7. juli 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016-7142
90399
Side
1/3
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om ministeren kan oplyse, om et mindreårigt barn, der har statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark, og som sammen med en af eller begge sine forældre er udrejst af Danmark, fordi en af eller begge forældre ønsker, at barnet får et genopdragelsesophold af religiøs karakter i udlandet, har ret til nogen form for hjælp fra danske myndigheder i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
sig i udlandet, når barnet har sædvanligt opholdssted i Danmark, og
forældremyndighedsindehaveren har lovligt ophold her i landet.
Den omstændighed, at et barn eller en ung, som bor i Danmark, er sendt på
genopdragelsesrejse i udlandet og dermed ikke opholder sig her i landet, er
således som udgangspunkt ikke til hinder for at iværksætte støtte over for barnet
eller den unge. At barnet eller den unge ikke opholder sig her i landet, kan dog
betyde, at det kan være svært for kommunen at oplyse sagen. Det kræver, at
kommunen er i besiddelse af et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag – f.eks. i form af
tidligere indhentede oplysninger – for at afgørelse kan træffes.
Hvis kommunen finder, at der er grundlag for at træffe afgørelse om f.eks.
anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet efter servicelovens § 53,
stk. 3, nr. 7, vil kommunen derfor også have hjemmel til at afholde udgifter til, at
eventuelle foranstaltninger effektueres. Det betyder bl.a., at kommunen vil kunne
afholde udgifter til barnets hjemrejse, hvis dette er nødvendigt for at bringe
barnet hjem til f.eks. en anbringelse. Kommunen har dog ikke
myndighedsbeføjelser uden for landets grænser.
Kommunen kan endvidere i forbindelse med undersøgelsen af forholdene
omkring barnet eller den unge afdække, om der er andre søskende i familien, som
har behov for særlig støtte, eller som er i risiko for at blive sendt på
”genopdragelsesrejse.” ”
Endvidere oplyser Udenrigsministeriet:
”Der foretages en konkret vurdering af løsningsmuligheder i hver enkelt sag, når
der søges hjælp fra en dansk ambassade i udlandet til en mindreårig i en
genopdragelsessag. Bistanden vil i videst muligt omfang blive planlagt med
relevante myndigheder i Danmark og den mindreårige. En dansk ambassades
hjælp og vejledning til den pågældende sker inden for rammerne af
opholdslandets love og bestemmelser. Ambassaden kan f.eks. hjælpe med at få
kontakt til dennes familie samt yde rådgivning og evt. rette henvendelse til
landets myndigheder. Udenrigsministeriet og ambassaden kan desuden kontakte
relevante myndigheder i Danmark. Herudover kan ambassaden yde praktisk
bistand i forbindelse med en pågældendes hjemrejse til Danmark.
Hvis familien eller de stedlige myndigheder modarbejder udrejsen, kan det være
vanskeligt for ambassaden at hjælpe den mindreårige med at afslutte opholdet og
vende hjem til Danmark. I sådanne tilfælde kan ambassaden indgå en dialog med
familien for at opnå en mæglingsløsning og dermed udrejse af landet. Sager af
denne type kan være langvarige, men ambassaden vil fortsætte bestræbelserne
på at finde en løsning så længe sagen verserer. ”
Det kan endvidere oplyses, at der med
National strategi mod æresrelaterede
konflikter 2012
er i værksat en række initiativer for at forebygge, at børn og unge
sendes på genopdragelsesrejse. Der er i regi af Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre (LOKK) bl.a. etableret et tilbud om støtte til børn, der vender
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om ministeren kan oplyse, om et mindreårigt barn, der har statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark, og som sammen med en af eller begge sine forældre er udrejst af Danmark, fordi en af eller begge forældre ønsker, at barnet får et genopdragelsesophold af religiøs karakter i udlandet, har ret til nogen form for hjælp fra danske myndigheder i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
hjem fra genopdragelsesrejse, herunder tilbud om psykologsamtaler og tilbud om
særlig støtte efter serviceloven samt en hotline om genopdragelsesrejser.
Der er udviklet et informationsmateriale om genopdragelsesrejser til lærere og
vejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Formålet er at tilbyde disse
faggrupper større indsigt i, hvad der er på spil ved genopdragelsesrejser, at
vejlede om forpligtelser og handlemuligheder samt oplyse om, hvilke risici, de skal
være opmærksomme på, når et barn eller en ung er i risiko for at blive sendt på et
længerevarende ufrivilligt udlandsophold. Derudover er der udviklet
informationsmateriale om genopdragelsesrejser til forældre.
Der er udsendt informationsbrev til kommunerne om genopdragelsesrejser
indeholdende oplysninger om relevant lovgivning og henvisninger til rådgivning og
viden om området. Der er endvidere etableret et særligt modul i
uddannelsen/forberedelsen af ambassadeansatte og efteruddannelse til allerede
udstationerede. Undervisningen indeholder viden om æresrelaterede konflikter,
herunder tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, gældende lovgivning og
retningslinjer på området, information om hjælpeorganisationer mv. i Danmark.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen Karman
Side
3/3