Finansudvalget 2015-16
B 107
Offentligt
1614963_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 30. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 27 til B 107
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 7, at Grækenlands anerkendelse af Tyrkiet
som sikkert tredjeland er en forudsætning for EU’s tilbagesendelse af ”alle nye
irregulære migranter” til Tyrkiet. Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark
kan indgå i en handel med Tyrkiet, som bl.a. indebærer bevillingen af 286,1 mio.
kr. fra Danmark, når forudsætningen er en græsk anerkendelse af Tyrkiet som
sikkert tredjeland – an anerkendelse, som Danmark og de fleste andre EU-lande
ikke ønsker at foretage?
Svar:
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 til B 107 forudsætter tilbagesendelse
af asylansøgere, der ikke har opnået beskyttelse i Tyrkiet, og som kommer fra
Tyrkiet til de græske øer, at Grækenland tilføjer Tyrkiet til dets nationale liste over
sikre tredjelande.
Der består fortsat en række udfordringer af praktisk og juridisk karakter, før
Tyrkiet kan betragtes som et sikkert tredjeland.
Den bevilling, der er omtalt i spørgsmålet, omhandler finansiering af projekter i
Tyrkiet for at forbedre forholdene for flygtninge.
Efter regeringens opfattelse er det ikke rigtigt at kæde processen frem mod en
eventuel anerkendelse som sikkert tredjeland sammen med spørgsmålet om EU’s
finansiering af den hjælpepakke, man er blevet enige om, og som er et nødvendigt
element i et samarbejde om at håndtere den fælles migrationsudfordring. De to
ting har ikke noget med hinanden at gøre.
At Tyrkiet har udfordringer på menneskerettighedsområdet, som EU og Danmark i
øvrigt løbende tager op i relevante sammenhænge, skal ikke forhindre os i at
forbedre forholdene for de mange flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet.
31. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2739
58017
Side
1/2
B 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvordan Danmark kan indgå i en handel med Tyrkiet, som bl.a. indebærer bevillingen af 286,1 mio. kr. fra Danmark, når forudsætningen er en græsk anerkendelse af Tyrkiet som sikkert tredjeland, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2