Kulturudvalget 2015-16
B 113
Offentligt
1649551_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
24. juni 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 26. maj 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2
(Beslutningsforlag nr. B 113), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente oplysninger om hvor stort omfanget er af kopiering
af ophavsretsligt beskyttede værker på alle typer af platforme i dag i forhold til
tidligere, herunder bedes ministeren oplyse om kopieringen er reduceret gennem
den stigende anvendelse af streaming- og on-demand-tjenester.
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 3. juni 2016 på dette spørgsmål, har jeg til
brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Copydan KulturPlus. Copydan
KulturPlus har oplyst mig følgende:
”De seneste undersøgelser af privatkopiering i Danmark på tværs af platforme mv. er
en YouGov-analyse fra august 2014, foretaget på vegne af KulturPlus, som viste at
kopieringen fordelte sig på følgende måder (flere svar var mulige):
Computer (stationær eller bærbar) 45 %
Smartphone (iPhone eller lign.) 29 %
Tablet (iPad eller lign.) 21 %
Harddiskoptager 12 %
Ekstern harddisk 11 %
USB-stick eller lign.* 9 %
Cloud-tjeneste (iCloud eller lign.) 7 %
MP3/MP4-afspiller (iPod eller lign.) 6 %
Eksternt/separat hukommelseskort (SD-kort eller lign.)* 4 %
CD-ROM, DVD eller Blu-ray* 4 %
* Omfattet af ordningen i dag.
Harddiskoptagere er forsat meget udbredte (Dansk Statistiks årlige undersøgelse af
elektronik i hjemmet, viser at 26 % af alle danske familier i 2016 har en
harddiskoptager). Harddiskoptagere har en meget større optagekapacitet og optageevne
Dok. nr. 16/01963-10
B 113 - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplysninger om hvor stort omfanget er af kopiering af ophavsretsligt beskyttede værker på alle typer af platforme i dag i forhold til tidligere, til kulturministeren
Side 2
end fx videobåndoptagere og DVD-optagere. En blank DVD har normalt 4,7 GB
kapacitet (120 min. video), og en DVD-optager er i stand til at optage på én DVD ad
gangen. I dag er standard for en harddiskoptager en kapacitet på 1 TB (1.000 GB eller
25.530 min. video), ligesom at optagerne har flere tv-tunere, der gør det muligt at
optage fra 3-5 tv-kanaler på en gang. På trods af streaming-tjenesterne, udvides
kapaciteten på harddiskoptagere løbende. Privatkopiering har således forsat stor
betydning. Tilsvarende ses indenfor musikken. En moderne musik/mp3-enhed har fx
128 GB kapacitet mod en blank CD med 0,7 GB kapacitet. Selvom lagringskapaciteten
kan og givet bliver benyttet til andre formål, så anviser dette også, at privatkopieringen
af musik har stor betydning.
I Sverige er der i forbindelse med forhandling samt opmandssager/retssager foretaget
undersøgelser i forhold til konkrete løse og indbyggede medier, således at vederlaget er
afstemt i forhold til de konkrete medier.
I Finland foretages der hvert år en omfattende undersøgelse af privatkopiering på
tværs af platforme. Undersøgelsen laves på bestilling af ”The Private Copying Levy
Advisory Committee”, der blandt andet består af repræsentanter for rettighedshavere,
enhedsproducenter og -importører og Kulturministeriet. Undersøgelsen for 2014 viser
at selvom streaming-tjenester som Spotify og Netflix har en vis indvirkning på
omfanget af privatkopiering, i forhold til perioden 2012-2013, blev der i 2014 fremstillet
mellem 458-525 millioner lovlige privatkopier i Finland (et engelsk resume af 2014-
undersøgelsen findes på det finske Kulturministeriums hjemmeside
http://goo.gl/h6UAT9). Set i et historisk perspektiv fremstilles der private kopier i et
opfang der slet ikke var fysisk muligt før fremkomsten af indbyggede medier.”
Jeg har endvidere indhentet bidrag til besvarelsen fra IFPI Danmark. IFPI Danmark
henviser ligesom Copydan KulturPlus til den finske undersøgelse. Bidraget vedlægges i
sin helhed, inkl. engelsk resumé af den finske undersøgelse.
Jeg har ikke bemærkninger til bidragene fra Copydan KulturPlus og IFPI Danmark.
Bertel Haarder