Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 118
Offentligt
1647524_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til B 118, forslag til folketingsbeslutning
om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning stillet den 23. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 11 til B 118
Under 1. behandlingen sagde Venstres ordfører Erling Bonnesen bl.a. ”Den skrappe
godkendelsesordning, som vi har i dag, sikrer nemlig, at sprøjtemidler kun godkendes, hvis en
risikovurdering viser, at det ikke udgør en stor risiko for menneskers sundhed eller for miljøet”. Vil
ministeren redegøre for, hvordan den acceptable risiko for mennesker og miljø fastsættes, herunder
den acceptable risiko fra CMR-egenskaber som ikke er nødvendige for pesticidets tilsigtede virkninger
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Vurderingen af den acceptable risiko for mennesker og miljø sker ved en risikovurdering efter nøje
fastsatte regler i Pesticidforordningen. Der er både krav til, hvilke test der skal foreligge, hvordan
eksponeringen skal beregnes, og hvordan eventuelle modelberegninger skal indgå.
For så vidt angår vurdering af effekten på sundhed vurderes denne ud fra en række dyreforsøg. Der er
dels tale om korttidsforsøg, som giver oplysninger om, hvorvidt stoffet er giftigt ved indtagelse eller
indånding, om det er hud- og øjenirriterende, og om det kan fremkalde allergi. Disse krav gælder både
aktivstoffet og det færdige sprøjtemiddel.
For aktivstoffet er der også krav om langtidsforsøg, som har til formål at undersøge, om stoffet giver
organskader, og om det er kræftfremkaldende på længere sigt. Yderligere undersøges, om stoffet
skader forplantningsevnen, er fosterskadeligt, påvirker afkommet eller skader nervesystemet.
Endvidere undersøges om stoffet er hormonforstyrrende.
Kravene til hvilke undersøgelser, som skal udføres for de enkelte hjælpestoffer reguleres ikke i
pesticidforordningen, men derimod af den generelle kemikalielovgivning, REACH. Kravene afhænger
af, hvor meget den enkelte virksomhed producerer eller importerer af de enkelte hjælpestoffer.
Forsøgene bruges til at fastlægge den højeste dosis, som ikke medfører den effekt, man undersøger i
det pågældende forsøg, for eksempel undersøgelser for kræft eller fosterskade. Denne værdi kaldes
nuleffekt koncentrationen.
På den baggrund fastsættes den dosis som mennesker kan udsættes for, uden at der opstår en skadelig
effekt, den såkaldte acceptable dosis, også kaldet den sundhedsmæssige referenceværdi. I
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
B 118 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan den acceptable risiko for mennesker og miljø fastsættes, til miljø- og fødevareministeren
udgangspunktet fastsættes den sundhedsmæssige referenceværdi som 1/100 del af
nuleffektkoncentrationen.
Ved vurdering af den acceptable risiko beregner man den dosis, som udsatte personer (sprøjteføreren,
arbejderen, den forbipasserende eller den person, der bor ved sprøjtede marker) eksponeres for, når
der sprøjtes med sprøjtemidlet ved den relevante dosering. Beregningen foretages for hver af de fire
nævnte grupper af personer.
Hvis beregningen viser, at den pågældende persongruppe udsættes for mindre end den
sundhedsmæssige referenceværdi, siges der at være en acceptabel risiko.
Hvis beregningen derimod viser, at vedkommende udsættes for en dosis, som overstiger den
sundhedsmæssige referenceværdi er der en uacceptabel risiko, og midlet kan dermed ikke godkendes
til brug i Danmark.
Når Miljøstyrelsen vurderer, om et sprøjtemiddel kan godkendes til det danske marked, vurderes alle
undersøgelser, der foreligger på det færdige sprøjtemiddel, aktivstoffet samt de informationer, der
findes om hjælpestoffernes farlighed. Hvis sprøjtemidlet indeholder hjælpestoffer med CMR-
egenskaber, er Miljøstyrelsens nuværende praksis, at det kun kan godkendes, hvis der kan vises en
sikker anvendelse ift. menneskers sundhed.
Hvis der er mistanke om, at et hjælpestof har en af de omtalte alvorlige effekter, så kræver
Miljøstyrelsen, at der skal foreligge data, så man kan lave en fyldestgørende risikovurdering. Dette
indebærer, at der, ligesom for aktivstoffer, kan fastsættes en sundhedsmæssig referenceværdi. Det vil
sige en dosis, som mennesker kan udsættes for, uden at der opstår en uacceptabel risiko.
Hvis beregningen viser, at den pågældende persongruppe udsættes for en dosis, som er mindre end
den sundhedsmæssige referenceværdi, siges der at være en acceptabel risiko.
Erfaringsmæssigt er der sjældent data nok til at foretage en fyldestgørende risikovurdering af
hjælpestoffer med CMR-egenskaber, hvormed sprøjtemidler indeholdende disse hjælpestoffer ikke
godkendes til brug i Danmark.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2