Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 118 Spørgsmål 7
Offentligt
1636812_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
23. maj 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 118
Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning
fra pesticider.
Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.
Spørgsmål 7
Det fremgår af ministerens skrivelse af 7. april 2015 til partierne bag bekæm-
pelsesmiddelstrategien bl.a. at ”Miljøstyrelsen sender primo april 2016 en æn-
dring af Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen i høring om brugen af afdrifts-
reducerende udstyr. Bekendtgørelsen giver landmænd mulighed for at drage
fordel af at anvende afdriftsreducerende udstyr herunder lavdriftsdyser til
sprøjtning af deres afgrøder…” Formålet med anvendelse af afdriftsreduce-
rende udstyr er angivet at tillade sprøjtning nærmere vandmiljøet eller natur,
end hvad fremgår af etiketten. Afstanden på etiketten er beregnet på grundlag
af en risikovurdering for at undgå skader på vandlevende organismer. Denne
vurdering er baseret på anvendelse uden brug af særligt afdriftsreducerende
udstyr. Ved brug af afdriftsreducerende udstyr bliver den såkaldte bufferzone,
dvs. afstanden mellem mark og natur mindre. Det giver landmanden mulighed
for at optimere udbyttet, fordi han kan sprøjte – og dermed bekæmpe ukrudt,
svampe og skadedyr – på et større areal end hidtil.
Vil ministeren gøre det obligatorisk at anvende afdriftsreducerende udstyr så-
ledes at afdriften af pesticider fra dyrkede marker minimeres dvs. uden at æn-
dre bufferzonen i overensstemmelse med det foreslåede i beslutningsforsla-
get?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1