Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 25 Bilag 7
Offentligt
1591474_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. januar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1600173
Dok. nr.: 1869194
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 169:
”Vil ministeren redegøre for, om en eller flere af forfatterne bag klaringsrapporten
vedrørende Lyme Borreliose har økonomiske interesser ift. de anbefalinger, som kla-
ringsrapporten finder frem til, samt hvilke forfattere, der i så fald er tale om?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Følgende interessekonflikter er oplyst i Klaringsrapporten ’Lyme Borreliose - Klinik,
diagnostik og behandling i Danmark’, 2. udgave 2014:
Klaus Hansen:
Licensindtægter fra Oxoid vedrørende IDEIAtm
1
.
Ram Dessau:
Firmasamarbejde som led i afdelingens routine-evalueringer. Der er udført evaluerin-
ger af diagnostiske kits til Borrelia serologi i samarbejde med forskellige firmaer (Oxo-
id- Thermofisher, Orion diagnostica og Diasorin) fra 2010 til 2012. Ingen personlig
honorering.
Foredragshonorarer modtaget:
-
Foredrag ved brugermøde arrangeret af Siemens Health Care diagnostics 2010,
Hotel Nyborg Strand.
-
Foredrag ved brugermøde arrangeret af Diasorin 2011, Vejle.
-
Arrangør af det faglige program og foredrag ved et møde sponsoreret af Orion
Diagnostics 2011, Arlanda, Sverige.
Sundhedsstyrelsen har i sin henvisning til klaringsrapporten, som udtryk for gælden-
de praksis for behandling i Danmark, taget udgangspunkt i, at klaringsrapporten, er
udarbejdet i regi af tre faglige selskaber, ’Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi’,
’Dansk Selskab for Infektionsmedicin’ og ’Dansk Neurologisk Selskab’. Rapporten viser
bred konsensus om de faglige retningslinjer vedrørende udredning og behandling af
Lyme Borreliose. Man anvender i Danmark primært ELISA-testen til påvisning af anti-
stoffer mod Borrelia. Testresultatet skal altid ses i sammenhæng med de symptomer
patienten har. Disse retningslinjer er generelt i overensstemmelse med lignende ret-
ningslinjer i de øvrige nordiske lande og EU. I klaringsrapporten er der desuden kon-
kluderet, at de assays (kits) der er tilgængelige til brug ved ELISA-metoden til påvis-
ning af antistoffer mod Borrelia er ligeværdige.
1
Et af de ligeværdige assays (kits) til brug ved ELISA-metoden, når man tester for borreliaantistoffer.
B 25 - 2015-16 - Bilag 7: Kopi SUU alm. del - svar på spm. 169 om en eller flere af forfatterne bag klaringsrapporten vedrørende Lyme Borreliose har økonomiske interesser ift. de anbefalinger, som klaringsrapporten finder frem til, fra sundheds- og ældreministeren
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen i løbet af 2016 vil tage initiativ til et ek-
spertmøde, hvor relevante eksperter, faglige selskaber, patientforeninger mv. kan
drøfte diagnose- og behandlingsmetoder for flåtbårne infektioner. Ekspertmødet skal
være med til at skabe endnu større åbenhed og klarhed om det faglige grundlag på
området og være med til at sikre en større tryghed hos de danskere, der rammes af
en flåtbåren infektion.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kasper Østergaard Nielsen
Side 2