Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 25
Offentligt
1585716_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 5. januar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1506708
Dok. nr.: 1857607
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. december 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B25 - forslag til folketingsbeslutning om en ny strategi for behandling
af patienter) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2015 fra Alex Holm-
stedt, jf. B25 – bilag 1”
Svar:
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at man i Danmark primært an-
vender ELISA-testen til påvisning af antistof mod borrelia og dermed infektion.
Grundlaget herfor er en såkaldt faglig klaringsrapport fra 2006 udarbejdet i regi af tre
faglige selskaber, ’Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi’, ’Dansk Selskab for Infekti-
onsmedicin’ og ’Dansk Neurologisk Selskab’. Klaringsrapporten er senest blevet opda-
teret i februar 2014
På den baggrund kan Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut konstatere, at der
findes opdaterede og klare, faglige retningslinjer på området, som udtrykker en bred,
faglig konsensus om udredning og behandling af borrelia, og at man som primær di-
agnostik anbefaler ELISA-testen.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut bemærker desuden, at retningslinjerne
generelt er i overensstemmelse med lignende retningslinjer fra de øvrige nordiske
lande og EU.
For så vidt angår mulige alternative kan det nævnes, at nogle lande, herunder USA,
har tradition for at anvende en to-trins-test, hvor Western Blot-testen anvendes som
sekundær test ved positive ELISA-testsvar. Det er dog ifølge Statens Serum Institut ik-
ke dokumenteret, at denne to-trins-test giver ydereligere viden til gavn for patienter-
ne i en dansk sammenhæng.
Ifølge Statens Serum Institut er en direkte påvisning af bakterien ved dyrkning ikke
velegnet som rutinediagnostik, idet høje koncentrationer af bakterien ikke kan påvi-
ses andre steder end ved bidstedet. Desuden falder koncentrationen af bakterien ef-
terhånden, som kroppens immunforsvar sætter ind.
For så vidt angår forlængede antibiotikabehandlinger, er der ifølge Sundhedsstyrel-
sen og Statens Serum Institut formentligt visse privatklinikker i udlandet, der tilbyder
langvarige og gentagne antibiotikabehandlinger ved mistanke om borrelia. Det er
ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut ikke i overensstemmelse med de
gængse retningslinjer, og i øvrigt er der en ikke ubetydelig risiko for komplikationer
for patienterne forbundet ved disse behandlinger.
B 25 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-15 fra Alex Holmstedt, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at Sundhedsstyrelsen i løbet af 2016 vil tage initiativ til
et ekspertmøde, hvor relevante eksperter, faglige selskaber, patientforeninger mv.
kan drøfte diagnose- og behandlingsmetoder for flåtbårne infektioner. Ekspertmødet
skal være med til at skabe endnu større åbenhed og klarhed om det faglige grundlag
på området og være med til at sikre en større tryghed hos de danskere, der rammes
af en flåtbåren infektion.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kasper Østergaard Nielsen