Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 6 Bilag 6
Offentligt
1670918_0001.png
OMTRYK
Til beslutningsforslag nr.
B 6
Folketinget 2015-16
OMTRYK
Partibetegnelse indsat
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 27. september 2016
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et prioriteringsinstitut
[af Carolina Magdelene Maier (ALT) m.fl. ]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og
var til 1. behandling den 16. november 2015. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundheds- og Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Patienter.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Patienter mundtligt over for udval-
get redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til sundheds- og ældre-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget kan konstatere, at der efter drøftelsen af B 6 og
B 19 om oprettelse af uafhængige prioriteringsinstitutter er
indgået en politisk aftale om syv overordnede principper for
prioritering af sygehusmedicin. De syv principper er: faglig-
hed, uafhængighed, geografisk lighed, åbenhed, hurtig
ibrugtagning af ny, effektiv medicin, mere sundhed for pen-
gene og lige adgang til behandling.
Det nye medicinråd, som regionerne har etableret, skal
implementere de syv overordnede principper, som skal sik-
re, at nye lægemidler, som har en veldokumenteret meref-
fekt, ikke skal afvises alene på grund af økonomi, men at
der skal være et rimeligt forhold mellem prisen på et nyt læ-
gemiddel og den merværdi, som lægemidlet vurderes at
kunne udføre, sammenlignet med eksisterende standardbe-
handling, såfremt lægemidlet skal bruges til standardbe-
handling.
Principperne skal også sikre lige adgang for både store og
små patientgrupper og tage højde for patienters individuelle
behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig
vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til
standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at
kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjæld-
ne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at
undgå funktionsnedsættelse.
Det er udvalgets håb, at medicinrådet og de syv princip-
per, vil give en bedre fordeling af ressourcerne og øge gen-
nemsigtigheden i sundhedsvæsenet. Derudover er det nød-
vendigt, når vi er i en situation, hvor vi ikke har ubegrænse-
de ressourcer, at det bliver lagt klart og åbent frem, hvad vi
vælger til og fra. Derfor opfordrer udvalget til, at Medicinrå-
dets arbejde bliver præget af størst mulig åbenhed og gen-
nemsigtighed, og at man med fordel kan styrke forhand-
lingspositionen over for medicinalindustrien.
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) bemærker, at
der udover prioritering også er andre betydelige måder at re-
gulere udgifterne i sundhedsvæsenet på. På medicinområdet
vedrører det eksempelvis de aftaler, der indgås mellem Læ-
gemiddelindustriforeningen (Lif), Danske Regioner og
Sundheds- og Ældreministeriet, hvor der sættes et loft over
medicinpriserne.
P.u.v.
Liselott Blixt
formand
AX019140
B 6 - 2015-16 - Bilag 6: Beretning afgivet den 27. september 2016
1670918_0002.png
OMTRYK
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 6
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
Titel
Henvendelse af 3/12-15 fra Danske Patienter
Fortroligt dokument
Præsentation fra Danske Patienters foretræde den 8. december 2015
1. udkast til beretning
2. udkast til beretning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 6
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til artiklen »Medicinpriserne kalder på politisk
mod«, der blev bragt i Jyllands-Posten den 20. oktober 2015, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-15 fra Danske Patienter,
til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om status for det analysearbejde og kommissoriet herfor, som
ministeren omtalte under 1. behandling af beslutningsforslaget, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
2
3