Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0749 Bilag 1
Offentligt
1506725_0001.png
NOTAT
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til
1998-protokollen for persistente organiske stoffer (POP-protokollen)
til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over
store afstande (LRTAP-konventionen)
KOM(2014) 749 final
1. Resume
Baggrunden for forslaget er, at ændringerne til POP-protokollen blev vedtaget
på møde i LRTAP konventionens besluttende organ i december 2009. Protokollen
indeholder en egentlig tekstdel og en række bilag, I - VIII, der indeholder
udmøntningen af protokollens forpligtelser gennem forbud og grænseværdier for
en række stoffer.
Formålet med forslaget er, at skabe enighed i Rådet om en beslutning om EU's
ratifikation af de vedtagne ændringer til protokollen.
Status er, at forslaget allerede er implementeret ved gældende EU regulering i
Danmark, men vil kræve en opdatering af bekendtgørelse nr. 40 af 06/12/2007.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, økonomiske, erhvervsadministrative,
statsfinansielle eller samfundsøkonomiske omkostninger eller konsekvenser.
Forslaget ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Kommissionens forslag har været i høring i EU specialudvalget vedr. miljø.
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at regeringen agter at stemme for
Kommissionens forslag til EU’s ratifikation af den reviderede POP-protokol, og
at Danmark agter at ratificere protokollen parallelt med EU.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 9. januar 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget
har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel
294.
Ændringerne til POP-protokollen blev forhandlet og vedtaget på møde i LRTAP
konventionens besluttende organ i december 2009.
Europa Parlamentet har ikke behandlet forslaget. Der blev sendt et rammenotat i
høring i miljøspecialudvalget i november 2009 og efterfølgende blev rammenotat
sendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2009. Høringen afstedkom ikke
kommetarer af særlig relevans.
Når Den Europæiske Union har accepteret ændringerne, skal de enkelte
medlemslande heriblandt Danmark, individuelt acceptere ændringerne til POP-
protokollen.
3. Formål og indhold
Protokollen består af en egentlig tekstdel og en række bilag, I - VIII, der indeholder
udmøntningen af protokollens forpligtelser. Bilag I indeholder de stoffer, der
hverken må produceres eller bruges, bilag II indeholder de stoffer, der kun må
bruges i begrænset omfang, bilag III indeholder de stoffer, hvis emissioner ikke
øges efter 1990, bilag IV indeholder emissionsgrænseværdier for dioxin fra
stationære kilder, bilag V indeholder retningslinjer for anvendelse af BAT for POP
for stationære kilder, bilag VI indeholder tidsplan for anvendelse af
emissionsgrænseværdier og BAT, bilag VII indeholder anbefalinger for reduktion
af POP’er fra mobile kilder, og bilag VIII er en oversigt over de vigtigste
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506725_0002.png
emissionskilder.
Bilag I:
Følgende stoffer er optaget i POP-protokollens bilag I:
Hexachlorobutadin, (HCBD)
Kommercielt octobromodiphenylether (c-octaBDE) herunder
hexaBDE og heptaBDE
Pentachlorobenzen (PeCB)
Polychlorinerede naphtahlener (PCN’er)
Kort-kædede chlorinerede paraffiner (SCCP’er)
Perfluorooctan sulfonater (PFOS), og
Kommercielt pentabromodipenyleter (c-pentaBDE) og tetraBDE
Derudover er undtagelserne for PCB reviderede.
Bilag II:
PCB flyttes ud af bilag II og findes nu kun i bilag I. Følgende stoffer
indsættes i bilag II, såfremt de ikke indsættes i bilag I:
Perfluorooctane sulfonate (PFOS)
Short-chain chlorinated paraffins
Bilag III:
Optagelse af pentachlorobenzen, (PCB).
Bilag IV:
Emissionsgrænseværdierne for dioxin er skærpet for følgende affald:
Municipal solid waste:
Medical solid waste:
0.1 ng TEQ/m
3
New stationary source: 0.1 ng TEQ/m
3
Existing stationary source: 0.5 ng TEQ/m
3
Hazardous waste:
New stationary source: 0.1 ng TEQ/m
3
Existing stationary source: 0.2 ng TEQ/m
3
Non-hazardous industrial waste: New stationary source: 0.1 ng TEQ/m
3
Existing stationary source: 0.5 ng TEQ/m
3
Bilag V:
Kapitel III-V omskrives til et vejledningsdokument. Kapitel I-II
bibeholdes i bilag V, så der er en reference til vejledningen.
Bilag VI:
I bilaget sættes der tidsplaner for ændringerne i protokollen.
Tidsplanerne er de samme som de eksisterende, men med en yderligere
udskydelse for lande med overgangsøkonomier.
Bilag VII:
Bilaget slettes, da det ikke længere er relevant.
Bilag VIII:
Der indføres en reference til vejledningen.
Herudover er der forslag til mindre ændringer i protokol-teksten, som følge af
ændringer i bilagene.
Tidsfrister for opfyldelse af protokollens bestemmelser.
For at give de østeuropæiske lande med overgangsøkonomier større incitament til
at ratificere protokollen er der fremsat forslag til at udskyde ikrafttrædelsen af
visse bestemmelser med 15 år for disse lande, hvor fristen er 8 år for øvrige lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506725_0003.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemslandene - på grund af luftforureningens grænseoverskridende karakter -
ikke vil kunne opfylde de overordnede mål for nedbringelsen af luftforureningen i
Europa alene. Da formålet med forslaget er at reducere den grænseoverskridende
forurening, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Den oprindelige POP-protokol er implementeret i dansk lovgivning via
bekendtgørelse nr. 40 af 06/12/2007.
7. Konsekvenser
De ændringer der blev vedtaget i forhold til protokollens tekst og dens bilag er alle
indeholdt i gældende EU-lovgivning via forskellige direktiver. Ratifikationen af
POP-protokollen har derfor ingen konsekvenser for Danmark. Optagelsen af de
foreslåede stoffer i POP-protokollen vil ikke have konsekvenser for Danmark. Dels
fordi en del af stofferne allerede er forbudte i Danmark og/eller EU, og dels fordi
der for de stoffer der stadig bruges, er indeholdt tilstrækkelige undtagelser fra
forbuddet mod produktion/anvendelse af stofferne, til at det ikke vil stille nye krav
til Danmark.
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Ændringerne til protokollen vil, når den er ratificeret af Danmark, skulle
implementeres gennem en opdatering af bekendtgørelse nr. 40 af 06/12/2007.
Ændringerne i POP-protokollen er implementeret i EU-lovgivningen via:
POP-forordningen, Kommissionens forordning no. 756/2010, no. 757/2010 og no.
519/2012 samt direktiv 2010/75/EU – Industrielle emissioner direktiv.
POP-forordningen, samt ændringerne til POP-forordningen no. 756/2010 og no.
757/2010 er direkte implementeret i dansk lovgivning i det forordningen er blevet
vedtaget. Det er senest sket med ændringerne i 2010.
Direktiv 2010/75/EU – Industrielle emissioner direktiv
Bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Bekendtgørelse nr. 1451 af 20. december 2012 om anlæg, der forbrænder
affald.
Bekendtgørelse nr. 1452 af 20. december 2012 om anlæg og aktiviteter,
hvor der bruges organiske opløsningsmidler + bekendtgørelse nr. 295 af
20. marts 2013 om ændring af bekendtgørelse anlæg og aktiviteter, hvor
der bruges organiske opløsningsmidler.
Bekendtgørelen nr. 1449 af 20. december 2012 om visse luftforurenende
emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet.
Bekendtgørelse nr. 669 af 18/06 2014 om godkendelse af listevirksomhed
Bekendtgørelse nr. 1283 af 08/12 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.
af husdyrbrug.
Bekendtgørelse nr. 1444 af 20. december 2012 om anlæg, hvor der
fremstilles titandioxid.
Bekendtgørelse nr. 1458 af 20. december 2012 om ændring af
bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013 om miljøtilsyn.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506725_0004.png
Derudover er IE-direktivet også implementeret via Lov om ændring af lov om
Miljøbeskyttelse, Lov om miljøgodkendelse m.v. af Husdyrbrug, Lov om forurenet
Jord og forskellige andre love.
I forbindelse med den oprindelige POP-protokol skal der hvert år rapporteres en
række stoffer til LRTAP-konventionen. Danmark har ratificeret den oprindelige
protokol og rapporterer hvert år de pågældende POP-stoffer til konventionen i
henhold til gældende protokollens krav og konventionens rapporterings-
retningslinjer.
I forbindelse med et nyt forslag til Direktiv om nationale emissionslofter har
kommissionen foreslået, at der i bilag 1 til direktivet skrives ind, at følgende POP-
stoffer rapporteres årligt til EU-Kommissionen: PAH i alt samt benzo(a)pyren,
benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren,
dioxiner/furaner, PCB, HCB. De stoffer Kommissionen har foreslået rapporteret
til EU er stoffer, der er en del af den oprindelige protokol, dvs. den protokol
Danmark allerede har implementeret. Da Danmark allerede hvert år rapporterer
disse stoffer til UNECE, og da forslaget fra Kommissionen er, at rapporteringen
skal ske i henhold til konventionens retningslinjer, vil det ikke have konsekvenser
for Danmark, udover at samme rapportering nu også skal ske til EU.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Forslaget har ingen økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser:
Forslaget har ingen erhvervsadministrative konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget har en neutral påvirkning, da retsakten hverken medfører en skærpelse
eller en svækkelse af eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler, idet
ændringerne af bekendtgørelse nr. 40 af 06/12/2007 ikke i sig selv vil medføre
lovgivningsmæssige konsekvenser, da disse ændringer allerede er indarbejdet i
den danske lovgivning andetsteds.
8. Høring
Det oprindelige rammenotat om de substantielle ændringer har den 27. november
2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig høring.
DI havde ingen bemærkninger til rammenotatet og kunne støtte indstillingen.
LO støttede indstillingen om ændringerne i bilagene til POP-protokollen samt de
foreslåede tekstændringer med undtagelse af indfasningen. LO fandt, at
indfasningen af ordningen er alt for lang, og foreslog fristen nedsat, således at de
nye lande får en frist på 10 år og de gamle lande får en frist på 6 år. Hvis man
allerede nu lægger sig fast på så lange frister, vil der ikke være incitament for at
følge med udviklingen.
3F støttede indstillingen om ændringer i bilagene til POP-protokollen, samt de
foreslåede ændringer.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506725_0005.png
Rammenotatet om Kommissionens forslag til ratifikation har været sendt i høring
i EU specialudvalget vedrørende Miljø fra den 2. – 4. marts 2015. Miljøministeriet
modtog ingen bemærkninger til forslaget i forbindelse med høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Da ændringerne ikke går ud over gældende EU-lovgivning, må det forventes, at
alle medlemslande vil stemme for, at Den Europæiske Union accepterer
ændringerne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen agter at stemmer for Kommissionens forslag t
il
EU’s ratifikation af
POP-protokollen, som parallelt også vil blive ratificeret af Danmark.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved et grund- og
nærhedsnotat oversendt den 3. december 2009.
5