Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0233
Offentligt
1534722_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.5.2015
COM(2015) 233 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om hvordan overgangsordningerne for arbejdskraftens frie bevægelighed for
arbejdstagere fra Kroatien fungerer (første fase: 1. juli 2013 - 30. juni 2015)
{SWD(2015) 107 final}
DA
DA
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0002.png
1. I
NDLEDNING
1.1
Rapportens formål
Kommissionen fremlægger denne rapport i overensstemmelse med del 2, afsnit 3 i
bilag V til tiltrædelsesakten af 2011 for Kroatien. Den skal tjene som grundlag for
Rådets gennemgang af, hvordan overgangsordningerne for den frie bevægelighed for
arbejdstagere fungerer, og den skal være afsluttet inden udløbet af den toårige
periode efter udvidelsen, dvs. senest den 30. juni 2015.
1.2
Fri bevægelighed for arbejdstagere
Den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende frihedsrettigheder,
som EU-lovgivningen garanterer. Den omfatter EU-borgernes ret til frit at flytte til
en anden medlemsstat for at tage arbejde og bosætte sig der med deres
familiemedlemmer og retten til lige behandling på grundlag af nationalitet i
beskæftigelsesrelaterede spørgsmål og i relation til skat og sociale ydelser,
medlemskab af fagforeninger, socialt boligbyggeri og adgang for disse borgeres børn
til almen uddannelse, lærlingeuddannelse og erhvervsuddannelse.
1.3
Overgangsordninger for arbejdskraftens frie bevægelighed
Tiltrædelsesakten af 2011 giver medlemsstaterne i EU-27
1
mulighed for midlertidigt
at fastsætte restriktioner for den frie adgang for arbejdstagere fra Kroatien til deres
arbejdsmarkeder ved at gøre den til genstand for deres nationale lovgivning. EU-
Domstolen har løbende fastslået, at fravigelser fra de grundlæggende
frihedsrettigheder skal tolkes strengt.
Den samlede overgangsperiode på syv år er inddelt i tre særskilte faser ("2-plus-3-
plus-2"). Forskellige forhold gør sig gældende i hver fase:
–
–
Den nationale lovgivning i de øvrige medlemsstater regulerer adgangen for
arbejdstagere fra Kroatien til deres arbejdsmarkeder i de første to år.
Den 1. juli 2015 begynder overgangsperiodens anden fase. De medlemsstater,
der ønsker at fortsætte med at anvende restriktionerne i anden fase skal
underrette Kommissionen på forhånd, ellers finder EU-retten om
arbejdskraftens frie bevægelighed anvendelse.
En medlemsstat, der opretholder de nationale foranstaltninger ved udgangen af
anden fase, kan i tilfælde af alvorlige forstyrrelser på sit arbejdsmarked eller
risiko herfor, fortsætte med at anvende disse foranstaltninger indtil udløbet af
den syvårige periode efter tiltrædelsesdatoen efter at have underrettet
Kommissionen herom.
–
Overgangsordningerne slutter uigenkaldeligt den 30. juni 2020.
Desuden kan en medlemsstat, som er holdt op med at anvende de nationale
foranstaltninger, og som anvender EU-lovgivningen om arbejdskraftens frie
1
EU-27 er EU’s medlemsstater pr. den 30.6.2013. EU-15 er EU’s medlemsstater pr. den 30.4.2004.
2
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
bevægelighed, genindføre restriktioner inden udgangen af den 7-årige periode, hvis
der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor.
Overgangsordningerne finder udelukkende anvendelse på adgangen til
arbejdsmarkedet. Når en kroatisk arbejdstager én gang har fået adgang til
arbejdsmarkedet, har denne fuldt ud de samme rettigheder i henhold til EU-
lovgivningen.
Overgangsordningerne påvirker ikke EU-borgernes grundlæggende ret til at flytte og
bosætte sig frit inden for EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). De gælder ikke for selvstændige erhvervsdrivende,
der har etableret sig eller leverer deres tjenesteydelser inden for EU. Østrig og
Tyskland har tilladelse til inden for visse sektorer at anvende restriktioner for
arbejdstagere, som er udstationeret af virksomheder, der er etableret i Kroatien i
forbindelse med levering af tjenesteydelser, og har besluttet at gøre brug af denne
mulighed. Der er ingen overgangsordninger for anvendelsen af EU-lovgivningen om
koordinering af sociale sikringsordninger.
1.4
Medlemsstater, der anvender restriktioner i første fase
Arbejdstagere fra Kroatien har for øjeblikket fri adgang til arbejdsmarkedet i 14 af
medlemsstaterne i EU-27. Medlemsstater, der anvender restriktioner, er:
Østrig
Belgien
Cypern
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Italien
Luxembourg
Μalta
Nederlandene
Spanien
Slovenien
Det Forenede Kongerige
Disse medlemsstater kræver normalt en arbejdstilladelse fra kroatiske arbejdstagere,
dog er der nogle gange forenklede procedurer eller fritagelser for erhverv i visse
sektorer.
Kroatien har besluttet at indføre tilsvarende begrænsninger for arbejdstagere fra disse
medlemsstater og kræver en arbejdstilladelse fra deres statsborgere.
3
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0004.png
2.
2.1
O
MFANGET AF ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED INDEN FOR
EU
FOR KROATISKE
BORGERE
Kroatiske borgere med bopæl i andre medlemsstater
Antallet af kroatiske statsborgere med bopæl i EU-27 er lavt
2
, og de fleste af dem er
kommet for lang tid siden. I 2013 inden Kroatiens tiltrædelse var antallet på ca.
347,000
3
, hvilket udgjorde ca. 0,07 % af den samlede befolkning. De var især
koncentreret i Tyskland (236,900 eller 68 % af det samlede antal mobile kroatere),
Østrig (58,700 eller 17 %), Italien (17,200 eller 5 %), Det Forenede Kongerige
(8,900 eller 3 %) og Slovenien (8,300 eller 2 %)
4
.
Med hensyn til arbejdsstyrken viser data fra EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen (i det
følgende benævnt "LFS"), at i 2014 var der ca. 229,000 økonomisk aktive kroatiske
borgere bosat i EU-27, hvor de udgjorde ca. 0,1 % af den samlede arbejdsstyrke.
Denne andel var højere end gennemsnittet, om end relativt lav i Østrig (1,0 %),
Tyskland (0,4 %) og Slovenien (0,2 %). I alle andre lande var den på under 0,05 %
eller for lav til, at den kunne fastsættes pålideligt.
I de ti år inden udvidelsen i 2013 modtog Tyskland, Østrig og Italien størsteparten
(76 %) af strømmene af erhvervsaktive kroatiske statsborgere
5
.
2.2
Mobilitetsstrømmene set fra Kroatiens side
Kroatiske statsborgere, der i 2013 var bosiddende i andre EU-medlemsstater,
udgjorde ca. 10 % af den erhvervsaktive befolkning i Kroatien og var en af de største
grupper i EU
6
. De tegnede sig for ca. 2,8 % af alle mobile EU-borgere i den
erhvervsaktive alder (15-64), hvilket er en større andel end Kroatiens vægt af den
samlede EU-befolkning (0,9 %)
7
.
Disse tal afspejler imidlertid hovedsagelig migrationsmønstre fra før 2000: 9 ud af 10
af disse mobile kroatere havde været bosat i EU-27 i mere end ti år
8
. Efter en
arbejdskraftmigrationsbølge fra Kroatien til Østrig og Tyskland i 1960’erne og
1970’erne fandt den største bølge til EU-landene sted i 1990’erne som følge af
Balkankrigene
9
. Siden da har strømmene været begrænset, og i 2014 udgjorde de
seneste tilflyttere (dvs. personer, der var flyttet mindre end 10 år før) kun 1,6 % af
den erhvervsaktive befolkning i Kroatien, hvilket er en meget lavere andel end for de
fleste central- og østeuropæiske medlemsstater
10
.
2
3
Lavt set fra modtagerlandenes side, men betydeligt set fra Kroatiens side (se afsnit 2.2).
Kilde: Eurostats befolkningsstatistikker (tabel migr_pop 1ctz, seneste data: 1.1.2013) suppleret af andre
kilder for UK og FR, se diagram 1. Alle tabeller og diagrammer samt komplette referencer på de nævnte
dokumenter findes i Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager denne rapport.
4
Diagram 1.
5
Diagram 2. Baseret på LFS.
6
Diagram 3. Baseret på LFS.
7
LFS-data.
8
Diagram 3. I henhold til LFS var næsten to tredjedele (63 %) af de kroatiske statsborgere i den
erhvervsaktive alder (15-64) med bopæl i andre EU-lande i 2014 flyttet dertil for mere end 10 år siden, og 21 %
var født i deres nuværende bopælsland, mens kun 16 % flyttede dertil for mindre end 10 år siden.
9
European Integration Consortium (2009).
10
Diagram 3.
4
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0005.png
2.3
Andre arbejdsrelaterede mobilitetsstrømme
Arbejdskraftens mobilitet for kroatiske arbejdstagere gav sig også udtryk i
grænsearbejde i nabolandene (Italien og Slovenien) og sæsonbestemt arbejde, især i
Tyskland
11
.
I 2013 arbejdede ca. 35,000 personer med bopæl i Kroatien i andre lande og tegnede
sig for ca. 2,3 % af de beskæftigede i Kroatien (sammenlignet med 1,4 % i 2010)
12
.
Desuden blev der udstedt ca. 8,700 dokumenter af typen A1, som arbejdstagerne skal
have på sig, med henblik på udstationering fra Kroatien i andre medlemsstater i
2013, navnlig i Tyskland (5,400), Østrig (850), Italien (700), Slovenien (480) og
Finland (380)
13
. Mere end 90 % af disse dokumenter var udstedt til lande, der har
indført midlertidige restriktioner.
2.4
Mobilitetsstrømme for kroatiske borgere siden tiltrædelsen
Selv om Kroatiens tiltrædelse først fandt sted den 1. juli 2013 og på trods af en
forsinkelse i forbindelse med indsamling og offentliggørelse af data om migration,
gør de eksisterende data det muligt at foretage en første vurdering af, hvordan
mobiliteten til andre EU-lande har udviklet sig siden tiltrædelsen.
I henhold til LFS har antallet af kroatiske statsborgere, som er bosat i andre EU-
medlemsstater ikke ændret sig meget siden tiltrædelsen, men denne oplysningskilde
har sandsynligvis ikke fået de seneste tilflyttere med i sin stikprøve. Der er også
begyndende tegn på en stigende aktivitet hos personer, som allerede var i udlandet
14
.
Ifølge de kroatiske officielle data
15
er antallet af kroatiske statsborgere, der flytter til
EU-27, øget fra 3,216 i 2012 til 4,058 i 2013 (+ 26 %), hovedsageligt til Tyskland,
Østrig og Italien. I de officielle statistikker for udvandring undervurderes
udvandringen imidlertid (Bozic, 2007).
Endelig fremgår det af en dataindsamling, der omfatter EU’s vigtigste
bestemmelseslande
16
, at der er tegn på øget mobilitet fra Kroatien siden tiltrædelsen i
forhold til de foregående år. Det er især tilfældet for de medlemsstater, der allerede
har modtaget et stort antal kroater og trods de gældende restriktioner:
I Østrig steg den kroatiske befolkning med 3,340 (eller + 6 %) mellem 2013
og 2014 på grund af en dobbelt tilstrømning i 2013 i forhold til 2012;
beskæftigelsen af kroatiske statsborgere steg med 2,000 (eller + 10 %) fra
2013 til 2014 og nåede op på 22,450.
I Tyskland steg den kroatiske befolkning med 22,800 (eller + 10 %) mellem
2014 og 2015, og beskæftigelsen for kroatiske statsborgere steg med 10,000
(eller + 10 %) fra juni 2013 til juni 2014 og nåede op på 108,120.
I Italien og Slovenien stiger den kroatiske befolkning også, men i et
langsommere tempo, og der ikke er tegn på en stigning i antallet af personer i
11
12
13
14
15
16
European Integration Consortium (2009).
LFS, tabel lfst_r_lfe 2ecomm.
Diagram 4 og 6.
Tabel 6.
Det kroatiske statistiske kontor (2014).
Jf. tabel 2 til 5.
5
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0006.png
beskæftigelse. Tilstrømningen af kroatiske statsborgere til Det Forenede
Kongerige forblev begrænset.
Disse medlemsstater dækkede ca. 95 % af alle mobile kroatiske borgere i EU
17
.
Blandt de medlemsstater, som har åbnet deres arbejdsmarkeder, er tilstrømningen af
kroatiske arbejdstagere begrænset i både absolutte og relative tal. Den klareste
stigning ses i Irland (2091 nye registreringer i 2014 sammenlignet med 486 i 2013),
men antallet steg også i Sverige (nettostigning i antallet af kroatiske statsborgere på
857 i 2014, dvs. + 52 %) og i Den Tjekkiske Republik.
Endelig tyder dataene på, at
der hidtil ikke har været nogen større ændring af
strømmene
på grund af forskelle i adgangen til arbejdsmarkedet i EU-27-landene, da
de fleste tilflyttere fra Kroatien efter tiltrædelsen flyttede til traditionelle
bestemmelseslande.
Omfanget af mobiliteten efter Kroatiens tiltrædelse har været begrænset i absolutte
tal og i forhold til befolkningen i de modtagende lande især i forhold til det, der skete
efter udvidelserne i 2004 og 2007. Mellem 2004 og 2010 steg antallet af mobile
borgere i de lande, der dengang var tiltrædende lande til EU-15, med ca. 3,7 mio.
(forøget med faktor 2,4). Den største stigning i omfanget af mobilitet fandt sted inden
for de første to år umiddelbart efter udvidelserne i 2004 og 2007, og mobiliteten i de
følgende år har været mindre
18
.
3.
P
OTENTIEL
MOBILITETEN
MOBILITET
FRA
K
ROATIEN
OG
FAKTORER
,
DER
PÅVIRKER
Som følge af Kroatiens størrelse målt i befolkningstal (4,2 mio. i 2014 eller 0,8 % af
EU’s samlede befolkning
19
) vil en potentiel tilstrømning af arbejdstagere til andre
EU-medlemsstater efter tiltrædelsen sandsynligvis være relativt begrænset, i det
mindste i procent af arbejdsstyrken i EU og i de fleste bestemmelseslande.
3.1
Faktorer, der påvirker fremtidige mobilitetsstrømme fra Kroatien
Der er mange faktorer, der påvirker mobilitetstrømme, og de vedrører både "pull"- og
"push"-faktorer.
Hvad angår push-faktorerne, tyder
analysen af den økonomiske og
arbejdsmarkedsmæssige situation i Kroatien på nogle klare, men noget
aftagende incitamenter til at flytte til udlandet.
Kroatien har ganske vist det
tredjelaveste BNP pr. indbygger i EU. Men siden 2010 er det dog begyndt at stige
igen, og det lå på 61 % af EU-gennemsnittet i 2013. Desuden er husstandenes
disponible indkomst pr. indbygger (i KKS) i Kroatien steget støt gennem hele krisen,
og i 2012 udgjorde den 59 % af EU-gennemsnittet.
I 2014 havde Kroatien den tredjehøjeste arbejdsløshed (17 %) og
ungdomsarbejdsløshed (45 %) i EU. Landet har også den fjerdelaveste
erhvervsfrekvens (57 % i 3. kvartal af 2014), men det havde en af de største år-til-år-
stigninger i erhvervsfrekvens (+ 3.2 procentpoint).
17
Det forudsættes, at migrationsdata fra Eurostat, FN og OECD er sammenlignelige med nationale
administrative data.
18
CMR (2015).
19
Eurostats befolkningsstatistikker.
6
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0007.png
Antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse i Kroatien, ligger
over EU-gennemsnittet (29,9 % mod 24,5 % i 2013).
Lønningerne i Kroatien (løn pr. ansat) i 2013 var de næsthøjeste blandt de central- og
østeuropæiske medlemsstater.
Ifølge Eurobarometerundersøgelsen
20
fra 2013 lignede kroaternes begrundelse for at
overveje at flytte til udlandet de overvejelser, der gælder for de fleste andre EU-
borgere: højere lønninger (80 %), bedre arbejdsvilkår ud over lønnen (31 %) og
vanskeligheder ved at finde et job i Kroatien (30 %).
Endelig vil de økonomiske faktorer (f.eks. arbejdsløshedsprocenten, ledige stillinger
og lønniveauer i bestemmelseslandene) formodentlig spille en rolle, hvad angår
fordelingen på tværs af modtagerlandene. Imidlertid viser dokumentationen fra
tidligere udvidelser, at fordelingen også er blevet påvirket af den geografiske nærhed,
de kulturelle og historiske forbindelser og netværk med landsmænd, som allerede
findes i nogle medlemsstater. Dette synes også at være tilfældet for tilflyttere fra
Kroatien
21
.
3.2
Anslået potentiel mobilitet fra Kroatien
I 2013 mente ca. 43 % af de kroatiske borgere over 15 år, at "de ville overveje at
arbejde i et andet EU-land i de næste 10 år" (en af de højeste andele i alle EU-lande),
men kun halvdelen af disse gav udtryk for et stærkt ønske om at gøre dette (21 %).
En anden undersøgelse i 2014 viste, at ca. 3,3 % af de kroatiske borgere erklærede, at
de har konkrete planer om at flytte til udlandet
22
. Dette er mere end det dobbelte af
andelen i 2009 (1,5 %).
Prognoserne for nettoindvandringen fra Kroatien til EU-27 i perioden 2013-2019
viser (ud fra en makroteoretisk gravitetsmodel
23
), at den ville ligge på ca. + 166,000
(et scenario, hvor de nuværende restriktioner opretholdes) og på + 217,000 (hvis alle
medlemsstater åbnede deres arbejdsmarked den 1. juli 2015) eller mellem
henholdsvis 0,03 % og 0,04 % af bestemmelseslandenes befolkning. Nogle
bestemmelseslande vil få større nettomigration fra Kroatien i procent af deres
befolkning end gennemsnittet, men dette forhold vil være langt under 1 %, og
allerhøjst med 0,55 % i Østrig, 0,34 % i Slovenien og 0,13 % i Tyskland. Derfor vil
mobiliteten fra Kroatien efter tiltrædelsen sandsynligvis være ringe, uanset hvilken
retlig ordning der findes for adgangen til arbejde.
Endelig viser prognoserne, at forskellen mellem de eksisterende restriktioner, og de
restriktioner, der ophæves fra juli 2015, beløber sig samlet til + 51,000 kroatiske
borgere eller blot 0,01 % af befolkningen i EU-27.
Uanset de fremtidige beslutninger om restriktioner vil de tre vigtigste modtagerlande
(Tyskland, Østrig og Italien) formodentlig modtage mere end 80 % af den øgede
nettomobilitet fra Kroatien.
20
Eurobarometer "Indre marked", 2013.
Vidovic og Mara (2015). Se også tallene i afsnit 2.4 for de vigtigste EU-bestemmelseslande for
tilflyttere inden for EU.
22
Pilar (2014).
23
Vidovic og Mara (2015). Modellen tager hensyn til makroøkonomiske faktorer, geografisk og kulturel
nærhed og institutionelle karakteristika. Prognoserne om nettomigration vedrører borgere i alle aldre.
21
7
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0008.png
4.
V
IGTIGSTE KARAKTERISTIKA VED TILFLYTTERE FRA
K
ROATIEN INDEN FOR
EU'
S
GRÆNSER
Virkningerne af mobilitetsstrømmene på både bestemmelses- og oprindelseslande er
påvirket af tilflytternes karakteristika. På grund af den begrænsede adgang til data
fokuseres der i dette afsnit på en bredere tidshorisont, dvs. på de kroatiske borgere,
der i 2014 har været bosat i EU-27 i mindre end ti år (de "seneste tilflyttere"). De er
hovedsageligt unge og har en højere beskæftigelsesfrekvens og en lavere frekvens af
ikke-erhvervsaktive end gennemsnittet.
4.1
Alder, køn og uddannelse
Af de seneste tilflyttere fra Kroatien var 87 % i den erhvervsaktive alder (15-64)
sammenlignet med et gennemsnit på 66 % for alle kroatere, der er bosat i EU-27. De
er derfor meget mere tilbøjelige til at være i den økonomisk produktive periode af
deres liv end den indfødte befolkning. Desuden er de temmelig unge, idet 62 % af
dem er i alderen 15-34 sammenlignet med kun 37 % af EU-27's befolkning i den
erhvervsaktive alder (diagram 12). Med hensyn til kønsfordelingen er der en
tilsvarende andel af kvinder blandt de seneste tilflyttere fra Kroatien (52 %) i forhold
til befolkningsgennemsnittet i den erhvervsaktive alder i EU-27 (50 %).
Kun ca. 19 % af de seneste tilflyttere fra Kroatien havde i 2014 et lavt
uddannelsesniveau sammenlignet med ca. 27 % af befolkningen i den erhvervsaktive
alder i EU-27, mens andelen af elever med et højt uddannelsesniveau var noget
mindre (henholdsvis 19 % og 26 %).
4.2
Arbejdsmarkedsstatus
sammensætning
og
sektorspecifik
og
beskæftigelsesmæssig
I 2014 var erhvervsfrekvensen for de seneste tilflyttere i den arbejdsdygtige alder høj
(71,3 %), især i forhold til den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i EU-27 (65,0 %).
Det skyldes især en meget lavere andel af ikke-erhvervsaktive (19,4 %) end i EU-27
generelt (27,6 %) og en lav arbejdsløshed
24
. Dette bekræfter, at arbejdstagere fra
Kroatien flyttede til EU-27 hovedsageligt for at tage beskæftigelse og kan forventes
at yde et positivt økonomisk bidrag.
Kroatiske statsborgere, der arbejder i EU
25
, arbejder først og fremmest inden for
fremstillingsvirksomhed (20 %), bygge- og anlægssektoren (12,7 %) og sektoren for
sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (11,9 %)
26
. De er også
overrepræsenterede i sektorerne for hotel- og restaurationsvirksomhed (10,4 %) og
administrative tjenester og hjælpetjenester (7,6 %).
Generelt er de koncentreret (54 %) i erhverv, der kræver kvalifikationer på
mellemniveau i overensstemmelse med den store andel af personer med en
mellemlang uddannelse
27
. Omkring en fjerdedel arbejder i højt kvalificerede erhverv,
navnlig som teknikere og beslægtede fagfolk.
24
25
5,8 % i 2014 af alle kroatiske statsborgere bosat i EU-27 undtagen dem, der er født i deres bopælsland.
Data om sektorer og erhverv dækker alle kroatiske arbejdstagere i EU-27 med undtagelse af dem, der er
født i deres nuværende bopælsland.
26
Tabel 7.
27
Tabel 8.
8
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0009.png
Restriktioner over for lønmodtagere kan have begrænset virkning på den samlede
strøm af arbejdstagere, eftersom de ikke omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed
eller udstationering af arbejdstagere
28
. I Østrig er antallet af selvstændige kroater
steget hurtigt mellem 2013 og 2014 (+ 772 eller + 56 %), navnlig i forhold til
lønmodtagere (+ 2,023 eller + 10 %)
29
.
5.
5.1
D
E POTENTIELLE ØKONOMISKE OG ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE VIRKNINGER
De økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige virkning for bestemmelseslandene
Kroatiens tiltrædelse er for ny til, at man kan vurdere de økonomiske,
arbejdsmarkedsmæssige og finanspolitiske virkninger af mobiliteten til andre
medlemsstater, men flere faktorer tyder på en potentiel positiv virkning i
bestemmelseslandene som følge af mobiliteten fra Kroatien.
Karakteristika ved de seneste tilflyttere fra Kroatien, som beskrevet i afsnit 4, viser,
at de er flyttet til EU-27, hovedsageligt for at tage beskæftigelse, og at de derfor
sandsynligvis vil medføre et positivt økonomisk bidrag. Tilflyttere fra Kroatien er
overvejende erhvervsaktive og yngre end gennemsnittet af borgerne i
bestemmelseslandene, har et relativt godt uddannelsesniveau og er mere tilbøjelige til
at være i beskæftigelse. Disse karakteristika har de til fælles med mobile EU-27-
borgere i almindelighed og tilflyttere efter udvidelsen i 2004 i særdeleshed, for
hvilke de økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige virkninger i bestemmelseslandene
i de fleste undersøgelser er blevet vurderet som værende generelt positive
30
. Mobile
EU-arbejdstagere har gjort det muligt for værtslandenes økonomier at forbedre
blandingen af kompetencer, da de hovedsageligt arbejder i sektorer og erhverv, hvor
det er nødvendigt at afhjælpe manglen på arbejdskraft
31
. Virkningen af mobiliteten
efter udvidelsen på arbejdsløsheden og lønningerne i bestemmelseslandene har været
temmelig marginal i hvert fald på længere sigt
32
. Med hensyn til de finanspolitiske
konsekvenser i forbindelse med mobile EU-borgere har undersøgelser vist, at de ofte
er neutrale, og i de fleste tilfælde kan de siges at være positive
33
.
5.2
De demografiske prognoser, hjerneflugt og mangel på arbejdskraft i Kroatien
Kroatiens nettomigration var positiv fra 1999 til 2008, men blev negativ efter 2009
34
primært på grund af faldende immigrationsstrømme til Kroatien
35
.
Som nævnt ovenfor har omfanget af udvandringen i det sidste årti desuden været
forholdsvis beskedent. Ikke desto mindre er mobilitetsstrømmene steget siden
tiltrædelsen, og mobiliteten for unge og veluddannede mennesker vil kunne forværre
28
29
For så vidt angår tidligere udvidelser, henvises til Galgoczi et al (2012) og CMR (2015).
Østrigske socialsikringsdata.
30
Jf. en gennemgang af undersøgelser i Kommissionen, ESDE 2011, kapitel 6; EPC (2013).
31
Europa-Kommissionen, ESDE 2011, s. 268-276.
32
NIESR (2011). Jf. også Martins et al. (2012) og Wadsworth, J. (2015).
33
Se undersøgelse i ICF-GHK (2013) og navnlig ECAS (2014) og Social Situation Monitor (2013). Med
hensyn til den finanspolitiske virkning i forbindelse med indvandrere fra EU eller tredjelande henvises til OECD
(2013).
34
Det kroatiske statistiske kontor (2014).
35
Eurofound (2014).
9
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0010.png
de demografiske udsigter
36
og vækstpotentialet for Kroatien. Faktisk er de seneste
tilflyttere fra Kroatien yngre end den gennemsnitlige befolkning i den erhvervsaktive
alder i Kroatien, og personer med en videregående uddannelse er en anelse
overrepræsenteret
37
.
På den anden side havde Kroatien i 2012 en af de højeste optagelsesprocenter på
videregående uddannelser (for personer i alderen 20-24) i EU
38
, og den er steget
konstant i næsten et årti. Det har resulteret i en kraftig stigning i antallet af
universitetsuddannede fra 17,000 om året i 2003 til næsten 40,000 i 2012. Ikke desto
mindre havde Kroatien i 2013 en forholdsvis lav andel af personer med et
videregående uddannelsesniveau (17 %) i den erhvervsaktive alder, hvilket til en vis
grad var opvejet af en lavt kvalificeret arbejdsstyrke under EU-gennemsnittet
(22,4 %) og af en af de laveste skolefrafaldsprocenter i EU (4,5 %).
Dokumentationen for udvandringens indvirkning på Kroatien tyder hidtil ikke på, at
den forårsagede mangel på færdigheder inden for visse sektorer. Når man betragter
det brede spektrum af færdigheder, forekommer der flaskehalsproblemer i Kroatien,
og de er hovedsageligt koncentreret i sektorerne for overnatning og
restaurationsvirksomhed, uddannelse og sundhedspleje
39
. I de fleste erhverv, der
oplever en mangel på arbejdskraft i Kroatien, skyldes det manglen på tekniske og
arbejdspladsrelaterede kompetencer. I nogle tilfælde er der en mangel på erfarne
specialister navnlig i sundhedssektoren. Utilstrækkelig regional tilpasning og
planlægning af kapaciteter er også delvist ansvarlige for de konstaterede mangler.
Der kræves en indsats for at sikre, at landet bevarer og tiltrækker den nødvendige
arbejdsstyrke, og den eksisterende forskning har noteret sig den overordnede
betydning og potentialet i arbejdskraftens mobilitet i EU som en økonomisk
justeringsmekanisme. De potentielle fordele ved beskæftigelse af personer i en anden
medlemsstat frem for langtidsledighed i hjemlandet er også vigtige
40
. Desuden har
tidligere erfaringer vist, at mobilitetsstrømme i EU ofte går i begge retninger, og at
mange vender hjem efter flere år og medbringer værdifulde erfaringer og
kvalifikationer til hjemlandet
41
.
5.3
Pengeoverførsler
En af de positive virkninger af de kroatiske statsborgeres mobilitet på deres lands
økonomi er de pengeoverførsler, der sendes tilbage. Deres nettobalance var på + 702
mio. EUR i 2013
42
eller 1,6 % af BNP, hvilket er den sjettestørste kvotient i EU og
det største nettobeløb for pengeoverførsler pr. person i EU (næsten 500 EUR pr.
person, der i 2013 var bosat i Kroatien). Der er visse tegn på, at pengeoverførslerne
hovedsageligt anvendes til opsparing og investeringer, hvilket betyder, at de kan
bidrage til en mere langsigtet vækst
43
. Samme undersøgelse viser, at
pengeoverførslerne har bidraget til at formindske omfanget og alvoren af fattigdom i
36
Kroatien har oplevet et fald i sin summariske fertilitetskvotient og befolkning siden 2007. Med hensyn
til befolkningens aldring havde Kroatien i 2013 en ældrekvote, der lå under EU-gennemsnittet (27,1 % mod
27,5 %), men med en fremskrivning på næsten 50 % i 2050.
37
Diagram 12.
38
Eurostats befolkningsstatistikker.
39
Europa-Kommissionen (2014), Bottleneck Vacancies in EU Labour Markets.
40
European Policy Centre (2013).
41
Eurofound (2012).
42
Eurostat (2014).
43
Poprženović (2007).
10
 kom (2015) 0233 - Ingen titel
1534722_0011.png
Kroatien. Endelig er pengeoverførsler samt aflønning af sæson- og grænsearbejdere
blevet anset for at spille en betydelig rolle med hensyn til at udligne den negative
saldo for investeringsindkomsterne
44
.
6.
K
ONKLUSIONER
Som følge af Kroatiens størrelse målt i befolkningstal, og som det fremgår både af
strømme siden 2013 og fremskrivninger om mobilitet efter tiltrædelsen, vil
fremtidige potentielle strømme af kroatiske arbejdstagere til andre EU-medlemsstater
sandsynligvis være små, i hvert fald i procent af arbejdsstyrken i EU og i de fleste
bestemmelseslande. De vil næppe føre til forstyrrelser på arbejdsmarkedet, heller
ikke i de vigtigste bestemmelseslande (Tyskland, Østrig og Italien).
Strømmene siden tiltrædelsen har været rettet mod traditionelle bestemmelseslande
trods restriktionerne, mens de steg meget lidt i absolutte tal i nogle få lande, der har
åbnet deres arbejdsmarkeder. Dette bekræfter, at mobilitetsstrømmene påvirkes af
mange andre faktorer end restriktioner, som f.eks. beskæftigelsesmuligheder,
netværkseffekter og historiske, kulturelle og sproglige faktorer.
Restriktioner over for lønmodtagere kan have begrænset virkning på den samlede
strøm af arbejdstagere, eftersom de ikke omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed
eller udstationering af arbejdstagere.
Den unge alder og den høje erhvervsfrekvens synes at bekræfte, at kroatiske
arbejdstagere er flyttet til andre medlemsstater for at udøve lønnet beskæftigelse, og
at de sandsynligvis vil yde et positivt bidrag til deres økonomier.
Kroatien oplever en vis udvandring af unge og højt kvalificerede arbejdstagere, men
disse strømme i forhold til størrelsen af og karakteristika for Kroatiens indfødte
arbejdsstyrke er forholdsvis moderat, selv om de er taget til siden tiltrædelsen.
Pengeoverførsler til Kroatien spiller en vigtig rolle med hensyn til at stabilisere
økonomien, som i øjeblikket befinder sig i en vanskelig makroøkonomisk situation.
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af de grundlæggende frihedsrettigheder i
EU. Midlertidige restriktioner er en fravigelse fra denne grundlæggende
frihedsrettighed. Kommissionen er overbevist om, at denne rapport vil give Rådet de
oplysninger, der er nødvendige for at gennemgå, hvordan overgangsordningerne
fungerer, og give de medlemsstater, der anvender restriktioner, mulighed for at
revidere deres beslutninger om kroatiske arbejdstageres adgang til deres
arbejdsmarkeder. Kommissionen erindrer om, at medlemsstater, der fortsat ønsker at
anvende restriktioner i anden fase (1. juli 2015-30. juni 2018), på forhånd skal give
Kommissionen meddelelse herom.
44
Europa-Kommissionen (2015) — landerapport for Kroatien.
11