Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0565
Offentligt
1567581_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.11.2015
COM(2015) 565 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2014 modtager støtte fra det
almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8
{SWD(2015) 206 final}
DA
DA
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
FORORD ................................................................................................................................ 3
SAMMENFATNING ............................................................................................................. 5
1.
Strategiske målgrupper ................................................................................................... 7
1.1.
1.2.
2.
SMV'er og små midcapselskaber i EU
................................................................. 7
Mikrovirksomheder i EU
...................................................................................... 9
Strategiske sektorer
...................................................................................................... 9
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
Forskning og innovation (F&I)
............................................................................. 9
Infrastruktur og energieffektivitet
..................................................................... 10
Sociale virksomheder
........................................................................................... 12
Uddannelse
............................................................................................................ 12
3.
Strategiske regioner uden for EU
............................................................................. 13
3.1.
3.2.
3.3.
Udvidelseslandene
................................................................................................ 13
Naboskabslande
.................................................................................................... 14
Lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI)
...... 14
KONKLUSION .................................................................................................................... 16
2
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0003.png
FORORD
Vækstraterne i de fleste EU-medlemsstater er positive, og Europa er ved at overvinde den
nuværende økonomiske og finansielle krise, men strukturelle og kriserelaterede svagheder
forhaler fortsat det generelle opsving. Den høje gældsætning i den private sektor og en høj
andel af misligholdte lån begrænser navnlig bankernes udlånskapacitet og er således til hinder
for økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Disse udfordringer kræver, at der træffes
øjeblikkelige foranstaltninger, da den europæiske økonomi er stærkt afhængig af
banksektorens långivning, og adgangen til egenkapitalfinansiering, navnlig for små
virksomheder, er fortsat begrænset.
I denne økonomiske situation er offentlige finansieringsinstitutter og private investorer meget
tilbageholdende med at yde lån til realøkonomien og især til SMV'er, hvis investeringer
betragtes som højrisikoinvesteringer. I lyset af finansieringsbehovets omfang kombineret med
den begrænsede adgang til offentlige midler skal der mobiliseres yderligere kapitalstrømme
for at opfylde behovet. EU skal derfor mobilisere yderligere investeringer over sit budget
gennem anvendelsen af finansielle instrumenter. I den flerårige finansielle ramme for 2014-
2020 (FFR) imødegår EU disse udfordringer ved hjælp af følgende foranstaltninger:
Tilvejebringelse af muligheder for at blande offentlige og private midler: EU har
oprettet innovative finansielle instrumenter (såsom instrumenterne under Horisont
2020 for forskning og innovation eller under Cosme for SMV'er) og giver
medlemsstaterne mulighed for at kombinere europæiske struktur- og investeringsfonde
(ESIF) med midler fra Horisont 2020 og Cosme under det første fælles finansielle
instrument, SMV-initiativet. Der har været stor markedsefterspørgsel efter både
Cosme- og H2020-instrumenter siden lanceringen – den oprindelige ramme blev
hurtigt opbrugt, og den blev ændret for nylig for at øge eksponeringen under Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og risikokapaciteten.
Udvikling af initiativer, der tilskynder offentlige finansieringsinstitutter til at yde lån
til operatører med begrænset adgang til privat kapital: EU har udarbejdet en
investeringsplan for Europa, herunder EFSI, der skal mobilisere yderligere
investeringer i EU over de kommende tre år og lette adgangen til finansiering for
virksomheder med op til 3 000 ansatte, med særlig fokus på SMV'er, ved at overføre
øget risikokapacitet (garantier) til Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Fremme af et mere gunstigt erhvervsklima for private investeringer ved at tage skridt
til oprettelsen af en kapitalmarkedsunion
1
.
SMV'er er den vigtigste målgruppe for EU-støtte gennem finansielle instrumenter, og de
tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen i den private sektor og for knap 60 % af den
reelle merværdi i EU. Der er særlig fokus på virksomheder og andre målgrupper i strategiske
1
Jf. Kommissionens meddelelse om udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i Den Europæiske Union
(marts 2014).
3
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0004.png
sektorer, navnlig forskning og innovation, infrastruktur og energieffektivitet, socialt
iværksætteri og uddannelse.
På baggrund af sine erfaringer er Kommissionen overbevist om, at finansielle instrumenter er
en effektiv metode til at imødekomme behovene i realøkonomien og fremme vækst og
beskæftigelse. Disse instrumenter, der gennemføres i partnerskab med offentlige og private
institutioner, retter op på markedssvigt i forbindelse med tilvejebringelsen af ekstern
finansiering, og de sikrer, at der ikke sker en fortrængning af private investorer.
Gennemførelsen af de centralt forvaltede finansielle instrumenter for perioden 2007-2013 har
været med til at afhjælpe svigt på de finansielle markeder og øge de positive virkninger af
foranstaltninger på EU-plan. EU's samlede bidrag til instrumenterne for perioden 2007-2013
beløb sig til næsten 5,5 mia. EUR, der pr. 31. december 2014 støttede finansieringer på
omkring 82,9 mia. EUR – hvilket giver en samlet løftestangseffekt på over 15 (jf. figur 1) – til
fordel for målgrupper og -sektorer inden for rammerne af EU's interne og eksterne politikker.
I perioden 2014-2020 er budgetrammen på 4,8 mia. EUR
2
rettet mod støtte til finansieringen
af 86 mia. EUR, hvilket giver en løftestangseffekt på næsten 18 (jf. figur 2). I de kommende
år vil EU's forpligtede bidrag på 890 mio. EUR pr. 31. december 2014 støtte en
forventet
finansieringsvolumen på omkring 3,8 mia. EUR med en
forventet
løftestangseffekt på
omkring 4
3
.
Kommissionen glæder sig over at aflægge beretning om de centralt forvaltede finansielle
instrumenter for EU's interne og eksterne politikker, der modtager støtte fra det almindelige
budget, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 140, stk. 8.
Beretningen viser disse instrumenters betydelige virkninger pr. 31. december 2014. Den giver
et informativt overblik over, hvordan skatteydernes penge er blevet brugt, og hvilke
fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de finansielle instrumenter.
2
Budgetrammen for perioden 2014-2020 afspejler endnu ikke bevillinger til eventuelle påtænkte nye
instrumenter rettet mod udvidelses- og naboskabslande eller lande, der er omfattet af instrumentet for
udviklingssamarbejde.
I denne fase er den
forventede
finansieringsvolumen begrænset til de beløb, der er fastlagt i de aftaler, der
allerede er indgået mellem bemyndigede enheder og finansielle formidlere/endelige modtagere.
3
4
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0005.png
SAMMENFATNING
Denne beretning omfatter EU's centralt forvaltede finansielle instrumenter for Unionens
interne og eksterne politikområder.
Den giver et samlet overblik over de fremskridt, der hidtil er gjort med gennemførelsen af de
finansielle instrumenter for perioden 2007-2013 og 2014-2020, for at sikre åbenhed om den
måde, hvorpå skatteydernes penge er blevet brugt, og garantere, at pengene er brugt
ansvarligt. Beretningen viser, at de centralt forvaltede finansielle instrumenter har haft en
betydelig løftestangseffekt, og ud fra de foreliggende oplysninger viser den, hvordan
instrumenterne har bidraget til de fastsatte mål. Der findes yderligere tekniske oplysninger i
bilaget.
Figur 1: Finansielle instrumenter for perioden 2007-2013 pr. december 2014 (mio. EUR)
Instrumenter for perioden 2007-2013 pr. december
2014
90.000,00
82,9 mia.
80.000,00
70.000,00
EU-
budgetforpligtelse
60.000,00
50.000,00
Finansieringsstøtte
40.000,00
x 15 løftestangseffekt
(opnået)
30.000,00
20.000,00
10.000,00
5,5 mia.
-
EU's bidrag
Samlet
finansiering
5
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0006.png
Figur 2: Finansielle instrumenter for perioden 2014-2020 pr. december 2014 (mio. EUR)
Instrumenter for perioden 2014-2020 pr.
december 2014
90.000,00
86 bn
80.000,00
70.000,00
EU-
budgetforpligtelse
x 18
løftestangseffekt
(mål)
60.000,00
Budgetramme
Mål for
finansiering
Forventet
finansiering
50.000,00
40.000,00
30.000,00
20.000,00
x4
løftestangseffekt
(forventet)
10.000,00
4,8 mia.
0,9 mia.
EU's bidrag
3,8 mia.
Samlet finansiering
-
Der skal aflægges særskilt beretning om de instrumenter, som medlemsstaterne gennemfører
ved delt forvaltning. For programmeringsperioden 2007-2013 blev der offentliggjort en årlig
rapport om gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter under EFRU og ESF
4
inden
den 1. oktober hvert år
5
. Fra 2016 vil Kommissionen forelægge sammenfatninger af data om
fremskridtet i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter omfattet af delt
forvaltning i henhold til forordningen om fælles bestemmelser for ESIF
6
.
Denne beretning om centralt forvaltede instrumenter suppleres af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene ("arbejdsdokumentet"), som indeholder en række detaljerede
tabeller og oplysninger om instrumenter, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning
i perioden 2007-2013 og 2014-2020.
Kommissionen ønsker at gøre denne beretning til et dynamisk redskab til brug for
beslutningsprocessen. Kommissionen ønsker især at sikre, at den i højere grad tilpasses andre
dokumenter med oplysninger om EU's finansielle instrumenter
7
. Selv om disse dokumenter
forelægges til forskellige praktiske og proceduremæssige formål og på forskellige tidspunkter,
4
5
Akronymerne er defineret i ordlisten i det ledsagende arbejdsdokument.
Beretningen fra 2013 findes på:
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/instruments/doc/summary_data_fei_2013.pdf
Artikel 46, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Navnlig arbejdsdokumentet baseret på finansforordningens artikel 38, stk. 5, og dokumentet med de
oplysninger, der er krævet i finansforordningens artikel 49, stk. 1, litra e).
6
7
6
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0007.png
agter Kommissionen at tilpasse deres indhold fuldt ud med henblik på en eventuel
sammenlægning i en enkelt rapport.
1. Strategiske målgrupper
1.1. SMV'er og små midcapselskaber i EU
SMV'er er generelt en virksomhedskategori, der har særligt vanskeligt ved at få adgang til
finansiering, navnlig efter udbruddet af den finansielle krise og statsgældskrisen.
For at rette op på markedssvigt som følge af asymmetrisk information er der blevet oprettet en
lang række garantifaciliteter for at udvide
udlånsvolumen
på bedre vilkår for mere
risikoeksponerede virksomheder. Formålet med disse faciliteter er at fremme udviklingen af
et paneuropæisk finansieringsmarked for SMV'er og at imødegå markedssvigt, der takles
mere hensigtsmæssigt på EU-plan i lyset af deres store udbredelse. Disse faciliteter kan
indebære stordriftsfordele og sikre udbredelsen af bedste praksis:
1.
SMV-garantifaciliteten (SMEG07) under rammeprogrammet for konkurrenceevne og
innovation (CIP)
har styrket SMV'ers adgang til finansiering. Pr. 31. december 2014
var der blevet ydet garanterede lån for 27,3 mia. EUR i perioden 2007-2014 til i alt
357 000 SMV'er, og antallet stiger fortsat.
2.
Lånegarantifaciliteten under Cosme,
efterfølgeren til SMEG07, giver SMV'er adgang
til garantier med loft for lånefinansiering via lån eller leasing med det formål at
nedbringe de særlige vanskeligheder, som SMV'er står over for vedrørende adgang til
finansiering på grund af den formodede højere risiko eller manglende tilstrækkelig
sikkerhedsstillelse. Ved udgangen af 2014 havde Den Europæiske Investeringsfond
(EIF) afsluttet en due diligence-undersøgelse og indgået garantiaftaler med tre
finansielle formidlere fra tre deltagende lande for et samlet beløb på 42,4 mio. EUR.
Det forventes, at den kumulative samlede finansiering mobiliseret for perioden 2014-
2020 vil ligge i intervallet 14,3-21,5 mia. EUR til mellem 220 000 og 330 000
SMV'er. For de tre transaktioner indgået med finansielle formidlere i 2014 beløb den
maksimale tilgængelige finansiering til SMV'er sig til næsten 851 mio. EUR.
3.
Risikodelingsinstrumentet (RSI)
under det 7. rammeprogram er en særlig
garantifacilitet for låne- og leasingfinansiering, der skal afhjælpe den manglende
finansieringsadgang for innovative SMV'er og små midcapselskaber (virksomheder
med op til 499 ansatte). Instrumentet har indtil videre tilvejebragt garantier og
modgarantier for 1,59 mia. EUR til 37 banker og garantiselskaber, der vil give dem
mulighed for at støtte omkring 3 000 innovative SMV'er og små midcapselskaber. Ved
udgangen af 2014 var finansieringsvolumen 831 mio. EUR med et EU-bidrag på
270 mio. EUR.
4. Det forventes, at
InnovFin SMV-garantien
under Horisont 2020, efterfølgeren til
faciliteten for innovative SMV'er og små midcapselskaber, for perioden 2014-2020
mobiliserer en samlet udlånsvolumen på omkring 9,5 mia. EUR med et EU-bidrag på
omkring 1 060 mio. EUR. For 2014 forventes den samlede værdi af finansieringen
understøttet af EU-bidraget at beløbe sig til omkring 475 mio. EUR, hvoraf
11 mio. EUR allerede er blevet tilvejebragt.
5.
Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
under programmet Et Kreativt
Europa stiller garantier til banker, der gør forretninger med kulturelle og kreative
7
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0008.png
SMV'er, og styrker således den finansielle kapacitet i disse sektorer. Ordningen
iværksættes i 2016, og de samlede yderligere lån i sektorerne med et EU-bidrag på
121 mio. EUR forventes at beløbe sig til omkring 690 mio. EUR.
6.
EU-SMV-initiativet,
der er et kriseinstrument, tilvejebringer garantier uden loft
og/eller securitisering for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er, herunder
innovative og højrisiko-SMV'er. Det er et fælles instrument, der kombinerer midler fra
Cosme og Horisont 2020 med EFRU- ELFUL-midler i samarbejde med EIB/EIF for at
generere yderligere långivning til SMV'er. Med en tildeling på 800 mio. EUR fra
EFRU forventes nye støttede lån til SMV'er i Spanien at beløbe sig til 5 723 mio. EUR
for alle spanske regioner.
SMV'erne
står ligeledes over for særlige udfordringer, når de skal rejse
egenkapital,
idet det
europæiske venturekapitalmarked er præget af opbremsningen af egenkapitalaktiviteten i
perioden 2008-2014, for så vidt angår rejsning af kapital, investeringsniveauer (desuagtet det
lille opsving i 2014) og vilkårene for afhændelser, og de er fortsat fragmenterede i de enkelte
lande og således endnu mere afhængige af en livsline fra offentlige investorer.
Støtte gennem finansielle instrumenter på EU-plan er af afgørende betydning for at afhjælpe
denne fragmentering. Der er blevet oprettet en række egenkapitalfinansieringsfaciliteter, der
skal styrke det indre marked for venturekapital ved at rette op på de eksisterende
markedssvigt (navnlig for SMV'er med et stort vækstpotentiale i opstartsfasen), skabe
innovation på markedet og arbejdspladser med stor merværdi:
1.
Faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF)
under CIP har til formål at
øge udbuddet af egenkapital til innovative SMV'er i opstartsfasen (GIF1) og i
ekspansionsfasen (GIF2). Ved udgangen af 2014 støttede en nettotildeling fra EU's
budget på i alt 625,2 mio. EUR 43 venturekapitalfonde og 371 endelige modtagere og
mobiliserede næsten 1 mia. EUR i egenkapitalfinansiering.
2.
Egenkapitalfaciliteten for vækst (EFG)
under Cosme, efterfølgeren til GIF2, har til
formål at øge efterspørgslen efter og udbuddet af egenkapitalfinansiering for SMV'er i
ekspansionsfasen. For perioden 2014-2020 forventes det at yde støtte til
venturekapitalinvesteringer på 2,6-3,9 mia. EUR til omkring 360-540 SMV'er med en
vejledende tildeling på 633 mio. EUR.
3.
InnovFin SMV-venturekapital
under Horisont 2020, efterfølgeren til GIF1, har til
formål at fremme adgangen til risikofinansiering for forsknings- og innovationsdrevne
SMV'er og små midcapselskaber i opstartsfasen. For perioden 2014-2020 forventes
det at yde støtte til egenkapitalfinansiering på omkring 2,5 mia. EUR med en
vejledende tildeling på 430 mio. EUR.
1.2. Mikrovirksomheder i EU
Den europæiske sektor for mikrofinansiering er præget af stadig faldende bankudlån, de
nationale regeringers begrænsede kapacitet til at støtte mikrofinansiering og en stor
efterspørgsel efter mikrofinansiering på markedet. Dette viser, at der fortsat er et klart
8
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0009.png
rationale for indgreb på EU-plan gennem tilvejebringelse
finansieringsløsninger for mikrofinansieringsinstitutter.
af
risikodelings-
og
Det anføres mere specifikt, at "den høje ungdomsarbejdsløshed i mange EU-medlemsstater
nødvendiggør løbende støtte til inkluderende iværksætteri som en løsning på at komme
tilbage eller indtræde på arbejdsmarkedet. Tilvejebringelse af mikrolån er et vigtigt redskab i
denne henseende"
8
. Den brede diversificering af institutionelle aktører og tilgængelige
produkter nødvendiggør specifikke mikrofinansieringsfaciliteter, der skal lette låneadgangen
for mikrovirksomheder, som spiller en vigtig rolle i skabelsen af arbejdspladser, men fortsat
står over for endnu større vanskeligheder end andre SMV'er:
1.
Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress
(2010-2013) omfatter:
a) en garantifacilitet, der tilvejebringer porteføljegarantier med et loft på op til 20 %
for mikrolån ydet af formidlere til mikrovirksomheder
b)
Fonds commun de placement – Fonds d’investissement spécialisé,
en særlig
investeringsfond, der har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering gennem
en række finansielle produkter (navnlig lån).
Pr. 31. december 2014 havde disse instrumenter tilvejebragt 31 371 mikrolån til
slutmodtagere for et samlet beløb på 291,7 mio. EUR (det oprindelige mål var
46 000 mikrolån på i alt 500 mio. EUR i 2018). Faciliteten er godt på vej til at nå det
oprindelige mål, da der vil komme nye lån til fra nu og frem til 2018.
2. Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) –
Mikrofinansiering og
socialt iværksætteri – Mikrofinansiering,
efterfølgeren til ovennævnte instrumenter,
har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering for sårbare grupper og
mikrovirksomheder ved at yde støtte til udbyderne af mikrofinansiering. EU-bidraget
på minimum 86 mio. EUR forventes at støtte 41 000 mikrolån på i alt 528 mio. EUR
9
.
2. Strategiske sektorer
2.1. Forskning og innovation (F&I)
Dokumentationen for, at større, veletablerede F&I-intensive virksomheder har vanskeligt ved
at få adgang til lån til finansiering af innovationsprojekter, er blandet og metodologisk
vanskeligere at finde. Det fremgår imidlertid af en nylig økonometrisk undersøgelse
10
samt af
empiriske erfaringer, at efterspørgslen efter F&I-lånefinansiering er langt større end den
nuværende tilgængelige finansiering.
Med henblik på at imødegå F&I-finansieringsbehovet, der næppe kan opfyldes fuldt ud på
nationalt plan, har Kommissionen oprettet
finansieringsfaciliteten for risikodeling (2007-
8
9
10
Evers & Jung (2014):
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=12485&langId=en
Målet kan ændres, da der stadig forhandles om de nærmere gennemførelsesbestemmelser og saminvestering.
Europa-Kommissionen (2013a).
9
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0010.png
2013)
og under Horisont 2020
InnovFin – Store projekter, InnovFin – Vækstfinansiering til
midcapselskaber
og
InnovFin – Garanti til midcapselskaber:
1.
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (2007-2013)
tilbyder lån og hybrid- eller
mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&I-
projekter. I perioden 2007-2014 støttede EU's RSFF-bidrag på 960 mio. EUR
aktiviteter, der beløb sig til over 9,56 mia. EUR ud af en forventet finansiering på
11,31 mia. EUR.
2. F&I-lånefaciliteten under Horisont 2020 (2014-2020),
efterfølgeren til RSFF, tilbyder
ligeledes lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til
risikofinansiering af F&I-projekter. I perioden 2014-2020 er EU-bidraget på
1 060 mio. EUR rettet mod mobilisering af 13 250 mio. EUR i finansiering til de
endelige modtagere. Ved udgangen af 2014 havde EU-bidrag på i alt 483 mio. EUR
allerede støttet finansiering af 1 157,2 mio. EUR.
2.2. Infrastruktur og energieffektivitet
Transport-, tele- og energiinfrastrukturer spiller en afgørende rolle for udvikling og
bæredygtig vækst, når private virksomheder af alle størrelser og offentlige enheder interagerer
for at skabe de nødvendige resultater. Infrastruktur øger økonomiens produktivitet, skaber
vækstmuligheder og letter sammenkoblingen på det indre marked.
Energieffektivitet og fremme heraf får desuden stadig større betydning i EU, navnlig i lyset af
EU's overordnede mål på 20 % for energieffektivitet i 2020 og yderligere mål i årene derefter.
Formålet med EU's finansielle intervention i disse sektorer er at bidrage til at overvinde
manglerne på de europæiske kapitalmarkeder. EU's programmer for finansielle instrumenter
for forskellige undersektorer (transport og energiinfrastruktur, energieffektivitet, herunder
miljø- og klimaindsats, og IKT) iværksat i perioden 2007-2013 eller planlagt i perioden 2014-
2020 omfatter:
1.
Lånegarantiinstrument for transeuropæiske transportnetprojekter (LGTT),
et
gældsinstrument til projektfinansiering i transeuropæiske transport- og energinet. Pr.
31. december 2014 beløber den samlede udestående garanti under LGTT-instrumentet
sig til i alt 497 mio. EUR til seks projekter med forventede investeringer (egenkapital,
lån, tilskud) på 12,1 mia. EUR. Det konkluderes i Kommissionens efterfølgende
evaluering i 2014, at LGTT havde haft positive virkninger, når instrumentet var blevet
anvendt, men at det ikke var tilstrækkeligt til at nå de overordnede mål.
2. Under
Connecting Europe-faciliteten (CEF):
a.
Projektobligationsinitiativet (PBI, FFR 2007-2013),
der har til formål at
fremme kapitalmarkedsfinansieringen af infrastrukturprojekter inden for de
transeuropæiske transport- og energinet og bredbåndsnet. Flere transaktioner er
allerede nået frem til den finansielle afslutning i PBI-pilotfasen:
10
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0011.png
i.
I 2014 støttede EU-bidraget på 10 mio. EUR til TEN-E en
kreditforbedring for projektobligationer på 54,9 mio. EUR til et projekt
med et budget på 421 mio. EUR.
ii. EU-bidraget til TEN-T støttede finansieringen af:
et helt nyt transportprojekt ("greenfield") vedrørende A11-
motorvejen i Belgien gennem udstedelse af projektobligationer
for et beløb på 578 mio. EUR og egenkapital på 79,6 mio. EUR
(med et EU-bidrag på 200 mio. EUR)
Autobahn
A7 i Tyskland gennem udstedelse
projektobligationer for et beløb på 429 mio. EUR.
af
I 2014 bidrog budgetstøtten på 20 mio. EUR til IKT-sektoren til en
kreditforbedring på omkring 38 mio. EUR til støtte for en udstedelse af
obligationer for et beløb på omkring 189 mio. EUR foretaget af en fransk
udbyder af bredbåndstjenester.
b.
Gældsinstrumentet med risikodeling
er rettet mod projekter af fælles interesse
inden for transport- og energinet og bredbåndsnet. Instrumentet, der lanceres i
2015, er baseret på det eksisterende projektobligationsinitiativ og lånegarantien
for TEN-Transport. Hvis det antages, at hele budgettildelingen på 3 mia. EUR
gøres tilgængelig for instrumentet, kan den samlede investering beløbe sig til
18-45 mia. EUR som følge af EU-bidraget.
3.
Instrumenterne til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE)
finansieret under
Life-programmet, der bl.a. omfatter en risikodelingsfacilitet, som skal reducere de
finansielle formidleres kreditrisiko ved udlån til energieffektivitetssektoren,
kombineret med teknisk bistand til finansielle formidlere i forbindelse med
opbygningen af et nyt markedssegment. EU-bidraget på 80 mio. EUR forventes at
støtte en samlet investering på omkring 540 mio. EUR i perioden 2014-2017.
4.
Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur
(Margueritefonden),
en paneuropæisk equityfond, der har til formål at støtte
infrastrukturinvesteringer inden for transport (TEN-T), energi (TEN-E) og vedvarende
energi i medlemsstaterne. EU-bidraget på 80 mio. EUR er blevet rettet mod støtte til
finansiering på omkring 10,2 mia. EUR, hvoraf der allerede er blevet mobiliseret
4,9 mia. EUR i egenkapital- og lånefinansiering (EU-bidrag: 31,3 mio. EUR). Pr. 31.
december 2014 havde fonden tildelt 295 mio. EUR i egenkapitalinvestering til tre
TEN-T-projekter og syv vedvarende energiprojekter.
5.
Den europæiske fond for energieffektivitet (EEEF),
et spin-off fra det europæiske
genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), der investerer i energieffektivitet,
vedvarende energiprojekter og ren bytransport. Ved udgangen af marts 2014 havde
fonden afsat hele EU-bidraget (125 mio. EUR) til projekter med et samlet budget på
219 mio. EUR. Teknisk bistand under EEEF har vist sig at være nyttig med henblik på
at støtte de offentlige myndigheder i udarbejdelsen af projekter, der efterfølgende vil
blive finansieret. Der er blevet tildelt et samlet beløb på omkring 200 mio. EUR til 12
11
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0012.png
projekter, som vil generere endelige finansieringer på omkring 333 mio. EUR. I
december 2014 var der allerede blevet genereret endelige finansieringer på omkring
216 mio. EUR fordelt på ni projekter. Der er planlagt seks projekter i 2015 med et
samlet budget på 243 mio. EUR, og EEEF-bidraget forventes at beløbe sig til
92 mio. EUR.
6.
Finansieringsfaciliteten for naturkapital (NCFF),
som finansierer indtægtsskabende
eller omkostningsbesparende pilotprojekter, der fremmer bevarelse, genopbygning,
forvaltning og forbedring af naturkapital med henblik på at bidrage til opfyldelsen af
EU's mål inden for natur og biodiversitet og tilpasning til klimaændringer. Det
planlagte EU-bidrag i pilotfasen er 60 mio. EUR, hvoraf 10 mio. EUR allerede er
blevet tildelt.
2.3. Sociale virksomheder
Blandt de virksomheder, der har vanskeligt ved at få adgang til lån, bør der være særlig fokus
på sociale virksomheder på grund af sammenhængen mellem egenkapital og økonomisk
vækst. Deres primære målsætning er at tilstræbe målbare og positive sociale resultater.
Det forhold, at sociale virksomheder ikke primært tilstræber profitmaksimering, betyder
imidlertid, at de har langt vanskeligere ved at få adgang til finansiering, da traditionelle
banker er tilbageholdende med at vurdere deres forretningsplaner og finder det vanskeligt. Et
nyt finansielt EU-instrument for perioden 2014-2020 for sociale virksomheder er
EaSI –
Mikrofinansiering og socialt iværksætteri – Socialt iværksætteri,
der har til formål at støtte
udviklingen af sociale virksomheder med et budget på minimum 86 mio. EUR.
2.4. Uddannelse
Uddannelse, der er en form for akkumulering af menneskelig kapital, er en primær kilde til
økonomisk vækst, men i det omfang studerende med forskellig økonomisk og social baggrund
kan få adgang hertil, kan det ligeledes bidrage til social lighed og samhørighed. Det er
desuden dokumenteret, at de studerendes mobilitet har en betydelig indvirkning på den sociale
og økonomiske udvikling.
Et nyt finansielt EU-instrument –
Studielånsgarantifaciliteten
(Erasmus+ lån til
kandidatstudier, en kreditfacilitet under Erasmus+-programmet) – der har til formål at fremme
mobilitet, lighed og høj studiekvalitet ved at stille garantier over for finansielle institutioner,
der er villige til at yde studerende lån til kandidatstudier i et andet land. Det planlagte EU-
bidrag på 517 mio. EUR for perioden 2014-2020 (hvoraf 28,4 mio. EUR allerede er blevet
tildelt), forventes at støtte lån på op til 3 mia. EUR.
3. Strategiske regioner uden for EU
12
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0013.png
3.1. Udvidelseslandene
11
Adgang til lånefinansiering er fortsat et af de største problemer for SMV'er i Vestbalkan på
trods af, at SMV'er er ved at blive det mest effektive segment i overgangsøkonomier og en
drivkraft for vækst og beskæftigelse. På grund af manglende regnskaber er det næsten
umuligt for SMV'er at få adgang til bankfinansiering i opstartsfasen. Det synes generelt at
være vanskeligt at få adgang til finansiering i energisektoren. Disse problemer afhjælpes ved
hjælp af følgende foranstaltninger:
1.
Garantifaciliteten
under
virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for
Vestbalkan (EDIF)
har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst ved at
fremme forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort
potentiale. EU's EDIF-bidrag på næsten 22 mio. EUR forventes at støtte en samlet
investering på over 98 mio. EUR.
2.
Virksomhedsudvidelsesfonden (ENEF)
under EDIF har til formål at styrke den
socioøkonomiske vækst i regionen ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og
vækst i innovative SMV'er med stort potentiale
i udvidelses- og udviklingsfasen.
Finansieringsrammen på 11 mio. EUR forventes at mobilisere en samlet investering
på omkring 55 mio. EUR i perioden 2014-2017. I lyset af sammenhængen mellem
ENEF og samfinansieringsfaciliteten under Den Europæiske Bank for Genopbygning
og Udvikling (EBRD) vil EU-bidraget generelt støtte en investering på omkring
110 mio. EUR til endelige modtagere.
3.
Virksomhedsinnovationsfonden (ENIF)
under EDIF styrker den socioøkonomiske
vækst i Vestbalkan ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og vækst i
innovative SMV'er
i opstartsfasen.
EU-bidraget på 21 mio. EUR forventes at støtte
en investering på omkring 40 mio. EUR i perioden 2014-2020.
4.
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE)
er en form for offentlig-privat
partnerskab, der har til formål at tiltrække kapital fra den private sektor til udlån til
mikrovirksomheder og små virksomheder og husholdninger. EU-bidraget på
88 mio. EUR har indtil videre mobiliseret en samlet finansiering på 3,2 mia. EUR til
gavn for 496 716 endelige modtagere i udvidelsesområdet.
5.
Den Grønne Vækstfond (GGF)
yder specifik støtte til energieffektivitet og
vedvarende energiprojekter for at hjælpe de pågældende lande med at reducere CO
2
-
emissionerne og energiforbruget. EU-bidraget på 38,6 mio. EUR forventes at
mobilisere en samlet investering på omkring 281 mio. EUR til gavn for endelige
modtagere. Den nuværende projektportefølje med 20 partnerinstitutioner i ni
partnerlande beløber sig til 185,1 mio. EUR.
11
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet og Albanien samt Bosnien-
Hercegovina og Kosovo som to potentielle kandidatlande. Island har desuden stillet tiltrædelsesforhandlingerne i
bero og ønsker ikke længere at blive betragtet som et kandidatland.
13
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0014.png
6.
Genopretningslån til SMV'er i Tyrkiet
har til formål at afbøde krisens virkninger for
SMV'er, bidrage til udviklingen af den tyrkiske økonomi og fremme beskæftigelsen.
EU-bidraget på 30 mio. EUR har mobiliseret et samlet udlån på i alt 300 mio. EUR.
3.2. Naboskabslande
12
Formålet med EU-finansierede programmer er at fremme bæredygtig og inklusiv vækst og et
gunstigt erhvervsklima i partnerlande omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP). EU
forfølger de strategiske mål i sine naboskabspolitikker – etablering af en bedre
sammenkobling af energi- og transportinfrastruktur mellem EU og nabolande, afhjælpning af
fælles miljøtrusler og fremme af intelligent vækst gennem støtte til SMV'er – ved hjælp af
følgende foranstaltninger:
1.
Naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF)
har til formål at øge energi- og
transportinfrastrukturen og sammenkoblingen i regionen, afhjælpe miljøtrusler,
herunder klimaforandringer, og fremme den socioøkonomiske udvikling gennem støtte
til SMV'er og den sociale sektor. I perioden 2007-2014 mobiliserede EU-bidraget på
omkring 1 159 mio. EUR lån for 11,9 mia. EUR fra europæiske finansielle
institutioner med anslåede samlede projektomkostninger på 26 mia. EUR.
2. Støtte til
Euro-Middelhavs-faciliteten for Investeringer og Partnerskab (FEMIP)
tilvejebringer kapital til den private sektor i partnerlandene i Middelhavsområdet på
samme vilkår som til andre kommercielle investorer i regionen med henblik på
oprettelse og omstrukturering af og vækst i virksomheder. EU's nuværende samlede
bidrag er på 224 mio. EUR.
3.3. Lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI)
I en række lande uden for EU er manglen på en veletableret institutionel ramme for
beskyttelse af ejendomsrettigheder og manglende afhjælpning af markedssvigt og
tilvejebringelse af incitamenter til private initiativer ofte den dybereliggende årsag til
underudviklingen af SMV-sektoren, infrastrukturmangler og en utilstrækkelig samlet
investering i sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse. Den vigtigste udfordring i EU's
eksterne politik er at løse disse problemer gennem finansiering af relevante investeringer i
SMV'er, infrastruktur og produktion, hvilket sker ved hjælp af følgende instrumenter:
1.
Investeringsfaciliteten for Centralasien
og
Den Asiatiske Investeringsfacilitet (AIF)
har til formål at fremme investeringer og nøgleinfrastrukturer med særlig fokus på
energiinfrastruktur, øget miljøbeskyttelse og SMV-vækst. Det nuværende samlede
budget er på 171,56 mio. EUR. IFCA-bidrag på 82 mio. EUR har indtil videre
12
Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Palæstina,
Tunesien, Ukraine (fuldt deltagende ENP-medlemmer), Algeriet (der i øjeblikket forhandler om adgang til
ENP), Belarus, Libyen, Syrien (uden for de fleste ENP-strukturer), se ligeledes
http://eeas.europa.eu/enp/index_en.htm
14
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
1567581_0015.png
mobiliseret omkring 465 mio. EUR i finansiering, og AIF-bidrag på 62 mio. EUR har
mobiliseret omkring 2 046 mio. EUR.
2.
Den latinamerikanske investeringsfacilitet (LAIF)
har til formål at fremme
investeringer og infrastrukturer inden for transport, energi og miljø og at støtte
udviklingen i den sociale og private sektor i latinamerikanske lande. I perioden 2009-
2014 mobiliserede omkring 210 mio. EUR et beløb på 2,9 mia. EUR i EFI-lån i
forbindelse med en samlet investering på 6,6 mia. EUR
13
.
3.
Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)
har til
formål at fremme energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og
overgangsøkonomier. Ved udgangen af 2014 støttede EU-bidraget en samlet
investering på omkring 1 mia. EUR.
13
Fordelt på 27 projekter, hvoraf to er blevet annulleret.
15
 kom (2015) 0565 - Ingen titel
KONKLUSION
Under finanskrisen blev adgangen til finansiering for vigtige sektorer i økonomien stærkt
begrænset. Selv efter krisen har eftervirkningerne af nedgearingen og den finansielle
fragmentering forlænget de finansielle problemer vedrørende finansieringsvolumener og -
vilkår, navnlig for sårbare medlemsstater og målgrupper.
EU's finansielle instrumenter har vist sig at være virkningsfulde og omkostningseffektive
instrumenter til at imødegå disse udfordringer. Kommissionen har allerede afgivet et klart
tilsagn om at anvende disse instrumenter mere bredt. Den vil undersøge mulighederne for at
fremme eksisterende instrumenter eller lancere nye instrumenter til imødegåelse af
markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, når markedsbaseret finansiering med en
EU-garanti, egenkapitalinvesteringer eller en risikodelingsordning synes at være den mest
hensigtsmæssige støttemodel.
Kommissionen vil samtidig fortsat søge at opnå en balance mellem større sikkerhed for
budgetmyndigheden med hensyn til rapportering, overvågning og revision og en mere effektiv
gennemførelse af finansielle instrumenter. Der er blevet gjort en stor indsats på dette område.
Den nye ramme for gennemførelsen af instrumenterne for perioden 2014-2020 omfatter solide
bestemmelser om tekniske krav, åbenhed, intern kontrol og revision og rapportering. Der er
desuden blev lagt et loft på vederlaget til de bemyndigede enheder på en konsekvent og
rimelig måde, således at deres interesser tilpasses Kommissionens politiske målsætninger.
Der er desuden blevet fastlagt proceduremæssige krav for centralt forvaltede instrumenter for
at sikre, at EU-bidraget investeres fuldt ud, og at de midler, der udbetales til de bemyndigede
enheder, til stadighed tilpasses de operationelle behov i forbindelse med det pågældende
instrument. For instrumenter, der fastlægges og forvaltes af medlemsstaterne under delt
forvaltning med midler fra EU's budget, er der blevet fastlagt lovbestemmelser, som knytter
betalingen af midler til den faktiske støtte, som finansielle formidlere yder til de endelige
modtagere. Fra 2016 vil Kommissionen aflægge rapport om begge typer instrumenter på en
mere konsekvent måde.
Kommissionen agter at gennemgå den retlige ramme med henblik på at reducere eventuelt
unødvendigt bureaukrati i den første gennemførelsesfase og foretage en yderligere tilpasning
af de finansielle instrumenters udformning til den mest effektive og nyeste markedspraksis.
Kommissionen vil på denne baggrund foretage en midtvejsevaluering af instrumenterne. Som
fastlagt i finansforordningen agter Kommissionen ligeledes at tage bestemmelserne i
finansforordningen om finansielle instrumenter op til fornyet gennemgang og i påkommende
tilfælde foreslå ændringer på baggrund af tidligere erfaringer, i højere grad tage hensyn til
markedspraksis og lette gennemførelsen yderligere. Ved gennemgangen bør der især være
fokus på muligheden for at kombinere forskellige former for støtte fra EU's budget, navnlig
for at øge løftestangseffekten yderligere og således gøre EU's finansielle instrumenter mere
effektive.
16