Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0583 Bilag 2
Offentligt
1593147_0001.png
FAKTAARK - FOLKETINGETS EU-KONSULENTENHED / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
DEN 28/1 - 2016
Nye EU-regler for prospekter
skal lette byrder for SMV’er
HVEM GAVNER DET?
Ifølge Kommissionen vil revisi-
onen af prospektdirektivet
gøre det lettere og billiger for
europæiske virksomheder at
skaffe risikovillig kapital på ka-
pitalmarkedet.
HVAD ER PROBLEMET?
EU halter her ifølge Kommissi-
onen generelt bagud i forhold
til USA. I USA henter mellem-
store virksomheder, som i
mange lande er drivkræfterne
bag vækst, fem gange så
mange penge fra kapitalmar-
kederne, som de gør i EU.
SANKTIONER?
Kommissionen foreslår, at EU-
landene skal sikre, at de kom-
petente nationale myndighe-
der som minimum har beføjel-
ser til at pålægge forskellige
typer af administrative sanktio-
ner ved overtrædelser af reg-
lerne såsom bøder, påbud om
at stoppe igangværende ud-
bud og mulighed for at stoppe
handlen med værdipapirer.
Medlemslandene kan dog
også vælge kun at have straf-
feretlige sanktioner.
KAPITALMARKEDSUNION
Forslaget skal ses som et led i
Juncker-Kommissionens plan
om at udvikle en kapitalmar-
kedsunion i EU senest i 2019.
Planen skal gøre det lettere for
små og mellemstore europæi-
ske virksomheder at skaffe sig
direkte adgang til risikovillig
kapital fra kapitalmarkederne.
Det skal ske gennem udste-
delse af f.eks. aktier og obliga-
tioner, så de ikke er af-
hængige af om banken vil låne
dem penge.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen fremlagde den 30.
november 2015 et forslag om at
revidere EU’s regler for udform-
ningen af såkaldte prospekter,
som virksomheder skal udar-
bejde, hvis de udbyder værdipapi-
rer for at rejse risikovillig kapital på
kapitalmarkedet. Et prospekt er
det informations- og salgsmateri-
ale, som en virksomhed skal udar-
bejde, før den offentligt kan ud-
byde værdipapirer til salg på et re-
guleret marked.
Formålet med Kommissionens
forslag er især at lette virksomhe-
dernes informationsbyrde og om-
kostninger, når de skal udarbejde
prospekter i forbindelse med ud-
stedelsen af værdipapirer. Forsla-
get skal dog samtidig sikre, at po-
tentielle investorer får pålidelig,
præcis og let tilgængelig informa-
tion i prospekterne, så de kan
træffe deres beslutninger om in-
vesteringer på et oplyst grundlag.
Kommissionen foreslår bl.a. at re-
videre tærskelværdierne for, hvor-
når en virksomhed skal udarbejde
et prospekt. Udarbejdelsen af et
prospekt skal som udgangspunkt
ske for virksomheder, hvis et ud-
bud af værdipapirer har en værdi
på mere end 500.000 euro.
Dog kan hvert enkelt EU-land fri-
tage udbud af værdipapirer til of-
fentligheden fra prospektpligten
ved nationale udbud af værdipapi-
rer til en værdi på under 10 mio.
euro. Ifølge de gældende EU-reg-
ler finder prospektkravet sted på
udbud af værdipapirer som belø-
ber sig til mindst 5 mio. euro.
Kommissionen foreslår derud-
over, at der skabes et særligt
”prospekt light” for små og mel-
lemstore virksomheder. Når
SMV’er udbyder værdipapirer,
skal de kunne udarbejde et sær-
ligt skræddersyet prospekt, som
er lettere og billigere at udar-
bejde.
Derudover skal virksomheder,
som løbende rejser kapital på ka-
pitalmarkedet, kunne få en hurti-
gere godkendelse fra myndighe-
derne af deres prospekter.
Endelig foreslår Kommissionen, at
der etableres en gratis online-ad-
gang til alle godkendte prospekter
på ESMA’s (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed) hjemmeside. Der fin-
des i dag ingen privat eller offent-
lig database i EU, som giver inve-
storer en samlet adgang til alle
godkendte prospekter.
Ifølge Kommissionen blev der i
2014 tilsammen udstedt og god-
kendt 3.838 prospekter i de 28
EU-lande, samt Norge, Island og
Lichtenstein.
HVAD ER ET PROSPEKT?
Et prospekt er som sagt det informations- og salgsmateriale, som en
virksomhed skal udarbejde, før den offentligt kan udbyde værdipapi-
rer til salg på et reguleret marked. Prospektet skal sikre, at mulige in-
vestorer fortsat får den nødvendige information om de vilkår og risici,
der er forbundet med at investere i virksomheden.
Et prospekt skal ifølge de gældende EU-regler indeholde oplysninger
om udstederen og de værdipapirerne samt et resume. Et prospekt
består derfor normalt af tre dokumenter: et registreringsdokument, en
værdipapirnote og et resume.
KOM (2015) 583
FREMSAT 30. NOVEMBER 2015