kom (2015) 0595 - Bilag 3: Kopi af MOF alm. del - bilag 203 om henvendelse af 12/1-16 fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens cirkulær økonomipakke

Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0595 Bilag 3
Offentligt

Dato: 5. januar 2016

Til: MST

Skrevet af: Sine Beuse Fauerby, 31193251, [email protected]

Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hørings-

svar til: ”Closing the loop - An EU action plan for the Circular Economy”

samt “Directive

2008/98/EC on waste”

Til Miljøstyrelsen. journalnummer MST-7719-00064 samt journalnum-

mer MST-7719-00066

I DN tager vi rigtig godt imod EU's plan for Cirkulær økonomi og de ændringer det medfører i

en række direktiver. Det er i høj grad en nødvendig plan, hvis vi i fremtiden skal leve i et bæ-

redygtigt samfund. I DN er vi positivt indstillet over for de ambitiøse, men klart realistiske mål,

som planen fremsætter.

I forhold til det tidligere udspil til en cirkulær økonomipakke (fra den tidligere kommission) er

målene knap så ambitiøse, men vi mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal hænge sig

i, om målet f.eks. for kommunalt affald er 65 % eller 70 % genanvendelse. Ligegyldig hvilke af

disse mål man vedtager, er det et klart signal om, hvilken retning vi skal gå og at der - også i

Danmark - skal skiftes spor i forhold til, hvordan vi ser på og håndterer affald. At denne pakke

slækker lidt på målet opvejes af, at den i højere grad end den tidligere pakke, kommer mere

rundt om flere aspekter af den cirkulærøkonomi – så det ikke kun handler om affaldshåndte-

ring – men også om produktion og forbrug – dette finder vi særdeles positivt. Og vi ser frem

til, at der bliver tænkt mere på tværs af siloer i den kommende revision af direktiver og ikke

mindst i den danske implementering af direktiverne.

Kommentarer til de konkrete mål:

Helt overordnet vil en omstilling til cirkulær økonomi udfordre ”det vi plejer at gøre” i Dan-

mark, både i forhold til den måde vi opgør affald på, men også i forhold til den konkrete af-

faldshåndtering.

Vi støtter kommissionens forslag om, at der bliver udarbejdet

fælles definitioner og bereg-

ningsmodeller.

Der er ingen tvivl om, at det videre arbejde med at blive enig om definitioner

bliver et stort arbejde for kommissionen. Her er det helt centrale, hvad man tæller med som

genanvendelse – vi opfordrer kommissionen til f.eks. ikke at tælle slagger fra et forbrændings-

anlæg med som genanvendelse.

vores optik –

men

burde

det

tælle med som deponi.

Ang.

målet for ”kommunalt affald” på 65 % i 2030

så er det efter DN’s mening et ud-

mærket kompromis. For lande som Danmark hvor man opdeler det kommunale affald i er-

hvervsaffald og husholdningsaffald, vil vi anbefale, at kommissionen beder Danmark om at

man i den danske regerings implementering af dette mål, overfører dette mål til målet for det

vi definerer som husholdningsaffald – altså at vores mål (jf. ressourcestrategi del 1) om 50 %

genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022 bliver suppleret med det mere langsigtede mål

om 65 % genanvendelse i 2030. Og her skal vi selvfølgelig bestræbe os på, at det bliver 65 %

reel genanvendelse og ikke bare indsamlet til genanvendelse. Vi skal i langt højere grad sætte

ind, så vi reelt genanvender affald – det kræver forskning og udvikling i løsninger, der sikrer

en til enhver tid forsvarlig genanvendelse.

kom (2015) 0595 - Bilag 3: Kopi af MOF alm. del - bilag 203 om henvendelse af 12/1-16 fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens cirkulær økonomipakke

Ang. Målet om højest 10 % til deponi.

I DN kunne vi godt ønske os, at kommissionen gør

det helt klart over for forbrændingssektoren, at et ønske om at reducere mængden, der går til

deponi, ikke må betyde øget forbrænding.

Vi skal hele tiden holde os for øje, at vi kun sender det, der ikke forsvarligt kan genanvendes

til affaldsforbrænding og at vi har en forsvarlig forbrænding. For tiden ser vi i Danmark mange

kommunale anlæg, der vil forsøge sig med farligt affald – affald de ikke forsvarligt kan håndte-

re – de har ikke de rette ovne, de forbrænder ikke med høje nok temperaturer, der er ikke en

god nok kontrol af røggasserne og vi må konstatere en forøget forurening af Østersøen med

luftbåren dioxin.

Vi vil forslå kommissionen, at der udover et mål for deponi også skal være et mål for max for-

brænding. Der skal derfor sættes et arbejde i gang – på EU niveau - der kan vurdere hvor stor

forbrændingskapacitet, der er brug for i EU i 2030.

Målet for deponi er ikke en udfordring for Danmark som for andre lande i EU, med mindre

slagge defineres som affald til deponi. Det kan i en overgangsperiode give mening for Dan-

mark at importere affald, der i dag bliver deponeret. Det er vigtigt, at Danmark ikke bliver ved

med at udvide affaldsforbrændingskapacitet – som vi har set det med Amager Ressourcecenter

og Kara/Novoren (Roskilde affaldsforbrænding). Der er også i Danmark behov for en planlæg-

ning af, hvor stor en kapacitet vi skal bruge i fremtiden – så vi undgår fejlinvesteringer. Det

skal efter DN’s overbevisning ikke være en del af Danmarks grønne profil at blive Europas af-

faldsforbrændingscentral – så vi bliver efterladt med den forurening, som affaldsforbrænding

også medfører.

Et andet element ift. forbrænding af affald er, at det også medfører deponi – når vi renser rø-

gen fra affaldsforbrændingsanlæggene, står vi tilbage med de filtre, der har fanget mange af

de giftige stoffer, affaldsforbrænding medfører – disse filtre sender vi til deponi.

En måde at undgå røggasrenseprodukter er at bruge biogassen fra forgasningen af det særskilt

indsamlede madaffald på affaldsforbrændingsanlæggene. Det er klart billigere at investere i

forgasningsanlæg til madaffald end i et røggasrenseanlæg. Det giver også klart en større ener-

gieffektivitet.

Det er derfor vigtigt – at selvom vi i Danmark har en stor forbrændingsindustri, skal det ikke

være den danske holdning, at svaret på et deponimål er forbrænding – vi skal arbejde for at

andre lande springer det led over og investerer i genanvendelsesvirksomheder – og hvis Dan-

mark vil være med i denne udvikling, er det vigtigt, at vi ikke kun er dem, der er kendt for at

brænde affald.

Vi kunne til de forbrændingsanlæg, der ønsker at importere, stille krav om, at de i det pågæl-

dende lokalområde, hvor affaldet kommer fra, er forpligtiget til at indgå i samarbejder om

genanvendelse af kommunalt affald.

Der har fra flere sider været diskussion om, hvorvidt cirkulærøkonomipakken skulle indeholde

et forbud mod deponi. Det havde selvfølgelig været et meget stærkt signal om, at der ikke skal

produceres produkter, der ikke kan genanvendes i fremtiden. Desværre står vi bare i den situ-

ation i dag, og i de næste mange år, med fortidens synder, hvor meget affald ikke kan genan-

vendes. Kommissionen skal derfor gøre det helt klart, at når deponi er en meget lille mulighed,

så skal der ikke produceres produkter, der vil medføre at farligt affald recirkuleres. Dvs. at

løsninger, hvor man bare indkapsler f.eks. gammelt og miljøskadeligt PVC i en ny type PVS og

sender det på marked, ikke er en forsvarlig løsning – for hvordan skal det produkt så håndte-

res efter endt brug. Der er kun en vej frem – for at undgå deponi; lav produkter uden proble-

matiske stoffer eller andre skadelige komponenter.

Manglende mål

kom (2015) 0595 - Bilag 3: Kopi af MOF alm. del - bilag 203 om henvendelse af 12/1-16 fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens cirkulær økonomipakke

Udover det manglende mål for max forbrænding i 2030, så havde vi I DN gerne set et

mål for

kildesorteret organiske affald.

I vores optik er den eneste vej mod 65 % reel genanvendel-

se (mål på vægt) at separatindsamle organiskaffald/madaffald. Skal vi sikre en høj kvalitet i

genanvendelse, skal denne fraktion samles særskilt ind ved kilden. Det betyder ikke, at central

sortering ikke kan spille en rolle i fremtidens affaldshåndtering – evt. i form af behandling af

restaffaldet eller af de tørre fraktioner – så der ikke går genanvendelige ressourcer til spilde,

selvom de ikke er korrekt sorteret ved kilden. Vi støtter fuldt ud, at det organiske affald skal til

biogas og de rene restfraktioner skal tilbage på landbrugsjorden. Vi får ikke lukket cirklen i den

cirkulærøkonomi, hvis vi ikke får rene fraktioner tilbage på jorden.

Vi mangler også diskussionen angående at

måle på indsamlet til genanvendelse vs. reel

genanvendelse samt kvalitet i genanvendelse.

Der er behov for et fokus på de barrierer

der er, for at opnå en høj real genanvendelse. Dette fokus er vigtigt, så virksomhederne kan

tilpasse sig – og fremstille produkter, der kan genanvendes – så vi ikke står med dumme pro-

blemstillinger, som f.eks. når en sort plastbakke ikke kan genanvendes pga. farve, når en til-

svarende bakke i rød ikke har de samme problemer.

Samarbejde på tværs af ”siloerne”

DN mener, at integration af hensyn til cirkulær økonomi i andre relevante direkti-

ver/forordninger er helt nødvendig, der dog ikke er uden problemer. Modellen skaber kæmpe

udfordringer med at fastholde en samlet linje og strategi, der målrettet holder fast i perspekti-

verne i den cirkulære økonomi. Kommissionen, såvel som Miljøstyrelsen, bør derfor afsætte

passende ressourcer og kompetencer til at formulere linjen/strategien for fremme af den cirku-

lære økonomi og at styre indsatsen centralt på tværs af direktiverne. Der kræves her samar-

bejde på tværs af ”siloerne” både i EU og herhjemme, internt i MST om kemi, affald, ressour-

cer, renere teknologi m.v. Efterhånden vil cirkulær økonomi udvides, så transportsektoren,

boliger og landbruget inddrages, sådan som den seneste Ellen MacArthur rapport påpeger ud-

vides kredsen af ministerier. I den sammenhæng kommer madaffald og biomasse i spil.

Dertil kommer samspillet med den kommende energiunion. Og hvilken rolle fremtidens affalds-

forbrænding herunder udnyttelsen af biomasse skal spille, står stadig hen i det uvisse.

Fokusområder i cirkulær økonomi

Vi støtter, at der i cirkulærøkonomipakken sættes fokus på plast, madspild, råstoffer af særlig

kritisk betydning, bygge- og nedrivningsvirksomheder samt biomasse mm.

Det er positivt, at det gang på gang nævnes, hvor god en forretning cirkulær økonomi er for

Europa. Dette betyder dog ikke, at det er virksomhedernes interesse, der skal være styrende

for, hvad og hvordan vi genanvender – her må og skal det være naturen, miljøet og menne-

skers sundhed, der kommer før en virksomheds profit.

Vi glæder os over, at havaffald herunder mikro plast er kommet til at spille en rolle. Og ser

frem til at høre mere om, hvordan man planlægger at nå målet om at reducere mængden af

havaffald med 25 % i 2030.

Ligeledes glæder vi os over, at kommissionen vil arbejde med strategier for at undgå

madspild. Vi er dog ikke helt overbeviste om, at de initiativer, kommissionen vil sætte i værk,

kan gøre det i sig selv. Det er f.eks. fint men en fælles metode til at opgøre mængder af

madspild i Europa, men en fælles opgørelse er langt fra nok. Det kunne være fint, hvis land-

brug og fødevareindustri blev involveret i løsningerne, så det ikke kun er et kommunalt pro-

blem.

Mht. indsatsen ift. Råstoffer af særlig kritisk betydning, mener vi, at et initiativ mangler –

pant! Kommissionen bør arbejde for, at der kan komme europæisk pant på produkter, der in-

deholder disse særlige råstoffer som f.eks. smartphones.

kom (2015) 0595 - Bilag 3: Kopi af MOF alm. del - bilag 203 om henvendelse af 12/1-16 fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens cirkulær økonomipakke

Ift. Biomasse er det positivt, at kommissionen skriver om de muligheder, der er ved bioøko-

nomi. For DN er det yderst centralt, at vi i EU når til en enighed om bæredygtighedskriterier

for biomasse. Biomasse skal bruges smart til mange forskellige formål. Direkte forbrænding af

biomasse er ikke smart. Forbrændt biomasse er ikke fornyelig. Restproduktet fra biogas er

tværtimod genanvendeligt tilbage på landbrugsjord eller i skovdriften.

Produkt design

Vi støtter kommissionens forslag til revision af Ecodesign direktivet, så det fremmer produkters

levetid og reparerbarhed.

Inden produkter kasseres, skal de, så vidt det er muligt, vedligeholdes, repareres, og genbru-

ges. Større brug af leasing og modularisering af produkter, så komponenter kan udskiftes vil

understøtte en sådan udvikling. Et virkemiddel kan også være at lægge afgifter på produkter,

som kun kan bruges en gang, som ikke er adskillelige etc.

Kommissionen peger på, at ordninger med udvidet producentansvar kan være udgangspunkt

for initiativer til fordel for en cirkulær økonomi. Kommissionen bør i den sammenhæng sikre,

at initiativerne undgår at ende i en bureaukratisering, som det er sket med producentansvars-

ordningen WEEE. Kommissionen må sikre, at incitamentet hos producenterne til at inddrage

hensyn til separation og genanvendelse i design af produkterne bliver så stærkt som muligt. I

WEEE er producenternes omkostninger til bortskaffelse stort set de samme for alle producenter

og dermed afkobles forbindelsen mellem produktets egnethed til genanvendelse efter brug og

virksomhedens bortskaffelsesomkostninger.

Forbrugernes rolle

Vi anerkender, at forbrugerne spiller en rolle – og kan via efterspørgsel af miljøvenlige produk-

ter være med til at fremme en udvikling. Derfor støtter vi selvfølgelig langt bedre forbrugerop-

lysning, bedre mærkningsordninger mm.. Men der hvor vi virkelig kan rykke forbruger adfærd,

det er ved at gøre det nemmest og billigst at handle bæredygtigt. Vi opfordrer kommissionen

til at sikre, at det f.eks. blive nemmere og billigere at købe miljømærkede produkter.

Det er også

vigtigt at holde sig for øje, at mærkningsordningen ikke siger noget om, hvordan køleskabet håndteres efter brug eller

hvordan det har været produceret. Miljømærker er derfor i sig selv ikke med til at lukke cirklen.

Afslutningsvis

Vi glæder os til at komme et spadestik dybere ned under de gode hensigter, så der er enighed

om, hvornår affald f.eks. ikke kan forebygges eller genanvendes og skal til forbrænding eller

deponi. Og hvordan undgår vi de problematiske stoffer i fremtidens produkter – når REACH

slet ikke er oppe og køre, som vi havde håbet på – der er stadig en masse stoffer på marke-

det, som vi ikke kender effekterne af – for slet ikke at tale om alle de cocktaileffekter vi ikke

ved meget om endnu – så skal der tages ansvar for en bæredygtig omstilling af hele produkti-

ons- og forbrugsområdet, må forsigtigheds- og forureneren betaler- princippet spille en langt

mere central rolle i reguleringerne, så vi ikke i fremtiden, producerer produkter, der efterlader

kommende generationer med ”fortiden synder”.