Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0026 Bilag 1
Offentligt
1603720_0001.png
Notat
Klik og vælg dato
J.nr. 16-0107998
Selskab, Aktionær og
Erhverv
JLV
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til
skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 26 af
28. januar 2016 (Skatteundgåelsesdirektivet).
1. Resumé
Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt et direktivforslag om regler til bekæmpelse af metoder
til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde, KOM(2016) 26. Direktiv-
forslaget indeholder regler til imødegåelse af selskabsskatteundgåelse. Der er tale om et minimumsdirektiv.
Det enkelte EU-land vil således have mulighed for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.
Direktivforslaget indeholder en række af elementerne fra OECD’s projekt om skatteudhuling og flytning
af overskud. Direktivforslaget indeholder seks specifikke regler, der skal imødegå de mest udbredte former
for selskabsskatteundgåelse. De seks regler er: fradragsbegrænsning for rentebetalinger, exitbeskatning,
switch over-klausul, generel anti-misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch.
Forslaget er en del af en pakke med tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet. Pakken består
derudover af et direktivforslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), som
indfører krav om automatisk og obligatorisk udveksling af land-for-land-rapporter for store multinationa-
le koncerner, en meddelelse om en ekstern strategi for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande
samt en henstilling vedrørende indholdet af de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der
er tale om en samlet pakke af tiltag, som skal bidrage til at sikre effektiv selskabsbeskatning (at skatten
betales der, hvor værdierne er skabt) og større gennemsigtighed om skattebetalinger.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for mindre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning.
2. Baggrund
I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatte-
området, særligt bekæmpelse af skatteundgåelse vedr. selskabsskat (såkaldt ”Base Erosion
and Profit Shifting” – BEPS). BEPS-projektet i OECD og G20 blev afsluttet i november
2015 med en række anbefalinger.
EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv sel-
skabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Direktivforslaget er et led
heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklusioner, der bakker op om, at
gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger fortrinsvis bør ske i form af EU-
direktiver.
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0002.png
Forslaget er fremsat med hjemme i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med en-
stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatteundgåel-
se på selskabsskatteområdet. I pakken indgår bl.a. skatteundgåelsesdirektivforslaget, der
implementerer OECD’s BEPS-anbefalinger. Direktivforslaget indeholder regler til imø-
degåelse af selskabsskatteundgåelse. Der er tale om et minimumsdirektiv. Det enkelte
EU-land vil således have mulighed for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.
Kommissionen lægger vægt på, at skatteundgåelse har negativ effekt på EU’s indre mar-
ked gennem en forvridning af konkurrencen mellem selskaber, og at en ukoordineret og
uens implementering af OECD’s konklusioner kan skabe nye smuthuller, som selskaber-
ne vil kunne udnytte i forsøg på at undgå selskabsbeskatning.
Direktivforslaget indeholder seks forslag til regler, der ifølge Kommissionen skal imødegå
de mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse. De seks regler er: fradragsbegræns-
ning for rentebetalinger, exitbeskatning, switch over-klausul, generel anti-misbrugsregel,
kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch.
Direktivet skal finde anvendelse på alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat
(dvs. selskabsskattepligtige enheder) i en eller flere EU-lande. Dette omfatter også faste
driftssteder, der er beliggende i en medlemsstat, for selskaber mv., der er skattemæssigt
hjemmehørende uden for EU.
Fradragsbegrænsning for rentebetalinger
Der indgår en regel om begrænsning af koncerners rentefradrag, der skal hindre, at kon-
cerner placerer renteudgifter i lande med høj selskabsbeskatning, mens egenkapitalen
placeres i lavt beskattede lande. Reglen skal imødegå situationer, hvor en koncern kan
trække uforholdsmæssigt store renteudgifter fra i skat. Det kan for eksempel være tilfæl-
det, hvis et moderselskab etablerer et datterselskab (uden for EU), og placerer egenkapital
i datterselskabet, hvorefter at datterselskabet yder et lån (med høje renter) til modersel-
skabet i EU – og dermed stort fradrag i den skattepligtige indkomst. Det kan for eksem-
pel også være tilfældet, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i selskaber i EU-lande,
mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere beskatning af afkastet).
Det foreslås derfor, at selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrage låneomkostninger
(herunder renteudgifter, kurstab på gæld og renteelementet i leasingkontrakter), der over-
stiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før fradrag for renter, skatter, og af- og ned-
skrivninger (EBITDA). Uanset bestemmelsen vil koncerner dog altid kunne fradrage
nettofinansieringsudgifter på 7,5 mio. kr. (1 mio. EUR).
Kommissionen foreslår, at reglen ikke skal finde anvendelse, hvis selskabets egenkapital-
andel svarer til eller er højere end koncernens samlede egenkapitalandel. Ved opgørelsen
af egenkapitalen skal aktiver og passiver værdiansættes efter den samme metode, der an-
Side 2 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0003.png
vendes i det konsoliderede regnskab. Undtagelsen finder dog alene anvendelse, hvis en
række betingelser er opfyldte, herunder at rentebetalinger til tilknyttede selskaber ikke
overstiger 10 pct. af koncernens samlede nettorenteudgifter.
De foreslåede rentefradragsbegrænsningsregler skal ikke finde anvendelse på finansielle
selskaber. Dette skyldes, at der endnu ikke er opnået international enighed om, hvordan
rentefradragsbegrænsningsregler skal udformes for finansielle selskaber, men der arbejdes
på emnet i OECD.
Exitbeskatning
Direktivforslaget indeholder også en regel om exitbeskatning af aktiver. Reglen skal imø-
degå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden beskatning.
Det foreslås, at EU-lande skal beskatte, når selskaber laver en intern overførsel af aktiver
til eller fra en filial i udlandet, hvorved aktivet dermed ikke længere kan beskattes i oprin-
delseslandet. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse, hvis selskabet bliver hjem-
mehørende i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til markedsværdien på overførsels-
tidspunktet. Markedsværdien skal anvendes som aktivets skattemæssige indgangsværdi i
det EU-land, hvor aktivet overføres til.
Ved overførsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men selskabet
kan få henstand med betalingen af skatten. Skattebetalingen skal i stedet afdrages i rater
over mindst 5 år. Der kan opkræves renter på henstandsbeløbet. Det kan endvidere i
visse situationer kræves, at der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet.
Switch over-klausul
Der foreslås tillige en såkaldt ”Switch-over klausul”. Forslaget skal imødegå, at ubeskattet
eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande kommer ind i EU og cirkulerer mellem EU-
landene. De nuværende regler i mange EU-lande medfører, at der gives skattefrihed til
selskaber for udbytte og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande samt skattefrihed
for indkomst fra selskabernes faste driftssteder (filialer mv.) i tredjelande, uanset skatteni-
veauet i tredjelandet.
Det foreslås, at udbytter og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelandet samt overskud
i faste driftssteder beliggende i tredjelande skal være skattepligtige for selskaber i EU-
lande. Det skal dog alene gælde, hvis selskabsskattesatsen i det pågældende tredjeland er
mindre end 40 pct. af det pågældende EU-lands selskabsskattesats. Der skal gives nedslag
for den skat, der er betalt i tredjelandet (creditlempelse).
Generel anti-misbrugsregel
Der indgår også en generel omgåelsesklausul til at undgå misbrug i direktivforslaget. Det-
te indebærer, at der skal ses bort fra arrangementer, der ikke er reelle, og hvis hovedfor-
mål at opnå en utilsigtet skattefordel. Arrangementer er ikke reelle, i det omfang de ikke
er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-
lighed. Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke
Side 3 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0004.png
værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret. Klausu-
len svarer i store træk til den omgåelsesklausul, der blev indført ved en ændring af moder-
/datterselskabsdirektivet i januar 2015.
Kontrollerede udenlandske selskaber
Der foreslås regler for beskatning af udenlandske datterselskaber, såkaldte CFC-regler
(Controlled Foreign Company). Reglerne skal imødegå, at koncernforbundne selskaber
kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskabende aktiver (fx finansielle eller
immaterielle aktiver) og dermed overskud fra (et højt beskattet) moderselskab til et lavere
beskattet udenlandsk datterselskab. Det vil fortsat være muligt for moderselskabet at
flytte sit overskud, men CFC-reglerne betyder, at moderselskaber vil blive beskattet af
indkomsten i de udenlandske datterselskaber.
Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande skal beskattes af overskud i et udenlandsk
selskab, hvis følgende betingelser er opfyldte:
1) Der er tale om kontrolleret datterselskab (mere end 50 pct. af stemmerne, af
kapitalen eller af fortjenesten i datterselskabet).
2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet er lavere end 40 pct. af
den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moderselskabet er hjemme-
hørende.
3) Mere end 50 pct. af indkomsten i datterselskabet er renter, indkomst fra imma-
terielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, visse indkomster fra fast ejendom, fi-
nansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af tjenester til moder-
selskabet eller dets tilknyttede selskaber (for finansielle selskaber skal mere end
50 pct. af disse indkomster stamme fra transaktioner med moderselskabet og
dets tilknyttede selskaber).
4) Datterselskabet er ikke børsnoteret, dvs. dets primære aktieklasse handles ikke
jævnligt på et anerkendt børsmarked.
Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land skal reglerne dog alene
gælde i omgåelsessituationer, dvs. i tilfælde af kunstige driftssteder eller ikke reelle arran-
gementer.
Hybride mismatch
Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte hybride mismatches. Det vil sige
regler rettet mod de situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt kvalificerer selskabsen-
heder eller finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande kvalificerer forskelligt, opstår
der risiko for, at ingen af landene opkræver skat (fradrag uden modsvarende beskatning,
dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at selskabet opnår fradrag for den samme renteudgift i
begge lande (dobbelt fradrag), mens renteindtægten kun medregnes en gang.
Der kan for eksempel opstå dobbelt ikke-beskatning, når et moderselskab indskyder kapi-
tal i et datterselskab, og datterselskabslandet kvalificerer den indskudte kapital som gæld,
mens moderselskabslandet kvalificerer den indskudte kapital som indskudt egenkapital.
Datterselskabslandet giver i givet fald fradrag for datterselskabets betalinger til modersel-
Side 4 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0005.png
skabet, idet betalingerne kvalificeres som fradragsberettigede renteudgifter. Modersel-
skabslandet vil samtidigt skattefritage betalingerne, idet de kvalificeres som skattefrie
datterselskabsudbytter.
Det foreslås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af et finansielt instrument med-
fører dobbelt ikke-beskatning, skal kvalifikationen følge kvalifikationen i det EU-land,
hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet). I ovenstående eksempel skal modersel-
skabslandet kvalificere kapitalen som gæld, og moderselskabslandet kan dermed beskatte
betalingerne som renteindtægter.
Forskellig kvalificering af selskabsenheder opstår i situationer, hvor det ene land kvalifice-
rer en selskabsenhed som et selvstændigt skattesubjekt (fx hvis et andet EU-land anser et
dansk P/S for at være en skattepligtig enhed), mens den i det andet land kvalificeres som
transparent (fx Danmark som anser P/S’er for at være transparente enheder). Det fore-
slås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af en selskabsenhed eller et fast drifts-
sted medfører dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag, skal kvalifikationen i de to
EU-lande gøres ens. Det foreslås, at kvalifikationen i det EU-land, hvor betalingen stam-
mer fra, udgifterne pådrages eller tabene lides (dvs. kildelandet), skal anvendes af det
andet EU-land.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Der henvises af Kommissionen til, at områdets særlige karakter kræver et fælles tiltag i
hele det indre marked. Direktivets bestemmelser sigter mod at bekæmpe grænseoverskri-
dende skatteundgåelse og at skabe en fælles ramme for en koordineret implementering af
resultaterne af BEPS-rapporterne i medlemsstaternes nationale love. Dette formål kan
ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem individuelle tiltag fra medlemsstaternes side. En
sådan tilgang vil blot føre til en gentagelse af og muligvis forværre den eksisterende frag-
mentering i det indre marked og fastholde den nuværende ineffektivitet og de forvridnin-
ger, der følger af samspillet mellem de mange forskellige foranstaltninger. Hvis målet er at
nå til enighed om løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed (bl.a. fjerne de
uoverensstemmelser, der følger af forskelle i nationale skattesystemer) og øger dets (in-
terne og eksterne) modstandsdygtighed over for aggressiv skatteplanlægning, er den bed-
ste vej frem at vedtage koordinerede foranstaltninger på EU-plan.
Et EU-initiativ vil efter Kommissionens opfattelse bringe større værdi sammenlignet med
de mange forskellige metoder, der ville følge af en rent national implementering. Efter-
som de påtænkte regler til bekæmpelse af misbrug har en grænseoverskridende dimensi-
on, er det særlig vigtigt, at der i forbindelse med alle forslag foretages en afvejning af de
Side 5 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0006.png
divergerende interesser i det indre marked og tages udgangspunkt i et bredere perspektiv,
når der skal findes frem til fælles mål og løsninger. Dette kan kun sikres ved at udforme
lovgivningen på centralt plan. Hvis foranstaltningerne til gennemførelses af BEPS-
initiativet vedtages efter den gældende ret, vil skattesubjekter desuden have retssikkerhed
for, at de er i overensstemmelse med EU-reglerne.
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det vurderes, at skatteundgåelse har negativ effekt, idet der skabes en forvridning af kon-
kurrencen mellem selskaber. Skatteundgåelse er desuden en international problemstilling,
hvor en koordineret implementering af BEPS-initiativet vil forstærke værnsreglerne og
sikre mod, at ubeskattet overskud kan cirkulere mellem EU-lande som følge af eksempel-
vis moder-/datterselskabsdirektivet.
6. Gældende dansk ret
Danmark har med gældende regler allerede værnsregler vedrørende de elementer, der
indgår i direktivforslaget.
Fradragsbegrænsning for rentebetalinger
De danske rentefradragsbegrænsningsregler findes i selskabsskattelovens §§ 11, 11B og 11
C. Efter § 11 kan der ske fradragsbegrænsning af renter på koncernintern gæld, hvis et
selskabs samlede gæld set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. Efter § 11 B
har en koncern alene fradrag for nettofinansieringsudgifter, i det omfang udgifterne ikke
overstiger en standardforrentning (3,4 pct. i 2016) af koncernens skattepligtige aktiver.
Efter § 11 C kan en koncern maksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter svarende til 80
pct. af koncernens indkomst før skatter og finansieringsudgifter (EBIT – earnings before
interest and taxes). Uanset §§ 11 B og 11C kan koncerner dog altid fradrage nettofinansie-
ringsudgifter på 21,3 mio. kr.
Exitbeskatning
De danske exit-beskatningsregler for selskaber findes i selskabsskattelovens §§ 5, 8, 26 og
27, og indebærer, at der sker beskatning, hvis aktiver som følge af en intern overførsel i
selskabet ikke længere beskattes her i landet. Ved overførsler til andre EU-lande kan der
gives henstand mod, at henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende afkast fra de over-
førte aktiver eller over 7 år.
Switch over-klausul
Danmark har ikke nogen ”switch-over”-klausul, som er afhængig af beskatningsniveauet i
tredjelande, for så vidt angår faste driftssteder i udlandet eller udbytter og aktieavancer
vedrørende aktiebesiddelser i udenlandske selskaber.
Det medfører imidlertid ikke, at indkomsterne altid vil være skattefrie. Den danske CFC-
beskatningsregel finder anvendelse på både kontrollerede udenlandske datterselskaber og
danske selskabers faste driftssteder i udlandet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og § 32.
Herudover er danske moderselskaber skattepligtige af afkast fra aktier i selskaber, hvor
der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, når selskabet er hjemmehørende uden for EU i
Side 6 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0007.png
et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 9 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske selskaber er også
skattepligtige af afkast fra noterede porteføljeaktier (ejer mindre end 10 pct. af aktiekapi-
talen), jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Endelig medregnes 70 pct. af udbyttebeløbet fra unoterede porteføljeaktier i den skatte-
pligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Generel anti-misbrugsregel
Der findes ikke nogen generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning. I ligningslovens §
3 findes en omgåelsesklausul, der alene vedrører omgåelse af moder-
/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Derudover
findes der en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Kontrollerede udenlandske selskaber
Den danske CFC-beskatningsregel findes i selskabsskattelovens § 32. Den medfører, at
danske moderselskaber beskattes af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har
mobile finansielle indkomster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende an-
vendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet.
Hybride mismatch
Danmark har værnsregler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch
vedrørende selskabsenheder fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og indebærer,
at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er placeret i Dan-
mark.
Reglerne om mismatch vedrørende finansielle instrumenter findes i selskabsskattelovens §
2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld til egenkapital i
et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenkapital. Dette indebærer, at
der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at udlandet anser betalingen for at være
udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Danmark beskatter datterselskabsudbytter, hvis
udlandet giver fradrag for betalingen fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at
være en rentebetaling.
Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en generel bestemmelse, der værner mod
dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes endvidere
en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre, at underskud i
udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver fradraget dobbelt – både i
Danmark og i udlandet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Som beskrevet oven for har Danmark allerede værnsregler vedrørende de elementer, der
indgår i direktivforslaget. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende
danske regler og direktivforslaget. I enkelte af tilfældene kan det derfor være nødvendigt
at justere de danske værnsregler, hvis Rådet skulle vedtage direktivet i sin nuværende
Side 7 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0008.png
udgave, idet reglerne i direktivforslaget er skrappere end de eksisterende danske værnsreg-
ler. En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for mindre tilpasninger af dansk sel-
skabsskattelovgivning.
Fradragsbegrænsning for rentebetalinger
Den danske indkomstbaserede rentefradragsbegrænsningsregel i selskabsskattelovens § 11
C minder om den, der foreslås af Kommissionen. Den danske indkomstbaserede rente-
fradragsbegrænsningsregel beregnes dog på baggrund af indkomsten før renter og skatter
(EBIT), hvorimod den regel, der er foreslået af Kommissionen beregnes på baggrund af
indkomsten før fradrag for renter, skatter og af- og nedskrivninger (EBITDA). Procent-
satsen i den danske regel er også højere (80 pct. mod 30 pct.), men beregnes således også
af et lavere beløb, idet indkomsten i den danske regel er inklusive af- og nedskrivninger.
Det vurderes, at det vil afhænge af den enkelte virksomheds forhold om den ene eller den
anden er strammest.
Beløbsgrænsen i den danske regel er højere (ca. 3 gange) end beløbsgrænsen i Kommissi-
onens forslag, hvorfor Kommissionens forslag på det punkt er strammere.
Exitbeskatning
De danske exit-beskatningsregler minder i stor stil om de regler, der er foreslået af Kom-
missionen. Der ses ikke at være behov for lovændringer som følge af direktivforslaget.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at det er tilfældet, selvom Kommissionen foreslår, at
henstandsbeløbet ved overførsler til andre EU-lande skal afdrages over mindst fem år. I
de eksisterende danske regler skal henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende afkast fra
de overførte aktiver eller over 7 år.
Switch over-klausul
Kommissionens forslag er strammere end de eksisterende danske regler for så vidt angår
lande, hvor selskabsbeskatningen er lavere end 40 pct. af den danske selskabsbeskatning
på 22 pct. (dvs. lavere end 8,8 pct.). Skattepligten for danske selskaber vil skulle udvides,
således at de altid er skattepligtige af indkomst fra aktiebesiddelser og faste driftssteder i
disse lande.
Generel anti-misbrugsregel
Der vil skulle indføres en generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning.
Kontrollerede udenlandske selskaber
Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og Kommissio-
nens forslag, men de overordnede principper for de centrale definitioner af kontrol og
indkomstarter, der anses for at være mobil indkomst (CFC-indkomst), er ensartede.
Kommissionen har dog medtaget indkomst fra levering af tjenester til moderselskabet
eller dets tilknyttede selskaber, som ikke er omfattet af de danske regler.
Det bemærkes, at den væsentligste forskel er, at Kommissionens forslag alene finder an-
vendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning, der er lavere end 8,8 pct. (40
Side 8 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0009.png
pct. af det danske beskatningsniveau), mens den danske CFC-beskatningsregel finder
anvendelse, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende. Denne forskel vil imidlertid
ikke have betydning for dansk lovgivning, idet den danske regel er strammere end direk-
tivforslaget og der vil være tale om et minimumsdirektiv.
Hybride mismatch
Danmark har som nævnt regler, der håndterer mismatch med hensyn til hybride enheder
og instrumenter, der dog – i modsætning til direktivforslaget – alene finder anvendelse,
når visse ejerskabskrav er opfyldte (fx kontrol med den hybride enhed).
De danske regler om hybride enheder medfører, at Danmark – som enhedens hjemland
(kildelandet) – følger kvalifikationen i aktionærens/ejerens hjemland. Kommissionen
foreslår imidlertid, at aktionærens/ejerens hjemland skal følge kvalifikationen i kildelan-
det. Direktivforslaget vil derfor medføre, at Danmark vil skulle indføre en regel svarende
til Kommissionens forslag, der dog alene finder anvendelse mellem EU-lande. De eksiste-
rende regler er indført for at modvirke hybridsituationer, hvor Danmark er enhedens
hjemland. Direktivforslagets regler vil ikke kunne modvirke disse hybridsituationer. De
eksisterende regler vil derfor skulle opretholdes med henblik på at håndtere mismatch
situationer i forhold til lande uden for EU.
Den danske regel om beskatning af datterselskabsudbytter, der har været fradragsberetti-
gede for datterselskabet, medfører samme resultat som Kommissionens direktivforslag
vedrørende hybride instrumenter, nemlig beskatning af indkomsten. Metoden til at opnå
resultatet er dog forskellig, idet der – i modsætning til den danske regel – sker omkvalifi-
cering af instrumentet i Kommissionens direktivforslag.
Statsfinansielle konsekvenser
Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande medvirke
til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra et dansk perspek-
tiv vil dette trække i retning en mere robust selskabsskattebase og dermed et større pro-
venu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere størrelsen af merprovenuet, da
det bl.a. vil afhænger af, i hvilket omfang de enkelte medlemslande vælger at have stram-
mere værnsregler end de, der er foreslået i direktivet.
Som redegjort for i ovenstående har Danmark allerede værnsregler vedrørende de ele-
menter, der indgår i direktivforslaget, men på enkelte områder vil der være behov for
mindre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. I forhold til en eventuel justering
af fradragsbegrænsningen for rentebetalinger vil forhøjelsen af beløbsgrænsen betyde, at
flere virksomheder vil blive berørt at begrænsningen, hvilket isoleret set vil medføre et
vist merprovenu, der vil skulle kvantificeres nærmere i forbindelse med fremsættelse af et
eventuelt lovforslag.
De øvrige justeringer vurderes umiddelbart ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser. Her vil der dog også skulle foretages en nærmere vurdering i forbindelse
med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.
Side 9 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0010.png
Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Direktivets forslag vil bidrage til at undgå selskabsskatteundgåelse. Set fra et samfunds-
økonomisk perspektiv vil det sikre mere ensartede skattemæssige og dermed konkurren-
cemæssige vilkår for erhvervslivet på tværs af grænserne i EU. Dette vil på sigt have en
positiv strukturvirkning på økonomien i EU som helhed og i de enkelte medlemslande,
herunder Danmark.
Med hensyn til forslaget om fradragsbegrænsningen for rentebetalinger vil en implemen-
tering af direktivet medføre, at flere virksomheder bliver berørt af fradragsbegrænsningen
end tilfældet er ved de gældende danske regler på området. Dette vil øge de administrative
omkostninger i de berørte virksomheder, og kan isoleret set trække i retning af, at deres
muligheder for at gældsfinansiere deres investeringer reduceres.
I forhold til en implementering af direktivets øvrige elementer vurderes disse kun at med-
føre behov for mindre justeringer af værnsreglerne i den danske selskabsskattelovgivning,
og vurderes derfor samlet set ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative
omkostninger for erhvervslivet i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Direktivforslaget blev den 5. februar 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI,
DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pensi-
on, FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.
Høringsfristen er fastsat til den 7. marts 2016. Der vil blive fremsendt et supplerende
notat om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der overordnet set vil være opbakning til formålet bag Kommis-
sionens pakke. Mange EU-lande har i OECD bakket op om arbejdet med bekæmpelse af
skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. En række lande ventes at lægge vægt
på, at EU-landene koordinerer implementeringen af OECD’s anbefalinger, og at der im-
plementeres et sæt fælles minimumsregler. Nogle EU-lande ventes at foretrække national
lovgivning fremfor EU-lovgivning på nogle punkter.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil støtter Skatteundgåelsesdirektivet – i og med at de indeholder en udmønt-
ning af elementer fra arbejdet i OECD om selskabsbeskatning, som Danmark har bakket
op om.
Side 10 af 11
kom (2016) 0026 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde
1603720_0011.png
Regeringen finder det vigtigt, at der er fokus på at dæmme op for skattespekulation og
derved sikre fair og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU samt at de enkelte lan-
des skattegrundlag ikke udvandes. Regeringen lægger vægt på, at ”Skatteundgåelsesdirek-
tivet” - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv, således at de enkelte lan-
de selv kan have højere standarder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har den 11. februar 2016 været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN-mødet den 12. februar 2016.
Side 11 af 11