kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0095 Bilag 3
Offentligt

APRIL 2016

DANMARKS

KONVERGENS

PROGRAM

2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

APRIL 2016

DANMARKS

KONVERGENS

PROGRAM

2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Indhold

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020.............................................. 7

1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 ....................................................... 8

1.2 Stramme rammer i finanspolitikken frem mod 2020 .......................................... 12

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................

2.1 Udsigterne for dansk økonomi i 2016 og 2017..................................................

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................

2.3 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................

2.4 Boligpriser og makroøkonomiske balancer .......................................................

Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2014-2020 .....................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................

3.1 Den faktiske offentlige saldo..............................................................................

3.2 Strukturel saldo ..................................................................................................

3.3 Offentligt forbrug, råderum og investeringer......................................................

3.4 Udgifts- og indtægtstryk .....................................................................................

3.5 Den offentlige gæld............................................................................................

Bilag 3.1 Engangsforhold i 2013-2020 ......................................................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015 ................ 63

4.1 Følsomhedsanalyser ......................................................................................... 63

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2015 ............................................... 67

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed .......................................................... 71

5.1 Udviklingen efter 2020 ....................................................................................... 72

5.2 Ændringer i strukturel saldo i 2020 og holdbarhed ........................................... 76

Offentlige finanser og institutionelle rammer ............................................................. 81

6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................ 81

6.2 Budgetloven og bedre udgiftsstyring ................................................................. 83

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct” .......................................................... 87

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

1. Udfordringer og

overordnede rammer frem

mod 2020

Nyt kapitel

Dansk økonomi er i fremgang, selv om BNP-væksten er moderat. Fremgangen ses tydeligst

på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med mere end 80.000 perso-

ner i siden slutningen af 2012. I de kommende år ventes fortsat beskæftigelsesvækst og

færre ledige ressourcer i økonomien.

Den robuste beskæftigelsesfremgang er i høj grad muliggjort af de gennemførte reformer,

som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet i de kommende år. Vækstgrundlaget

for dansk økonomi dæmpes imidlertid af en fortsat lav produktivitetsvækst. I gennemsnit

ventes en BNP-vækst på ca. 1¾ pct. om året i 2016-20.

Med faldende ledighed og en fortsat lempelig pengepolitik planlægges en gradvis stramning

af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt. Det bidrager til at modvirke risici for en ny

ophedning af økonomien. Det bidrager samtidig til, at den offentlige økonomi gør fremskridt

mod målet om balance mellem indtægter og udgifter i 2020, som er afstemt med det over-

ordnede mål om finanspolitisk holdbarhed.

I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi i fravær af nye tiltag være stram-

me. Faldende oliepriser reducerer det forventede råderum i finanspolitikken. Det samlede

råderum til nye initiativer i årene 2017 til 2020 er nedjusteret fra godt 15 til ca. 10 mia. kr.

siden 2020-fremskrivningen fra september.

Et finanspolitisk råderum på ca. 10 mia. kr. over fire år er snævert i et historisk perspektiv og i

forhold til befolkningsudviklingen. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at flygtningetilstrømnin-

gen øger det underliggende træk på de offentlige serviceydelser. Det øgede udgiftspres sker

inden for det givne råderum, så længe beskæftigelsesgraden blandt de nytilkomne er lav.

For at fremme en beskæftigelsesrettet integrationsindsats har regeringen indgået aftaler med

kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som skal understøtte regeringens sigtelinje om, at

hver anden flygtning skal være i beskæftigelse efter tre år.

I fravær af nye tiltag skal råderummet i finanspolitikken dække de samlede prioriteringer til

både skattenedsættelser og udgiftsvækst på højt prioriterede områder. De stramme rammer

øger behovet for omhyggelige prioriteringer i udgiftspolitikken og løbende produktivitetsfor-

bedringer i den offentlige sektor. Råderummet forudsætter samtidig, at det høje offentlige

investeringsniveau normaliseres som forudsat frem mod 2020. I den mellemfristede investe-

ringsprofil indgår blandt andet investeringer aftalt i forbindelse med Togfonden DK, som blev

etableret i 2013. Siden er oliepriserne faldet markant.

Regeringen offentliggør en ny plan for dansk økonomi til sommer. Planen vil danne rammen

om finanspolitikken frem mod 2025. De mellemfristede planer er i Danmark et vigtigt redskab

til at tage hånd om fremtidige udfordringer.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020

Dansk økonomi er i fremgang, selv om BNP-væksten er moderat. Fremgangen ses tydeligst

på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med mere end 80.000 perso-

ner i siden slutningen af 2012. Ledigheden er i samme periode faldet med over 40.000 per-

soner. Fremgangen har været trukket af den private sektor. Forskellen mellem udviklingen i

BNP og beskæftigelsen skyldes blandt andet en svag produktivitetsudvikling i servicesekto-

ren, samt at beskæftigelsesindholdet er lavt i Nordsøproduktionen og søtransporten, hvor

aktiviteten er faldet den seneste tid.

Der er udsigt til fortsat fremgang i de kommende år. BNP-væksten skønnes til 1,1 pct. i 2016

og 1,7 pct. i 2017 efter 1,2 pct. i 2015,

jf. figur 1.1.

BNP-væksten er nedjusteret i forhold til

konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015. Nedjusteringen skal navn-

lig ses i sammenhæng med, at eksporten i andet halvår i 2015 har været svagere end ventet,

og at der ventes lidt langsommere vækst i den globale økonomi.

Der er ikke tale om en egentlig ny konjunkturprognose, men alene justeringer af

konjunkturvurderingen fra december som følge af nye oplysninger,

jf. kapitel 2.

Trods lavere

BNP-vækstrater i 2015 og de nærmeste år end skønnet i december forventes fortsat frem-

gang i beskæftigelsen og faldende ledighed.

Frem mod 2020 ventes beskæftigelsen at vokse i omtrent samme tempo som i de seneste tre

år. Beskæftigelses- og outputgabet antages gradvist lukket frem mod 2019,

jf. figur 1.2.

Væksten er i stigende grad trukket af den indenlandske efterspørgsel, og det ventes også at

være tilfældet frem mod 2020. Det skal blandt andet ses i lyset af, at danske husholdninger

og virksomheder har tilpasset deres økonomi efter krisen, hvilket har skabt plads til vækst i

det private forbrug og investeringer. Bedringen på arbejdsmarkedet styrker sammen med

stigende boligpriser, lave renter og reallønsfremgang husholdningernes økonomi.

Figur 1.1

Tiltagende BNP-vækst i de kommende år

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

17 18-20

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

Figur 1.2

Outputgabet indsnævres frem mod 2019

Pct.

-1

-2

-3

-4

1,0

-1

0,5

0,0

-0,5

-2

-3

-4

Kilde: Danmarks Statitik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Med den forventede fremgang i dansk økonomi og en fortsat lempelig pengepolitik planlæg-

ges en gradvis stramning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt. Det bidrager til at

understøtte et holdbart opsving, hvor risici for en ny ophedning af økonomien dæmpes.

Forventningen om robust beskæftigelsesfremgang afspejler i høj grad de gennemførte struk-

turreformer – navnlig tilbagetrækningsaftalen fra 2011 – som styrker vækstgrundlaget i de

kommende år. Reformerne bidrager til, at den samlede beskæftigelse skønnes at kunne stige

med op mod 150.000 personer fra 2015 til 2020, primært i den private sektor,

jf. figur 1.3.

Reformerne understøtter, at den markante fremgang i beskæftigelsen forventes at kunne

realiseres, uden at der igen opstår udbredt mangel på arbejdskraft med uholdbart løn- og

inflationspres til følge. Uden reformerne ville der ikke være plads til yderligere holdbar frem-

gang i beskæftigelsen.

Figur 1.3

Beskæftigelsesstigning frem mod 2020

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

Faktisk beskæftigelse

Strukturel besk., u. reformer

Forløb uden

reformvirkning

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

Strukturel beskæftigelse

Figur 1.4

Moderat vækstpotentiale

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990-2000 2001-15

2016-20

2021-22

2023-25

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Bidrag fra beskæftigelse

Bidrag fra produktivitet

Anm.: I figur 1.3 er beskæftigelsen opgjort inkl. orlov. Bidraget fra produktivitet i figur 1.4 er residualt

beregnet, dvs. ændringer i potentielt BNP som ikke kan forklares ved stigning i den strukturelle

beskæftigelse målt i timer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forøgelsen af arbejdsudbuddet som følge af gennemførte reformer bidrager væsentligt til at

øge vækstpotentialet frem mod 2020. I historisk sammenhæng er vækstpotentialet imidlertid

ikke højt, og der er udsigt til en væsentlig afdæmpning efter 2022, hvor vækstbidraget fra

gennemførte reformer aftager,

jf. figur 1.4.

Den danske produktivitetsvækst har været lav

igennem en årrække – både set i forhold til tidligere perioder og set i forhold til lande, som

Danmark normalt sammenligner sig med,

jf. figur 1.5

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Figur 1.5

Produktivitetsvækst på tværs af OECD-lande, 1995-2015

Pct.

SWE

MEX

AUS

USA

POL

PRT

AUT

ITA

ISR

FIN

ISL

NOR

GRC

Anm.: Produktivitetsvæksten er opgjort som BNP pr. arbejdstime.

Kilde: OECD.

Det er et vigtigt mål at styrke vækstgrundlaget fremadrettet. Det kræver en økonomisk politik,

der både fokuserer på justeringer, som kan bidrage til at øge den private beskæftigelse, og

tiltag, som skaber bedre vilkår for virksomhederne og herigennem fremmer produktiviteten.

Det hører dog med til billedet, at den strukturelle tendens til bytteforholdsforbedringer og

stigende indkomst fra udlandet har bidraget til en større fremgang i velstandsniveauet i Dan-

mark end målt alene ved BNP,

jf. boks 1.1.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

KOR

GBR

JPN

CAN

DEU

TUR

HUN

NLD

BEL

NZL

ESP

FRA

CHE

CZE

IRL

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Boks 1.1

BNP-vækst og velstandsudvikling i udvalgte lande 2005-2014

Danmark har de seneste 10 år haft en beskeden BNP-vækst sammenlignet med flere nabolande og USA,

jf.

figur a.

Det gælder også, når BNP-væksten opgøres pr. indbygger, om end forskellen i forhold til blandt

andet Sverige og Storbritannien er mindre end målt ved den samlede BNP-vækst,

jf. figur a.

Den beskedne

BNP-vækst pr. indbygger i Danmark kan umiddelbart efterlade det indtryk, at Danmark velstandsmæssigt er

sakket agterud i forhold til nabolandene og USA. Det er imidlertid ikke entydigt tilfældet.

Velstandsudviklingen afhænger ikke alene af BNP-væksten pr. indbygger opgjort i mængder. Ændringer i

bytteforholdet er ensbetydende med, at værdien af de eksporterede varer og tjenester ændres i forhold til

værdien af importerede varer og tjenester. Et stigende bytteforhold giver stigende købekraft og velstand. På

tilsvarende vis kan velstanden forøges ved stigende nettokapitalindkomst fra udlandet. Velstandsudviklingen

på tværs af lande kan sammenlignes ved BNI pr. indbygger, hvor der korrigeres for forskelle i prisniveauer

på tværs af lande (såkaldt PPP-korrektion). Dette velstandsmål medtager foruden BNP pr. indbygger også

ændringer i bytteforholdet og i kapitalindkomster (netto) fra udlandet. Trods en beskeden BNP-vækst pr.

indbygger har Danmark efter denne opgørelse haft en velstandsfremgang i de seneste 10 år, der er højere

end i flere nabolande og USA – selvom der er niveauforskelle,

jf. figur b.

Reallønsfremgangen i Danmark på

ca. 1 pct. om året har også været større end i flere nabolande og USA i den betragtede periode, men dog

lavere end i Sverige.

Stigende nettokapitalindkomst fra udlandet skyldes både, at Danmarks nettofordringer på udlandet er vendt

fra en udlandsgæld i 2004 til en udlandsformue på ca. 45 pct. af BNP i 2014, og at afkastet på danske

aktiver i udlandet har været større end rentebetalinger og afkast på passiverne. Danmarks stigende

bytteforhold skyldes primært en gunstig udvikling i eksportpriserne for danske eksport-virksomheder, mens

importprisudviklingen i højere grad har været ens på tværs af landene. Det skal i høj grad ses i lyset af

sammensætningen af Danmarks eksport, som har et betydelig indhold af medicin, fødevarer og maskiner,

der har haft en positiv prisudvikling i perioden.

Figur a

BNP-vækst opgjort i mængder, 2005-2014

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

DanmarkTyskland Sverige Finland

BNP

USA

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Figur b

Velstand pr. indbygger, 2004-2014

1.000 USD

Danmark

Tyskland

Sverige

USA

1.000 USD

BNP pr. indbygger

Finland

Anm.: I figur b er velstand pr. indbygger opgjort som BNI pr. indbygger løbende priser og løbende

købekraftspariteter (PPP).

Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

1.2 Stramme rammer i finanspolitikken frem mod 2020

Finanspolitikken planlægges inden for rammerne af budgetloven, 2020-planen og EU’s Stabi-

litets- og Vækstpagt. De ansvarlige rammer sikrer troværdighed om fortsat sund og ansvarlig

finanspolitik med et moderat niveau for den offentlige gæld. Det bidrager til en høj grad af

tillid til dansk økonomi og lave risikopræmier på danske statsobligationer.

Med budgetloven skal den årlige finanspolitik tilrettelægges, så den overholder grænsen for

strukturelle underskud på højst 0,5 pct. af BNP og de gældende udgiftslofter. Med finanslo-

ven for 2016 blev de offentlige finanser konsolideret med 5 mia. kr. for at understøtte begyn-

dende afstand til budgetlovens underskudsgrænse.

På baggrund af den tilrettelagte finanspolitik for 2016 mv. skønnes et strukturelt underskud

på 0,4 pct. i 2016. I årene frem mod 2020 planlægges en gradvis afvikling af de offentlige

underskud frem mod målet om balance i 2020,

jf. figur 1.6.

I takt med konjunkturnormaliseringen og konsolideringen af den strukturelle saldo skønnes

de faktiske offentlige underskud at udvise stigende afstand til grænsen på 3 pct. af BNP i

Stabilitets- og Vækstpagten i årene frem mod 2020.

Figur 1.6

Faktisk og strukturel saldo gør fremskridt

mod målet om balance i 2020

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Pct. af BNP

Figur 1.7

Reduceret råderum i finanspolitikken frem

mod 2020

Mia. kr.

15�½ mia. kr.

-1

-2

-3

-4

Opdateret 2020-forløb,

september 2015

Danmarks

Konvergensprogram 2016

10 mia. kr.

Mia. kr.

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Anm.: Det viste finanspolitiske råderum i figur 1.6 er baseret på den tekniske mulige offentlige

forbrugsvækst (ekskl. afskrivninger) i 2017-2020.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2020-forløb, september 2015 og egne beregninger.

I forbedringen af den strukturelle saldo fra 2016 til 2020 er indeholdt, at der kan udmøntes et

råderum i finanspolitikken på i størrelsesordenen 10 mia. kr. Det er en betydelig nedjustering

i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning fra september, hvor råderummet blev

opgjort til ca. 15�½ mia. kr. fra 2016 til 2020,

jf. figur 1.7 og boks 3.2 i kapitel 3.

Råderummet i

finanspolitikken er opgjort i forhold til et scenarie med real nulvækst i de offentlige forbrugs-

udgifter.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Nedjusteringen af råderummet skal først og fremmest ses i lyset af faldet i oliepriserne. Det

reducerer alt andet lige de forventede offentlige indtægter fra beskatning af olie- og gasud-

vindingsaktiviteter i Nordsøen nu og i de kommende år,

jf. boks 1.2.

Boks 1.2

Lav oliepris reducerer de forventede offentlige indtægter og presser derigennem råderummet

Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen er i de senere år blevet påvirket markant af

olieprisudviklingen. Siden Danmarks Konvergensprogram 2013 (KP13), som lå til grund for førstegangsfast-

læggelsen af udgiftslofterne i 2014-17, er forventningen til olieprisen i 2020 halveret,

jf. figur a.

Det afspejler

blandt andet et betydeligt dyk i oliepriserne i andet halvår af 2014 og et yderligere fald i efteråret 2015.

I KP13 var der forudsat en oliepris på 148 dollar i 2020. Før det yderligere dyk i oliepriserne i anden halvdel

af 2015 blev der i Danmarks Konvergensprogram 2015 skønnet en oliepris på ca. 106 dollar. Fra den sene-

ste fremskrivning fra september til nu er olieprisen i 2020 nedjusteret fra ca. 100 til ca. 72 dollar. Den sene-

ste nedjustering afspejler blandt andet, at Det Internationale Energiagentur har nedjusteret forventningen til

den langsigtede oliepris betydeligt i den nyeste prognose fra november 2015.

De ændrede olieprisforudsætninger indebærer, at de skønnede statslige indtægter fra nordsøproduktionen

nu er nedjusteret til ca. 0,15 pct. af BNP i 2020,

jf. figur b.

De lavere nordsøindtægter svækker isoleret den

strukturelle offentlige saldo og dermed råderummet med ca. ¼ pct. af BNP i 2020 i forhold til seneste frem-

skrivning fra september. Det svarer til ca. 5 mia. kr. Svækkelsen er større, når der sammenlignes med hhv.

KP13 og KP15. Siden KP13 er Nordsøprovenuet nedjusteret med ca. 19 mia. kr. – og med i størrelsesorde-

nen 8�½ mia. kr. siden sidste års Konvergensprogram.

Med et forventet nordsøprovenu på kun 0,15 pct. af BNP i 2020 svarende til ca. 3 mia. kr. er den nedadgå-

ende risiko for det finanspolitiske råderum ved yderligere fald i olieprisen begrænset, jf. også

Lavere oliepri-

ser reducerer det finanspolitiske råderum, www.fm.dk.

Figur a

Forventninger til olieprisen er nedjusteret …

Figur b

… hvilket reducerer det forventede provenu

fra Nordsøen i 2020

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

KP13

KP14

KP15

September

2015

KP16

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

USD pr. tønde

160

140

120

100

KP13

USD pr. tønde

160

140

120

100

KP16

KP14

KP15

September 2015

Anm: Fra KP15 og frem baseres olieprisforudsætningerne både på den seneste tids udvikling i

markedsforventningerne til olieprisen og på relevant information om forventet udbud og

prisudvikling på længere sigt fra Det Internationale Energiagenturs (IEA) langsigtede prognose.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2013-2015, Opdateret 2020-forløb, september 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Et finanspolitisk råderum på 10 mia. kr. over fire år er begrænset i et historisk perspektiv. Det

gælder ikke mindst i lyset af et stigende befolkningstal – herunder som følge af de mange

tilkomne flygtninge,

jf. nedenfor.

Råderummet skal i fravær af andre tiltag og nye reformer

dække de samlede prioriteringer til både skattelettelser og vækst på højt prioriterede udgifts-

områder samt finansiere uforudsete merudgifter mv., som løbende kan opstå.

Den konkrete udmøntning af råderummet vil afspejle politiske prioriteringer. Rent teknisk er

råderummet i den mellemfristede fremskrivning imidlertid indregnet som offentligt forbrug –

og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 2017 til 2020,

jf. figur 1.8.

Det er en lavere vækst end der har været historisk. Samtidig vokser det demografiske træk i

samme periode med 0,8 pct. om året,

jf. også kapitel 3.

De stramme rammer for den offentlige økonomi øger behovet for at prioritere og effektivisere

den offentlige opgaveløsning. Trods en begrænset mulig

vækst

i det offentlige forbrug i de

kommende år er

niveauet

imidlertid fortsat højt,

jf. figur 1.9.

Det samlede offentlige forbrug er

i 2016 skønnet til ca. 530 mia. kr. Udfordringen er derfor i høj grad at anvende den samlede

udgiftsramme bedst muligt.

Figur 1.8

Realvækst i det offentlige forbrug

begrænset i et historisk perspektiv

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

02-07

08-16

17-20

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Figur 1.9

Udgiftsniveau for offentlig investeringer og

forbrug fortsat højt

Pct. af strukturelt BNP

6,0

Pct. af strukturelt BNP

4,0

3,0

Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2007

5,0

2,0

Gennemsnit for offentlige investeringer 1990-2007

Offentlige investeringer (ekskl. F&U)

Offentligt forbrug (h. akse)

1,0

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug i figur 1.8 er opgjort ekskl. afskrivninger og baseret på input-

metoden. I figur 1.9 er gennemsnittet for udgiftsniveauerne vist for perioden før det globale

tilbageslag i 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige investeringer har i de senere år været historisk høje. I de kommende år er det

en forudsætning, at de offentlige investeringer tilpasses svarende til niveauet i fremskrivnin-

gen. Det er centralt for at understøtte tilpasningen mod strukturel balance i 2020. Det skøn-

nede niveau for de offentlige investeringer i de kommende år ligger imidlertid højere end det

finansierede niveau i fremskrivningen, der fremgår af figur 1.9. En tilpasning af de offentlige

investeringer til det forudsatte niveau er en betingelse for det forudsatte råderum til øvrige

prioriteringer.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

Flygtningetilstrømning og befolkningsudvikling

Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 2014. Alene i 2015 har asyltil-

strømningen givet anledning til ca. 19.000 opholdstilladelser. Der er betydelig usikkerhed om

de kommende års asyltilstrømning, og der er gennemført en række initiativer for at reducere

tilstrømningen af asylansøgere,

jf. boks 1.3.

Boks 1.3

Initiativer vedrørende asylansøgere og migranter

I lyset af den ekstraordinært store tilstrømning af flygtninge og migranter til mange europæiske lande,

herunder Danmark, er der vedtaget lovgivning, der gør det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Konkret drejer det sig bl.a. om følgende initiativer:



Indførelse af integrationsydelse til herboende og nytilkomne flygtninge.



Begrænsning af varigheden af midlertidige opholdstilladelser til flygtninge til to år for flygtninge med

konventionsstatus og ét år for flygtninge med beskyttelsesstatus.



Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse til tre år.



Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse.



Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv.



Gebyrbetaling, så der genindføres gebyrer på familiesammenføringsområdet, og der indføres

gebyrbetaling for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge mv.



Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.



Nedsættelse af de økonomiske ydelser til asylansøgere med 10 pct.



Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning.



Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for

centrene mv.



Genindførelse af ”integrationspotentialekriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.



Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

Danmark har taget imod relativt mange flygtninge i forhold til landets størrelse, også sammenlignet med en

række europæiske lande. Regeringen har med to- og trepartsaftalerne med henholdsvis Kommunernes

Landsforening (KL) og arbejdsmarkedets parter skabt rammerne for en bedre integration af de flygtninge,

der får opholdstilladelse, i det danske samfund.

Såfremt tilstrømningen forbliver på et højt niveau i de kommende år vil det betyde en mærk-

bar stigning i befolkningen frem mod 2020. Med de nuværende forudsætninger vil befolknin-

gen i 2020 øges med knap 100.000 personer, eller knap 2 pct., sammenlignet med befolk-

ningsprognosen fra maj 2015,

jf. figur 1.10.

Til konvergensprogrammet har DREAM udarbej-

det en justeret befolkningsprognose, hvor antallet af ikke-vestlige indvandrere er opjusteret,

således at antallet matcher forudsætningerne bag finansloven for 2016.

Opjusteringen om-

fatter finanslovens forudsætninger om antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge i perioden fra 2015 til 2019.

De nytilkomne flygtninge lægger et pres på de offentlige finanser som følge af øgede udgifter

til blandt andet asyl og integration, fx til indkvartering og overførsler. De øgede udgifter kan i

I den justerede befolkningsprognose er der indregnet en merindvandring i forhold til antallet af flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, der allerede var indregnet i befolkningsprognosen fra maj 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

nogen grad modgås af, at en del af de nytilkomne flygtninge efterhånden vil komme i beskæf-

tigelse. Af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har de senere års

erfaring imidlertid været, at blot ca. 30 pct. er i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Det er

væsentligt lavere end for ikke-vestlige indvandrere set under ét, hvor beskæftigelsesfrekven-

sen er ca. 50 pct.,

jf. figur 1.11.

Med de aktuelle forudsætninger for blandt andet beskæftigelsesfrekvensen modsvarer skat-

tebetalingerne fra de personer, der antages at komme i arbejde, omtrent de forventede udgif-

ter til integrationsydelse mv. til dem, der ikke ventes at være i arbejde

jf. også Den øgede

flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser, www.fm.dk.

Det samlede finan-

sieringsgrundlag for offentlig service og investeringer er dermed ca. uændret frem mod 2020

ud fra en isoleret betragtning.

Befolkningsforøgelsen vil imidlertid øge udgiftspresset inden for rammen til offentlig service.

Flygtningetilstrømningen øger isoleret set det underliggende træk på de offentlige service-

ydelser. Væksten i det demografiske træk, som er et beregningsteknisk mål for udgiftstræk-

ket på de offentlige serviceydelser fra befolkningsudviklingen, er opjusteret fra 0,5 pct. om

året til ca. 0,8 pct. om året i perioden 2016-2020

jf. også figur 1.10.

Figur 1.10

Større forventet stigning i befolkningen og

øget underliggende udgiftspres i perioden

2016-2020

1.000 personer

300

250

200

150

100

0,1

Stigning i befolkning

Demografisk træk (h. akse)

Befolkningsprognose, maj 2015

Justeret befolkningsprognose, april 2016

0,0

Ca.150.000

personer

0,5 pct.

Ca. 247.000

personer

0,8 pct.

Figur 1.11

Beskæftigelsesfrekvensen er lav for

flygtninge

Pct.

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

Pct.

Flygtninge og

familiesammenførte

til flygtninge

(efter 3 år)

Ikke-vestlige

indvandrere

Personer med dansk

oprindelse

0,4

0,3

0,2

Anm.: I figur 1.11 er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk

oprindelse opgjort for den samlede gruppe (og ikke efter opholdstid). Beskæftigelsesfrekvensen er

vist for 15-64 årige og opgjort som et gennemsnit for perioden 2010-2013.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregningen af effekten på de offentlige finanser er følsom over for den forudsatte asyltilstrømning i de kom-

mende år og kan blive revideret, efterhånden som forudsætningerne om indvandringen opdateres. Hertil kom-

mer, at effekten på de offentlige finanser afhænger af de underliggende forudsætninger, herunder antagelserne

om beskæftigelsesfrekvensen og lønindkomst ved beskæftigelse.

Beregningen af det demografiske træk er af rent mekanisk karakter og skal generelt fortolkes varsomt. Det

demografiske træk indgår derfor som ét blandt flere inputs i grundlaget for udgiftspolitikken

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

I lyset af udfordringen med flygtningetilstrømningen har regeringen indgået en to-partsaftale

(marts 2016) med Kommunernes Landsforening (KL) for at sikre, at kommunerne har de

rette, fleksible rammer til at modtage og integrere det betydelige antal af flygtninge. Med

aftalen er der blandt andet enighed om en række tiltag, som samlet set lemper de krav, der

stilles til kommunerne på integrationsområdet. Samtidig styrkes kommunernes muligheder for

at boligplacere flygtninge, idet det blandt andet er aftalt, at kommunerne ydes statslige øko-

nomiske tilskud til etablering af midlertidige indkvarteringsmuligheder såvel som nye, små

almene boliger.

Der vil være en betydelig gevinst for de offentlige finanser ved, at flygtninge i højere grad kan

forsørge sig selv. For at fremme en beskæftigelsesrettet integration har regeringen med både

toparts- og trepartsaftalen med henholdsvis kommunerne og arbejdsmarkedets parter samti-

dig skabt rammerne for den fremtidige indsats. Initiativerne understøtter samtidig regeringens

sigtelinje om, at hver anden nytilkommen flygtning skal være i beskæftigelse efter tre år. En

realisering af denne sigtelinje skønnes at ville forbedre de offentlige finanser med i størrel-

sesordenen 2�½ mia. kr. i 2020.

Pres på de offentlige finanser efter 2020

Den mellemfristede planlægningshorisont i finanspolitikken går aktuelt til 2020. I forløbet efter

2020 er fremskrivningen i Konvergensprogrammet baseret på beregningstekniske principper

om de offentlige udgifter og indtægter, som anvendes til at vurdere, om finanspolitikken er

holdbar. Det vil sige, om den økonomiske politik kan fastholdes uændret efter 2020, uden at

det fører til en uholdbar stigning i den offentlige gæld.

I det beregningstekniske forløb er der i en periode fra ca. 2030 til 2055 udsigt til betydelige

offentlige underskud, der overstiger grænsen i budgetloven,

jf. figur 1.12.

Det skal ses i lyset

af, at der gradvist bliver flere ældre og en lavere andel af befolkningen i beskæftigelse efter

2020-2025 og frem mod 2040,

jf. figur 1.13.

Presset på de offentlige finanser i denne periode

afspejler blandt andet, at middellevetiden er steget i forhold til den vedtagne regulering af

pensionsalderen. Indekseringen af folkepensionsalderen forventes derfor først at have ind-

hentet levetidsudviklingen efter midten af dette århundrede.

Ved uændret skattebelastning indebærer den demografiske udvikling stigende offentlige

underskud i en lang periode, hvis udgiftsstandarderne fastholdes uændret i forhold til den

generelle indkomstudvikling.

Den demografiske udvikling og aftagende reformbidrag til be-

skæftigelsesvæksten betyder endvidere, i samspil med en fortsat lav produktivitetsvækst, at

vækstpotentialet for dansk økonomi aftager til skønsmæssigt kun ca. 1-1¼ pct. om året i en

længere årrække efter 2020.

På langt sigt genoprettes de offentlige finanser – navnlig som følge af levetidsindekseringen

af aldersgrænserne for tilbagetrækning. Der er stigende usikkerhed om fremskrivningerne af

den offentlige saldo jo længere, der kigges frem i tid. Genopretningen af de offentlige finan-

ser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år resten af århund-

Opgjort ved beregningstekniske principper, som bl.a. indebærer, at brugergrundlaget for den offentlige service

vokser med det demografiske træk, og udgifterne pr. bruger nominelt holder trit med den generelle lønudvikling.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

Udfordringer og overordnede rammer frem mod 2020

redet. Det indebærer en gradvist kortere pensionsperiode frem mod midten af århundredet i

forhold til de generationer, der kan gå på folkepension i dag og de nærmeste årtier.

Perioden med store beregningstekniske offentlige underskud er også kendt som ”hængekø-

jeudfordringen”. I praksis vil skatte- og udgiftspolitikken skulle planlægges efter, hvad der er

råd til inden for ansvarlige finanspolitiske rammer. Det vil blandt andet sige inden for ram-

merne af budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

Når der udover kravet om holdbar finanspolitik også med budgetloven er lagt en begræns-

ning på de enkelte års underskud, skal det ses i sammenhæng med behovet for, at der lø-

bende er

troværdighed

om den førte finanspolitik. Samtidig giver omtrent balance på den

strukturelle saldo i normale konjunkturer manøvrerum i finanspolitikken, som kan tages i

anvendelse i tilfælde af et økonomisk tilbageslag.

Moderat offentlig gæld og overholdelse af de finanspolitiske rammer er centrale elementer i

at understøtte fortsat høj tillid til dansk økonomi med lave renter til følge. Høj tillid til finanspo-

litikken er navnlig vigtig i et lille land som Danmark med fast valutakurspolitik og en meget

rentefølsom økonomi. Under normale konjunkturer bør der sigtes som udgangspunkt efter

omtrent balance på den offentlige saldo.

Figur 1.11

Beregningstekniske underskud på mere end

det tilladte i budgetloven i en lang periode

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

2015

2025

2035

2045

2055

Budgetlovens

underskudsgrænse

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

Figur 1.12

Andel af befolkningen i beskæftigelse falder

efter 2020 uden nye reformer

Pct.

45,5

Pct.

45,5

45,0

Flygtningetilstrømnin

45,0

44,5

-0,5

Demografisk modvind

44,5

44,0

-1,0

-1,5

-2,0

44,0

Reformer

43,5

43,0

2015

43,0

2020

2025

2030

2035

2040

Anm: I figur 1.12 er udviklingen baseret på andelen af fuldtidsbeskæftigede i forhold til befolkningen.

Kilde: Egne beregninger.

Regeringen har annonceret, at den til sommer offentliggør en 2025-plan for dansk økonomi. I

den forbindelse udvides planlægningshorisonten til 2025, og der opstilles mål og ambitioner i

forhold til at adressere de udfordringer, dansk økonomi står over. Det gælder både udfordrin-

ger med at styrke grundlaget for økonomisk vækst og med håndtering af det ventede pres på

de offentlige finanser i de kommende år. I forbindelse med 2025-planen fremlægges et udspil

til anden fase af den Jobreform, som blev igangsat i 2015. Det er regeringens mål, at det

bedre skal kunne betale sig at arbejde. De mellemfristede planer har historisk været centrale

i forhold til at tilrettelægge en sund økonomisk politik, som i god tid tager hånd om fremtidige

udfordringer.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

2. Det samfundsøkonomiske

forløb frem til 2020

Nyt kapitel

Der har været fremgang i dansk økonomi siden 2013. Fremgangen er mest udtalt på ar-

bejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget støt, mens væksten i BNP har været

begrænset. Selv om 2. halvår 2015 var svagere end ventet i Økonomisk Redegørelse, de-

cember 2015, er der grundlag for fortsat fremgang i dansk økonomi. Fremgangen i den inter-

nationale økonomi ventes således at fortsætte, og den indenlandske efterspørgsel ventes i

stigende omfang at bidrage til væksten.

Danske husholdninger og virksomheder har tilpasset deres økonomi oven på krisen, hvilket

har skabt plads til vækst i det private forbrug og investeringer. Samtidig har bedringen på

arbejdsmarkedet sammen med lave renter, stigende boligpriser og reallønsfremgang styrket

husholdningernes økonomi. På den baggrund ventes fortsat økonomisk fremgang, med

vækst på 1,1 pct. i 2016 og 1,7 pct. i 2017. Den stigende aktivitet ventes at medføre en fort-

sat stigning i den private beskæftigelse og et moderat fald i ledigheden, der allerede nu er på

et lavt niveau i historisk sammenhæng.

Fremskrivningen tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse,

december 2015, men er justeret i lyset af nye oplysninger siden da. Væksten i BNP i 2015

blev således lidt lavere end ventet i december som følge af et uventet svagt andet halvår. Det

har sammen med lidt langsommere vækst i den globale økonomi ført til, at den skønnede

BNP-vækst i 2016 er nedjusteret mærkbart i forhold til decemberskønnet. Den skønnede

udvikling på arbejdsmarkedet er derimod kun justeret marginalt.

Olieprisen er faldet yderligere siden slutningen af november, hvor skønnet i Økonomisk

Redegørelse, december 2015 blev fastlagt. Faldet skyldes kraftigt voksende olielagre samt

udsigter til fortsat højt udbud, som følge af blandt andet ophævelsen af sanktioner mod Iran.

Samtidig er de lange renter faldet som følge af udsigterne til meget gradvise pengepolitiske

renteforhøjelser i USA og øget pengepolitisk ekspansion i euroområdet. Frem mod 2020

ventes renterne at forblive på et lavt niveau, hvilket blandt andet vil understøtte fortsat

fremgang i investeringer og boligpriserne.

I det videre forløb fra 2018 til 2020 er det lagt til grund, at konjunkturerne gradvist forbedres,

og outputgabet lukkes i 2019. Beskæftigelsen stiger i alt med op mod 140.000 personer fra

2015 til 2020, hvoraf over 90.000 personer afspejler en stigning i den strukturelle beskæfti-

gelse, som primært skyldes de reformer, der er gennemført i Danmark siden 2006. Den øge-

de tilstrømning af asylansøgere mv. siden 2014 indebærer endvidere en opjustering af be-

folkningsprognosen frem mod 2020 på knap 100.000 personer. Samlet ventes en gennem-

snitlig vækst i BNP på ca. 2 pct. om året i perioden 2018-2020.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

2.1 Udsigterne for dansk økonomi i 2016 og 2017

Dansk økonomi er vokset de sidste to år, om end der ikke har været tale om kraftig vækst, og

aktiviteten i andet halvår var svagere end ventet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015,

jf. figur 2.1.

Fremgangen er især tydelig på arbejdsmarkedet. Det afspejles i beskæftigelsen i

den private sektor, som er steget med 82.000 personer (4¼ pct.) siden slutningen af 2012,

jf.

figur 2.2.

Forskellen mellem udviklingen i BNP og beskæftigelsen skyldes blandt andet en

svag produktivitetsudvikling i servicesektoren, samt at beskæftigelsesindholdet er lavt i nord-

søproduktionen og søtransporten, hvor aktiviteten er gået tilbage i den seneste tid. Ledighe-

den har generelt været faldende siden midten af 2012, og siden toppen i juli 2012 er der

blevet 50.000 færre ledige.

Der er fortsat et godt fundament for fremgang i dansk økonomi. Trods øget usikkerhed ved

indgangen til 2016 stiger aktiviteten fortsat i den internationale økonomi, og den indenland-

ske efterspørgsel, særligt det private forbrug, bidrager nu også til væksten. På den baggrund

ventes fortsat fremgang i økonomien, med vækst på 1,1 pct. i 2016 og 1,7 pct. i 2017. Den

stigende aktivitet ventes også at blive omsat til en fremgang i den private beskæftigelse på

over 50.000 personer fra 2015 til 2017 (2,6 pct.).

Figur 2.1

Økonomisk fremgang siden foråret 2013

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

Tusinde

2,000

1,950

1,900

1,850

1,800

1,750

1,700

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

2,000

1,950

1,900

1,850

1,800

1,750

1,700

Figur 2.2

Beskæftigelsen er steget i den private sektor

1.000 personer

2,150

2,100

2,050

2,000

1,950

1,900

1,850

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

1.000 personer

2,150

2,100

2,050

2,000

1,950

1,900

1,850

Anm.: Beskæftigelsen i figur 2.2 er opgjort inkl. orlov. De mørkeblå vandrette linjer indikerer det forvente-

de årsgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremskrivningen tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015, men er justeret i lyset af nye oplysninger, herunder foreløbige nationalregn-

skabstal for 4. kvartal 2015 samt ændrede forudsætninger for eksportmarkedsvæksten og

renter og olieprisen,

jf. boks 2.1

og afsnit 2.2. I forhold til decembervurderingen er skønnet for

BNP-væksten i 2016 og 2017 nedjusteret med henholdsvis 0,8 og 0,3 pct.-point, hvilket skal

ses i sammenhæng med, at andet halvår 2015 var svagere end ventet, og at der ventes lidt

langsommere vækst i den globale økonomi. Beskæftigelsen steg derimod lidt mere i andet

halvår 2015 end ventet i december, og det skønnede niveau for beskæftigelsen i de kom-

mende år er stort set uændret i forhold til december. Der ventes fortsat fremgang i beskæfti-

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

gelsen i de kommende år, og antallet af ledige ventes at aftage yderligere. Fremgangen på

arbejdsmarkedet ventes at ske uden generelle tendenser til pres på arbejdsmarkedet, hvilket

skal ses i lyset af de vedtagne reformer, som øger arbejdsudbuddet,

jf. afsnit 2.3.

Ledigheden

er dog allerede på et lavt niveau set i et historisk perspektiv, og udviklingen på arbejdsmar-

kedet fordrer årvågenhed i de næste år.

Selv om usikkerheden om den globale økonomi er tiltaget, og vækstudsigterne er nedjusteret

lidt i forhold til

Økonomisk Redegørelse,

december 2015, er der fortsat fremgang i den inter-

nationale økonomi, og herunder i euroområdet. Eksporten ventes derfor stadig at bidrage

positivt til væksten i Danmark i de kommende år som følge af øget efterspørgsel fra udlandet,

hvilket understøttes af de senere års forbedring af lønkonkurrenceevnen,

jf. figur 2.3.

Samtidig ventes den indenlandske efterspørgsel i stigende grad at bidrage til højere vækst

frem mod 2020. Danske husholdninger og virksomheder har tilpasset deres økonomi oven på

krisen, hvilket har skabt plads til vækst i det private forbrug og investeringer. Husholdninger-

ne har i nogle år været tilbageholdende, hvilket har ført til, at deres forbrug ligger lavt i forhold

til indkomsterne. Det afspejler, at husholdningerne har haft et behov for at tilpasse forbruget

til et mere holdbart niveau og nedbringe bruttogælden, som var steget kraftigt i årene før

krisen. Samtidig har bedringen på arbejdsmarkedet sammen med lave renter, stigende bolig-

priser og reallønsfremgang styrket husholdningernes økonomi. Med udsigt til fremgang på

arbejdsmarkedet og boligmarkedet ventes det private forbrug at vokse lidt hurtigere end

indkomsterne i de kommende år,

jf. figur 2.4.

Der er dog ikke tale om en tilbagevenden til

gældsfinansieret forbrugsvækst og boliginvesteringer – som i midten af 2000’erne – og hus-

holdningernes gæld ventes at forblive på et stabilt niveau som andel af indkomsterne. Svag

efterspørgsel, fortsat ledig produktionskapacitet og usikkerhed om vækstudsigterne har bi-

draget til, at investeringsvæksten i de seneste år har været begrænset. I takt med at efter-

spørgslen øges i de kommende år, vil kapacitetsudnyttelsen i virksomhederne stige. Det

ventes at medføre tiltagende investeringer, som også understøttes af det lave renteniveau.

Figur 2.3

Vækstbidrag til BNP-væksten

Pct.

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

-0.5

-1.0

2013

2014

2015

2016

2017

Pct.

2.0

1.5

1.0

Figur 2.4

Forbrugsvæksten er lidt højere end

indkomstfremgangen

Pct.

2.5

2.0

1.5

1.0

Pct.

2.5

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

-0.5

-1.0

2013

2014

forbrug

2015

2016

2017

0.5

0.0

-0.5

-1.0

0.0

-0.5

-1.0

Eksport

Indenlandsk efterspørgsel

kerneindkomst

Anm.: I figur 2.3 vises bidrag til BNP-væksten korrigeret for importindholdet i eksporten og den inden-

landske efterspørgsel. Kerneindkomsten i figur 2.4 udgøres af lønindkomst og overførsler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.1

Justeret konjunkturgrundlag for 2015 til 2017 til Danmarks Konvergensprogram 2016

Siden konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015 er der tilgået en række nye

oplysninger om dansk og international økonomi, som har betydning for vurderingen af konjunktursituationen

og de offentlige finanser. Det drejer sig hovedsageligt om nationalregnskabs-oplysninger for 2015, der viste

en lidt svagere vækst for året end i decemberskønnet som følge af en svag udvikling i andet halvår. BNP-

væksten for 2015 blev opgjort til 1,2 pct. mod et skøn på 1,4 pct. i december. Samtidig peger nye prognoser

for den internationale økonomi på lidt langsommere vækst i den globale økonomi, og de internationale

organisationer vurderer, at der er øgede negative risici for vækstudsigterne.

På den baggrund er konjunkturgrundlaget justeret med følgende:



Skønnet for olieprisen er nedjusteret med omtrent 9,3 dollar pr. tønde i 2016 og 7,9 dollar pr. tønde i

2017 til 40,2 USD per tønde og 49,7 USD per tønde.



Skønnet for den 10-årige statsobligationsrente er nedjusteret med omtrent ¼ pct.-point i både 2016 og

2017 til 0,8 pct. i 2016 og 1,1 pct. i 2017.



Den skønnede eksportmarkedsvækst for industrivarer i 2016 og 2017 nedjusteres på baggrund af nye

skøn fra OECD og EU-Kommissionen til 5,2 pct. og 5,8 pct. i 2016 og 2017. Det er en nedjustering på

henholdsvis 0,5 og 0,3 pct.-point.



Oplysningerne siden prognosen i december medfører dels en nedjustering af skønnet for

eksportvæksten i 2016 og 2017, og dels en langsommere vækst i investeringerne, som hovedsageligt

skal ses i sammenhæng med, at usikkerheden om styrken af væksten i de kommende år er taget til.

Nedjusteringen medfører også en langsommere vækst i importen i begge år.



Ændringen i den private beskæftigelse nedjusteres med 2.000 personer til en stigning på 25.000 per-

soner i 2016 og med 1.000 personer til en stigning på 27.000 personer i 2017 efter en lidt større frem-

gang i 2015 end forudsat i december.



De samlede ændringer af den realøkonomiske situation og de direkte effekter af lavere oliepriser og

renter på provenuet fra Nordsøen og fra pensionsafkastskatten er indregnet i de offentlige finanser.

Samlet set medfører disse tekniske justeringer, at væksten i BNP i 2015 nedjusteres fra 1,4 pct. til 1,2 pct.,

mens væksten i 2016 nedjusteres fra 1,9 pct. til 1,1 pct. og væksten i 2017 nedjusteres fra 2,0 pct. til 1,7

pct.,

jf. tabel a.

Der er ikke tale om en egentlig ny prognose, men alene justeringer af konjunkturvurderingen

fra december som følge af nye oplysninger. Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2016.

Tabel a

Sammenligning med decembervurderingen for udvalgte størrelser i 2015, 2016 og 2017

2015

KP16

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, ændring

i 1.000 personer.

Forbrugerprisindeks,

ændring i pct.

1,2

0,6

ØR, dec.

1,4

0,5

KP16

1,1

0,7

2016

ØR, dec.

1,9

1,1

KP16

1,7

1,8

2017

ØR, dec.

2,0

1,7

Kilde:

Økonomisk Redegørelse,

december 2015 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

2.2 Forudsætninger om international økonomi og

finansielle forhold

Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi i 2016 og 2017 er opdateret

med de seneste prognoser fra OECD og EU-Kommissionen. Vækstkønnet for udlandet er

derfor nedjusteret lidt for både 2016 og 2017 i forhold til det, der var lagt til grund i

Økono-

misk Redegørelse,

december 2015. Nedjusteringen skyldes bl.a. øget usikkerhed på de

finansielle markeder og svagere end ventede økonomiske nøgletal for andet halvår 2015,

ikke mindst for Kina og en række vækstøkonomier.

Det samlede billede er dog ikke ændret grundlæggende, og der er således fortsat udsigt til

vækst på eksportmarkederne. Det økonomiske opsving har bidt sig fast i de danske nærmar-

keder som Storbritannien, Sverige og euroområdet. Væksten i euroområdet er fortsat gen-

nem 2015, og BNP lå 1,5 pct. højere i 4. kvartal end i samme kvartal året før. Samtidig er

arbejdsmarkedet i bedring med fald i ledigheden og stigende beskæftigelse. Fremgangen i

euroområdet understøttes blandt andet af lave oliepriser, en særdeles lempelig pengepolitik

og en overgang fra en forholdsvis stram linje i finanspolitikken, som har været nødvendig for

at styrke troværdighed og holdbarhed, til en mere neutral finanspolitik. Som i euroområdet

understøttes væksten i Storbritannien og Sverige af lempelig pengepolitik og lave oliepriser.

I USA har opsvinget været i gang længere end i euroområdet, og ledigheden er tilbage på

førkriseniveau. Den amerikanske økonomi har oplevet robust vækst de seneste to år, om end

væksten var svagere i slutningen af 2015, hvilket blandt andet skal ses i lyset af effekten af

den styrkede dollar. Fremgangen på arbejdsmarkedet og boligmarkedet ventes dog at under-

støtte fortsat fremgang i det private forbrug, og erhvervsinvesteringerne ventes at genvinde

momentum efter en midlertidig afdæmpning som følge af tilpasningen i oliesektoren til lavere

oliepriser.

I de nye vækstøkonomier har væksten været vigende. Der har navnlig været nedgang i en

række råvareproducerende økonomier, heriblandt Rusland og Brasilien. Væksten har også

været aftagende i Kina, og usikkerheden om konjunktursituationen er forøget. Væksten i Kina

ventes dog fortsat at forblive på et relativt pænt niveau i de kommende år.

Tabel 2.1

Forudsætninger om udlandsvækst, oliepris, dollar kurs og renter

2015

Realt BNP, samhan-

delspartnere

Oliepris (Brent),

USD pr. td.

Dollarkurs,

DKK pr. USD

Rente 10-årig dansk

statsobligation, pct. p.a.

2,3

52,3

6,73

1,0

2016

2,1

40,2

6,67

0,7

2017

2,3

49,7

6,63

0,9

2018

2,2

57,3

6,51

1,5

2019

2,2

64,6

6,38

2,1

2020

2,1

71,8

6,25

2,6

Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Kina, Indien og Rusland.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD,

Økonomisk Redegørelse,

december 2015, og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Olieprisen er faldet yderligere siden slutningen af november, hvor skønnet i

Økonomisk

Redegørelse,

december 2015 blev fastlagt. Faldet skyldes vedvarende overudbud, som har

ført til kraftigt voksende olielagre, samt udsigterne til fortsat højt udbud som følge af blandt

andet ophævelsen af sanktioner mod Iran samt en høj produktion i Saudi-Arabien. Dertil

kommer generelle vækstbekymringer for verdensøkonomien, blandt andet som følge af uroen

på de finansielle markeder i januar og februar. En svagere vækst i den internationale

økonomi end tidligere ventet vil således medføre lavere fremgang i efterspørgslen og dermed

reducere prisen på olie. I marts har olieprisen dog stabiliseret sig noget. Meget tyder på, at

oliepriserne vil forblive lave i noget tid, selv om kraftige nedskæringer i investeringerne i

olieindustrien ventes at føre til højere priser på nogle års sigt.

Ved fastlæggelsen af skønnet til Konvergensprogrammet den 31. marts lå spotprisen på godt

39 dollar pr. tønde mod et bundniveau på knap 27 dollar pr. tønde den 20. januar. I KP16 er

skønnet fastsat efter den faste metode (beskrevet i KP15) som gennemsnittet af futurespriser

og et scenarie, hvor olieprisen tilpasser sig mod IEA’s skøn for olieprisen i 2020.

Sammenlignet med decemberskønnet er den forudsatte oliepris nedjusteret med 9,3 dollar

pr. tønde i 2016 og 7,9 dollar i 2017,

jf. figur 2.5.

I forhold til den seneste mellemfristede

fremskrivning fra september er skønnet for olieprisen i 2020 nedjusteret med 28 dollar pr.

tønde,

jf. figur 2.6.

Figur 2.5

Oliepris, inkl. skøn for 2016 og 2017

USD pr. tønde

160

140

120

100

KP16

USD pr. tønde

160

140

120

100

Figur 2.6

Mellemfristet fremskrivning af olieprisen

USD pr. tønde

120

100

KP16

IEA

USD pr. tønde

120

100

ØR december

September

Futures

Anm.: Figur 2.6 angiver den mellemfristede fremskrivning i KP16 samt alternative scenarier baseret på

henholdsvis futurespriser (futures) og en tilpasning mod IEA’s skøn i 2020 (IEA). Derudover vises

til sammenligning skønnet der var lagt til grund for den mellemfristede fremskrivning i september

2015 til brug for fastsættelsen af udgiftslofterne.

Kilde: Thomson Reuters Eikon og egne beregninger.

Den fortsat moderate fremgang i euroområdet og den meget lave inflation har fået ECB til at

nedsætte indlånsrenten til -0,4 pct. I sammenhæng hermed er også den danske pengepoliti-

ske rente meget lav,

jf. figur 2.7.

Forventningen om, at ECB holder indlånsrenten lav i længe-

re tid, har presset de lange europæiske renter ned. Derved er de lange renter nu lavere end

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

ved fastlæggelsen af renteforudsætningerne til

Økonomisk Redegørelse,

december 2015,

jf.

figur 2.8.

Renten på 10-årige tyske og danske statsobligationer er nedjusteret med knap �½

pct.-point i 2016 og 2017.

Fremskrivningen af renterne i det mellemfristede forløb følger af et skøn for den pengepoliti-

ske rente, som er afstemt med forudsætningerne om udviklingen i euroområdet i fremskriv-

ningen. Det indebærer, at den pengepolitiske rente, i euroområdet og Danmark, er 3 pct. i

2025 og 3,3 pct. i ligevægt i 2030. Renten på de 10-årige statsobligationer dannes ud fra det

forudsatte forløb for de korte renter samt blandt andet forudsatte løbetidspræmier. Renten på

den 10-årige danske statsobligation forudsættes i ligevægt i 2030 på 4,5 pct. Det indebærer,

at renterne nu forventes i ligevægt fem år senere end tidligere antaget. Det skal blandt andet

ses i lyset af de seneste lempelige tiltag fra ECB, som i sig selv giver anledning til at forvente

en senere rentenormalisering end tidligere.

Figur 2.7

Kort pengepolitisk rente i fremskrivningen

Pct.

-2

Sep15

KP16

Pct.

-2

Figur 2.8

10-årig statsrente i fremskrivningen

Pct.

-2

Sep15

KP16

Pct.

-2

Historisk

Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger.

2.3 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020

I det mellemfristede forløb frem mod 2020 er det antaget, at konjunkturerne gradvist forbed-

res, og outputgabet lukkes i 2019,

jf. figur 2.9.

Det svarer til, at der er nået en normal kon-

junktursituation i 2019, hvor de faktiske niveauer for produktion, beskæftigelse og ledighed

svarer til deres skønnede strukturelle niveauer. Skønnet tager højde for virkninger af gen-

nemførte reformer, som øger arbejdsudbuddet,

jf. figur 2.10.

I 2020 og herefter er det forud-

sat, at væksten i produktion og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Figur 2.9

BNP-vækst og outputgab 2000-2020

Figur 2.10

Beskæftigelse og strukturel beskæftigelse

2000-2020

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

-6

Pct.

-1

-2

-3

-4

-5

-6

1.000 personer

2,900

2,850

2,800

2,750

2,700

2,650

2,600

2,550

2,500

2,450

1.000 personer

2,900

2,850

2,800

2,750

2,700

2,650

2,600

2,550

2,500

2,450

BNP-vækst

Outputgap (højre akse)

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Outputgabet er forskellen mellem det faktiske BNP-niveau og det beregnede skøn fir BNP-niveauet

i en normal konjunktursituation. Den strukturelle beskæftigelse er ligeledes et beregnet skøn for

beskæftigelsesniveauet i en normal konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenlignet med tidligere perioder, hvor den økonomiske aktivitet har været tiltagende,

indebærer det, at den nuværende periode med genopretning af dansk økonomi vil tage knap

ti år. Det skal ses i lyset af, at tilbageslagene efter finans- og gældskriserne i henholdsvis

2008-2009 og 2011 var historisk store, samt at aktivitetsniveauet og gældsætningen i perio-

den op til finanskrisen var uholdbart høje. Antagelsen om en langvarig genopretningsperiode

frem mod 2019 har været uændret siden

Danmarks Konvergensprogram 2013.

Størstedelen

af konjunkturgenopretningen ventes at finde sted frem til og med 2017, men der ventes et

yderligere moderat bidrag herfra i 2018 og 2019. I det beregningstekniske forløb i 2018-2020

forudsættes, at væksten i den internationale økonomi fortsætter, herunder konjunkturnormali-

seringen i euroområdet.

Den forudsatte genopretning indebærer også en gradvis normalisering af investeringskvoten i

den private sektor, og nogenlunde uændret BNP-andel for det private forbrug,

jf. figur 2.11 og

2.12.

Bedringen på arbejdsmarkedet vil sammen med stigende boligpriser og reallønsfrem-

gang styrke husholdningernes økonomi og dermed skabe afsæt for øget privatforbrug. Efter

flere år med et relativt lavt investeringsniveau ventes fremgangen i erhvervsinvesteringerne

at fortsætte i 2018-2020 i takt med øget kapacitetsudnyttelse. Fortsat gunstige lånerenter vil

også understøtte investeringerne.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Figur 2.11

Privat forbrug (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Figur 2.12

De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsen stiger i forløbet med ca. 137.000 fuldtidspersoner fra 2015 til 2020, hvoraf de

93.000 fuldtidspersoner afspejler en stigning i den strukturelle beskæftigelse, mens den

resterende stigning på ca. 44.000 fuldtidspersoner skyldes den forudsatte konjunkturgenop-

retning,

jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2

Bidrag til ændringerne i beskæftigelsen (ekskl. orlov), 2015-2020

Virkning i antal

personer

1.000 personer

Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst) mv.

Bidrag fra reformer

Samlet ændring i strukturel beskæftigelse

Konjunkturbidrag

Samlet ændring i faktisk beskæftigelse

- Heraf privat beskæftigelse

137

135

137

133

Virkning i fuldtids-

personer (inkl. arbejdstid)

Anm.: Forskellen mellem virkningen opgjort i fuldtidspersoner og antal personer afspejler ikke alene æn-

dret gennemsnitlig arbejdstid af de forskellige initiativer, men også forskellen mellem den gennem-

snitlige arbejdstid og normalarbejdstiden. På grund af afrunding kan summen afvige fra totalen.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Stigningen i den strukturelle beskæftigelse i de kommende år afspejler primært effekten af de

reformer, der er gennemført i Danmark i kølvandet på finanskrisen. Det gælder bl.a. Genop-

retningsaftalen (2010) og Tilbagetrækningsaftalen (2011), der har været afgørende for at

sikre strukturel offentlig balance i 2020,

jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3

Effekt af større reformer siden 2008 på arbejdsudbud i 2020 (fuldtidspersoner)

Reform

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

Skattereformen, 2012

Reformer af førtidspension og fleksjob, SU og kontant-

hjælp, 2012

I alt

Virkning i 2020

18.000

12.000

65.000

11.000

15.000

121.000

Kilde: Egne beregninger.

Den øgede tilstrømning af asylansøgere mv. siden 2014 indebærer endvidere en opjustering

af befolkningsprognosen frem mod 2020 på knap 100.000 personer

jf. boks 2.2.

Det trækker

isoleret set i retningen af en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse på omkring 20.000

personer fra 2015 til 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.2

Den øgede flygtningetilstrømning siden 2014 indebærer en betydelig opjustering af

befolkningsprognosen

I den seneste befolkningsprognose fra Dream og Danmarks Statistik fra maj 2015 var der i gennemsnit ca.

4.500 asylansøgere og familiesammenførte, som hvert år fik opholdstilladelse i perioden 2015-2020. Det er

markant lavere end forudsætningerne for antallet af opholdstilladelser i finansloven for 2016.

I forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram 2016

er der derfor indarbejdet en justeret befolknings-

prognose med en opjustering af antallet af ikke-vestlige indvandrere. Det afspejler ændrede forudsætninger

om antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i perioden 2015-2019, så-

ledes at antallet i den justerede prognose svarer til forudsætningerne fra finansloven for 2016. Fra 2020 og

frem anvendes DREAMs gængse regneprincipper, hvor merindvandringen gradvist tilpasses et normalt ni-

veau. I den justerede befolkningsprognose tages der endvidere højde for genudvandring, dødelighed og

fertilitet.

Samlet set indebærer merindvandringen en opjustering af befolkningen i 2020 med ca. 97.000 personer i

forhold til befolkningsprognosen fra maj,

jf. tabel a.

Den opdaterede befolkningsprognose afhænger af

antagelserne om tilkendte opholdstilladelser på finansloven for 2016. Disse forudsætninger er imidlertid

usikre. Følsomhedsanalyser over for ændrede forudsætninger er vist i

kapitel 4.

Tabel a

Opjustering af befolkningsprognosen som følge af tilstrømning af flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge

2015

1.000 personer

Merindvandring i forhold til befolk-

ningsprognosen fra maj 2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Befolkningen er medioficeret. Der tages højde for genudvandring, dødelighed, fertilitet mv. Tabellen

afviger fra data for tilkendte opholdstilladelser, der opgøres ultimo året.

Kilde: DREAM på baggrund af data fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt egne

beregninger.

I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation skønnes et fald i bruttole-

digheden fra knap 125.000 personer i 2015 til ca. 100.000 personer i 2020, hvilket svarer til

det anslåede strukturelle niveau.

Samlet ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på ca. 2 pct. om året i perioden 2018-2020,

hvilket er en smule højere end den forudsatte vækst i produktionspotentialet,

jf. tabel 2.4.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Tabel 2.4

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)

1991-07

Gnst. vækst per år, pct.

Produktionspotentiale (BVT)

Heraf bidrag fra

- Timeproduktivitet (strukturel)

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Strukturel arbejdstid

Konjunktur

Faktisk BVT

- Nettoafgifter

Faktisk BNP

1,6

0,4

0,0

0,2

2,1

0,1

2,2

1,1

0,2

0,3

-0,3

-3,3

-2,5

-0,5

-2,9

0,5

0,1

0,2

-0,1

0,4

0,8

0,1

0,8

0,5

0,0

0,6

0,0

0,3

1,3

0,1

1,4

0,9

-0,1

0,9

0,0

0,3

2,0

0,1

2,1

1,9

1,2

0,6

1,1

1,7

2008-09

2010-15

2016-17

2018-20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.4 Boligpriser og makroøkonomiske balancer

Boligpriserne er steget de seneste år, og fremgangen ventes at fortsætte frem mod 2020.

Ved hjælp af ADAM-modellen kan man få en indikation af, hvordan udviklingen i boligpriserne

påvirkes af en række økonomiske forhold, herunder indkomster, renter, skatter og finansie-

ringsforhold,

jf. boks 2.3.

Modellen giver derved et bud på en underliggende boligpris, dvs.

boligprisen ved de givne konjunkturer og renter i fravær af store udsving i forventninger til

fremtiden.

Ved udgangen af 2015 lå boligpriserne omtrent på niveau med den beregnede underliggende

pris, hvilket indikerer, at der aktuelt er rimelig overensstemmelse mellem boligpriserne og de

underliggende økonomiske forhold. Stigningen i den underliggende boligpris de seneste år

skyldes i høj grad de faldende renter, som har trykket omkostningerne ved boligfinansiering

langt ned. Renterne ventes kun at stige beskedent fra det nuværende lave niveau, hvorfor de

kun i begrænset omfang bidrager til at dæmpe boligpriserne. Samtidig vil voksende indkom-

ster bidrage til at løfte boligefterspørgslen og boligpriserne frem mod 2020.

Den forudsatte udvikling i boligpriserne i Konvergensprogrammet er mere jævn, end model-

len isoleret set tilsiger, men boligprisstigningerne frem mod 2020 under ét er konsistent med

modelberegningerne. Fremskrivningen er som nævnt baseret på en gradvis stigning i renter-

ne frem mod 2020, men hvis renterne forbliver på det aktuelt ekstraordinært lave niveau, vil

det alt andet lige indebære større stigninger i boligpriserne end forudsat i fremskrivningen.

Dette vil ikke i sig selv være udtryk for en overophedning, men årvågenhed vil være påkrævet

for at undgå eventuelle bobletendenser i form af en situation, hvor boligpriserne ser ud til at

blive drevet op af forventninger om fortsatte stigninger i de følgende år, som ikke har bag-

grund i underliggende faktorer, og som rummer risiko for efterfølgende boligprisfald.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.3

De aktuelle boligpriser flugter overordnet med de underliggende økonomiske faktorer

Efterspørgslen efter bolig er blandt andet bestemt af udviklingen i indkomster og renter samt skatte- og

finansieringsforhold. I ADAM-modellen er der en estimeret sammenhæng mellem disse økonomiske forhold

og ændringen i boligprisen. Relationerne kan anvendes til at beregne et bud på en underliggende boligpris

forstået som udviklingen i prisen ved de givne konjunkturer og renter i fravær af store udsving i forvent-

ninger til fremtiden, fx i form af bobledannelser. Boligpriserne er på kort sigt bestemt af efterspørgslen, da

det samlede udbud af boliger kun kan ændre sig langsomt. På langt sigt er prisen derimod drevet af

udviklingen i byggeomkostningerne, herunder arbejdskraft og materialeomkostninger, samt grundpriserne.

Hvis forskellen mellem den faktiske og den underliggende boligpris er lille, er det udtryk for, at der ifølge

modellen er nogenlunde overensstemmelse mellem boligpriserne og de underliggende økonomiske

forhold. Historisk set har den underliggende og den faktiske boligpris fulgt hinanden relativt tæt. Ved

udgangen af 2015 lå boligpriserne omtrent på niveau med den beregnede underliggende pris, men der har

været perioder med større afvigelser, bl.a. i årene umiddelbart efter årtusindskiftet,

jf. figur a.

Figur a

Underliggende og faktisk boligpris

Figur b

Marginalt bidrag til ændring i den

underliggende boligpris

Indeks

180

160

140

120

100

Indeks

180

160

140

120

100

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

10 11 12 13 14

Modeldynamik

Forbrug (indkomst)

Underliggende boligpris

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

16 17 18 19 20

Udbud af boliger

User cost (rente, skat mv.)

Faktisk huspris

Underliggende pris

Husprisskøn

Underlig. pris (lave renter)

Modellen peger på en mærkbar stigning i den underliggende boligpris frem mod 2020 – især i 2016-2017.

Det skyldes særligt, at indkomsterne tiltager og dermed trækker en større andel af boligprisstigningerne,

end det har været tilfældet de senere år. Først fra 2018 antages begyndende rentestigninger – om end

beskedent frem til 2020. Det vil, kombineret med den voksende boligbeholdning, lægge en dæmper på

udviklingen i den underliggende boligpris,

jf. figur b.

Samlet over de fem år 2016-2020 ventes huspriserne at

stige med knap 3¼ pct. om året, hvis der tages højde for den generelle prisudvikling. Det er godt 1�½ pct.-

point mere end de gennemsnitlige årlige prisstigninger siden 1970. Såfremt renterne forbliver på et

ekstraordinært lavt (2015) niveau frem mod 2020, kan det isoleret set medføre, at de reale boligpriser stiger

2¼ pct. mere om året end i grundforløbet,

jf. figur a.

Anm.: Beregningerne af den underliggende boligpris baserer sig på antagelsen, at boligmarkedet i gennem-

snit har været i ligevægt i estimationsperioden 1970-2014. I fremskrivningen er det antaget, at

jordpriserne stiger med 4 pct. om året, hvilket svarer omtrent til udviklingen i de ti år frem til 2004

inden overophedningen af boligmarkedet. Bidragssatser er antaget uændrede i prognoseårene.

Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Makroøkonomiske balancer

Der er fortsat et betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7 pct. af BNP i 2015. Det af-

spejler et relativt stort overskud på såvel vare- og tjenestebalancen (handelsbalancen) som

på nettoformueindkomsten fra udlandet, mens løbende overførsler til og fra udlandet trækker

ned,

jf. figur 2.13.

Afdæmpningen af den private indenlandske efterspørgsel i kølvandet på den økonomiske og

finansielle krise har medvirket til at øge den private sektors finansielle opsparing,

jf. figur

2.14.

Niveauet ligger nu væsentligt over det historiske gennemsnit.

Figur

2.13

Betalingsbalancen 2000-20

Pct. af BNP

-2

-4

Løn- og formueindkomst

Løbende overførsler

Pct. af BNP

-2

-4

Vare- og tjenestebalance

Betalingsbalance

Figur

2.14

Nettofordringserhvervelse 2000-20

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

I alt

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

Selskaber

Husholdninger

Offentlig sektor

Anm.: Nettofordringserhvervelsen i alt svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler til udlan-

det) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen skal desuden ses på baggrund af en vedvarende

forbedring af bytteforholdet for danske varer. Hertil kommer, at løn- og formueindkomsten fra

udlandet (netto) i betydeligt omfang har bidraget til det voksende overskud på betalingsba-

lancen. Det skyldes dels, at dansk økonomi har opbygget en stadig større nettoformue over

for udlandet som følge af vedvarende overskud på betalingsbalancen, og dels sammensæt-

ningen af den private og offentlige sektors aktiver og passiver. En stor andel af aktiverne er

således placeret i direkte investeringer, som historisk har givet et relativt højt afkast, mens en

stor del af passiverne udgøres af obligationer, hvor renterne har været meget lave de senere

år.

I 2016 og 2017 ventes overskuddet på betalingsbalancen at udgøre ca. 7,5 pct. af BNP. Da

overskud på betalingsbalancen bliver omsat i øget udlandsformue, vil det bidrage til, at netto-

formueindkomsten stiger yderligere i 2016 og 2017.

Betalingsbalancen er et resultat af de samlede økonomiske aktiviteter og dispositioner i

Danmark, og de løbende poster kan opgøres som den samlede opsparing fratrukket investe-

ringerne. De betydelige betalingsbalanceoverskud afspejler således et lavt investeringsni-

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

veau, samtidig med at bruttoopsparingen fortsat er høj. Det skyldes blandt andet fortsat op-

bygning af pensionsformue. Stigende formuer i erhvervsfonde bidrager også,

jf. Økonomisk

Redegørelse,

december 2015. Husholdningernes opsparingsoverskud har været med til at

stabilisere husholdningernes bruttogæld, der var steget kraftigt i årene før krisen.

I takt med blandt andet stigende investeringer og forbrug samt faldende energiproduktion i

Nordsøen, forudsættes en gradvis reduktion af den private opsparing som andel af BNP fra

2016 og frem,

jf. tabel 2.5.

Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsva-

res til dels af faldende offentlige underskud frem mod balance i den offentlige økonomi i

2020.

Den samlede effekt af ændringerne i den offentlige og private sektors opsparingsoverskud

domineres af reduktionen i den private sektor, så overskuddet på betalingsbalancens løben-

de poster forventes at falde frem mod 2020. Faldet afspejler primært, at overskuddet på vare-

og tjenestebalancen reduceres fra 6 pct. af BNP i 2014 til godt 4�½ pct. af BNP i 2020.

Tabel 2.5

Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettoaktiver over for udlandet

1990-

2012

Pct. af BNP

Investeringskvote, privat

sektor

Opsparingskvote, privat

sektor

Privat finansiel opsparing

Offentlig saldo

Betalingsbalancen,

løbende poster

Nettoaktiver, ultimo

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

18,1

21,3

3,2

-0,4

3,1

-12,0

15,7

23,6

7,9

-1,1

7,1

36,0

16,0

21,8

5,8

1,5

7,7

45,7

15,7

24,4

8,7

-2,1

7,0

44,7

16,1

26,0

9,9

-2,3

7,7

51,5

16,8

26,2

9,4

-1,9

7,5

57,3

17,8

26,7

8,9

-1,8

7,1

62,2

18,7

26,7

8,1

-1,3

6,7

66,4

19,5

25,9

6,4

0,0

6,3

70,1

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2014-2020

Tabel 2.a

Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020

Beregningsteknisk forløb

Konjunkturår

2014 2015 2016 2017

Outputgab og reale vækstrater (pct.)

Outputgab (pct. af BNP)

BVT

BNP

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer (pct. af BNP)

Eksport

Import

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

Registreret (brutto)ledighed (pct. af arbejds-

styrken)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Vækst i BVT pr. beskæftiget

0,6

1,1

3,7

4,8

0,4

0,3

0,9

1,0

3,6

4,4

0,2

-0,1

0,8

1,0

3,5

4,2

0,1

0,0

0,8

1,0

3,5

3,7

4,0

0,8

0,6

1,0

0,9

1,0

3,6

1,1

1,2

3,5

0,8

3,6

0,5

0,2

3,4

0,3

3,1

3,3

2,1

0,6

1,2

-0,3

-1,0

-1,4

1,8

1,1

1,9

0,1

1,9

3,1

1,8

0,0

4,1

0,0

4,3

4,6

2,3

1,0

6,0

0,1

Genopretning Potentiel vækst

2018-2019

2020

-1,8

1,3

-1,4

0,9

1,2

-1,2

1,0

1,1

-0,7

1,6

1,7

-0,2

2,1

2,2

0,0

1,8

1,9

0,2

5,7

0,0

3,9

4,8

4,4

5,8

Kilde:

Forløbet i 2016-17 tager udgangspunkt i det teknisk justerede konjunkturgrundlag, jf. boks 2.1.

Væksten i 2018-19 er inkl. konjunkturgenopretning.

Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst.

Gennemsnit for perioden.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

3. Offentlig saldo og gæld

frem til 2020

Nyt kapitel

I de kommende år mindskes de offentlige strukturelle underskud gradvist for at indfri målet

om strukturel balance i 2020. Fra et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2016 forbedres

den strukturelle saldo frem mod 2020, hvor finanspolitikken tilrettelægges efter målsætningen

om balance mellem indtægter og udgifter. Konsolideringen er samtidig afstemt med konjunk-

turudviklingen, hvor produktion og beskæftigelse nærmer sig deres strukturelle niveauer.

Underskuddet på den faktiske offentlige saldo skønnes at holde sig inden for 3 pct.-grænsen i

EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og mindskes i takt med forbedringen af den strukturelle saldo

og konjunkturfremgangen frem mod 2020. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre

omkring 35 pct. af BNP i 2020 og holder dermed en bred sikkerhedsmargin til grænsen på 60

pct. i Stabilitets- og Vækstpagten.

Inden for målet om strukturel balance kan det offentlige forbrug beregningsteknisk vokse med

ca. 10 mia. kr. fra 2016 til 2020 svarende til ca. 0,5 pct. årligt. Det er udtryk for råderummet i

finanspolitikken målt i forhold til et scenarie med real nulvækst i det offentlige forbrug. Råde-

rummet er begrænset set i et historisk perspektiv og skal i fravær af andre tiltag dække lø-

bende politiske prioriteringer, herunder til skattenedsættelser og udgiftsvækst på prioriterede

områder.

Udgifterne til offentligt forbrug er imidlertid fortsat høje i et historisk perspektiv. Det samme

gælder niveauet for de offentlige investeringer, som under den økonomiske krise blev øget

for at understøtte aktiviteten i økonomien. Forøgelsen er dog sket med nogen forsinkelse i

forhold til det planlagte. Investeringsniveauet er nu på det højeste niveau i tre årtier. Det er

centralt for tilpasningen mod strukturel balance i 2020, at de offentlige investeringer normali-

seres og nedbringes til det finansierede niveau. Tilpasningen er en forudsætning for det

beregnede råderum til andre prioriteringer og afstemt med en økonomi i fremgang. Arbejds-

markedet er inde i det fjerde år med beskæftigelsesfremgang, og ledigheden er faldet til godt

4 pct.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

3.1 Den faktiske offentlige saldo

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort det faktiske offentlige underskud i 2015 til 41 mia.

kr. svarende til ca. 2,1 pct. af BNP. Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af konjunktur-

situationen og forudsætningerne om den økonomiske politik skønnes et offentligt underskud

på 2,3 pct. af BNP i 2016 og 1,9 pct. i 2017,

jf. tabel 3.1.

Frem mod 2020 ventes den faktiske

saldo forbedret yderligere i takt med konjunkturgenopretningen.

Den faktiske offentlige saldo holder sig dermed inden for rammerne af underskudsgrænsen

på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten.

Tabel 3.1

Oversigt over den offentlige saldo

2015

Offentlig saldo, pct. af BNP

Offentlig saldo, mia. kr.

-2,1

-41,1

2016

-2,3

-46,7

2017

-1,9

-40,9

2018

-1,8

-39,5

2019

-1,3

-29,5

2020

0,0

-0,3

Den faktiske saldo svarer til den strukturelle saldo i 2020, hvor blandt andet provenuet fra

pensionsafkastskatten forudsættes at svare til det strukturelle niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Trods forventet fremgang i både BNP og beskæftigelse skønnes det offentlige underskud

øget en smule fra 2015 til 2016. Det afspejler blandt andet, at den offentlige saldo i 2015 er

påvirket af engangsindtægter fra pensionspakken (2015) på 27 mia. kr., som falder bort i

2016. Med Pensionspakken blev muligheden for at omlægge eksisterende kapitalpensioner

forlænget til 2015 og samtidig har personer over 60 år kunnet få udbetalt eller omlagt opspa-

rede midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat.

I modsat retning trækker en ekstraordinær ned- og afskrivning af skatte- og afgiftsrestancer,

som svækker den faktiske saldo med ca. 6 mia. kr. i 2015. Nedskrivningen skal ses i sam-

menhæng med en ændret behandling af skatte- og afgiftsrestancer i nationalregnskabet.

Også i 2013 og 2014 var den faktiske saldo påvirket af store engangsindtægter fra omlæg-

ningen af kapitalpensioner og afskrivningen af skatterestancer i nationalregnskabet. Uden

engangsforhold ville den faktiske saldo have udvist et underskud på 2¾ pct. af BNP i 2013,

1�½ pct. af BNP i 2014 og godt 3 pct. af BNP i 2015,

jf. figur 3.1

bilag 3.1.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Figur 3.1

Faktisk saldo med og uden midlertidige forhold

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2013

2014

2015

Faktisk saldo

2016

2017

2018

2019

2020

Grænse for faktiske underskud i Stabilitets- og Vækstpagten

Mål om balance på de offentlige

finanser

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige forhold

Anm.: I den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige forhold er der korrigeret for en række engangsforhold,

herunder navnlig engangsindtægter afledt af muligheden for at omlægge eksisterende

kapitalpensioner og indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt ekstraordinære ned- og

afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer. Engangsforholdene er beskrevet i bilag 3.1.

Kilde: Egne beregninger.

Saldoen for de offentlige delsektorer

I Danmark er det som udgangspunkt kun statens saldo, der kan afvige markant fra balance.

Underskuddet på statens saldo ventes at udgøre 2,3 pct. af BNP i 2016 og 1,9 pct. af BNP i

2017,

jf. tabel 3.2.

Frem mod 2020 reduceres statens underskud i takt med den forudsatte

konsolidering og konjunkturnormalisering, således at der i 2020 er balance på statens saldo.

Tabel 3.2

Offentlig saldo fordelt på delsektorer

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

2014

1,3

0,2

0,0

2015

-2,2

0,1

0,0

2016

-2,3

0,0

2017

-1,9

0,0

2018

-1,8

0,0

2019

-1,3

0,0

2020

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele frem-

skrivningen. Den kommunale sektors saldo skal opgjort på kassebasis som udgangspunkt

være i balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år være mindre

overskud eller underskud. Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes forudsat at

være i balance i hele fremskrivningsperioden.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Ændring af skøn for den faktiske saldo i forhold til decembervurderingen

I forhold til den seneste konjunkturvurdering fra december 2015 er skønnet for den faktiske

offentlige saldo forbedret med ca. 10 mia. kr. i 2016, mens skønnet for 2017 er omtrent uæn-

dret,

jf. tabel 3.3.

Forbedringen i 2016 skal navnlig ses i lyset af, at de forventede indtægter fra pensionsaf-

kastskatten er opjusteret med godt 10 mia. kr. Opjusteringen skal ses i sammenhæng med

en lavere forventet rentestigning i løbet af 2016, mens udviklingen i aktiekursen i begyndel-

sen af året trækker i modsat retning.

Sammenlignet med vurderingen i december er de skønnede indtægter fra selskabsskat opju-

steret i både 2016 og 2017, mens de forventede indtægter fra Nordsøen er nedjusteret i

begge år.

De skønnede indtægter fra selskabsskat er opjusteret med henholdsvis ca. 4 mia. kr. i 2016

og ca. 2¼ mia. kr. i 2017. Opjusteringen af indtægterne fra selskabsskat skal ses i lyset af, at

regnskabsoplysninger for 2015 viser højere indtægter i 2015 end skønnet i december.

Mer-

indtægterne i 2015 bærer med over i 2016 og 2017.

De skønnede indtægter fra Nordsøen er nedjusteret med ca. 3 mia. kr. i 2016 og 2¾ mia. kr. i

2017. Indtægterne fra Nordsøen er nedjusteret som følge af lavere skønnede oliepriser.

Øvrige forhold bidrager samlet set til en forværring af den offentlige saldo på ca. 1�½ mia. kr. i

2016 (knap 0,1 pct. af BNP) og en forbedring af den offentlige saldo på ca. 1�½ mia. kr. i 2017

(knap 0,1 pct. af BNP). Dette dækker over den samlede nettovirkning af ændrede skøn for

indkomstskatter, moms, overførsler mv.

Baseret på oplysninger fra Skatteministeriet.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.3

Faktisk saldo i 2016-2017 samt ændringer siden decembervurderingen

Mia. kr.

Økonomisk Redegørelse, december 2015

+ ændret skøn for indtægter fra pensionsafkastsskat

+ ændret skøn for indtægterne fra selskabsskat

+ ændret skøn for nordsøindtægter

+ øvrige forhold

Danmarks Konvergensprogram 2016

2016

-56,6

+10,2

+4,1

-3,0

-1,4

-46,7

2017

-41,7

-0,4

+2,3

-2,7

1,5

-40,9

Pct. af BNP

Økonomisk Redegørelse, december 2015

Danmarks Konvergensprogram 2016

-2,8

-2,3

-2,0

-1,9

Kilde: Egne beregninger.

3.2 Strukturel saldo

Finanspolitikken tilrettelægges primært med afsæt i den strukturelle saldo, som er et bereg-

net mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved den givne finanspolitik i

året. Balancekravet i budgetloven indebærer, at den strukturelle saldo ved fremsættelsen af

finanslovforslaget for et givet finansår højst må udvise et underskud på 0,5 pct. af BNP. Frem

mod 2020 fastlægges finanspolitikken ud fra målet om balance mellem indtægter og udgifter.

Det strukturelle underskud skønnes at udgøre 0,6 pct. i 2015, selvom finanspolitikken blev

tilrettelagt inden for rammerne af budgetloven. Den efterfølgende svækkelse i forhold til

grundlaget for finansloven for 2015 skal ses i lyset af ændrede skøn, herunder svækkede

strukturelle indtægter fra Nordsøen.

Med finansloven for 2016 blev de offentlige finanser konsolideret med 5 mia. kr. med henblik

på at genoprette afstand til budgetlovens underskudsgrænse. På baggrund af styrkelsen af

de offentlige finanser og øvrige forudsætninger skønnes et strukturelt underskud på 0,4 pct.

af BNP i 2016.

I 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP. I skønnet er der på linje med

vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015 forudsat en beregningsteknisk reduk-

tion af det offentlige forbrug på ca. 2 mia. kr. for at understøtte fortsat afstand til budgetlovens

underskudsgrænse.

Frem mod 2020 tilrettelægges finanspolitikken efter, hvad der er råd til inden for målet om

strukturel balance. I den gradvise afvikling af de strukturelle underskud indgår en forudsat

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

normalisering af de aktuelt høje offentlige investeringer. Sammenlignet med seneste mellem-

fristede fremskrivning fra september 2015 har navnlig faldende oliepriser medført en under-

liggende svækkelse af den strukturelle saldo via lavere forventede indtægter fra Nordsøen.

Det har derfor isoleret været nødvendigt at tilpasse råderummet i finanspolitikken med op

mod 4 mia. kr. i 2020 for at indfri målet om strukturel balance,

jf. afsnit 3.3.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrige-

res for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige

forhold, herunder de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkastskatten og Nord-

søen. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over-

eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske

aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke påvirkes

af andre midlertidige forhold.

Det strukturelle underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 beregnes eksempelvis med udgangs-

punkt i det skønnede faktiske underskud på 1,9 pct. af BNP,

jf. tabel 3.4

(pkt. 1). Da de aktu-

elle konjunkturer (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes at være

svagere end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den svækkelse, som

de svagere konjunkturer medfører. Den beregnede svækkelse af saldoen som følge af kon-

junkturerne udgør ca. 0,7 pct. af BNP (pkt. 2). Herudover er den faktiske offentlige saldo

korrigeret for udsving i en række særlige poster (pkt. 3-8), hvor nordsøindtægterne, pensi-

onsafkastskatten, provenuet fra selskabsskat og registreringsafgift mv. samlet set vurderes at

ligge ca. 0,9 pct. af BNP under det strukturelle niveau i 2017. Det er især drevet af lave

skønnede faktiske niveauer for nordsøindtægterne og pensionsafkastskatten.

Endelig korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 9), som navnlig skal ses i lyset af, at der i nogle

år kan være engangsforhold, dvs. særlige forhold af ikke-tilbagevendende karakter, som

påvirker den faktiske saldo uden at have særlig betydning for det finanspolitiske råderum.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.4

Fra faktisk til strukturel saldo

2015

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Pensionsafkastskat

6. Nordsøindtægter

7. Nettorentebetalinger og udbytter

8. Specielle budgetposter

9. Øvrige forhold

10. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9)

2016

2017

2018

2019

2020

-2,1

-2,3

-1,9

-1,8

-1,3

0,0

-1,3

0,0

-0,7

-0,3

-0,2

1,0

-0,6

-1,1

0,2

0,1

-0,8

0,0

-0,3

-0,1

-0,4

-0,7

0,1

0,0

-0,4

-0,5

0,0

-0,1

-0,4

0,0

0,1

-0,9

-0,3

0,0

-0,1

-0,3

0,0

-0,9

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

0,0

Memopost: Sammenvejet konjunkturgab

-1,7

-1,4

-1,0

-0,5

0,0

Ekskl. indtægter vedr. nordsøaktiviteter.

Det strukturelle niveau er i loftsårene (dvs. aktuelt frem mod 2019) baseret på det strukturelle pro-

venu i Opdateret 2020-forløb, september 2015 justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de

fremtidige nordsøprovenuer. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn i 2015-19 svarer til

-0,06 pct. af BNP i forhold til september og skal ses i lyset af nedjusterede olieprisforventninger.

Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto) samt korrektion for ekstraordinære ned- og

afskrivninger af skatterestancer i 2015 på ca. 18 mia. kr. fordelt over 2013-2015.

Indeholder korrektion for PSO-afgiften, forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.

Herudover korrigeres der for følgende engangsforhold: Engangsindtægter på ca. 27 mia. kr. i 2015

afledt af

Pensionspakken

fra oktober 2014. Afledt af skatterabatten vedrørende omlægning af eksiste-

rende kapitalpensioner anslås de ordinære indtægter at være fremrykket med hhv. godt 5 mia. kr. i

2013 og godt 2 mia. kr. i 2014 fra perioden 2015-19. Herudover korrigeres der for ændret indfasning

af EU-rabatten mellem 2015 og 2016 svarende til korrektionen af udgiftslofterne. Øvrige forhold

desuden en omregning af strukturel saldo i pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP. I 2014 og

2015 er der desuden korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtægter, som endnu ikke vur-

deres afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo i 2014 og 2015.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Budgetlovens grænse på -0,5 pct. af BNP er sat, så den med høj sandsynlighed sikrer, at det

faktiske underskud i en normal lavkonjunktur kan overholde grænsen i Stabilitets- og Vækst-

pagten for faktiske underskud på 3 pct. af BNP. En overskridelse af EU’s grænse for faktiske

underskud vil indebære, at Danmark modtager en ny henstilling fra EU om at nedbringe det

offentlige underskud inden for en given frist med et fastsat stramningskrav. Det gælder med

mindre EU anser overskridelsen for at være midlertidig og begrænset.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.1

Illustration af sammenhæng mellem grænse for faktiske og strukturelle underskud

EU’s mindstekrav til det enkelte landes mellemfristede mål (MTO) for den strukturelle saldo afhænger af

landets gælds- og holdbarhedsudfordringer og hensynet til at understøtte en sikkerhedsmargin til grænsen

for faktiske underskud. Sidstnævnte – det såkaldte

minimum benchmark kritierie (MTO

) –

er det

bindende krav for Danmark. MTO

er det krav til den strukturelle saldo, der med 95 pct. sandsynlighed

sikrer, at den faktiske offentlige saldo ikke overskrider grænsen på 3 pct. af BNP i en normal lavkonjunktur.

EU-Kommissionen har i 2016 genberegnet mindstekravet til -1 pct. af BNP.

Finansministeriet har i

Finansredegørelse 2014

(FR14) skønnet, at MTO

bør være -�½ pct. af BNP ud fra

Finansministeriets skøn for de offentlige finanser budgetfølsomhed mv. Det stemmer overens med

erfaringerne fra de senere år, som overordnet peger på, at en underskudsgrænse på �½ pct. af BNP er

passende for at forebygge konflikt med 3 pct.-grænsen. Når den faktiske saldo i 2013-15 korrigeres for, at

der har været betydelige engangsindtægter mv., er den i 2013 tæt på 3 procents-grænsen og i 2015 lidt

over grænsen. Det gælder, selvom konjunkturgabet er mindre negativt end den beregnede grænse for en

normal lavkonjunktur på mellem -2�½ og -2¾ pct. i forbindelse med FR14.

Udover konjunktursituationen påvirkes den faktiske saldo kraftigt af udsving i en række særlige poster. Det

gælder blandt andet de volatile indtægter fra pensionsafkastskatten, som påvirkes af udviklingen på de

finansielle markeder. Indtægterne fra pensionsafkastskatten har en tendens til at være

konjunkturmodløbende og skønnes i 2014 at være betydeligt højere end det strukturelle niveau (svarende til

ekstraordinære indtægter i 2014 på 1,7 pct. af BNP eller i størrelsesordenen 34 mia. kr.)

Efter perioden med rentefald og ekstraordinært høje faktiske provenuer fra pensionsafkastskatten i 2014

forventes det faktiske provenu fra pensionsafkastskatten at ligge under det strukturelle niveau i de kom-

mende år svarende til 0,4 pct. af BNP i 2017 og 0,9 pct. af BNP i 2018 og 2019. Det indebærer således og-

så, at den faktiske saldo i disse år alt andet lige forventes at være tættere på 3 procents-grænsen, end kon-

junktursituationen ellers tilsiger,

jf. figur b.

Tabel a

Faktisk og strukturel saldo i 2013-15

Figur b

Lave indtægter fra pensionsafkastskatten

mindsker afstand til -3 pct. af BNP i 2017-19

2015

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. engangsforhold

Faktisk saldo ekskl. engangsforhold og med str. PAL-provenu

2013

Pct. af BNP

2014

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. en-

gangsforhold

Faktisk saldo ekskl. en-

gangsforhold og med

strukturelle indtægter fra

pensionsafkastskatten

Strukturel saldo

-1,1

-2,7

1,5

-1,5

-2,1

-3,1

-1

-2

-3

-2,7

-0,4

-3,2

-0,9

-3,1

-0,6

-4

Memo: Konjunkturgab, pct.

-2,6

-2,1

-1,7

Anm.: De engangsforhold, som den faktiske saldo korrigeres for, er beskrevet i bilag 3.1.

Sammenvejet gab med 60 pct. vægt på beskæftigelsesgabet og 40 pct. vægt på outputgabet.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Grænsen i budgetloven svarer til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de

offentlige finanser (MTO). Det nationalt fastsatte mål er højere end EU-Kommissionens

mindstekrav, der nu tilsiger et MTO for den strukturelle saldo på mindst -1,0 pct. af BNP for

Danmark. Udviklingen i de offentlige finanser i de senere år peger på, at budgetlovens græn-

se på -0,5 pct. af BNP er passende i forhold til at understøtte, at den faktiske offentlige saldo

ikke kommer i konflikt med EU’s grænse på -3 pct. af BNP,

jf. boks 3.1.

Budgetlovens græn-

se giver således større sikkerhed for, at der ikke skal foretages justeringer af finanspolitikken

på baggrund af hensyn til den faktiske saldo, som er meget volatil.

I forbindelse med de mellemfristede planer har Danmark historisk som oftest fastsat mål for

den strukturelle saldo, som har været mere ambitiøse end mindstekravet af hensyn til at

håndtere fremtidige udfordringer for finanspolitikken,

jf. figur 3.2 og tabel 3.5.

I 2010- og

2015-planen var sigtepunktet frem mod 2010 eksempelvist et strukturelt overskud på mellem

¾-1¾ pct. af BNP i gennemsnit. Det afspejlede blandt andet behovet for at spare op til, at

store årgange gik på pension og blev erstattet af mindre årgange på arbejdsmarkedet.

Figur 3.2

Strukturel saldo

Tabel 3.5

Nationalt fastsatte MTO i de mellemfristede

planer for dansk økonomi

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Nationalt MTO

2010-plan

Strukturelt overskud på ¾-1¾ pct.

af BNP i gennemsnit frem mod

2010

2015-plan

Strukturelt overskud på ¾-1¾ pct.

af BNP i perioden 2007-2010 og

mindst balance i 2011-15.

Makismalt tilladt underskud i budgetloven

-1,0

-1,5

2020-plan

Strukturel saldo

Sigtepunkt i plan

Strukturelt underskud på maksi-

malt 0,5 pct. af BNP. 2020-mål om

mindst strukturel balance.

Korrigeret for Danmarks Statistiks ændrede opgørelsesprincip for ATP samt omlægning og afskaf-

felse af SP-ordningen, så tallene er sammenlignelige med den nuværende struktursaldoopgørelse.

2) Målet blev fraveget i 2009 i forbindelse med finanskrisen og erstattet med et mål om mindst struktu-

rel balance i 2015,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2009.

Kilde: En holdbar fremtid – Danmark 2010 (2001), Mod nye mål – Danmark 2015 (2007) og egne bereg-

ninger.

3.3 Offentligt forbrug, råderum og investeringer

I den aktuelle vurdering skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 1,1 pct. i 2016,

jf. figur

3.3.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opjusteret med 0,3 pct.-point i 2016 sammenlignet

med skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2015. Det skyldes, at de offentlige for-

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

brugsudgifter ifølge foreløbige nationalregnskabstal var lidt lavere i 2015 end forudsat i de-

cember, samt at det skønnede offentlige forbrug er opjusteret i 2016.

Med afsæt i beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken i 2017 antages de reale

udgifter til offentligt forbrug at være uændrede fra 2016 til 2017.

Der er set over 2017-2020 tale om en afdæmpet realvækst i forhold perioden 2000-2015,

hvor det offentlige forbrug i gennemsnit voksede med 1¼ pct. om året. Niveauet for det of-

fentlige forbrug er dog fortsat højt i et historisk perspektiv,

jf. figur 3.4.

Figur 3.3

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Gns.

00-15

2016

2017

2018

2019

2020

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Figur 3.4

Offentligt forbrugsniveau

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2007

Pct. af strukturelt BNP

Gns. 2017-2020

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug afspejler output-metoden, der i forbindelse med hovedrevisio-

nen af nationalregnskabet i efteråret 2014 blev implementeret i nationalregnskabet. Det bemærkes, at

det indtil videre i forbindelse med skøn for realvæksten i det offentlige forbrug (dvs. 2016-2020)

forudsættes, at der ikke er nogen forskel på opgørelsen ifølge hhv. den hidtidige input-metode og

den nye output-metode.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I forbedringen af den strukturelle saldo frem mod målet om mindst strukturel balance i 2020

er indeholdt, at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,5 pct. årligt i 2017-2020.

Det svarer til, at ressourcerne til offentligt forbrug frem mod 2020 kan vokse med i omkring 10

mia. kr. (2016-priser) målt i forhold til niveauet i 2016. Det er udtryk for råderummet i finans-

politikken målt i forhold til et scenarie med real nulvækst

jf. boks 3.2.

Råderummet er som

nævnt begrænset i et historisk perspektiv, herunder i lyset af, at flygtningetilstrømningen øger

det demografiske træk.

I perioden frem mod 2020 vokser det demografiske træk på offentlige serviceydelser med i

gennemsnit 0,8 pct. om året. Trækket er opjusteret siden den seneste mellemfristede frem-

skrivning fra september, hvilket skal ses i lyset af flygtningetilstrømningen, som øger befolk-

ningen,

jf. boks 3.3.

Flygtningetilstrømningen vurderes isoleret set at være omtrent neutral for råderummet i finanspolitikken, men

øger på grund af befolkningstilvæksten det underliggende udgiftspres inden for råderummet.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.2

Stigningen i det offentlige forbrug frem mod 2020 sammenlignet med september

fremskrivning

I det opdaterede 2020-forløb, der ligger til grund for

Danmarks Konvergensprogram 2016,

kan det reale of-

fentlige forbrug i gennemsnit vokse med 0,5 pct. om året i 2017-2020.

Det indebærer, at der inden for målet om mindst strukturel balance i 2020 er plads til en vækst i det offentli-

ge forbrug fra 2016 til 2020 på ca. 10 mia. kr.,

jf. tabel a.

I septemberfremskrivningen var der plads til en

stigning på godt 15 mia. kr.

Nedjusteringen af den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 skyldes primært, at la-

vere olieprisforudsætninger svækker de strukturelle indtægter fra Nordsøen med ca. 5 mia. kr. i forhold til

septemberfremskrivningen. Ændrede renteforudsætninger trækker lidt i modsat retning. Samlet set er der

indarbejdet en reduktion af det offentlige forbrug i 2020 på knap 4 mia. kr. for at indfri målet om strukturel

balance i 2020.

Hertil kommer blandt andet, at provenuet fra refusionsomlægningen i 2018-2020, der i

Opdateret 2020-

forløb,

september 2015 var opgjort som råderum under det offentlige forbrug, i forbindelse med FL16-

aftalen er disponeret til nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af familieeje-

de erhvervsvirksomheder. Det reducerer det offentlige forbrug med ca. ¾ mia. kr. i 2020 sammenlignet med

Opdateret 2020-forløb,

september 2015.

Tabel a

Stigning i det offentlige forbrug

fra 2016 til 2020

Mia. kr., 2016-priser

Opdateret 2020-forløb, september 2015

Konvergensprogram 2015

Ændring

Heraf isoleret tilpasning af råderum for at indfri mål om balance

Heraf øvrige forhold

Stigning fra 2016 til 2020

15�½

-5�½

-3�½

-2

Stigningen i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger.

Herunder disponering af provenu fra refusionsomlægning og virkning af dagpengeaftale. I

Økonomisk Redegørelse,

december 2015 blev det offentlige forbrug opjusteret med ca. 1�½ mia. kr. i

2016 som følge af en opjustering af prognosen for indrejsetallet for asylansøgere mv. Merudgifterne

til asyl i 2016 blev i vidt omfang finansieret ved omprioriteringer inden for udviklingsbistanden, der

ikke indgår i det offentlige forbrug. Fra 2018 og frem er det imidlertid forudsat, at asyludgifterne, der

kan finansieres ved omprioriteringer inden for udviklingsbistanden, er uændrede ift. det forudsatte i

Opdateret 2020-forløb,

september 2015. Det indebærer isoleret set, at stigningen i det offentlige

forbrug rent teknisk er 1�½ mia. kr. lavere fra 2016 til 2020 end forudsat i september. Der udarbejdes

løbende nye skøn for asyludgifter mv., hvormed det aktuelle skøn vil kunne ændre sig, herunder i

forbindelse med FFL17.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.3

Øget demografisk træk på offentlige serviceydelser som følge af flygtningetilstrømningen

Tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte medfører en kraftigere stigning i befolkningen end tidli-

gere ventet,

jf. kapitel 1.

I den aktuelle fremskrivning øges befolkningen som følge af den øgede tilstrøm-

ning med knap 100.000 personer frem mod 2020. Det er især antallet af personer i den erhvervsaktive alder

og børn, der stiger,

jf. tabel a.

Den øgede tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte medfører et større befolkningstræk på de of-

fentlige serviceydelser,

jf. også Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser,

www.fm.dk. Det kommer fx til udtryk ved et større træk inden for undervisning, daginstitutioner og sundhed

(individuelt forbrug) samt politi, forsvar og administration (kollektivt forbrug),

jf. figur a.

Beregninger af det demografiske træk er af rent mekanisk karakter og skal generelt fortolkes varsomt. I be-

regningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-

nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnligt hvad angår det kollektive forbrug, vil en stigning i befolknin-

gen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.

Tabel a

Ændring i befolkningsprognosen

Figur a

Demografisk træk i perioden 2016-2020

Pct.

1,0

0,8 pct.

2015 2016 2017 2018 2019 2020

1.000

personer

0-14

15-64

65+

I alt

1,0

0,8

0,6

0,5 pct.

0,6

0,4

0,2

0,0

Demografisk træk i

septemberfremskrivning

Demografisk træk med øget

tilstrømning

0,0

Anm.: Befolkningen er medioficeret. I den opdaterede befolkningsprognose er indregnet en merindvan-

dring i forhold befolkningsprognosen fra maj 2015. Dvs. den samlede indvandring af flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge i den justerede befolkningsprognose matcher forudsætningerne fra

finansloven for 2016 frem til 2019. Fra 2020 og frem følges DREAMs gængse regneprincipper. Der

tages højde for udvandring, dødelighed mv.

Kilde: DREAM på baggrund af data fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Danmarks Statistik

og egne beregninger.

Råderum frem mod 2020 forudsætter, at investeringer normaliseres

I de seneste år har de offentlige investeringer ligget på et historisk højt niveau med henblik

på at understøtte den økonomiske aktivitet. I de kommende år er der forudsat en gradvis

normalisering af investeringsniveauet, hvilket er afstemt med tiltagende vækst og stigende

beskæftigelse i dansk økonomi. I det mellemfristede forløb frem mod 2020 forudsættes inve-

steringsniveauet at blive reduceret fra 3,7 pct. af BNP i 2015 til 3,3 pct. af BNP i 2020,

jf. figur

3.5.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

De forventede offentlige investeringer skønnes imidlertid at ligge over de forudsatte niveauer

i fremskrivningen. Der er derfor behov for at tilpasse de offentlige investeringer i de kommen-

de år til det finansierede niveau. Det er centralt i forhold til at opretholde den viste tilpasning

mod strukturel balance i 2020. Tilpasningen af de offentlige investeringer er en forudsætning

for det beregnede råderum til andre prioriteringer.

Figur 3.5

Offentlige investeringer inkl. forskning og

udviling

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Offentlige investeringer

Gennemsnit i perioden 1990-2007

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Figur 3.6

Offentlige investeringer fordelt på område

Mia. kr. (2016-priser)

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Bygninger og anlæg m.m.

Forskning og udvikling

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.4 Udgifts- og indtægtstryk

De offentlige udgifter

De offentlige udgifter skønnes at falde fra 54�½ pct. af BNP i 2015 til 50�½ pct. i 2020,

jf. tabel

3.6.

Faldet skal delvist ses i sammenhæng med normaliseringen af konjunkturerne, som øger

BNP og reducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge mv. Faldet afspejler også i høj grad

vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, som blandt andet reducerer udgifter-

ne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP. Hertil kommer en afdæmpet vækst i udgif-

terne til offentligt forbrug og den forudsatte normalisering af det offentlige investeringsniveau.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.6

De offentlige udgifters sammensætning

2015

Pct. af BNP

Offentlige udgifter (udgiftstryk)

Primære udgifter

- offentligt forbrug

- offentlige investeringer

heraf forskning og udvikling

heraf i bygninger og anlæg mm.

- indkomstoverførsler

- subsidier

- øvrige primære udgifter

Renteudgifter

54,5

52,9

26,2

3,7

1,0

2,7

17,8

2,0

3,2

1,6

53,5

52,3

26,2

3,5

0,9

2,6

17,7

2,0

2,9

1,2

52,5

51,3

25,8

3,5

0,9

2,6

17,4

1,9

2,8

1,2

51,7

50,5

25,6

3,4

0,9

2,5

17,1

1,7

2,8

1,1

51,1

49,9

25,3

3,4

0,9

2,5

16,8

1,7

2,7

1,2

50,4

49,2

25,0

3,3

0,9

2,4

16,5

1,7

2,7

1,2

2016

2017

2018

2019

2020

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørel-

se. Udgiftstrykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delele-

menter af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og ind-

tægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks

hovedrevision af nationalregnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgif-

ter til forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige forbrugsudgifter

udgjorde 26,2 pct. af BNP i 2015 og forudsættes gradvist at

aftage til ca. 25 pct. af BNP i 2020. Udviklingen skal ses i lyset af en afdæmpet udvikling i de

nominelle offentlige forbrugsudgifter og den forventede stigning i nominelt BNP.

De offentlige investeringers

andel af BNP er foreløbigt opgjort til 3,7 pct. i 2015. I forlængelse

af det ekstraordinært høje niveau i de foregående år er der planlagt en tilpasning af det of-

fentlige investeringsomfang i 2016 og en fortsat normalisering herefter frem mod 2020.

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler

udgjorde ca. 17¾ pct. af BNP i 2015 og skønnes

at blive reduceret til et niveau på ca. 16�½ pct. af BNP i 2020,

jf. figur 3.7.

Udviklingen afspej-

ler blandt andet den forventede normalisering af konjunktursituationen. Hertil kommer virk-

ningen af tilbagetrækningsaftalens forøgelse af aldersgrænserne for efterløn og folkepension

samt øvrige reformer, herunder mindrereguleringen af de offentlige indkomstoverførsler i

medfør af skatteaftalen fra juni 2012.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Figur 3.7

Udgifter til indkomstoverførsler i alt

Figur 3.8

Antal overførselsmodtagere med og uden

folkepension og SU

Pct. af BNP

1.000 personer

1.400

1.200

1.000

800

1.500

600

400

200

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Antal overførselsmodtagere ekskl. folkepension og SU

Antal overførselsmodtagere i alt (højre akse)

1.000

500

1.000 personer

3.000

2.500

2.000

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Subsidierne

forventes at blive svagt reduceret fra 2 pct. af BNP i 2015 til knap 1¾ pct. af BNP

i 2020. Udviklingen i udgifterne til subsidier afspejler blandt andet udfasningen af den gamle

fleksjobordning.

De offentlige renteudgifter

skønnes at blive reduceret godt 1�½ pct. af BNP i

2015 til knap 1¼ pct. af BNP i 2020. Udviklingen i de offentlige renteudgifter skal blandt an-

det ses i sammenhæng med løbende rentefinansiering til lave renter.

Offentlige udgifter fordelt på funktioner

I opgørelsen af de offentlige udgifters fordeling på udgiftsområder (den funktionelle fordeling),

udgør udgifterne til social beskyttelse langt den største udgiftspost,

jf. tabel 3.7.

Udgifterne til

social beskyttelse udgør omkring 24 pct. af BNP i perioden 2012-15 og vedrører blandt andet

størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtidspension, dagpenge, kontanthjælp

mv.) samt driftsudgifter i blandt andet dagsinstitutioner. Udgifterne til sundhedsvæsen og

undervisning udgør henholdsvis omkring 9 pct. og 7 pct. af BNP.

Med hovedrevisionen af nationalregnskabet henregnes udgifterne på den nye fleksjobordning til de offentlige

indkomstoverførsler, mens udgifterne på den gamle fleksjobordning fortsat kategoriseres som offentlige subsidi-

er.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.7

Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2012-2015

2012

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Offentlige udgifter i alt

9,2

1,4

1,0

3,7

0,4

0,3

8,7

1,8

7,0

24,7

58,3

7,6

1,3

1,0

3,5

0,5

0,3

8,6

1,8

7,0

24,9

56,5

7,2

1,2

1,0

3,6

0,5

0,2

8,7

1,8

7,2

24,5

56,0

7,3

1,2

1,0

3,8

0,4

0,3

8,7

1,8

7,2

24,1

55,7

2013

2014

2015

Anm.: 2011-14 afspejler regnskabstal, og 2015 er foreløbige regnskabstal.

Under udgifterne til generelle offentlige tjenester indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-

sen i tabel 3.3 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.6 indregnes imputerede

udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvil-

ket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse i tabel 3.7).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

Der foretages ikke en fordeling på udgiftsområder (såkaldt COFOG) i de mellemfristede

fremskrivninger af dansk økonomi, men alene en fremskrivning af de realøkonomiske hoved-

komponenter, herunder offentligt forbrug, offentlige investeringer og udgifter til overførsels-

indkomster.

De offentlige indtægter

De offentlige indtægter er opgjort til knap 52�½ pct. af BNP i 2015 og skønnes at falde til knap

50�½ pct. af BNP i 2020,

jf. tabel 3.8.

Det afspejler navnlig, at personskatterne i 2015 er påvir-

ket af engangsindtægter, som falder bort i 2016.

Personskatteindtægterne

er opgjort til knap 436 mia. kr. svarende til 21,9 pct. af BNP i 2015.

Provenuet fra personskatterne i 2015 er påvirket af midlertidige forhold. Det følger af

Pensi-

onspakken

fra oktober 2014, der indebærer en forlængelse af rabatordningen ved omlæg-

ning af kapitalpensioner til 2015 samt indførelsen af en rabatordning ved udbetaling og om-

lægning af midler fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) også i 2015. På baggrund af de

seneste tal for omlægning af kapitalpensioner har indtægterne fra

Pensionspakken

øget de

personlige indkomstskatter med 27 mia. kr. i 2015 svarende til knap 1,4 pct. af BNP. I 2016

og 2017 ventes personskatteindtægterne normaliseret som følge af bortfald af de midlertidige

forhold, og det samlede personskatteprovenu skønnes i disse år at udgøre omkring 20,8 pct.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Provenuet fra

pensionsafkastskatten

er opgjort til omkring 22�½ mia. kr. i 2015 svarende til 1,1

pct. af BNP. Provenuet er faldet fra et historisk højt i niveau i 2014 på 54�½ mia. kr. svarende

til 2,8 pct. af BNP. En del af de senere års relativt høje provenuer fra pensionsafkastskatten

er afledt af, at renterne er faldet til det nuværende historisk lave niveau. I takt med at renterne

gradvist forudsættes normaliseret over de kommende år, vil der modsat være en periode

med relativt lave provenuer fra pensionsafkastskatten. Udsving i renterne kan siges at ”flytte”

provenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for det målte skattetryk og den

faktiske offentlige saldo i enkeltår, mens der ikke er nævneværdige realøkonomiske konse-

kvenser. På baggrund af den ventede renteudvikling skønnes afkastet af pensionsselskaber-

nes obligationer og afledte aktiver at blive relativt lavt i både 2016 og 2017. Indtægterne fra

pensionsafkastskatten ventes dermed at falde til 0,7 pct. af BNP i 2017 og falde yderligere i

2018. I 2020 forudsættes provenuet fra pensionsafkastskatten at være på det strukturelle

niveau.

Momsindtægterne

er opgjort til knap 190 mia. kr. i 2015 svarende til 9,5 pct. af BNP og skøn-

nes at forblive på omtrent samme niveau frem mod 2020.

Øvrige indirekte skatter

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljø-

afgifter, afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter samt PSO-indtægter.

Hertil kommer blandt

andet indtægterne fra registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.),

erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Provenuet fra de øvrige

indirekte skatter er opgjort til knap 143 mia. kr. i 2015 svarende til 7,2 pct. af BNP for herefter

at aftage til ca. 6,8 pct. af BNP i 2020.

Nordsøindtægterne

er opgjort til knap 5 mia. kr. i 2015 svarende til 0,2 pct. af BNP. Indtæg-

terne skønnes med betydelig usikkerhed at falde til ca. 0,1 pct. af BNP i 2016 og 2017. Ud-

viklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i

produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).

De offentlige renteindtægter

er opgjort til 16�½ mia. kr. i 2015 svarende til 0,8 pct. af BNP. De

offentlige renteindtægter skønnes at blive omtrent på dette niveau frem mod 2020.

PSO-indtægterne følger bl.a. udviklingen i elpriserne og udbygningen af vedvarende energi (VE), idet PSO-

tariffen justeres kvartalsvist for at svare til PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtægterne

er behæftet med betydelig usikkerhed og kan variere fra år til år.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.8

De offentlige indtægters sammensætning

2015

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

21,9

4,4

1,1

2,5

0,1

2,4

9,5

7,2

0,3

47,0

0,8

4,8

-0,2

52,4

20,8

4,5

1,2

2,5

0,0

2,5

9,5

7,2

0,3

46,0

0,7

4,7

-0,2

51,2

20,8

4,5

0,7

2,5

0,1

2,4

9,5

7,1

0,3

45,3

0,7

4,7

-0,2

50,5

20,9

4,5

0,2

2,3

0,1

2,2

9,6

6,9

0,3

44,6

0,7

4,8

-0,2

49,9

20,7

4,5

0,3

2,3

0,1

2,2

9,6

6,9

0,3

44,5

0,8

4,7

-0,2

49,8

20,6

4,5

1,0

2,3

0,1

2,2

9,7

6,8

0,3

45,1

0,8

4,7

-0,2

50,4

2016

2017

2018

2019

2020

Memopost: Nordsøindtægter

0,2

0,1

0,2

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo-

og gaveafgift samt andre personlige skatter (herunder blandt andet ekstraordinære indtægter fra ra-

batordningerne vedrørende kapitalpensionsomlægninger og LD-udbetalinger i 2015).

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjene-

stemænd i offentlige selskaber mv.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapi-

taloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form

af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter

fra statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen og kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i

skattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt

andet henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgifts-

siden som en del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl.

bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørel-

sen af det offentlige forbrug.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og ud-

bytter fra Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige ind-

tægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

3.5 Den offentlige gæld

Den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) er overordnet set aftaget i pct. af BNP

siden den europæiske gældskrise i sommeren 2011, og ØMU-gælden udgjorde knap 40 pct.

af BNP ved udgangen af 2015,

jf. tabel 3.9.

På trods af et underskud på den offentlige saldo

blev ØMU-gælden reduceret med 3,6 pct. af BNP i 2015. Det afspejler primært, at indeståen-

det på statens konto i Nationalbanken blev reduceret betragteligt, blandt andet som følge af

beslutningen om at stoppe for udstedelse af statsobligationer i perioden 30. januar 2015 til 7.

oktober 2015. Indeståendet på statens konto bliver ikke modregnet i ØMU-gælden, og der-

med vil de dele af de offentlige underskud, som dækkes ved træk på statens indestående i

Nationalbanken, ikke påvirke ØMU-gælden,

jf. også boks 3.4.

I de kommende år ventes ØMU-gælden at aftage yderligere, og frem mod 2020 ventes

gældskvoten at falde til omkring 35 pct. af BNP afledt af den nominelle udvikling i BNP. Der-

med fastholdes en bred sikkerhedsafstand til gældsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på

60 pct. af BNP.

Tabel 3.9

Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året

2015

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

40,2

5,0

38,9

7,2

38,0

8,9

37,9

10,0

37,1

10,7

35,1

10,1

2016

2017

2018

2019

2020

Memopost: Faktisk offentlig saldo

-2,1

-2,3

-1,9

-1,8

-1,3

0,0

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens lang-

sigtede holdbarhed. Nettogælden ventes at vokse fra 5 pct. af BNP i 2015 til 10 pct. af BNP

ved udgangen af 2020 som følge af de skønnede offentlige underskud. Skønnene for udvik-

lingen i nettogælden er usikre, idet udviklingen i nettogælden ud over stillingen på den offent-

lige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver. Niveauet

for nettogælden forventes dog fortsat være lavt i 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.4

Centrale opgørelser af den offentlige gæld

De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgrænsningen af

den offentlige sektor:

ØMU-gælden

– der dækker stat, kommuner, amter/regioner samt sociale kasser og fonde – bruges i for-

bindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Gældskriteriet indebærer, at ØMU-gældens andel af BNP

som udgangspunkt ikke må overstige 60 pct. ØMU-gælden omfatter primært den udestående obligations-

gæld. Det indebærer, at den del af de offentlige underskud, som dækkes ved træk på statens indestående i

Nationalbanken i stedet for ved obligationsudstedelse, ikke påvirker ØMU-gælden.

ØMU-gælden (og i et vist omfang også statsgælden) er såkaldte bruttogældsstørrelser, der primært omfat-

ter den finansielle passivside.

Nettogælden

inddrager derimod både finansielle aktiver og passiver. Netto-

gælden i stat, kommuner og regioner er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers lang-

sigtede holdbarhed.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Bilag 3.1 Engangsforhold i 2013-2020

I de seneste år har den faktiske offentlige saldo været påvirket af betydelige engangsforhold:



Med aftale om en skattereform (2012) blev der indført mulighed for at omlægge indestå-

ender på eksisterende kapitalpensioner med en skatterabat i 2013. Med Vækstplan DK

blev rabatperioden forlænget til også at omfatte 2014. Samlet set udgør engangsindtæg-

terne herfra ca. 29 mia. kr. i 2013 og ca. 59 mia. kr. i 2014.

I forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensioner skønnes der fremrykket

ordinære indtægter fra kapitalpensioner på ca. 5 mia. kr. i 2013 og ca. 2 mia. kr. i 2014.

Det afspejler, at personer over 60 år i højere grad vælger at få udbetalt kapitalpensionen,

hvor skattebetalingen er lavere. Fremrykningen af de ordinære indtægter forudsættes at

ske ligeligt fra 2015-19.

I forbindelse med pensionspakken (oktober 2015) blev muligheden for at omlægge kapi-

talpensioner til alderspensioner med en skatterabat forlænges til også at omfatte 2015.

Samtidig fik personer over 60 år mulighed for at få udbetalt eller omlagt opsparede mid-

ler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat. Samlet set skønnes pensi-

onspakken at indebære engangsindtægter på samlet set 27 mia. kr. i 2015, hvoraf 16

mia. kr. kan henføres til omlægning af kapitalpensioner, mens de resterende 11 mia. kr.

kan henføres til engangsindtægter vedr. LD.

I 2013 og 2014 er indtægterne fra pensionsafkastskatten desuden øget midlertidigt med

2 mia. grundet omtegning af gennemsnitsrenteprodukter i pensionsselskaberne. Det

midlertidige merprovenu modsvares dog af et tilsvarende mindreprovenu over årene

2017-2019.

I modsat retning af engangsindtægterne trækker en ekstraordinær ned- og afskrivning af

skatte- og afgiftsrestancer på i størrelsesordenen 6 mia. kr. årligt i 2013-15.

Nedskrivningen skal ses i sammenhæng med en ændret behandling af offentlige skatte-

og afgiftsrestancer i nationalregnskabet. Fremadrettet opgøres borgernes og

virksomhedernes skatte- og afgiftsrestancer ud fra, hvor meget det reelt vurderes

realistisk at kunne inddrive.



De viste forhold er neutrale for den strukturelle saldo.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Bilagstabel 3.1

Engangsforhold, der påvirker den faktiske offentlige saldo i 2013-2020

Mia. kr.

Engangsindtægter fra omlægning af

kapitalpensionsordning

Fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensionsafgiften

Engangsindtægter fra fremrykket

beskatning af indestående i LD

Omtegning af gennemsnitsrenteprodukter

Ekstraordinær ned- og afskrivning af

skatte- og afgiftsrestancer

I alt i mia. kr.

I alt i pct. af BNP

2013

29¼

5¼

-6

30�½

1,6

2014

58¾

2¼

-6

2,9

2015

-1�½

-6

19�½

1,0

2016

-1�½

-0,1

2017

-1�½

-1

-2�½

-0,1

2018

-1�½

-2

-3�½

-0,2

2019 2020

-1�½

-2

-3�½

-0,2

Udover engangsforholdet på 6 mia. kr. i årligt i 2013-15 er der en afskrivning af skatterestancer på 2

mia. kr. i 2016 (fordelt med ¾ mia. kr. årligt i 2014-2016), som påvirker den strukturelle saldo.

Antages ligeligt fremrykket fra 2015-2019.

I forbindelse med at visse pensionsselskaber omtegner gennemsnitsrenteprodukter til markedsrente-

produkter, kan der opstå en tidsmæssig forskydning i forhold til PAL-provenuet.

I Danmarks Statistiks opgørelse indgår aktuelt nedskrivning på 5 mia. kr. i både 2013 og 2014.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

4. Følsomhedsanalyser og

sammenligning med

Konvergensprogram 2015

Nyt kapitel

Risikobilledet på kort sigt for dansk økonomi afspejler i høj grad udsigterne for den internatio-

nale økonomi. Usikkerheden om de globale vækstudsigter og risikoen for en global afmatning

er tæt forbundet med udviklingen i olieprisen og renteniveauet, som også har stor betydning

for det nuværende danske risikobillede. Såvel oliepris som renteniveau er aktuelt meget lave,

hvilket understøtter fremgangen i dansk økonomi. Hvis den økonomiske genopretning i Euro-

pa bremser op, vil det medvirke til, at de lavere niveauer for olieprisen og renterne fastholdes

længere, end der er lagt til grund i fremskrivningen.

Derudover er der i den aktuelle situation også betydelig usikkerhed om befolkningsudviklin-

gen. Danmark og en række andre europæiske lande har oplevet en betydelig stigning i til-

strømningen af flygtninge og migranter de seneste år. Asyltilstrømningen i de kommende år

er vanskelig at skønne over og behæftet med stor usikkerhed. Effekten af større eller mindre

tilstrømning end forudsat er illustreret ved følsomhedsberegninger.

Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationale økonomi og de

finansielle forhold, afviger (først og fremmest) fra EU-Kommissionens eksterne forudsætnin-

ger ved en forskel i hvor hurtigt renteniveauet vil blive genoprettet. EU-Kommissionen skøn-

ner, at renteniveauet holdes på et betydeligt lavere niveau i 2016 og 2017 end hvad der

ligger til grund for konvergensprogrammet. Hvis EU-Kommissionens antagelser lægges til

grund for konjunkturgrundlaget, øges væksten i dansk økonomi. Den offentlige saldo er om-

trent uændret.

4.1 Følsomhedsanalyser

Væksten i dansk økonomi er følsom over for udviklingen i udlandet. Det skyldes at der er tale

om en lille åben økonomi, med relativ stor eksport, men også at forventningerne til eksport-

væksten kan påvirke indenlandsk efterspørgsel gennem investeringerne og det private for-

brug.

Den primære risiko for dansk økonomi knytter sig i øjeblikket til spørgsmålet om væksten i

udlandet. I takt med at usikkerheden for en række nye vækstøkonomier er tiltaget, bl.a. Kina,

er risikoen for lavere global vækst tiltaget. De internationale vækstforudsætninger er nedju-

steret i dette konvergensprogram,

jf. kapitel 2,

men hvis en langsommere genopretning fører

til en afmatning i den globale økonomi, vil det svække de danske vækstudsigter mærkbart.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015

De meget lave niveauer for renter og oliepris er også kilde til usikkerhed om udviklingen i de

kommende år. Det forudsættes, at disse vil stige gradvist i de kommende år. En større global

afmatning vil, alt andet lige, medvirke til at udskyde denne genopretning af renter og oliepris.

I det følgende præsenteres et alternativt scenarie, som illustrerer dansk økonomis følsomhed

over for ændrede forudsætninger om udlandsvækst, oliepris og renter. Følsomheden illustre-

res ved at fremskrivningen sammenlignes med EU-Kommissionens forudsætninger om den

internationale økonomi og finansielle forhold for 2016 og 2017, jf. de krav, der stilles i ad-

færdskodekset for EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Ud over disse faktorer er der i øjeblikket en betydelig usikkerhed om befolkningsudviklingen i

Danmark og en række andre europæiske lande som følge af den stigende strøm af flygtnin-

ge- og migranter, der kommer til Europa. Omfanget af denne tilstrømning i de kommende år

er vanskeligt at forudsige og er følsom over for en række geopolitiske forhold. For at illustrere

omfanget af denne usikkerhed præsenteres en særskilt beregning, der viser konsekvenser-

ne, såfremt den øgede tilstrømning bliver større eller mindre end ventet.

Afslutningsvis sammenlignes fremskrivningen af udvalgte nøgletal til 2020 i dette konver-

gensprogram (KP16) med konvergensprogrammet fra sidste år (KP15).

Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

Som et alternativt scenarie til forløbet i KP16, er der beregnet et forløb baseret på EU-

Kommissionens eksterne forudsætninger til den kommende forårsprognose for 2016,

jf. tabel

4.1.

Forudsætningen vedrørende eksportmarkedsvæksten i KP16 er en anelse højere end

EU-Kommissionens prognose. EU-Kommissionen antager navnlig for 2017 en lidt lavere

oliepris end hvad der ligger til grund for KP16. For så vidt angår renterne, antager EU-

Kommissionen såvel som KP16 fortsat meget lave renter i de kommende år. Men med EU-

Kommissionens forudsætninger sker genopretningen af renteniveauerne i 2017 noget lang-

sommere end lagt til grund for KP16.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger

2015

2016

KP16

Eksportmarkedsvækst, pct.

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.-point

2017

5,6

39,7

-0,25

0,3

KP16

6,0

49,7

-0,27

0,7

5,8

45,3

-0,33

0,4

5,4

52,4

-0,02

0,5

5,9

40,2

-0,27

0,4

Lang rente, pct.-point

Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct.

Tabellens tal refererer til europæiske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret,

så spændet til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i Konvergensprogram 2015.

Kilde: Egne beregninger og EU-kommissionen.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015

Det alternative scenarie baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger giver an-

ledning til en lidt højere BNP-vækst i 2016 og 2017 sammenlignet med KP16,

jf. tabel 4.2.

Effekten skal først og fremmest tilskrives forskellen i renteniveauet i de to scenarier. Den

positive effekt fra et lavere renteniveau modgås delvist af den lavere forventning til eksport-

markedsvæksten. Den højere vækst giver anledning til en forøgelse af beskæftigelsen og en

lavere ledighed i det alternative scenarie. Det trækker samlet set i retning af et lidt mindre

underskud på den offentlige saldo i 2016 og 2017. En forøgelse af provenuet fra pensionsaf-

kastskatten i lyset af de lavere renter (og dermed færre tab på omvurderinger af obligationer)

bidrager ligeledes til en bedre offentlig saldo. EU-kommissionens lavere skøn for olieprisen

svækker modsat den offentlige saldo en smule. Samlet set er saldoen omtrent uændret i det

alternative forløb. ØMU-gælden er således også på samme niveau i begge forløb.

Tabel 4.2

Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

2015

Konvergensprogram 2016

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,2

2.796

4,4

-2,1

39,4

1,1

2.823

4,2

-2,3

37,6

1,7

2.849

4,0

-1,9

38,4

2016

2017

Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,2

2.796

4,4

-2,1

39,4

1,2

2.824

4,1

-2,3

37,6

1,9

2.854

3,8

-1,9

38,4

Anm.: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Alternative scenarier for asyltilstrømningen

Siden sommeren 2014 har Danmark oplevet en markant stigning i tilstrømningen af flygtninge

og migranter. Til konvergensprogrammet er der indarbejdet en justeret befolkningsprognose,

hvor antallet af ikke-vestlige indvandrere er opjusteret. Det afspejler forudsætningerne for

antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til herboende flygtninge

fra finansloven for 2016,

jf. også kapitel 2.

I den justerede befolkningsprognose øges befolk-

ningen med ca. 100.000 personer i 2020 sammenlignet med befolkningsfremskrivningen fra

maj 2015,

jf. figur 4.1.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015

Der er imidlertid betydelig usikkerhed knyttet til forudsætningerne for asyltilstrømningen. Der

er derfor udarbejdet to alternative scenarier til at vise følsomheden på de offentlige finanser

ved et forløb, hvor flygtningetilstrømningen bliver mindre og et forløb, hvor tilstrømningen

bliver større end forudsat i konvergensprogrammet,

jf. tabel 4.3.



I forløbet med

mindre flygtningetilstrømning

aftager tilstrømningen af flygtninge og mi-

granter hurtigere efter 2017 end forudsat i grundforløbet til KP2016. Befolkningen øges

med 28.000 mindre frem mod 2020 end i konvergensprogrammet,

jf. figur 4.1.

I forløbet med

større flygtningetilstrømning

forbliver tilstrømning af flygtninge og migran-

ter på et højt niveau efter 2016. I alt vokser befolkningstallet 26.000 mere frem mod

2020.



Figur 4.1

Ændring i befolkningen i forhold til

befolkningsprognosen fra maj 2015

Tabel 4.3

Forudsætningerne for alternative

scenarierne og konvergensprogrammet

2015 2016 2017 2018 2019

1.000 personer

150

1.000 personer

150

Mindre tilstrømning

Asylansøgere

Opholdstilladelse

7,5

120

Større tilstrømning

Asylansøgere

Opholdstilladelse

KP16

Asylansøgere

Opholdstilladelse

2015

2016

2017

2018

2019

KP16

Større flygtningetilstrømning

Mindre flygtningetilstrømning

2020

Kilde: Egne beregninger.

De alternative scenarier for asyltilstrømningen har først og fremmest betydning for antallet af

personer på integrationsydelse, idet kun en mindre del af flygtningene forventes at være i

beskæftigelse i 2020. I scenariet med merindvandring øges antallet af personer på integrati-

onsydelse således med 14.000 personer i 2020 – og med omtrent modsat fortegn i scenariet

med mindre indvandring. Udgiften til offentligt forbrug og investeringer antages uændrede i

beregningen.

Når udgifterne til offentligt forbrug og investeringer holdes fast i beregningen, har de alterna-

tive scenarier for flygtningetilstrømningen lille betydning for den offentlige saldo,

jf. tabel 4.4.

scenariet med større tilstrømning svækkes den offentlige saldo med ca. 0,4 mia. kr. i 2020.

Det skyldes øgede udgifter til overførsler, som følge af flere personer på integrationsydelse.

Det modgås delvist af øgede skatteindtægter fra øget beskæftigelse. I scenariet med mindre

flygtningetilstrømning forbedres de offentlige finanser omvendt med ca. 0,4 mia. kr. i 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015

Væksten i det demografiske træk på offentlig service, som svarer til 0,8 pct. om året i grund-

forløbet, øges med knap 0,1 pct.-point om året i scenariet med større tilstrømning og reduce-

res med ca. 0,1 pct. om året i scenariet med mindre indvandring.

Tabel 4.4

Alternative forløb for merindvandringen til Danmark – effekter i 2020

Mindre

tilstrømning

Større

tilstrømning

KP16

Ændring ift. KP16

Befolkning (1.000 pers.)

Beskæftigelse (1.000 pers.)

Integrationsydelse (1.000 pers.)

Offentlig saldo (mia. kr., løbende priser)

Demografisk træk på det offentlige forbrug,

2016-2020 (pct.)

5.891

2.848

0,8

-28

-4

-15

0,4

-0,1

-0,4

0,1

Kilde: Egne beregninger.

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2015

Væksten i 2015 har vist sig noget svagere end ventet i KP15. Vækstudsigterne for 2016 og

2017 er også nedjusteret i forhold tidligere skøn,

jf. også kapitel 2.

Trods de lidt svagere

vækstudsigter er det fortsat forventningen, at væksten tager til i de kommende år og at out-

putgabet gradvist lukkes frem mod 2019,

jf. tabel 4.5.

Når outputgabet i 2015 og 2016 er indsnævret i forhold til KP15, til trods for den lavere

vækst, skal det ses i lyset af at beskæftigelsen har udviklet sig bedre end forventet i 2015 og

er opjusteret i 2016. Således er beskæftigelsesgabet – målt ved forskellen mellem faktisk og

strukturel beskæftigelse – indsnævret i disse år. Finansministeriets metode til beregning af

outputgabet er i høj grad knyttet op på vurderingen af presset på arbejdsmarkedet, og derfor

vil udviklingen i beskæftigelsen, alt andet lige, have stor betydning for vurderingen af output-

gabet.

Skønnet for den offentlige saldo i 2016 og 2017 er i KP16 forbedret med hhv. 0,3 og 0,7 pct.-

point sammenlignet med KP15. I 2016 er det især lavere udgifter til overførselsindkomster og

højere skatteindtægter (i lyset af skønnet for beskæftigelsen) der forbedrer den offentlige

saldo. I begge år er skønnet for provenu fra pensionsafkastskatten opjusteret i lyset af, at

normaliseringen af renterne sker mere gradvist end ventet i KP15. Nedjustering af det offent-

lige forbrug i 2017 bidrager også til at forbedre den offentlige saldo.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2015

ØMU-gælden skønnes i KP16 at ligge stabilt under 40 pct., dvs. med god margin til 60 pct.-

grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Dette er på linje med, hvad der var forudsat i

KP15.

Tabel 4.5

Ændringer i forhold til Danmarks Konvergensprogram 2015

2013

Real BNP-vækst, pct.

KP15

KP16

Ændring

-0,5

-0,2

0,2

1,0

1,3

0,3

1,6

1,2

-0,4

2,0

1,1

-0,9

1,9

1,7

-0,1

2,4

2,2

-0,2

2,4

2,2

-0,3

1,8

1,9

0,1

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer

KP15

KP16

Ændring

2.749

2.743

-6,0

2.768

2.765

-3,3

2.792

2.796

3,3

2.817

2.823

5,4

2.848

2.849

0,7

2.884

2.887

3,1

2.920

2.921

0,6

2.938

2.945

7,2

Outputgab, pct. af BVT

KP15

KP16

Ændring

-2,8

-2,5

0,3

-2,2

-1,8

0,4

-1,9

-1,4

0,5

-1,5

-1,2

0,3

-1,0

-0,7

0,3

-0,5

-0,3

0,2

0,0

Offentlig saldo

, pct. af BNP

KP15

KP16

Ændring

-1,1

0,0

1,9

1,5

-0,4

-1,6

-2,1

-0,4

-2,6

-2,3

0,3

-2,7

-1,9

0,7

-1,8

0,1

-1,1

-1,3

-0,2

0,0

Offentlig ØMU-gæld, pct. af BNP

KP15

KP16

Ændring

45,1

44,7

-0,5

45,1

44,8

-0,4

39,0

40,2

0,4

38,5

38,9

0,3

39,0

38,0

-1,0

38,3

37,9

-0,3

37,0

37,1

0,1

36,7

35,1

-1,6

Inklusive midlertidige indtægter fra blandt andet omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013-15.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

5. Perioden efter 2020 og

langsigtet holdbarhed

Nyt kapitel

Den økonomiske politik tilrettelægges inden for de overordnede mellemfristede mål om ba-

lance på den strukturelle saldo i 2020 og finanspolitisk holdbarhed.

Frem mod 2020 planlægges finanspolitikken således efter, hvad der er råd til inden for målet

om strukturel balance på de offentlige finanser. Efter 2020 er fremskrivningen baseret på

beregningstekniske principper, som bruges til at vurdere om den økonomiske politik kan

fastholdes efter planlægningshorisonten uden en vedvarende og uholdbar stigning i den

offentlige gældskvote. I indeværende fremskrivning er råderummet tilpasset, så målet om

strukturel balance overholdes. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator er med de gældende

antagelser opgjort til 0,5 pct. af BNP.

Selv om holdbarhedsindikatoren er positiv, er der imidlertid i en periode fra ca. 2030 til 2055

udsigt til strukturelle underskud, som overstiger budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP. På

langt sigt genoprettes den offentlige saldo i forløbet og underskuddet vendes til overskud.

Det gælder under Velfærdsaftalens regler om løbende forhøjelser af folkepensionsalderen

hvert 5. år til et højt niveau. Der går imidlertid lang tid før stigningen i pensionsalderen får

indhentet den stigning i levetiden som allerede er indtruffet og ventes i prognosen. Denne

profil for udviklingen i den offentlige saldo er også kendt som hængekøjeudfordringen.

Svækkelsen af den offentlige saldo i en lang periode efter 2020 følger dermed blandt andet

af, at de personer, der bliver pensionister nu og frem mod midten af århundredet, har udsigt

til en længere gennemsnitlig pensionsperiode end både tidligere og senere generationer. Det

afspejler, at middellevetiden for den ældre del af befolkningen er steget markant. I 2015 var

den forventede levealder for en 60-årig godt 83 år. Da Velfærdsaftalen blev indgået i 2006,

var det ventet, at det først var i 2040, at en 60-årig ville have en forventet levealder på 83 år.

Den mellemfristede planlægningsperiode går alene frem til 2020. De beregningstekniske

underskud i en efterfølgende lang årrække er ikke udtryk for planlagt politik, men for, at det

bliver nødvendigt at gennemføre tilpasninger på enten udgifts- eller indtægtssiden i forhold til

de beregningstekniske antagelser. Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende

mellemfristede planer blive fastlagt, så der tages hånd om de demografiske udfordringer for

dansk økonomi inden for rammerne af budgetloven og de fælles budgetregler i EU.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

5.1 Udviklingen efter 2020

Den langsigtede fremskrivning tager udgangspunkt i et forløb med strukturel balance i 2020. I

årene efter 2020 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper, herunder forud-

sætninger vedrørende befolkningsudviklingen og udtømningen af de danske olie- og gasre-

server i Nordsøen på langt sigt,

jf. boks 5.1.

Der er indregnet en løbende stigning i tilbage-

trækningsalderen som følge af reglerne for levetidsindeksering i Velfærdsaftalen fra 2006 og

Tilbagetrækningsreformen fra 2011.

Boks 5.1

Principper for fremskrivning efter 2020

De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der

rækker længere frem i tid:



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. bruger følger

lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige ydel-

ser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettovarekøb udgør

en fast andel af det offentlige forbrug.

Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så

kompensationsgraderne overordnet set er konstante.

Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og her-

komst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af æn-

dringer i uddannelsessammensætningen samt vedtagne reformer, herunder særligt på tilbagetræk-

ningsområdet.

De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den offentlige kapitalbeholdning (brutto, ef-

fektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den of-

fentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den

private andel afspejler de offentlige investeringer, der er rettet mod infrastruktur mv.

Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.

Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2020, i

den forstand at skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb be-

regningsteknisk antages at stige med prisudviklingen. Ejendomsbeskatningen antages at følge værdien

af den samlede boligmasse svarende til uændret BNP-andel fra 2020.

Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsig-

tede prognose for produktionen af olie og gas. Olieprisforudsætningerne på længere sigt er beskrevet i

kapitel 2.

Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion, som afspejler løbende effektivitets-

forbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.

Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forudsæt-

tes således at stige til 3,3 pct. i 2020 og yderligere til 4,5 pct. i 2025 og være uændret derefter.



Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

At finanspolitikken er holdbar vil sige, at den planlagte politik kan fastholdes i det beregnings-

tekniske forløb i årene efter 2020 uden en vedvarende og uholdbar stigning i den offentlige

gæld i pct. af BNP. Det gælder ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning og beregnings-

tekniske antagelser om de offentlige udgifter, sådan at udgifterne pr. person i en given alder

følger den generelle lønudvikling, dog med korrektion af sundhedsudgifterne for delvis sund

aldring.

I det beregningstekniske forløb holder de strukturelle underskud sig inden for budgetlovens

grænse på �½ pct. af BNP frem mod 2028. I perioden herefter vil der med uændret politik

være udsigt til, at det strukturelle underskud vokser til ca. 1¼ pct. af BNP frem mod 2045 og

herefter mindskes igen – den såkaldte hængekøjeudfordring,

jf. figur 5.1.

Den aktuelle fi-

nanspolitiske planlægningsperiode går frem til 2020, og de beregnede underskud er hverken

udtryk for, at der planlægges efter eller forventes underskud, der overskrider grænsen i bud-

getloven. Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer blive

fastlagt efter, at budgetloven overholdes i hele planlægningsperioden.

Når der udover kravet om holdbar finanspolitik også med budgetloven er lagt en begræns-

ning på de enkelte års underskud, skal det ses i sammenhæng med behovet for, at der lø-

bende er

troværdighed

om den førte finanspolitik. En sådan troværdighed understøttes af

fortsat moderat offentlig gæld og overholdelse af EU’s budgetregler. At finanspolitikken er

holdbar under de givne forudsætninger er en vigtig, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig

betingelse for, at finanspolitikken også er troværdig.

Det skal ikke mindst ses i lyset af, at der er stigende usikkerhed om fremskrivningerne af den

offentlige saldo jo længere, der kigges frem i tid. Genopretningen af den offentlige saldo efter

midten af århundredet i det mellemfristede forløb er baseret på, at pensionsalderen hæves

hvert 5. år til et højt niveau og hviler blandt andet på tekniske forudsætninger om arbejdsom-

fanget blandt ældre aldersgrupper i takt med disse forhøjelser.

Figur 5.1

Strukturel saldo

Pct. af BNP

Figur 5.2

Offentlig ØMU-gæld

Pct. af BNP

-1

-2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

Den strukturelle saldo svækkes også på langt sigt af udtømningen af olie- og gasressourcer i

Nordsøen, hvorfor de offentlige indtægter herfra falder bort efter ca. 2060. Over tid vil et

stigende provenu fra skat af private pensionsudbetalinger trække i den modsatte retning og

dermed bidrage til at rette op på den offentlige saldo.

Frem mod 2020 falder den offentlige ØMU-gæld ifølge fremskrivningen til et niveau på knap

35 pct. af BNP. Efter 2030 vil ØMU-gælden i en periode vokse igen i det beregningstekniske

forløb. Gældskvoten falder igen på langt sigt, hvor der i fremskrivningen er offentlige over-

skud. Under hele fremskrivningsforløbet fastholdes en afstand til Stabilitets- og Vækstpag-

tens grænse på 60 pct. af BNP,

jf. figur 5.2.

Et moderat gældsniveau under normale konjunkturer medvirker til at skabe en sikkerhedsaf-

stand i forhold til EU-grænsen på 60 pct. af BNP i tilfælde af tilbageslag. Eksempelvis steg

den danske ØMU-gæld med ca. 20 pct. af BNP fra 2007 til 2011, det vil sige under det dybe

tilbageslag i forbindelse med den globale finanskrise.

Hængekøjeudfordringen afspejler blandt andet en kraftig stigning i levetiden

Hængekøjeudfordringen afspejler blandt andet, at der er udsigt til en faldende andel af be-

folkningen i beskæftigelse og flere pensionister i en lang periode. Fra ca. 2030 til ca. 2045 er

tilgangen til gruppen af personer i de mest erhvervsaktive aldre (her illustreret som personer

fra 20 år og op til 67 år) mindre end afgangen, fordi det er relativt små årgange, som træder

ind i gruppen, og store årgange, som forlader aldersgruppen,

jf. figur 5.3.

Det afspejler for-

skelle i årgangenes størrelser. Først efter omkring 2045 vil tilgangen være større end afgan-

gen fra gruppen af personer i de mest erhvervsaktive aldre.

Levealderen for 60-årige forudsættes i DREAM og Danmarks Statistiks prognose at stige fra

godt 83 år i 2015 til knap 85 år i 2025 og med yderligere 2 år frem mod 2040. Samlet set

indebærer den stigende middellevetid og de store årgange, at antallet af personer over 65 år

vil stige relativt markant frem mod midten af århundredet. I 2015 er der således ca. 1,1 mio.

personer over 65 år svarende til ca. 19 pct. af befolkningen. Til sammenligning vil der i frem-

skrivningen være 1,6 mio. personer i 2050 over 65 år. Det svarer til ca. 25 pct. af befolknin-

gen i 2050.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

Figur 5.3

Til- og afgang fra gruppen af personer i de

mest erhvervsaktive aldre, 2020-2050

1.000 personer

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

1.000 personer

Figur 5.4

Udvikling i middellevetiden for 60-årige,

1990-2100

År

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Middellevetid i 2013

År

Middellevetid i 2040

i velfærdsaftalen

2060

Tilgang (20 årige)

Afgang (67-årige)

Seneste befolkningsfremskrivning

Fra velfærdsaftalen

Anm.: I figur 5.4 er den forventede middellevetid ved indgåelse af Velfærdsaftalen baseret på DREAM’s

befolkningsfremskrivning 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, Velfærdskommissionen og egne beregninger.

Med

Velfærdsaftalen 2006

blev det besluttet, at stigende restlevetid for 60-årige skal afspejle

sig i flere år på arbejdsmarkedet, og at pensionsalderen derfor skal reguleres med stigningen

i levetiden. Princippet er videreført i

Tilbagetrækningsreformen 2011.

Aftalen indebærer, at

efterlønsalderen hæves med �½ år i hvert af årene 2014-19 og igen i 2022 og 2023, så efter-

lønsalderen er 64 år i 2023, og at folkepensionsalderen hæves med �½ år i årene 2019-22, så

folkepensionsalderen er 67 år i 2022. Fra henholdsvis 2027 og 2030 øges aldersgrænserne

for efterløn og folkepension i takt med restlevetiden for 60-årige, sådan at pensionsperioden

gradvist bliver ført tilbage til 14�½ år. Som følge af den kraftige stigning i levetiden efter 1995

vil tilpasningen af pensionsperioden via justeringer af aldersgrænserne for efterløn og folke-

pension først være fuldt indfaset efter 2050.

Det skyldes, at folkepensionsalderen ifølge reglerne i Velfærdsaftalen højst hæves med ét år

hvert femte år. Folkepensionsalderen sættes som nævnt første gang op i 2019, dvs. ca. 25 år

efter den kraftige stigning i middellevetiden for den ældre del af befolkningen satte ind. I 2030

hæves folkepensionsalderen for første gang til et højere niveau end de 67 år, der var gæl-

dende fra 1958 til 2004. I de mellemliggende år er levetiden for 60-årige steget fra ca. 79�½ år

i 1995 til forventet ca. 85�½ år i 2029, dvs. med ca. 6 år.

I 2015 var den forventede levealder for en 60-årig godt 83 år. Da velfærdsaftalen blev indgå-

et i 2006, var det ventet, at det først var i 2040, at en 60-årig ville have en forventet levealder

på 83 år,

jf. figur 5.4.

På baggrund af udviklingen i middellevetiden er der således udsigt til, at nye pensionister får

en lang pensionsperiode. Reguleringen af aldersgrænserne indebærer, at de, der går på

pension i dag og i de kommende mange år, kan regne med flere år på pension end såvel

tidligere generationer som generationer, der først går på pension efter midten af dette år-

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

hundrede,

jf. figur 5.5.

Det gælder indtil reguleringerne af aldersgrænserne for pension får

indhentet den stigning i levetiden, som allerede har fundet sted og ventes at finde sted.

Figur 5.5

Pensionsalder, middellevetid og forventet pensionsperiode, 1990-2080

Alder

Årgang 1930

13 år

1990 1995 2000

Alder

2080

Årgang 1948

18�½ år

Årgang 1960

18¼ år

Årgang 1980

16¾ år

Årgang 2000

15¾ år

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2055

2060

2065

2070

2075

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

Middellevetid for 60-årige

Anm.: Middellevetiden er opgjort for 60-årige. Tages der udgangspunkt i middellevetiden ved

pensionsalderen, er pensionsperioden længere end angivet i figuren, og afkortningen af

pensionsperioden over tid er lidt mindre end med lovens opgørelsesmetode.

Kilde: DREAMs befolkningsprognose 2015 og egne beregninger.

5.2 Ændringer i strukturel saldo i 2020 og holdbarhed

De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken er, at der skal være mindst strukturel

balance på de offentlige finanser i 2020 og finanspolitisk holdbarhed.

Skønnet for den strukturelle saldo i 2020 og for holdbarhedsindikatoren (HBI) – som udgjorde

henholdsvis 0,0 pct. af BNP og 0,2 pct. af BNP i KP15 – blev senest opdateret i forbindelse

med

Opdateret 2020-forløb,

september 2015. På finansloven for 2016 gennemførtes en

opstramning på ca. ¼ pct. af BNP for at reducere det strukturelle underskud til ca. 0,4 pct. af

BNP og gøre fremskridt mod strukturel balance. Samlet set medførte ændringerne i det øko-

nomiske forløb og tilpasningen af den økonomiske politik en uændret strukturel saldo i 2020

og samme holdbarhedsindikator på ca. 0,2 pct. af BNP som i KP15,

jf. tabel 5.1.

Siden den mellemfristede fremskrivning fra september 2015 er den strukturelle saldo i 2020

især påvirket af, at olieprisforventningerne er nedjusteret,

jf. kapitel 2.

Det medfører lavere

forventede nordsøprovenuer, som isoleret svækker den strukturelle saldo i 2020 med ca. ¼

pct. af BNP,

jf. også boks 1.2.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator påvirkes i mindre

grad eftersom Nordsøprovenuerne falder bort på sigt i takt med udtømningen af olie- og

gasreserver i Nordsøen,

jf. tabel 5.1.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

Tabel 5.1

Ændringer i holdbarhedsindikatoren (HBI) fra KP15 til KP16

Strukturel

saldo i 2020

Pct. af BNP

Konvergensprogram 2015

Samlet vedr. befolkningsfremskrivning, uddannelsesadfærd,

olie- og gasproduktion, råderumstilpasning mv., september 2015

Opdateret 2020-forløb, september 2015

Lavere Nordsøprovenuer

Senere rentenormalisering

Flygtningetilstrømning baseret på FL16-forudsætninger

Forudsætninger om privatforbrug og opsparing

Øvrige forhold under ét

Forløb før tilpasning af råderum til 2020

Tilpasning af det offentlige forbrug

Konvergensprogram 2016

0,0

-0,25

+0,10

0,00

-0,10

+0,05

-0,2

+0,2

0,0

HBI

Pct. af BNP

0,2

0,0

0,2

-0,05

0,00

+0,15

+0,10

-0,10

0,3

+0,2

0,5

Kilde: KP15, opdateret 2020-forløb, september 2015 og egne beregninger.

Derudover påvirkes saldoen i 2020 også af en række øvrige opdateringer og beregningsfor-

udsætninger:



Renterne ventes at forblive lave i længere tid end antaget i KP15. Det bidrager til lavere

rentefradrag i husholdningerne, som isoleret set hæver skatteindtægterne i 2020, samt

lavere offentlige rentebetalinger. På langt sigt er renteforudsætningerne uændret, og

holdbarhedsindikatoren er omtrent upåvirket.

Den øgede flygtningetilstrømning, som er indarbejdet i befolkningsprognosen, er omtrent

neutral for den offentlige saldo i 2020, når det reale offentlige forbrug og investeringer

fastholdes uændret. Indførelsen af integrationsydelsen dæmper udgifterne til passiv for-

sørgelse for de nytilkomne, som ikke er i beskæftigelse. Den større befolkning øger imid-

lertid udgiftspresset inden for de vedtagne 4-årige udgiftslofter. Den større befolkning

vurderes med de givne forudsætninger at have en svagt positiv effekt på den finanspoli-

tiske holdbarhedsindikator. Det er forudsat, at flygtningenes beskæftigelsesgrad stiger

med opholdstiden de første år og at efterkommernes beskæftigelsesgrad er højere, sva-

rende til øvrige ikke-vestlige efterkommere. Herunder forudsættes, at efterkommere efter

2 generationer har samme beskæftigelsesfrekvens som øvrige personer af dansk oprin-

delse. I forhold til 2020 forskydes forholdet mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede i

den nye del af befolkningen dermed i positiv retning på sigt.



Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed



En lidt lavere fremadrettet vækst i det private forbrug end tidligere forudsat trækker isole-

ret set i retning af et lavere afgiftsprovenu, som svækker saldoen med ca. 0,1 pct. af

BNP i 2020. På længere sigt er det antaget, at opbygningen af arbejdsmarkedspensio-

nerne kun delvis fortrænger fri opsparing uden for pensionssektoren. Det er konkret an-

taget, at 25 pct. af opbygningen af pensionerne fortrænger øvrig opsparing (regnet efter

skat og fremtidig modregning). Det følger overordnet de historiske erfaringer og nyere

empiriske evidens om sammenhængen mellem pensionsopsparing og anden opsparing.

Pensionsopsparingen hæver dermed den samlede opsparing og formue på sigt, hvilket

øger grundlaget for kapitalindkomstbeskatningen. Samlet set styrker det holdbarhedsin-

dikatoren med ca. 0,1 pct. af BNP.

De opdaterede forudsætninger til KP16 trækker samlet set i retning af en svækkelse af sal-

doen i 2020 (ca. 0,2 pct. af BNP), mens holdbarhedsindikatoren styrkes en anelse.

På den baggrund er niveauet for det offentlige forbrug i 2020 isoleret nedjusteret med ca. 0,2

pct. af BNP svarende til ca. 3�½ mia. kr. for at sikre strukturel balance i 2020. Den strukturelle

saldo er med de opdaterede forudsætninger opgjort til 0,0 pct. af BNP i 2020.

Holdbarhedsindikatoren er samlet forbedret med 0,3 pct. af BNP i forhold til KP15. Det skal

blandt andet ses i lyset af, at de lavere oliepriser svækker saldoen i 2020 med ca. ¼ pct. af

BNP, men kun i mindre grad trækker ned i holdbarhedsindikatoren.

Den positive holdbarhedsindikator hviler blandt andet på forudsætningen om, at folkepensi-

onsalderen øges hvert femte år resten af århundredet, og at dette har de forudsatte virknin-

ger på øget arbejdsudbud og beskæftigelse. Endvidere er det forudsat, at den gennemsnitli-

ge ledighed over de kommende årtier er godt 3�½ pct. af arbejdsstyrken.

Forværringen af den offentlige saldo frem mod 2045 – den såkaldte hængekøjeudfordring –

er i den sammenhæng nedjusteret sammenlignet med Konvergensprogrammet for 2015,

jf.

figur 5.7.

Det afspejler først og fremmest, at nedjusteringen af det offentlige forbrug for at

sikre strukturel balance i 2020 indebærer en varig forbedring af den offentlige saldo, mens

saldosvækkelsen fra lavere oliepriser som nævnt gradvist falder bort.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 5

Perioden efter 2020 og langsigtet holdbarhed

Figur 5.6

Strukturel saldo, 2010 til 2060

Pct. af BNP

-1

-2

KP16

KP15

-2

Kilde: DREAMs befolkningsprognose 2015 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 6

6. Offentlige finanser og

institutionelle rammer

Nyt kapitel

Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der følger af budget-

loven og 2020-planen samt Stabilitets- og Vækstpagten. Rammerne sætter konkrete mål for

den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og mindst balance på den struktu-

relle offentlige saldo i 2020. Målene understøttes af flerårige udgiftslofter, idet der løbende

fastsættes udgiftslofter for en fireårig fremadrettet periode for stat, kommuner og regioner.

Udgiftslofterne fastsættes på baggrund af en mellemfristet fremskrivning, som baseres på et

forsigtighedsprincip, og dermed kun indregner virkninger af reformer og tiltag, der er fundet

flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne er underlagt løbende vurderinger og kontrol med henblik på at sikre overhol-

delse. Overholdelsen af udgiftslofterne understøttes af sanktionsmekanismer, og budget-

overholdelsen er styrket i de senere år.

I forbindelse med finansloven for 2016 er der – udover over udgiftslofter for det nye fjerde år i

2019 – vedtaget ændrede udgiftslofter for 2015-18. Udgiftslofterne afspejler regeringens

økonomiske politik og prioriteringer, herunder konsolideringen af den offentlige økonomi for

at sikre afstand til budgetlovens underskudsgrænse. Udgiftslofterne i perioden 2016-19 af-

spejler desuden et årligt omprioriteringsbidrag i kommuner og regioner.

6.1

Institutionelle rammer

Med budgetloven fra 2012 er der indført en underskudsgrænse for den strukturelle offentlige

saldo, og den strukturelle saldos rolle som centralt finanspolitisk styringsmål er dermed lov-

fæstet. Budgetloven operationaliserer finanspagtens balancekrav, således, at det årlige struk-

turelle underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nationalt fastsatte

mellemfristede finanspolitiske målsætning (MTO). Samtidig er der med budgetloven indført

bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med virkning fra 2014.

Budgetlovens hovedelementer fremgår af

boks 6.1

og er beskrevet nærmere i

Danmarks

Konvergensprogram 2014 og 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven



Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik er der opstillet et balancekrav til de samlede offentlige

finanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved fremlæggelsen

af finanslovforslaget for et givet år, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Der er

indført en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige skønnede afvigelser fra balancekravet.



Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende ram-

mer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker en lø-

bende 4-årig periode. Tiltag til forbedringer af økonomistyringen og økonomiske sanktioner understøtter

overholdelse af lofterne.



De Økonomiske Råd vurderer løbende (årligt) holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den

mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de

mellemfristede mål.

De centrale pejlemærker for den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en stabi-

litetsorienteret finanspolitik – er følgende:

Danmark har siden 1982 ført

fastkurspolitik

over for først D-Mark og siden 1999 over for

euroen. Med fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en stabil

kronekurs over for euro. Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsori-

enteret linje til at sikre troværdighed om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt

renteniveau.

Finanspolitikken

planlægges med henblik på at sikre, at de årlige strukturelle underskud ikke

overstiger �½ pct. af BNP, og at der gradvist gøres fremskridt mod målet om mindst strukturel

balance på den offentlige saldo i 2020. Finanspolitikken fastlægges under hensyntagen til, at

de offentlige finanser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindikatoren HBI skal altid

være mindst nul). Finanspolitikken er med budgetloven underlagt et forsigtighedsprincip, som

indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de

reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftspolitikken

understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det sker især

gennem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker ca. ¾ af de

samlede offentlige udgifter. Udgiftslofterne understøtter, at de offentlige udgifter udvikler sig i

overensstemmelse med de fastsatte målsætninger og prioriteringer i de mellemfristede pla-

ner.

Skattepolitikken

er baseret på et skatte- og byrdestop samt de politiske aftaler, der er indgå-

et, herunder skattereformen fra juni 2012 samt Aftaler om Vækstplan DK (2013) og aftalerne i

tilknytning til Vækstpakke 2014 (2014). Skattepolitikken tilrettelægges desuden med henblik

på at gennemføre en JobReform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Som

led i

Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I

(november 2015) og

Aftale om indførelse af integrationsydelse for nytilkomne og herboende

udlændinge

(juli 2015) er det aftalt, at det tilvejebragte provenu anvendes til skattelettelser i

forbindelse med JobReform fase II i 2016. Med Aftalen om finansloven for 2016 er det desu-

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

den aftalt, at provenuet fra refusionsomlægningen disponeres til en nedsættelse af bo- og

gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder.

6.2

Budgetloven og bedre udgiftsstyring

Indførelsen af bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner er med til at

styrke den løbende udgiftsstyring. For nuværende er der ved lov fastsat udgiftslofter for peri-

oden frem til og med 2019.

Lofterne er fastsat i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger og er baseret på

forsigtighedsprincippet. Der er således en kobling mellem den offentlige forbrugsvækst, der

er planlagt og fundet finansiering til i det mellemfristede forløb, og udgiftspolitikken givet ved

de konkrete udgiftslofter. Det bidrager til, at der grundlæggende er troværdig finansiering af

de offentlige udgifter fremadrettet.

Overholdelse af udgiftslofterne understøttes af økonomiske sanktioner. Sanktionsmekanis-

merne er beskrevet nærmere i

Danmarks Konvergensprogram 2015.

Udgiftslofterne blev overholdt med en vis margin i 2014,

jf. tabel 6.1.

Den endelige udgifts-

kontrol for staten baseret på statsregnskabet for 2015 viser desuden, at de to statslige ud-

giftslofter er overholdt i 2015. De kommunale og regionale regnskaber for 2015 viser ligele-

des, at både kommunerne og regionerne overholder udgiftslofterne i 2015

Tabel 6.1

Udgifter under de gældende udgiftslofter, 2014-16 (udgiftsloft angivet i parentes)

Mia. kr. (årets priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

2014

178,8 (185,3)

247,8 (252,3)

227,8 (230,2)

102,3 (102,6)

2,9 (2,9)

2015

179,3 (188,4)

250,9 (257,7)

231,5 (233,2)

104,6 (104,7)

3,0 (3,0)

2016

182,2 (182,2)

254,3 (257,4)

237,2 (237,4)

107,4 (107,4)

3,0 (3,0)

Anm.: Udgifterne i 2014 og 2015 er baseret på regnskabstal, mens udgifterne i 2016 er baseret på

budgetterne for 2016.

For 2016 gælder der, at de budgetterede udgifter i henholdsvis stat, kommuner og regioner

overholder de udgiftslofter, der fremgår af finansloven for 2016.

Lovforslagene om ændrede udgiftslofter i 2015-18 og udgiftslofter for det nye fjerde år i 2019

blev vedtaget i december sammen med finansloven for 2016. De konkrete udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner for årene 2016-19 fremgår af

tabel 6.2.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Ændringerne i udgiftslofterne skal ses i lyset af regeringsskiftet og afspejler regeringens

økonomiske politik og prioriteringer. I forlængelse af, at nye oplysninger i august 2015 med-

førte en svækkelse af de offentlige finanser, er der i forbindelse med finansloven for 2016

gennemført en konsolidering af de offentlige finanser. På den baggrund blev det statslige

delloft for driftsudgifter nedjusteret med 5 mia. kr. årligt i 2016-17 og 3 mia. kr. i 2018.

Tabel 6.2

Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for perioden 2016-19

Mia. kr. (2016-priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det kommunale udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsudgifter

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

2016

182,2

257,4

237,4

107,4

3,0

2017

190,4

257,5

235,0

107,4

3,0

2018

199,7

254,5

232,7

107,3

2,9

2019

205,8

252,6

230,4

107,2

2,9

Kilde: Finansloven for 2016.

De vedtagne lovforslag om udgiftslofter i perioden 2016-19 afspejler desuden et årligt omprio-

riteringsbidrag på 1 pct. i kommuner og i forhold til regionerne 1 pct. af de regionale udvik-

lingsopgaver og 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet. Omprioriteringsbidraget i

kommuner og regioner er indregnet i det statslige delloft for driftsudgifter i overensstemmelse

med normal praksis. I forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke er der mulighed for at

omprioritere mellem det statslige og det kommunale og regionale driftsudgiftsloft.

For at fastholde et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 er der i den aktuelle vurde-

ring indregnet en beregningsteknisk nedjustering af det offentlige forbrug på 2 mia. kr. i 2017,

svarende til en beregningsteknisk forudsat mindredisponering under det statslige delloft for

driftsudgifter i 2017. Finanspolitikken i 2017 vil blive fastlagt i løbet af 2016 med finansloven

for 2017 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2017. Tilrettelæggelsen af

finanspolitikken i 2017 – herunder implikationerne for udnyttelsen af de gældende udgiftslof-

ter – vil tage afsæt i den samlede vurdering af den offentlige økonomi i 2017.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Bilagstabeller i henhold til

EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2015

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

1.858,1

1.985,8

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

1,2

2,2

1,1

2,3

1,7

3,5

2,2

4,2

2,2

4,2

1,9

4,1

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

992,5

881,1

888,9

489,1

362,1

2,1

0,6

1,2

-0,3

-1,0

-1,4

1,8

1,1

1,8

0,1

1,9

3,1

1,8

0,0

4,1

0,0

4,3

4,6

2,2

1,2

5,5

0,2

4,2

5,7

2,3

0,7

6,4

0,0

4,5

5,9

1,9

0,2

5,7

0,0

3,9

4,8

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

1,4

-0,3

0,1

1,5

0,1

-0,4

Pct.-point

1,7

0,0

0,1

2,5

0,2

-0,5

2,6

0,0

-0,5

2,2

0,0

-0,3

Opgjort i kædede 2010-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2015

Niveau

BNP-deflator

Privat forbrugsdeflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugsdeflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

106,9

107,1

107,2

106,3

106,9

106,3

104,5

106,6

105,7

1,0

0,6

0,5

0,2

0,7

1,0

0,9

3,1

2,8

1,1

0,7

0,6

1,2

1,1

0,9

0,4

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

1,7

1,6

1,9

2,5

1,2

1,5

2,0

1,5

1,7

1,6

2,2

2,0

1,8

2,0

1,6

1,7

1,6

1,7

2,4

2,0

1,7

2,2

1,7

1,9

1,7

1,8

2,6

2,2

2,1

1,9

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2010=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1c

Arbejdsmarked

2015

Niveau

Beskæftigelse

(1.000 personer)

Udførte arbejdstimer

(mio. timer)

2.795,7

4.069,5

1,1

0,9

1,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

0,9

1,0

Pct.

1,3

1,4

1,2

1,1

0,8

0,9

Ledighed (pct.),

harmoniseret

EU-definition

Niveau

Mandeproduktivitet

(1.000 kr.)

Timeproduktivitet (kr.)

Aflønning af ansatte (mia.

kr.)

Aflønning pr.

beskæftiget

685,4

456,6

1.050,6

414,9

6,3

6,0

5,7

5,4

5,1

5,2

Årlig ændring i pct.

0,1

0,2

3,4

2,0

0,1

3,1

2,0

0,8

3,5

2,4

0,9

0,8

4,2

2,9

1,0

1,1

4,1

2,9

1,1

1,0

4,0

3,1

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks

Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) bruttoledighed er estimeret til knap 3�½

pct. i 2015 baseret på den nationale ledighedsdefinition.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare- og tjenestebalance

- Løbende overførsler og

formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Statistisk diskrepans

6,4

0,6

0,0

9,0

-2,1

0,0

6,1

1,7

0,0

10,0

-2,3

0,0

5,9

1,6

0,0

9,5

-1,9

0,0

5,4

1,7

0,0

8,9

-1,8

0,0

4,9

1,8

0,0

8,0

-1,3

0,0

4,7

1,7

0,0

6,4

0,0

7,0

7,7

7,5

7,1

6,7

6,3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser (EDP-form)

2015

Mia. kr.

Nettofordringserhvervelse i

delsektorer

Samlet offentlig sektor

(EDP-form)

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og fonde

-41,1

-43,6

2,4

0,1

-2,1

-2,2

0,1

0,0

-2,3

0,0

-1,9

0,0

-1,8

0,0

-1,3

0,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Offentlige finanser (S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-definition

Ekstraordinære poster/one-off

1.041,1

1.082,2

-41,1

31,6

-9,5

52,4

54,5

-2,1

1,6

-0,5

-0,2

51,2

53,5

-2,3

1,2

-1,1

-0,8

50,5

52,5

-1,9

1,2

-0,8

49,9

51,7

-1,8

1,1

-0,7

-1,2

49,8

51,1

-1,3

1,2

-0,1

-1,1

50,4

0,0

1,2

0,0

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og

importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

929,4

328,5

594,3

5,2

1,4

20,3

91,4

1.041,1

932,7

46,8

16,5

29,9

0,3

0,1

1,0

4,6

52,4

47,0

45,8

16,5

29,1

0,2

0,1

0,8

4,6

51,2

46,0

45,2

16,4

28,5

0,2

0,1

0,8

4,6

50,5

45,3

44,4

16,3

27,8

0,2

0,1

0,8

4,7

49,9

44,6

44,3

16,3

27,8

0,2

0,1

0,8

4,7

49,8

44,5

45,0

16,3

28,4

0,2

0,1

0,8

4,6

50,4

45,1

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser (EDP-form)

2015

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i produktionen

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapitalakkumulation

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

509,7

326,8

182,9

383,3

30,3

353,0

31,6

39,9

71,7

8,9

59,5

1.082,2

519,7

25,7

16,5

9,2

19,3

1,5

17,8

1,6

2,0

3,6

0,4

3,0

54,5

26,2

25,6

16,4

9,2

19,2

1,5

17,7

1,2

2,0

3,5

0,4

2,6

53,5

26,2

25,2

16,1

9,1

18,9

1,5

17,4

1,2

1,9

3,4

0,3

2,6

52,5

25,8

25,0

16,0

9,1

18,5

1,5

17,1

1,1

1,7

3,2

0,3

2,7

51,7

25,6

24,8

15,8

9,0

18,2

1,5

16,8

1,2

1,7

3,2

0,2

2,6

51,1

25,3

24,5

15,6

8,9

18,0

1,5

16,5

1,2

1,7

3,2

0,3

2,6

50,4

25,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter

og andre særlige poster.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne

(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.

D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for

disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-

og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2015

Mia. kr.

Samlede indtægter ved uændret politik

Samlede udgifter ved uændret politik

1041,1

1082,2

52,4

54,5

51,2

54,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

50,5

53,5

49,9

52,4

49,8

51,8

50,5

51,4

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel

2015

Mia. kr.

Udgifter til EU-programmer fuldt

modsvaret af indtægter fra EU-midler

Konjunkturbetingede udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstaltninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

0,0

18,7

0,9

0,0

0,9

0,0

0,9

-0,1

0,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

0,0

0,8

0,1

0,0

0,8

0,0

0,7

0,0

0,7

-0,1

0,0

Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med

kontanthjælp (begge dele opgjort ekskl. udgifter til aktiverede).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2014

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

7,2

1,2

1,0

3,6

0,5

0,2

8,7

1,8

7,2

24,5

56,0

7,3

1,2

1,0

3,8

0,4

0,3

8,7

1,8

7,2

24,1

55,7

2015

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige

udgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de

offentlige udgifter. 2014 afspejler regnskabstal, og 2015 er foreløbige regnskabstal.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra

opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 2a indregnes

imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på

udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig gældskvote

Ændring i offentlig gæld

40,2

-4,6

-3,6

38,9

-1,3

-0,4

38,0

-0,9

0,4

37,9

0,0

1,5

37,1

-0,9

0,7

35,1

-2,0

-0,5

Bidrag til ændring i offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

Øvrige forhold (residual)

p.m. Implicit rente af gæld

-0,5

1,6

-4,7

3,6

-1,1

1,2

-0,6

3,1

-0,8

1,2

0,0

3,1

-0,7

1,1

1,0

3,1

-0,1

1,2

-0,5

3,3

1,2

-2,8

3,3

Andre relevante gældsbegreber

Statens konto i Nationalbanken

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

7,9

5,0

5,1

7,2

3,6

8,9

3,4

10,0

10,1

3,3

10,7

3,2

10,1

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige

gæld målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over

statens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2015

2016

2017

Pct.

Real BNP-vækst

1,2

1,1

1,7

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

2018

2019

2020

2,2

1,9

-2,1

1,6

-0,2

-2,3

1,2

-0,8

-1,9

1,2

-0,8

Pct.

-1,8

1,1

-1,2

-1,3

1,2

-1,1

0,0

1,2

0,0

Ekstraordinære poster/one-off

Potentiel BNP-vækst

0,8

0,9

1,3

Pct.-point

1,8

1,9

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktorproduktivitet

0,3

0,4

0,2

0,3

0,4

0,3

0,5

0,4

Pct. af BNP

Output gab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel saldo

-1,4

-1,3

-0,6

-0,2

-1,2

-1,1

-0,4

0,0

-0,7

-0,4

0,1

-0,3

-0,4

-0,3

0,2

0,0

-0,2

0,3

0,0

0,4

0,5

0,6

0,8

0,5

0,4

0,8

0,6

0,5

0,8

0,7

Som defineret i tabel 2.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen,

nettorenter, selskabsskatter og andre særlige poster.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6

pct.-point i forhold til BVT-væksten.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab

og beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser

opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de

offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere

udgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke

bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til konvergensprogram 2015

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP15

KP16

Ændring

1,6

1,2

-0,4

2,0

1,1

-0,9

1,9

1,7

-0,1

Pct. af BNP

Outputgab (pct. af BVT)

KP15

KP16

Ændring

-1,9

-1,4

0,5

-1,5

-1,2

0,3

-1,0

-0,7

0,3

-0,5

-0,3

0,2

0,0

2,4

2,2

-0,2

2,4

2,2

-0,2

1,8

1,9

0,1

Offentlig saldo

KP15

KP16

Ændring

-1,6

-2,1

-0,4

-2,6

-2,3

0,3

-2,7

-1,9

0,7

-1,8

0,0

-1,1

-1,3

-0,2

0,0

Offentlig ØMU-gæld

KP15

KP16

Ændring

39,8

40,2

0,4

39,4

38,9

-0,5

39,0

38,0

-1,0

38,3

37,9

-0,3

37,0

37,1

0,1

36,7

35,1

-1,6

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2005

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

- Alders-relaterede

udgifter

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og

tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte

arbejdsmarkedspension

- Udgifter til

sundhedsvæsen

- Udgifter til ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-

relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra

nettopensions-

udbetalinger

Pensionsformue i alt

Heraf:

- Sociale kasser og

fondes formue

0,0

-0,1

-0,3

-0,5

-0,7

-1,0

2,1

2,4

0,8

1,3

1,6

1,4

1,3

26,9

9,2

7,1

2,1

30,3

10,0

7,8

2,2

28,3

9,5

7,6

1,8

28,4

9,2

7,2

1,9

28,9

8,9

6,9

2,0

28,6

8,4

6,1

2,3

27,5

7,6

5,2

2,5

27,4

7,5

5,0

2,5

50,3

55,9

50,4

51,0

52,4

52,3

50,7

50,0

5,4

2,0

5,1

2,1

55,3

6,3

2,3

5,6

6,0

1,9

53,2

6,4

2,4

5,6

4,4

1,2

50,4

6,7

2,9

5,3

4,3

1,7

50,4

6,9

3,5

5,6

4,0

2,1

51,5

6,9

3,9

5,6

3,8

2,3

51,5

6,6

4,1

5,3

3,8

2,1

50,9

6,6

4,1

5,3

3,8

1,6

51,0

-1,0

125,4

-0,8

140,3

0,0

169,3

0,1

180,3

0,4

194,1

0,6

198,3

0,4

200,0

0,5

206,7

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2005

2010

2020

2030

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejdsproduktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)

Ledighed

(national definition)

Strukturel ledighed

(national definition)

Befolkningen over 65 år (1.000 pers.)

0,4

2,4

83,0

76,5

79,8

6,4

6,1

817,0

3,9

1,6

80,1

75,0

77,5

5,9

4,6

1,0

1,9

80,1

75,7

77,9

3,6

1,3

1,7

80,6

76,5

78,5

3,6

1396

0,7

1,4

81,3

76,9

79,1

3,6

1563

1,0

1,7

81,2

77,1

79,2

3,6

1581

1,0

1,4

81,7

77,5

79,7

3,6

1655

0,8

1,2

82,0

77,9

80,0

3,6

1761

2040

2050

2060

2070

917,4 1174,4

Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i

takt med levetiden.

Bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2015

Pct. af BNP

Offentlige garantier

- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor

16,0

0,1

2016

Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier

vedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er selskabet Finansiel

Stabilitet.

Kilde: Statsregnskab for finansåret 2015.

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2015

Kort rente (årsgennemsnit)

Lang rente (årsgennemsnit)

Valutakurs EUR/USD (årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs (1980=100)

BNP-vækst, verden ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden ekskl. EU

Oliepris (Brent, USD/tønde)

-0,1

0,7

111

2,3

6,1

4,5

52,3

2016

-0,1

0,7

112

101

2,2

2,0

5,5

4,3

40,2

2017

0,0

0,9

113

101

2,6

2,1

5,8

5,0

49,7

2018

-0,1

1,5

115

101

2,6

1,9

5,5

5,0

57,3

2019

0,2

2,1

117

101

2,7

1,9

5,5

5,1

64,6

2020

0,8

2,6

119

101

2,6

1,8

5,4

5,0

71,8

Handelsvægtet BNP-vækst, fra 2017 baseret på OECD-tal.

Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,

Indonesien og Mexico.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionens vinterprognose 2016, IMF’s WEO april 2016, OECD’s

Economic Outlook 95 maj 2014 og egne beregninger.

100

Danmarks Konvergensprogram 2016

April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

DANMARKS

KONVERGENS

PROGRAM 2016

2015/16:9

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om udgivelsen

kan i øvrigt ske til:

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

T 3392 3333

ISBN Elektronisk publikation

978-87-93214-89-7

Design af omslag

Kontrapunkt

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside:

fm.dk

Rosendahls

kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

T 3392 3333

fm.dk