kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0095 Bilag 4
Offentligt

APRIL 2016

DANMARKS

NATIONALE

REFORM -

PROGRAM

2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

APRIL 2016

DANMARKS

NATIONALE

REFORM -

PROGRAM

2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 7

Den økonomiske ramme.............................................................................................. 9

De landespecifikke anbefalinger ................................................................................ 17

3.1 Finanspolitik og offentlige finanser .................................................................... 18

3.2 Øge produktiviteten og lempe restriktioner........................................................ 26

De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 35

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 36

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 42

4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 46

4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 51

4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 56

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 63

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

1. Indledning

Nyt kapitel

Dansk økonomi er inde i et opsving, selv om BNP-væksten er moderat. Fremgangen er især

tydelig på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Forudsætningerne for tiltagende vækst er til

stede, og fokus i den økonomiske politik vil i stigende omfang rette sig mod den stigende

kapacitetsudnyttelse. I de kommende år vil der således være behov for en gradvis opstram-

ning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt, og der skal holdes et særligt vågent

øje på boligprisudviklingen og eventuelle tegn på arbejdskraftmangel. Strukturpolitikken er

fortsat rettet mod at styrke arbejdsudbuddet, øge produktiviteten, imødegå makroøkonomiske

ubalancer og sikre holdbare offentlige finanser.

I forbindelse med det europæiske semester fremsender de enkelte EU-lande hvert forår

årlige nationale reformprogrammer, der redegør for landenes strukturreformer. Herudover

fremsendes de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer med fokus på den

mellemfristede økonomiske udvikling og de offentlige finanser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016

redegør blandt andet for de tiltag, der er taget for

at efterleve de to landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i juli 2015.

Reformprogrammet beskriver også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa

2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi med

afsæt i

Danmarks Konvergensprogram 2016.

Strukturen i

Danmarks Nationale Reformprogram 2016

er følgende:



Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme, herunder den samfundsøko-

nomiske udvikling og finanspolitikken.

Kapitel 3 redegør for de tiltag, der er taget og vil blive taget for at efterleve de to lande-

specifikke anbefalinger, som Danmark modtog i juli 2015.

Kapitel 4 omhandler de tiltag, som er taget og vil blive taget for at bidrage til opfyldelsen

af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.

Kapitel 5 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.

I de enkelte kapitler berøres også en række af de emner og problemstillinger, der er omhand-

let i EU-Kommissionens landerapport for Danmark, og som blev offentliggjort i februar 2016.

Emnerne inkluderer blandt andet produktivitet og konkurrence, offentlige finanser og finans-

politikken, arbejdsmarkedet og integration af flygtninge, boligbeskatning, boligmarkedet og

husholdningernes gæld, overskud på betalingsbalancen og barrierer for investeringer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

2. Den økonomiske ramme

Nyt kapitel

Udsigterne for dansk økonomi

Udviklingen i dansk økonomi vendte i 2013, og aktiviteten nærmer sig efterhånden niveauet

før tilbageslaget i 2008-09,

jf. figur 2.1.

Væksten har indtil videre været forholdsvis moderat,

og der skete en opbremsning i væksten i andet halvår 2015. Opsvinget vurderes ikke desto

mindre at fortsætte. Det afspejler, at de grundlæggende forudsætninger for fortsat fremgang i

økonomien er til stede. På den baggrund ventes væksten i de kommende år at tage til i fart. I

2019 ventes den økonomiske aktivitet at være tilbage på et normalt niveau.

Figur 2.1

BNP

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.500

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

1.650

1.600

1.550

1.500

Figur 2.2

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

Anm.: I figur 2.1 indikerer de vandrette lyseblå streger forventede årsgennemsnit. Figur 2.2 viser

beskæftigelsen inkl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den aktuelle fremgang er især tydelig på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Beskæftigelsen

er steget med 76.000 personer siden slutningen af 2012,

jf. figur 2.2.

De seneste års reform-

indsats har skabt plads til, at beskæftigelsen kan stige yderligere i de kommende år, uden at

det vil føre til et generelt kapacitetspres på arbejdsmarkedet, som det var tilfældet under

overophedningen hen over midten af 2000’erne. Antallet af forgæves rekrutteringer ligger

fortsat på et lavt niveau, og lønstigningerne er afdæmpede i historisk perspektiv.

Den stigende beskæftigelse kommer også til udtryk ved, at der opslås flere ledige stillinger,

og at antallet af ledige pr. ledig stilling er halveret siden 2010. Samtidig er ledigheden faldet

til omkring 115.000 personer (bruttoledighed ifølge national definition), hvilket svarer til ca.

4,3 pct. af arbejdsstyrken. Den faldende ledighed og høje jobomsætning har medvirket til, at

langtidsledigheden også ligger ret lavt.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

På boligmarkedet stiger priserne nu over næsten hele landet og er dermed ikke længere

begrænset til København og andre større byer,

jf. figur 2.3.

Prisstigningerne tiltog mærkbart i

første halvdel af 2015, men har sidenhen været mere afdæmpede. Denne udvikling skal ses i

lyset af, at boligrenterne steg i april efter at have ligget på et ekstraordinært lavt niveau i

begyndelsen af året. For 2015 som helhed udgjorde boligprisstigningerne i gennemsnit ca. 6

pct. Ud over det meget lave renteniveau hænger prisstigningerne på boligmarkedet de sene-

re år også sammen med fremgangen i beskæftigelsen og indkomsterne – særligt i hoved-

stadsområdet. De stigende boligpriser har indtil videre ikke ført til en væsentligt større vækst i

kreditgivningen, der fortsat er ret afdæmpet.

Udviklingen på både arbejds- og boligmarkedet bidrager til fremgang i indkomsterne, og det

private forbrug er underliggende på vej op understøttet af høj forbrugertillid. I de senere år

har husholdningerne ellers holdt igen med forbruget, hvilket blandt andet har skyldtes et

behov for tilpasning og konsolidering efter den kraftige stigning i forbruget i overophedningså-

rene,

jf. figur 2.4.

Den aktuelle udvikling i det private forbrug tyder på, at tilpasningen nu er

ved at være gennemført, så forbruget i de kommende år i højere grad kan vokse i takt med

fremgang i indkomsterne.

Erhvervsinvesteringerne udvikler sig fortsat trægt. Det hænger sammen med, at der stadig er

uudnyttet produktionskapacitet. Outputgabet indsnævres dog gradvist i de kommende år,

hvorved behovet for nye investeringer vil forøges. Det aktuelt lave investeringsomfang skal

derfor i høj grad ses i sammenhæng med konjunktursituationen snarere end som en konse-

kvens af mangel på kapital eller andre begrænsende barrierer for investeringer. Samtidig

vurderes en liberalisering af planlovens regler for detailhandlen og kystområder at skabe

vækstmuligheder i hele landet og dermed også at fremme investeringsomfanget.

Figur 2.3

Huspriser

Indeks (2006=100)

120

110

100

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Midtjylland

Indeks (2006=100)

120

110

100

Figur 2.4

Vækst i det private forbrug

Pct.

-2

-4

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19

Årlig vækst

Historisk gennemsnit (1970-2014)

-4

Anm.: Tallene i figur 2.3 er ikke sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Samlet set er der udsigt til en bredere funderet fremgang i dansk økonomi i de kommende år,

i takt med at den indenlandske efterspørgsel tager til. Det vil gøre opsvinget mere robust, om

end udviklingen i udlandet fortsat vil have en stor betydning for udviklingen i en lille og åben

økonomi som den danske. Især udviklingen i euroområdet, der aftager omkring en tredjedel

af den danske eksport, har stor betydning for dansk økonomi. Der har således i de seneste år

været en ret parallel udvikling i BNP i Danmark og i euroområdet.

De senere års afdæmpede indenlandske efterspørgsel har øget den private sektors inden-

landske (finansielle) opsparing markant. Den større opsparing bidrager til en i forvejen stor

bruttoopsparing, som blandt andet skyldes opbygningen af en betydelig pensionsformue.

Stigningen i opsparingen har givet anledning til et aktuelt meget stort – og til dels konjunktur-

betinget – overskud på betalingsbalancens løbende poster på omkring 8 pct. af BNP. En

række andre forhold af mere strukturel karakter bidrager imidlertid også til det store beta-

lingsbalanceoverskud, herunder energiproduktionen i Nordsøen, den vedvarende forbedring

af bytteforholdet og stigende løn- og formueindkomst fra udlandet. Sidstnævnte forhold skal

ses i sammenhæng med sammensætningen af Danmarks aktiver og passiver. En stor del af

aktiverne er placeret i direkte investeringer, som historisk har givet et relativt stort afkast,

mens en stor del af passiverne udgøres af gæld, der indebærer et forholdsvist lavt afkast til

udenlandske investorer som følge af det lave renteniveau.

Overskuddet på betalingsbalancen forventes i de kommende år at falde i takt med stigende

privat forbrug og investeringer (hvorved den private opsparing reduceres), men de strukturel-

le forhold trækker fortsat i retning af et væsentligt overskud i 2020,

jf. Danmarks Konver-

gensprogram 2016.

Finanspolitikken har været lempelig under den økonomiske krise. Udsigten til tiltagende

vækst og stigende beskæftigelse i de kommende år påvirker kravene til finanspolitikken. For

at understøtte et holdbart opsving er det centralt, at finanspolitikken gradvis strammes fra det

lempelige udgangspunkt, så denne er afstemt med konjunktursituationen. Behovet for en

opstramning af finanspolitikken skal også ses i lyset af den aktuelt meget lempelige pengepo-

litik og udsigten til fortsat meget lave renter i en længere periode.

En gradvis stramning af finanspolitikken er ligeledes afstemt med, at der gøres fremskridt

mod målet om strukturel balance i 2020. Med finansloven for 2016 er de offentlige finanser

konsolideret og der er taget først skridt til at skabe afstand til budgetlovens underskudsgræn-

se. I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi være stramme. Råderummet i

finanspolitikken frem mod 2020 er nedjusteret fra ca. 15 til 10 mia. kr. Det afspejler navnlig, at

faldende oliepriser reducerer de forventede indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen. Råde-

rummet skal i fravær af nye tiltag dække de samlede prioriteringer, herunder til skattelettelser

og udgiftsvækst på højt prioriterede områder.

Finanspolitikken i Danmark planlægges inden for ansvarlige rammer, herunder budgetlovens

grænse for strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP og den faste styring af de offentlige

udgifter via lofter og sanktionsmekanismer. Der er overordnet redegjort for de offentlige fi-

nanser og finanspolitikken i

afsnit 3.1 nedenfor.

En mere detaljeret gennemgang fremgår af

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Danmarks Konvergensprogram 2016,

der også indeholder en beskrivelse af de institutionelle

rammer for finanspolitikken i Danmark.

Strukturelle reformers betydning for makroøkonomien

Reformindsatsen i de senere år har styrket strukturerne i dansk økonomi primært ved at øge

arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse,

jf. figur 2.5

tabel 2.1 nedenfor.

gennemførte reformer vil også i de kommende år frem mod 2020 give et betydeligt bidrag til

beskæftigelsen.

Figur 2.5

Bidrag til strukturel beskæftigelse fra

tilbagetrækningsaftalen

1.000 personer

Ufaglært

Faglært

Videregående

uddannelse

2017-2020

1.000 personer

Figur 2.6

Lønmodtagerfrekvens

Pct.

59 år

59�½

år

60 år

60�½

år

61 år

61�½

år

62 år

62�½

år

Jan 53 (efterløn 60 år)

Jan 54 (efterløn 60�½ år)

Jan 55 (efterløn 61�½ år)

2012-2015

2015-2017

Jul 54 (efterløn 61 år)

Anm.: I figur 2.6 vises andelen af en årgang, som er i lønmodtagerbeskæftigelse i en måned. Alle personer

med lønindkomst i måneden er registreret som lønmodtager uanset beregninger.

Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

Især aftalerne om velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 har væ-

ret afgørende for, at der er opnået finanspolitisk holdbarhed. Disse aftaler indebærer blandt

andet en justering af aldersgrænserne for både efterløn og folkepension, som indfases gradi-

vist over en længere periode. Frem mod 2023 hæves efterlønsalderen og folkepensionsalde-

ren til henholdsvis 64 og 67 år. Herudover foretages en yderligere regulering i henhold til en

såkaldt levetidsindeksering. Denne indeksering skal løbende (mere præcist hvert femte år)

besluttes af Folketinget. Første gang var i slutningen af 2015, hvor efterlønsalderen og folke-

pensionsalderen blev hævet med 1 år til henholdsvis 65 og 68 år med virkning fra 2027 og

2030.

Forhøjelsen af den laveste efterlønsalder har allerede øget beskæftigelsesgraden markant

for personer mellem 60 og 61 år,

jf. figur 2.6.

De årlige finanslovsaftaler og en række øvrige

politiske aftaler indeholder ligeledes tiltag, der påvirker arbejdsudbuddet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Tabel 2.1

Effekt af større reformer siden 2008 på arbejdsudbud i 2020 (fuldtidspers.)

Reform

Forårspakke 2.0, 2009

Genopretningsaftalen, 2010

Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011

Skattereformen, 2012

Reformer af førtidspension og fleksjob, SU og kontanthjælp, 2012

I alt

Virkning i 2020

18.000

12.000

65.000

11.000

15.000

121.000

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016.

I forbindelse med genopretningen af dansk økonomi er der også gennemført en række andre

tiltag med sigte på at reducere eller fjerne ubalancer, der blev opbygget i overophedningså-

rene i forrige årti, men også med henblik på at mindske risikoen for, at nye ubalancer opstår.

Det vedrører især skærpede kapitalkrav til finansielle virksomheder, der også trækker i ret-

ning af en mindre lempelig långivning. Desuden er der sket en styrkelse i form af nye såkald-

te makroprudentielle instrumenter, som sigter på at dæmpe effekten af de mekanismer i de

finansielle markeder, som forstærker konjunkturudsvingene i økonomien.

Herudover er der taget en række initiativer til at forebygge usund gældsætning, herunder krav

om mindst 5 pct. i udbetaling ved boligkøb (gældende fra november 2015). Endelig skærper

en ny vejledning fra Finanstilsynet (udstedt i februar 2016) kravene til kreditvurdering af især

førstegangskøbere af boliger i områder med høje prisstigninger og et højt prisniveau. De

forskellige tiltag skal bidrage til at begrænse antallet med høj gældsætning, og de gennem-

førte tiltag vurderes allerede at have bidraget til den aktuelt afdæmpede kreditudvikling set i

forhold til blandt andet boligprisudviklingen.

Den aktuelle udvikling på boligmarkedet og i husholdningernes gældsætning giver ikke umid-

delbart anledning til at skærpe den finansielle regulering yderligere. Boligbeskatningen i

Danmark er fortsat underlagt skattestoppet – herunder den nominelle fastfrysning af ejen-

domsværdiskatten – og stigningsbegrænsningen i grundskylden. I forbindelse med den se-

neste finanslov blev grundskylden for 2016 desuden fastfrosset på 2015-niveau.

Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bidrager i sig selv til en forudsigelig skattebetaling

for den enkelte boligejer, mens begrænsningsreglen for grundskylden er en mekanisme, der

beskytter skatteyderne mod store år til år-stigninger i beskatningen og de mærkbare virknin-

ger heraf på den disponible indkomst. Stigningsbegrænsningsreglen indebærer således, at

store stigninger i grundvurderingerne først slår igennem med forsinkelse. Der arbejdes imid-

lertid med et nyt og mere præcist system for de ejendomsvurderinger, der ligger til grund for

boligbeskatningen. Regeringen forventer at præsentere det nye system i efteråret 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Ejendomsskattetrykket (dvs. summen af ejendomsværdiskatten og grundskylden mv. som

andel af BNP) steg fra 2007 til 2009 og har været nogenlunde uændret siden, hvilket skal ses

i lyset af en stigning i provenuet fra grundskylden afledt af boligprisudviklingen. Samlet set

udgør skatterne på ejerboliger således aktuelt en større andel af BNP end umiddelbart før

finanskrisens udbrud,

jf. figur 2.7.

Samtidig er den direkte boligbeskatning i Danmark relativt

høj set i et internationalt perspektiv,

jf. figur 2.8.

Ved det aktuelle renteniveau vurderes ejen-

domsværdiskatten nogenlunde at svare til skatteværdien af renteudgifterne. Det bemærkes i

den forbindelse, at skattereformen fra 2009 medfører, at skatteværdien af rentefradraget

reduceres løbende i perioden 2012-2019.

Figur 2.7

Boligskatter i Danmark

Pct. af BNP

2,5

Pct. af BNP

2,5

Figur 2.8

Boligbeskatning i udvalgte EU-lande

Pct. af BNP

4,0

3,5

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

NLD

POL

BEL

FIN

SWE

FRA

ESP

DEU

AUT

ITA

2,0

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

1,5

1,0

0,5

0,0

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Grundskyld mv.

Ejendomsværdiskat

0,0

2000

2012

Anm.: Figur 2.8 viser de løbende ejendomsskatter, der for Danmarks vedkommende omfatter ejendoms-

værdiskat og grundskyld mv.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat

Taxation Trends in the European Union

og egne beregninger.

Danmark har over de senere år løbende reduceret skatten på arbejde. Skattereformen fra

2012 medførte, at beskæftigelsesfradraget blev øget, herunder særligt for enlige forsørgere,

samt at indkomstgrænsen for topskat blev forhøjet. Herudover medførte skattereformen fra

2009 blandt andet, at mellemskatten blev afskaffet og topskattegrænsen forøget. Samlet set

har der således været et skift i beskatningen, så der nu er relativt mere vægt på skatter på

jord og fast ejendom og mindre vægt på beskatning af personer og virksomheders indkomst,

idet selskabsskatten reduceres gradvist til 22 pct. i 2016 i medfør af

Vækstplan DK.

Regerin-

gen vil som en del af en kommende 2025-plan fremlægge et skatteudspil, som sænker skat-

ten på arbejde, jf. også JobReformens anden fase. Det er regeringens mål at øge gevinsten

ved at være i beskæftigelse frem for at modtage en offentlig ydelse.

De danske husholdningers bruttogæld ligger fortsat på et højt niveau. Gælden modsvares

imidlertid af stor opsparing, primært i form af pension og værdier i boliger. Gælden er dermed

ikke i sig selv et problem, og husholdningerne er generelt i stand til at betale af på deres lån.

En række analyser viser også, at langt de fleste husholdninger vil kunne modstå betragtelige

Reduktionen af værdien af rentefradraget omfatter negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og

100.000 kr. for ægtepar.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

rentestigninger. Den hastige stigning i gældsniveauet under overophedningen i sidste årti

førte imidlertid til et behov for konsolidering, der blandt andet er kommet til udtryk i de sene-

ste års afdæmpede udvikling i det private forbrug.

Husholdningernes samlede bruttogæld som andel af BNP har været faldende siden 2009.

Faldet skyldes især et mindre udlån fra pengeinstitutterne, hvilket dog også afspejler en

forskydning mod realkreditlån med lavere rente. Endvidere er de fastforrentede låns andel af

realkreditlånene forøget, samtidig med at husholdningerne afdrager mere på realkreditgæl-

den. De faldende renter på realkreditlån reducerer isoleret set husholdningernes renteudgif-

ter, mens stigningen i boligpriserne øger husejernes boligformue. Samlet set peger det på, at

der er sket en vis konsolidering af husholdningernes økonomi, og at husholdningerne er

blevet mindre sårbare over for ændringer i renten.

Det er regeringens hensigt at videreføre reformpolitikken i de kommende år med fokus på

langsigtet vækst og private arbejdspladser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

3. De landespecifikke

anbefalinger

Nyt kapitel

Som led i det europæiske semester modtog Danmark den 14. juli 2015 Rådets udtalelse om

den økonomiske politik på baggrund af Danmarks Konvergensprogram og Nationale Reform-

program 2015. Danmark modtog i alt to anbefalinger,

jf. boks 3.1

Boks 3.1

De landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet anbefaler, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger med henblik på at:

Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016.

Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a.

detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og

træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og

autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.

EU-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar den årlige landerapport for Danmark.

Kommissionen vurderer blandt andet, at Danmark har gjort begrænsede fremskridt med at

følge op på anbefalingen vedrørende produktivitet. Det er navnlig indsatsen i forhold til at

lempe restriktioner inden for detailhandel og fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer i

byggesektoren, der vurderes ikke at have været tilstrækkelig indtil videre. Det bemærkes dog

i landerapporten, at både den byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark

fra

november 2014 og regeringens vækstudspil med forslag om liberalisering af planloven,

jf.

Vækst og udvikling i hele Danmark

fra november 2015, vil udgøre skridt i den rigtige retning, i

det omfang de gennemføres.

Landerapporten indeholder ikke en egentlig vurdering af fremdriften i forhold til Danmarks

anbefaling om de offentlige finanser og finanspolitikken. Kommissionen ventes således først i

maj at fremlægge vurderinger af EU-landenes finanspolitik – herunder efterlevelse af de

landespecifikke anbefalinger på dette område. Kommissionens vurderinger vil være baseret

på EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens forårsprognose

2016. Det bemærkes, at de seneste EU-vurderinger af Danmarks offentlige finanser er base-

ret på Kommissionens vinterprognose 2016 indebærer, at Danmark overholder de forebyg-

gende regler i Stabilitets- og Vækstpagten, idet der dog vurderes at være risiko for en vis

afvigelse fra det mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) i 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.1 Finanspolitik og offentlige finanser

Finanspolitikken tilrettelægges inden for de rammer, der følger af budgetloven og de mellem-

fristede mål for dansk økonomi samt EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det betyder blandt

andet, at den årlige finanspolitik tilrettelægges i overensstemmelse med budgetlovens græn-

se for det strukturelle offentlige underskud på 0,5 pct. af BNP og de udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner, der er vedtaget af Folketinget. Budgetlovens strukturelle under-

skudsgrænse svarer til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige

finanser (MTO).

I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks nationale reformprogram 2015 og Danmarks

konvergensprogram 2015 anbefales det at

”Undgå en afvigelse fra den mellemfristede bud-

getmålsætning i 2016.”

Gradvis stramning af finanspolitikken i de kommende år

Med afsæt i finansloven for 2016 er det strukturelle offentlige underskud skønnet til 0,4 pct. af

BNP,

jf. tabel 3.1.

I opgørelsen af den strukturelle saldo er de faktiske offentlige finanser ikke

kun renset for konjunkturernes påvirkning og deciderede engangsforhold. Der er blandt andet

også taget højde for udsving i indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen og pensi-

onsafkastskatten. For 2016 gælder der eksempelvis, at disse indtægter forventes at ligge

mærkbart under de skønnede strukturelle niveauer svarende til godt 1 pct. af BNP samlet set.

EU-Kommissionen tager ikke højde for disse forhold i den fælles metode til beregning af den

strukturelle saldo, hvorved skønnene for Danmark fremstår mindre robuste end Finansmini-

steriets. I EU-Kommissionens helhedsvurderinger af efterlevelsen af MTO-reglerne indgår

disse forhold dog i de samlede betragtninger,

jf. boks 3.2 nedenfor.

Tabel 3.1

Faktisk og strukturel offentlig saldo

2014

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

1,5

-0,9

-2,1

-0,6

-2,3

-0,4

-1,9

-0,4

-1,8

-0,3

-1,3

-0,2

0,0

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016.

Fra et skønnet strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2016 skal de offentlige underskud

gradvist afvikles i de kommende år. Det er afstemt med en økonomi i fremgang og at der

gøres fremskridt mod målet om strukturel offentlig balance i 2020. Udgangspunktet for fi-

nanspolitikken er lempeligt, idet manøvrerummet i finanspolitikken har været udnyttet fuldt ud

Danmarks nationalt fastsatte MTO er dermed mere ambitiøst end EU-Kommissionens mindstekrav, der tilsiger

et MTO for den strukturelle saldo på mindst -1,0 pct. af BNP for Danmark. Det mere ambitiøse MTO reducerer

risikoen for, at det faktiske offentlige underskud i forbindelse med normale lavkonjunkturer overstiger grænsen

på 3 pct. af BNP, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten. Samtidig har Danmark historisk som oftest fastsat et

MTO, der er mere ambitiøs end mindstekravet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

for at understøtte dansk økonomi under de senere års lavkonjunktur. Samtidig er pengepoli-

tikken fortsat meget lempelig, hvilket øger kravene til finanspolitikken, så den økonomiske

politik under ét understøtter et holdbart opsving.

Rammerne for den offentlige økonomi vil være stramme i de kommende år. Inden for målet

om strukturel balance i 2020 er der et finanspolitisk råderum på ca. 10 mia. kr. i forhold til et

scenarie med real nulvækst i det offentlige forbrug. Nye reformer, som øger den private

beskæftigelse, vil både kunne dæmpe et kommende pres på arbejdsmarkedet og øge råde-

rummet i finanspolitikken.

Boks 3.2

Finansministeriets og EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo 2014-2016

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo i årene 2014-2016 har overordnet set været relativt stabile

på tværs af de økonomiske redegørelser, som normalt udkommer i maj, august (i forbindelse med fremlæg-

gelsen af finanslovforslaget for det kommende finansår) og december (i forbindelse med vedtagelsen af

finansloven for det kommende finansår),

jf. tabel a.

EU-Kommissionens skøn for Danmarks struktursaldo i

deres forårs-, efterårs- og vinterprognoser har varieret væsentligt mere,

jf. tabel b.

Den mærkbart større

variation skyldes blandt andet, at EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo udelukkende tager

højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser og deciderede engangstiltag (såkaldte ”one-off

measures”) såsom de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner mv. i 2013-15. EU-

Kommissionens skøn sikrer en ensartet metode på tværs af lande, men indebærer samtidig, at der ikke kor-

rigeres for særlige forhold, der kan gøre sig gældende i de forskellige EU-lande. For Danmarks vedkom-

mende indebærer det eksempelvis, at der ikke tages højde for de ret betydelige fluktuationer i de offentlige

indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen og pensionsafkastskatten.

Tabel a

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo

Dec.

2012

Pct. af BNP

2014

2015

2016

-0,2

Maj

2013

Aug.

2013

Dec.

2013

Maj

2014

Aug.

2014

Dec.

2014

Maj

2015

Sep.

2015

Dec. Største

2015 revision

-0,1

-0,4

-0,5

-0,4

-0,7

-0,4

-0,8

-0,5

-0,6

-0,5

-0,7

-0,6

-0,5

-0,9

-0,4

-0,9

-0,7

-0,4

±0,3

±0,1

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Boks 3.2 (fortsat)

Finansministeriets og EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo 2014-2016

Tabel b

EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo

Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Forår Efterår Vinter Største

2012 2013 2013 2013 2014 2014

2014 2015 2015 2015 2016 revision

Pct. af BNP

2014

2015

2016

-0,6

-0,5

-0,3

-0,1

-0,3

-0,5

-0,2

-0,5

-0,2

-1,2

-0,7

1,2

-1,8

-1,5

0,4

-0,5

-1,4

0,6

-2,3

-1,0

0,3

-1,7

-1,4

±1,4

±1,8

±0,8

Anm.: Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo blev opdateret i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse, december 2014, hvor hovedrevisionen af nationalregnskabet (ESA2010)

blev implementeret. Revisionen af skøn mellem august 2014 og december 2014 er derfor påvirket af

metodeændringer, herunder opgørelsen af output- og beskæftigelsesgab. Kolonnen ”største

revision” angiver den største ændring i skønnet for den strukturelle saldo i et givet år fra én

prognose og til den næste.

Kilde: Diverse prognoser ifølge EU-Kommissionen og Økonomisk Redegørelse samt egne beregninger.

Det er Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo, der anvendes i forbindelse med overholdelse

af bestemmelserne i den nationale budgetlov og Finanspagten. Set i det perspektiv indebærer de volatile

indtægtsposter ikke markante udfordringer for den finanspolitiske planlægning i Danmark.

EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo indgår i den såkaldte helhedsvurdering af de offent-

lige finanser, som Kommissionen anlægger for de enkelte EU-lande som led i Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmark har således siden 2014, hvor EDP-henstillingen fra 2010 blev ophævet, været underlagt reglerne i

den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, som indebærer, at det enkelte EU-land skal nå et

mellemfristet mål (MTO) om en strukturel saldo tæt på balance. Disse regler skal medvirke til, at EU-

landene fører en sund og holdbar finanspolitik, der giver det nødvendige råderum til at modgå

konjunkturbetingende økonomiske udsving.

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af og fremskridt henimod MTO. Dette sker på

baggrund af en helhedsvurdering, som dels omfatter udviklingen i Kommissionens skøn for struktursaldoen

og dels overholdelsen af den såkaldte udgiftsregel. Udgiftsreglen indebærer at realvæksten i de offentlige

udgifter

som udgangspunkt ikke må overstige den potentielle realvækst i BNP, hvilket over tid medfører en

stabilisering af den strukturelle saldo. Der tillades en højere udgiftsvækst, hvis der samtidig gennemføres

diskretionære tiltag, der sikrer tilsvarende højere indtægter. Hvis et land endnu ikke har nået sit MTO, skal

den reale udgiftsvækst dog være lavere end den potentielle realvækst i BNP med henblik på at sikre en vis

årlig tilpasning mod MTO, hvis størrelse blandt andet afhænger af vækstsituationen og størrelsen på den

offentlige bruttogæld i landet.

De seneste EU-vurderinger af Danmarks offentlige finanser dækker perioden 2014-2016 og er baseret på

Kommissionens vinterprognose 2016 og indebærer, at Danmark overholder de forebyggende regler i

Stabilitets- og Vækstpagten. Der vurderes dog at være risiko for en vis afvigelse fra MTO i 2016, når der

tages højde for fluktuationerne i de særligt volatile indtægtsposter og de ekstraordinære skatteindtægter,

der er knyttet til omlægning af kapitalpensioner mv., og som bortfalder i 2016.

Ekskl. visse udfgifter, som regeringen ikke kontrollerer direkte – fx konjunkturbetingede udgifter til ledige.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Finansloven for 2016 styrker de offentlige finanser

I forbindelse med vurderingen af dansk økonomi og de offentlige finanser i august 2015

betød nye statistiske oplysninger, at det udgiftspolitiske råderum måtte reduceres med 3 mia.

kr. (svarende til ca. 0,15 pct. af BNP) i 2016 for at sikre overholdelse af budgetlovens grænse

for det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP,

jf. figur 3.1.

De nye oplysninger omfattede blandt andet lavere offentlige indtægter i form af indkomstskat-

ter og en ændret vurdering af de underliggende strukturer på arbejdsmarkedet, hvorved

skønnet for den strukturelle arbejdsstyrke blev nedjusteret. Samlet set indebar det, at udsig-

terne for de offentlige finanser fremstod svagere end tidligere ventet. Uden modgående tiltag

var der således udsigt til et strukturelt underskud på op mod 0,7 pct. af BNP i 2016.

På regeringens fulde finanslovforslag for 2016 – som blev fremlagt i september 2015 – blev

der prioriteret en yderligere forbedring af de offentlige finanser med henblik på at tilrettelæg-

ge finanspolitikken med en margin til budgetlovens grænse. Det strukturelle underskud blev

på den baggrund skønnet til 0,4 pct. af BNP i 2016,

jf. Opdateret 2020-forløb, september

2015

(kan findes på dansk på

www.fm.dk).

Aftalen om finansloven for 2016 var fuldt finansieret og fastholdt dermed styrkelsen af de

offentlige finanser. På et samlet opdateret grundlag skønnes det strukturelle underskud aktu-

elt til 0,4 pct. af BNP i 2016. Konsolideringen af de offentlige finanser i forbindelse med tilret-

telæggelsen af finanspolitikken for 2016 har således både bidraget til overholdelse af bud-

getlovens grænse for den strukturelle saldo og efterlevelsen af landeanbefalingen om at

”undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016”.

Figur 3.1

Skøn for strukturel saldo i 2016

Pct. af strukturelt BNP

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

-0,7

Skøn i august 2015

uden modgående tiltag

(udgangspunkt)

Nødvendig

budgetforbedring i

august for at overholde

budgetlovens

underskudsgrænse

Med finanslovforslaget

for 2016 (fremlagt i

september 2015) blev

underskuddet reduceret

via yderligere

budgetforbedringer

Skøn uændret i

decembervurdering 2015

(i forbindelse med

vedtagelsen af finansloven

for 2016) og

Konvergensprogram 2016

Pct. af strukturelt BNP

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,8

Kilde: Økonomisk Redegørelse, august og december 2015, Opdateret 2020-forløb, september 2015 og

Danmarks Konvergensprogram 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Det strukturelle underskud i 2016 afspejler blandt andet, at udgangspunktet for finanspolitik-

ken fortsat er lempeligt trods konsolideringen af de offentlige finanser. Eksempelvis er ni-

veauet for de offentlige investeringer fortsat højt i et historisk perspektiv. Det lempelige ud-

gangspunkt skal ses i lyset af, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med

henblik på at understøtte økonomien mest muligt i kølvandet på den økonomiske krise.

Dansk økonomi har nu været i fremgang i to år. Opsvinget er moderat, men der er et solidt

grundlag for yderligere fremgang i de kommende år. Derfor er det centralt, at finanspolitikken

tilpasses til den nye konjunktursituation – dvs. strammes i forhold til det lempelige udgangs-

punkt. Det er en grundlæggende forudsætning for sunde offentlige finanser, at finanspolitiske

lempelser under en lavkonjunktur modsvares af tilsvarende stramninger, når konjunkturerne

bedres.

Stramningen af finanspolitikken skal også ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat forventes at

være meget lempelig i de kommende år, hvilket vil understøtte den indenlandske efterspørg-

sel. Det øger alt andet lige behovet for en gradvis stramning af finanspolitikken i takt med, at

output og beskæftigelsesgabene lukkes. Det er afgørende, at den økonomiske politik under

ét er afstemt med konjunktursituationen, hvorved risikoen for en kommende overophedning

af økonomien mindskes.

Faktiske underskud i overensstemmelse med EU’s grænse

De danske offentlige finanser er særdeles følsomme over for konjunkturudviklingen, men

påvirkes desuden ofte betydeligt af midlertidige udsving på de finansielle markeder, oliepriser

mv. Derfor planlægges finanspolitikken i Danmark primært med afsæt i den strukturelle saldo,

som er renset for sådanne midlertidige udsving.

Det er dog samtidig et vigtigt hensyn at holde den faktiske saldo inden for rammerne af Stabi-

litets- og Vækstpagten. Budgetlovens grænse for strukturelle underskud – som er sammen-

faldende med Danmarks nationalt fastsatte MTO – er derfor også fastlagt med henblik på at

understøtte overholdelse af grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Frem mod

2020 ventes underskuddene på den faktiske offentlige saldo at holde sig inden for Stabilitets-

og Vækstpagtens underskudsgrænse,

jf. figur 3.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Figur 3.2

Faktiske underskud inden for rammerne af

Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige forhold

Grænse for faktiske underskud i Stabilitets- og Vækstpagten

Mål om

balance på de

offentlige

finanser i 2020

Figur 3.3

Offentlig ØMU-gæld og nettogæld er fortsat

på lavt niveau

Pct. af BNP

-10

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Pct. af BNP

-10

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

Anm.: I den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige forhold er der korrigeret for en række engangsforhold,

herunder navnlig engangsindtægter afledt af muligheden for at omlægge eksisterende

kapitalpensioner (i 2013-2015) og indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) samt

ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer (primært i 2013-2015).

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Konvergensprogram 2016.

Danmarks Statistik har foreløbig opgjort det faktiske offentlige underskud til 2,1 pct. af BNP i

2015. Den faktiske saldo i 2015 er imidlertid påvirket af visse særlige midlertidige forhold. Det

gælder først og fremmest engangsindtægterne fra den såkaldte pensionspakke, der for nu-

værende er opgjort til 27 mia. kr. (svarende til knap 1,4 pct. af BNP). Pensionspakken omfat-

ter skatteindtægter knyttet til omlægning af kapitalpensioner og midler i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.

I modsat retning trækker en ekstraordi-

nær ned- og afskrivninger af offentlige restancer afledt af ændret opgørelsesprincip for gæl-

den til det offentlige mv., der svækker den faktiske saldo med ca. 6 mia. kr. i 2015 (svarende

til 0,3 pct. af BNP).

Der skønnes aktuelt et underskud på den faktiske offentlige saldo på 2,3 pct. af BNP i 2016,

hvilket indebærer en pæn margin til underskudsgrænsen ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.

Det lidt højere faktiske underskud i 2016 sammenlignet med 2015 afspejler primært, at de

ovennævnte engangsindtægter fra pensionspakken reducerer det faktiske underskud mærk-

bart i 2015. I 2017, hvor den danske økonomi for nuværende ventes at vokse med 1,7 pct.,

skønnes det faktiske underskud at blive på 1,9 pct. af BNP.

Med underskuddene i 2015-2017 skønnes den offentlige nettogæld at være på et moderat

niveau svarende til ca. 9 pct. af BNP ved udgangen af 2017,

jf. figur 3.3.

Den offentlige ØMU-

gæld skønnes at udgøre i størrelsesordenen 38-40 pct. af BNP i 2015-2017 sammenholdt

med et niveau på knap 45 pct. af BNP i 2014. Dermed holdes en bred sikkerhedsafstand til

gældsgrænsen på 60 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Faldet i ØMU-gælden fra

2014 til 2015-2017 skal blandt andet ses i lyset af beslutningen om at stoppe for udstedelse

af statsobligationer i perioden 30. januar til 7. oktober 2015. I det mellemfristede forløb øges

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

den offentlige nettogæld en anelse til ca. 10 pct. af BNP i 2020, mens ØMU-gælden falder til

ca. 35 pct. af BNP,

jf. figur 3.3.

Stramme rammer for offentlige finanser frem mod 2020

Inden for målet om strukturel balance i 2020 kan der udmøntes et råderum i finanspolitikken

på i størrelsesordenen 10 mia. kr. Det er en betydelig nedjustering i forhold til den forrige

mellemfristede fremskrivning fra september, hvor råderummet blev opgjort til ca. 15�½ mia. kr.

frem mod 2020. Råderummet i finanspolitikken er opgjort i forhold til et scenarie med real

nulvækst i de offentlige forbrugsudgifter.

Det mindre råderum skal først og fremmest ses i lyset af faldet i oliepriserne. Det reducerer

alt andet lige de forventede offentlige indtægter fra olie- og gasudvindingsaktiviteterne i

Nordsøen nu og i de kommende år.

Et finanspolitisk råderum på 10 mia. kr. over fire år er begrænset i et historisk perspektiv. Det

gælder ikke mindst i lyset af et stigende befolkningstal – herunder som følge af de mange

tilkomne flygtninge,

jf. nedenfor.

Råderummet skal i fravær af nye tiltag og reformer dække

de samlede prioriteringer til både skattelettelser og vækst på højt prioriterede udgiftsområder

samt finansiere uforudsete merudgifter mv., som løbende kan opstå.

Den konkrete udmøntning af råderummet vil afspejle politiske prioriteringer. Rent teknisk er

råderummet i den mellemfristede fremskrivning imidlertid indregnet som offentligt forbrug –

og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 201720,

jf. figur 3.4.

Det

er en lav offentlig forbrugsvækst i historisk perspektiv. Samtidig vokser det demografiske

træk i samme periode med 0,8 pct. om året,

jf. også kapitel 3 i Danmarks Konsvergenspro-

gram 2016.

Figur 3.4

Realvækst i det offentlige forbrug

begrænset i et historisk perspektiv

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

02-07

08-16

17-20

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Figur 3.5

Udgiftsniveau for offentlige investeringer og

forbrug fortsat højt

Pct. af strukturelt BNP

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

Gennemsnit for offentlige investeringer 1990-2007

Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2007

Pct. af strukturelt BNP

Offentlige investeringer (ekskl. F&U)

Offentligt forbrug (h. akse)

1,0

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger og baseret på input-metoden.

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Konvergensprogram 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

De stramme rammer for den offentlige økonomi øger behovet for at prioritere med omhu og

effektivisere den offentlige opgaveløsning. Trods en begrænset mulig

vækst

i det offentlige

forbrug i de kommende år er

niveauet

imidlertid fortsat højt,

jf. figur 3.5.

Det samlede offentli-

ge forbrug er i 2016 skønnet til ca. 530 mia. kr. Udfordringen er derfor i høj grad at anvende

den samlede udgiftsramme bedst muligt.

De offentlige investeringer har – ligesom det offentlige forbrug – i de senere år været historisk

høje. I de kommende år er det en forudsætning, at de offentlige investeringer tilpasses sva-

rende til niveauet i fremskrivningen. Det er centralt for at understøtte forbedringen af de of-

fentlige finanser frem mod strukturel balance i 2020. Tilpasningen af de offentlige investerin-

ger er en betingelse for det forudsatte råderum til øvrige prioriteringer.

Udgiftsstyring via udgiftslofter

En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og

skabe et solidt fundament for fremtidig vækst i dansk økonomi. De finanspolitiske rammer i

Danmark er blevet styrket med den budgetlov, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketin-

get i 2012.

Budgetloven indebærer, at der er skabt en kobling mellem den samlede udvikling i de offent-

lige finanser – målt ved den strukturelle saldo – og udgiftsstyringen i stat, kommuner og

regioner. Folketinget fastsætter således bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

for en periode, der fortløbende rækker fire år frem. Udgiftslofterne blev introduceret med

virkning fra 2014 og rækker for nuværende frem til og med 2019.

Udgifterne på de årlige finanslove skal overholde de overordnede grænser, som er bestemt

af udgiftslofterne for staten. Det samme gælder for de kommunale og regionale budgetter,

der skal overholde de fastsatte lofter for henholdsvis kommunernes og regionernes udgifter.

Det giver mindre usikkerhed om den fremtidige udgiftsudvikling. Udgiftslofterne fastlægges

med afsæt i et mellemfristet forløb, hvor budgetlovens grænse for den strukturelle saldo er

overholdt, og hvor der er en gradvis tilpasning frem mod målet om balance i 2020. Samtidig

baseres det mellemfristede forløb udelukkende på reformer og finansieringstiltag, der er

fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne er med til at understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål kan indfries.

Men der er usikkerhed forbundet med økonomiske fremskrivninger og opgørelsen af den

strukturelle saldo, herunder ikke mindst hvad angår skønnene for de offentlige indtægter.

Dermed kan ændrede forudsætninger mv. betyde, at den strukturelle saldo efterfølgende kan

udvikle sig anderledes end skønnet, da udgiftslofterne oprindeligt blev fastlagt.

Det har været tilfældet i 2014-2017, hvor de strukturelle underskud aktuelt skønnes højere

end i

Danmarks Konvergensprogram 2013,

som udgjorde det oprindelige grundlag for fast-

sættelsen af udgiftslofterne for 2014-17. I forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitik-

ken i 2016 er der derfor foretaget diskretionære forbedringer for at reducere det strukturelle

underskud,

jf. ovenfor.

I forlængelse heraf er der fremsat ændringsforslag til udgiftslofterne,

der reducerer det statslige delloft for driftsudgifter svarende til den samlede konsolidering på

5 mia. kr. i både 2016 og 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Udgiftslofterne blev overholdt med en vis margin i 2014,

jf. tabel 3.2.

Den endelige udgifts-

kontrol for staten baseret på statsregnskabet for 2015 viser desuden, at de to statslige dellof-

ter er overholdt i 2015. Overholdelsen af det kommunale og de to regionale dellofter vil blive

vurderet på baggrund af de kommunale og regionale regnskaber for 2015, der forventes at

foreligge i slutningen af april 2016. For 2016 gælder der, at de budgetterede udgifter i hen-

holdsvis stat, kommuner og regioner overholder de udgiftslofter, der fremgår af finansloven

for 2016.

Tabel 3.2

Udgifter under de gældende udgiftslofter, 2014-2016 – udgiftslofter fremgår af tal i parentes

Mia. kr. (årets priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

2014

178,8 (185,3)

247,8 (252,3)

227,8 (230,2)

102,3 (102,6)

2,9 (2,9)

2015

179,3 (188,4)

250,9 (257,7)

233,1 (233,2)

104,7 (104,7)

3,0 (3,0)

2016

182,2 (182,2)

254,3 (257,4)

237,2 (237,4)

107,4 (107,4)

3,0 (3,0)

3.2 Øge produktiviteten og lempe restriktioner

Set over en meget lang årrække har produktivitetsudviklingen været den primære drivkraft

bag vækst og øget velstand i Danmark. Vækstpotentialet er derfor udfordret af en svag pro-

duktivitetsfremgang i Danmark gennem de senere år både set i et historisk og internationalt

perspektiv.

Gode rammevilkår for virksomhederne spiller en afgørende rolle for produktiviteten og der-

med velstanden i samfundet. Forbedringer af rammevilkårene omfatter blandt andet enklere

og mere effektiv regulering, konkurrencedygtig erhvervsbeskatning, lettelser af byrder og

styrket konkurrence. Det er i den forbindelse vigtigt, at regulering og lovgivning understøtter,

at nye virksomheder nemt kan etablere sig, og at udenlandske virksomheder – uden unødige

barrierer – frit kan deltage på det danske marked.

På tværs af brancher har industrien og landbruget i en årrække haft relativt høj produktivi-

tetsvækst, mens produktiviteten i bygge- og anlægssektoren samt ikke mindst i privat service

– der udgør knap 70 pct. af den private sektors bruttoværditilvækst (BVT) – er vokset mærk-

bart langsommere,

jf. figur 3.6.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Figur 3.6

Timeproduktivitetsvækst i danske brancher,

2002-2014

Pct.

6 pct.

-1

-2

69 pct.

3 pct.

100 pct.

18 pct.

Andel af privat sektors BVT

Timeproduktivitets-

vækst

2 pct.

Pct.

Figur 3.7

Timeproduktivitetsvækst i privat service i

udvalgte lande, 2002-2014

Pct.

-1

Service i alt

Danmark

Service,

hjemmemarked

Sverige

Holland

Service,

internationalt

USA

Tyskland

-1

-2

-1

Industri

Landbrug

Byggeri

Privat

service

Forsynings- Privat

virksomhed sektor, i alt

Anm.: I figur 3.6 er privat service defineret som brancherne handel, transport, information og

kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel mv., boliger, erhvervsservice samt

administrative tjenester og hjælpetjenester. Der er usikkerhed forbundet med datagrundlaget for

bygge og anlæg på grund af utilstrækkelige deflatorer. Råstofindvinding er udeladt. Andelene af privat

sektors BVT er for 2014.

Kilde: Finansministeriet (2016): Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence, januar 2016.

Modsat industrien har produktivitetsvæksten i serviceerhvervene som helhed været svag. I

Danmark har produktivitetsvæksten inden for privat service således været mærkbart lavere

end i fx USA og Sverige, og på linje med fx Holland og Tyskland

jf. figur 3.7.

Inden for de

private serviceerhverv har timeproduktivitetsvæksten især været lav i de hjemmemarkedsori-

enterede brancher – herunder hoteller og restauranter, videnservice og detailhandel – som i

højere grad er beskyttet mod konkurrence udefra. De brancher i servicesektoren, der er

udsat for international konkurrence, klarer sig bedre, om end produktivitetsvæksten også i

disse brancher har været lav sammenlignet med Sverige, Holland og USA.

Rådets anbefaling til Danmark vedrørende øget produktivitet mv. skal ses på denne bag-

grund.

Rådet har anbefalet Danmark i perioden 2015-2016 at

”øge produktiviteten, navnlig i de dele

af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og

anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og træffe yderligere foran-

staltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisations-

ordningerne i bygge- og anlægsbranchen.”

I regeringsgrundlaget

Sammen om fremtiden

fra juni 2015 blev der lagt op til en række initia-

tiver for at styrke vækst, produktivitet og udvikling i hele Danmark. Der er indført et skatte- og

byrdestop, og erhvervslivets byrder skal lettes med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Rege-

ringen har også nedsat et Implementeringsudvalg, der skal gøre op med overimplementering

af EU-regler, som kan hæmme danske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen har

endvidere indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede regler. Dette inde-

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

bærer, at nye regler, der påvirker erhvervslivet, som udgangspunkt kun kan træde i kraft

enten 1. januar eller 1. juli.

Derudover fremlagde regeringen den 23. november 2015 sit vækstudspil

Vækst og udvikling i

hele Danmark.

Udspillet indeholder en række initiativer, der har til formål at øge produktivite-

ten, herunder særligt forslag om liberalisering af planlovens regulering af detailhandelsbutik-

kers størrelse og placering.

Hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv: Detailhandel mv.

Produktivitetsvæksten i den danske detailhandel har siden midten af 1990’erne været relativt

lav i forhold til sammenlignelige lande. Eksempelvis var den årlige produktivitetsvækst i

Danmark næsten 1,9 pct.-point under den svenske produktivitetsvækst i perioden 2000-2012.

Det tyder således på, at der er et stort potentiale for at forbedre produktivitetsudviklingen i

detailhandlen i Danmark.

De relativt høje priser i den danske detailhandel kan delvist forklares ved den forholdsvis lave

produktivitet. Danske forbrugere betaler i ca. 2-4 pct. mere for deres varer sammenlignet med

gennemsnittet for en række europæiske lande (Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien

og Nederlandene). Det gælder vel at mærke, når der korrigeres for en række forskelle mel-

lem landene, som har betydning for prisniveauet – herunder moms og afgifter, velstand og

kampagnepriser, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets

Redegørelse om detailhandelsplanlæg-

ning 2015.

Lukkeloven

I de senere år har det været et stigende fokus på de udfordringer detailsektoren står over for.

Reguleringen af butikkers åbningstider er derfor blevet liberaliseret af flere omgange, senest i

2015, hvor det blev nemmere at få tilladelse til at holde åbent på helligdage i tilfælde af særli-

ge begivenheder. Effekten af liberaliseringen forventes at vise sig over de kommende år.

Planloven

Produktivitetskommissionen har blandt andet peget på, at den eksisterende planlov sætter

grænser for butikkers størrelse og placering, hvilket medfører, at udviklingen af effektive

butiksstørrelser og placeringer hæmmes. For at styrke produktivitetsudviklingen i detailsekto-

ren anbefalede Produktivitetskommissionen, at planlovens regler for detailhandlen lempes for

at åbne for større butikker og friere muligheder for placering af disse.

Regeringen har med udspillet

Vækst og udvikling i hele Danmark

foreslået at lempe detail-

handelsbestemmelserne i planloven, hvilket skal bidrage til at øge produktiviteten i detail-

handlen.

Regeringen har foreslået, at planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker

ophæves, så butiksstørrelserne i de enkelte detailhandelsområder fremover fastlægges af

kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner. For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en

særlig rolle, og da meget store butikker kan betyde lukning af mindre butikker i oplandet,

Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter

nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er fx bøger, elartikler, beklæd-

ning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker etc.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

gives kommunerne ikke mulighed for at planlægge etablering af meget store dagligvarebutik-

ker. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for lidt større dagligvarebutikker. Regeringen

har herudover foreslået, at kommunerne fremover får bedre mulighed for udlægning af af-

lastningsområder. Aflastningsområder er områder, der er etableret i henhold til tidligere regler

for at aflaste bymidten. Områderne er ofte placeret perifert ved store indfalds- eller omfarts-

veje. Der kan med de gældende regler som udgangspunkt hverken udvides på eller etableres

nye aflastningsområder i Danmark.

De foreslåede lempelser af planloven sigter samlet set mod at styrke kommunernes mulighed

for at tage højde for lokale forhold ved planlægning af detailhandelen og for at fremme en

mere effektiv butiksstruktur. Lempelserne forventes at bidrage til højere produktivitet, bedre

service, lavere priser og et større udvalg af varer.

Regeringen har medio januar indledt forhandlinger med Folketingets partier om lempelse af

planlovens detailhandelsbestemmelser.

Kommunernes planlægning og vækstfora

Med udspillet

Vækst og udvikling i hele Danmark

lægger regeringen op til både at skabe

friere rammer for kommunernes planlægning og at foretage nogle forenklinger til fordel for

både kommuner og erhvervsliv. For eksempel vil regeringen sikre, at staten fremadrettet

udelukkende stopper den kommunale planlægning, når der er tale om væsentlige nationale

interesser. Herudover foreslås visse høringsfrister reduceret, mens visse redegørelseskrav

forenkles.

Der er i dag eksempler på, at byomdannelse og placeringen af nye boligområder sker på en

måde, som vanskeliggør produktions- og udviklingsmuligheder for virksomheder i eksisteren-

de erhvervsområder. Regeringen ønsker derfor at præcisere, hvornår der kan udlægges nye

arealer til byvækst, og at revidere reglerne for virksomheders miljøpåvirkning, så virksomhe-

dernes udvikling ikke begrænses unødigt.

I områder uden for de større byer, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk tilbage-

gang, iværksættes et initiativ om op til tre målrettede erhvervsindsatser. Formålet med den

målrettede indsats er at understøtte rammerne for en selvbåren lokal erhvervsudvikling i

området. Indsatsen ligger ud over den almindelige regionale og lokale erhvervsindsats og

baserer sig på, at alle relevante kræfter samles om en målrettet erhvervsindsats med henblik

på at styrke den private vækst og jobskabelse i lokalområdet. Der samarbejdes med de regi-

onale vækstfora om udvælgelse af områder med et erhvervspotentiale og et stærkt lokalt

engagement, der kan bygges på. De konkrete indsatser vil blive skræddersyet det enkelte

områdes udfordringer og styrker og kan f.eks. vedrøre erhvervsudvikling, uddannelse, be-

skæftigelse mv. Indsatserne søges indarbejdet i de kommende vækstpartnerskabsaftaler

med de relevante vækstfora.

E-handel og digitalisering

Det er allerede i dag muligt at etablere e-handelsvirksomheder uden for den almindelige

detailhandelsstruktur. Det har dog i visse tilfælde været uklart, hvilke regler der præcist gæl-

der for denne type virksomhed. E-handelsvirksomheder vil ofte have et showroom og et

begrænset direkte fysisk salg til kunder. Der kan imidlertid være tvivl om, hvornår det direkte

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

salg til kunder har et sådant omfang, at virksomheden skal kategoriseres som en

butik

i plan-

lovsmæssig forstand og behandles efter reglerne for butikker. Regeringen planlægger derfor

at udarbejde en vejledning, der præciserer mulighederne for e-handel med showrooms.

I aftalen om

Vækstplan for digitalisering i Danmark

fra 26. februar 2015 blev det besluttet at

nedsætte to digitaliseringspartnerskaber – et for detail-, engros- og e-handel og et for trans-

portområdet. Partnerskaberne skal bidrage til at løfte digitaliseringen, væksten og produktivi-

teten i brancherne ved at fremme forståelsen for – og udnyttelsen af – digitale løsninger

blandt små og mellemstore danske virksomheder.

Inden for detailsektoren har partnerskabet for detail-, engros- og e-handel i 2015 iværksat

tiltag for at fremme detail- og engrosvirksomheders udnyttelse af de digitale muligheder. Det

er blandt andet sket gennem en række workshops, hvor deltagende virksomheder har fået

viden om og redskaber til, hvordan de kan forbedre indtjeningen gennem blandt andet inte-

gration af salg i den fysiske butik og online, bedre dataudnyttelse og eksport via e-handel.

Ligeledes har partnerskabet for transportsektoren i 2015 arbejdet for at synliggøre de gevin-

ster, som digitalisering kan medføre, og give transportvirksomheder inspiration og vejledning

til valg af it-system og optimering af kørselsplanlægning, administration samt online-salg eller

-markedsføring.

I forlængelse af erfaringerne er der endvidere netop lanceret et nyt tema under den nationale

pulje af EU’s socialfondsmidler, som skal anvendes til en landsdækkende indsats, hvor kom-

petenceudvikling skal styrke e-handlen og digitaliseringen i små og mellemstore virksomhe-

der.

Digitalisering forventes generelt at kunne bidrage til produktivitetsforbedringer i såvel detail-

som transportsektoren.

Bygge- og anlægssektoren

Med udspillet

Vækst og udvikling i hele Danmark

har regeringen lanceret en række vækstini-

tiativer inden for byggeriet. Det drejer sig blandt andet om initiativer til at sikre en enklere

brandregulering og mere effektiv byggesagsbehandling med henblik på at gøre det lettere at

bygge og øge væksten i byggeriet.

Som opfølgning på udspillet, der som nævnt blev præsenteret i november 2015, har regerin-

gen den 13. januar 2016 fremsat forslag om ændring af byggeloven, der indebærer en række

regelforenklingstiltag. Som led i udstedelsen af byggetilladelser foretager kommunerne i dag

for såkaldt kompliceret byggeri, fx etagebyggeri, en vurdering af de tekniske forhold, der

følger af bygningsreglementet. Det er medvirkende til at forlænge og komplicere byggesags-

behandlingen. Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke længere skal foretage en vurde-

ring af de tekniske forhold, når der søges om byggetilladelse for kompliceret byggeri. Denne

vurdering kan i stedet ske ved, at certificerede virksomheder som led i projekteringen udar-

bejder dokumentation for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt.

Lovforslaget indeholder også en samling af brandkrav til drift af bygninger. Hidtil har disse

krav været reguleret i to separate lovgivninger, hvilket har gjort byggesagsbehandlingen

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

unødig kompleks. Endvidere lægges der med lovforslaget op til at fjerne kravet om bygge-

skadeforsikring, når der opføres udlejningsejendomme.

Pr. 1. januar 2016 er den nye udbudslov i Danmark trådt i kraft. Loven implementerer det nye

udbudsdirektiv og skal gøre det nemmere, billigere og mere fleksibelt for det offentlige at

sende opgaver i udbud og for virksomhederne at byde ind.

Regeringen har også taget initiativ til en række øvrige byggepolitiske initiativer, som skal

fremme regelforenkling og dermed konkurrence og produktivitet i byggeriet.

Der gennemføres blandt andet en analyse af den samlede brandregulering med henblik på at

afdække mulighederne for en mere risikobaseret tilgang til brandkrav i byggeriet.

I 2015 er der gennemført en kortlægning af alle standarder, der henvises til i bygningsregle-

mentet. På den baggrund er der igangsat et fortløbende arbejde, som har til formål at sikre

størst mulig harmonisering med reglerne i vores nabolande. I den forbindelse undersøges

det, om der er unødvendige danske standarder og reguleringskrav, som kan fjernes eller

udskiftes med europæiske standarder. Dette vil dog ske under hensyntagen til, at den danske

byggeregulering skal sikre, at bygninger opføres, så de er sikre, sunde og ikke bruger mere

energi end nødvendigt.

Kommunen skal i byggesagsbehandlingen påse, at byggeloven og bygningsreglementets

bestemmelser er overholdt, og at byggeriet ikke er i strid med 22 andre lovgivninger. Der

gennemføres en regelforenklingsindsats, som vurderer det samlede regelsæt, der regulerer

byggeriet. Dette arbejde forventes afrapporteret medio 2016.

Der gennemføres også en evaluering af lov om offentlig byggevirksomhed med henblik på at

vurdere, om der er regler, som med fordel kan forenkles eller ophæves. Evalueringen afslut-

tes i 2016.

Derudover er der igangsat undersøgelser for at kunne vurdere mulighederne for at moderni-

sere den danske godkendelsesordning for byggevarer, der kommer i kontakt med drikke-

vand. Målet med en modernisering af godkendelsesordningen er at lette de administrative

byrder for virksomhederne og samordne ordningen med lignende ordninger i andre EU-lande.

Vurderingsgrundlaget foreligger i 2016.

I 2015 blev der også igangsat en revision af byggeriets frivillige standardaftaler. Standardaf-

talerne anvendes ved aftaler om projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder og

regulerer en bygherres aftaleforhold med entreprenør og rådgivere. Målet med revisionen er

at sikre opdaterede standardaftaler, der muliggør en gennemsigtig, billig og effektiv konflikt-

håndtering, og som mindsker transaktionsomkostningerne ved opførelse af byggeri. Det

reviderede aftalegrundlag foreligger i 2018 og skal bidrage til at styrke byggeriets produktivi-

tet og konkurrenceevne.

Med afsæt i

Vækstpakke 2014

arbejdes der endvidere for at skabe større mulighed for vækst

inden for området for elektriske installationer og elektriske anlæg ved i højere grad at basere

reguleringen på internationale standarder. Dermed får udenlandske virksomheder bedre

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

muligheder for at bevæge sig ind på det danske marked, da en stor del af reguleringen er

baseret på internationale standarder, som aktørerne kender fra deres eget hjemland. For at

understøtte dette yderligere er det planen, at hele lovgrundlaget oversættes til engelsk. Elsik-

kerhedsloven er oversat og ligger tilgængelig på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside. Oversæt-

telse af de tilhørende fem elsikkerhedsbekendtgørelse er pt. ikke afsluttet. Med denne æn-

dring i reguleringen får danske virksomheder også bedre vilkår for at konkurrere i et internati-

onalt marked for elektriske installationer og anlæg.

Endelig har regeringen i december 2015 indgået en aftale med KL om at nedbringe sagsbe-

handlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med gennemsnitligt en tredjedel på

en række udvalgte områder, herunder byggesagsbehandlingen. Med aftalen er der fastsat

servicemål for, at behandlingen af en simpel byggesag højest må vare 40 dage, mens en

byggesag for kompliceret byggeri højest må vare 50-60 dage.

Sagsbehandlingstiden er også blevet afkortet på en lang række andre områder. Det drejer sig

blandt andet om sagsbehandlingstiden for autorisationsansøgninger på el-, vvs- og kloakin-

stallationsområdet, der er reduceret med 21 pct. fra 24 dage til 19 dage (målet frem mod

2016 var 15 pct. fra 24 dage til 20 dage). Det sker i forlængelse af introduktionen af delauto-

risationer på el- og vvs-installationsområdet i april 2014, der øgede konkurrencen ved at lette

adgangen til markedet. De første firmaer med delautorisationer er allerede nu aktive på det

danske marked.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

4. De nationale mål i Europa

2020-strategien

Nyt kapitel

Europa 2020-strategien blev iværksat i marts 2010 som EU’s strategi for at skabe vækst, der

er: intelligent (gennem mere effektive investeringer i uddannelse, forskning og innovation),

bæredygtig (gennem en overgang til en lavemissionsøkonomi) og inklusiv (med vægt på

jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse).

Strategien har fem centrale mål inden for beskæftigelse, forskning og udvikling, uddannelse,

social inklusion samt klima og energi. Hvert EU-land har selv fastsat sit eget nationale mål på

hvert af disse områder, der skal understøtte strategien. De danske Europa 2020-mål fremgår

tabel 4.1.

Danmark har i de senere år gennemført en række reformer og andre tiltag, der bidrager til at

opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien. De gennemførte initiativer styrker

strukturerne i dansk økonomi, og på flere områder er de danske Europa 2020-mål allerede

nået eller på vej til at blive nået. Der er i dette kapitel redegjort nærmere for målopfyldelsen

på de enkelte områder.

Regeringens hensigt er at videreføre reformpolitikken i de kommende år med fokus på lang-

sigtet vækst og private arbejdspladser.

Tabel 4.1

Oversigt over danske Europa 2020-mål

Danske nationale 2020-mål

Beskæftigelse

Forskning og udvikling

Klima og energi

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-årige.

Investeringer i forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP.

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. 10

pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal udgøres af

vedvarende energi. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist

reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.

Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige og øge andelen af de

30-34-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse, til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem

mod 2020.

Uddannelse

Social inklusion

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse

Der er klar fremgang på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og faldende ledighed.

Fra slutningen af 2012 og frem til 4. kvartal 2015 har 82.000 flere fået job i den private sektor,

og i de kommende år ventes beskæftigelsen at stige yderligere i takt med fremgangen i

dansk økonomi.

Frem mod 2020 skønnes beskæftigelsen at stige med 180.000 personer fra 2014. Heraf kan

knap halvdelen tilskrives den forudsatte normalisering af konjunkturerne, mens godt halvde-

len afspejler tidligere og mere nyligt vedtagne reformer samt den underliggende demografi-

ske udvikling. Beskæftigelsen vurderes at kunne stige, uden at der opstår flaskehalse og pres

på arbejdsmarkedet generelt. Det udelukker dog ikke, at der i perioder kan være mangel på

arbejdskraft i specifikke brancher eller i bestemte dele af landet.

Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde. Det afspejles blandt andet i, at

den strukturelle beskæftigelse er øget, og at den strukturelle ledighed er fortsat med at falde

trods de senere års konjunkturelle modvind. Det har bidraget til, at både den samlede ledig-

hed og langtidsledigheden ligger på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig er

fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked stor, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved,

at mange skifter job. Dermed er der mulighed for en længerevarende fremgang i velstand og

beskæftigelse,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Det danske mål for beskæftigelse er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-årige

på 80 pct. i 2020. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige var 75,9 pct. i

2014, hvilket er godt 6 pct.-point højere end gennemsnittet for EU. Det er især en væsentligt

højere beskæftigelsesfrekvens for kvinder, der trækker den danske beskæftigelsesfrekvens

op i forhold til EU-gennemsnittet,

jf. figur 4.1.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen fra

2014 til 2020 svarer til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på 2,2 pct.-

point. Fremgangen kan både tilskrives konjunkturnormaliseringen og virkningen af strukturel-

le reformer, der hæver den strukturelle beskæftigelse. Det centrale skøn for beskæftigelses-

frekvensen i 2020 er således beregnet til godt 78 pct.

jf. figur 4.2.

Skønnet er nedjusteret i forhold til tidligere vurderinger, hvor skønnet for beskæftigelsesfre-

kvensen i 2020 lå meget tæt på 80 pct. Nedjusteringen afspejler primært påvirkningen af en

forventet merindvandring på knap 100.000 personer frem mod 2020 som følge af den øgede

flygtningetilstrømning,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2016.

Hvad angår de nytilkomne

flygtninge og familiesammenførte har de senere års erfaring været, at ca. 30 pct. er i beskæf-

tigelse efter tre år i Danmark. Det trækker rent mekanisk ned i den samlede beskæftigelses-

frekvens, selv om forventningen til beskæftigelsesfremgangen frem mod 2020 ikke er nedju-

steret.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU

for 20-64-årige mænd og kvinder

Pct.

DK - i alt

EU - i alt

DK - mænd

EU15 - mænd

DK - kvinder

EU15 - kvinder

Pct.

Figur 4.2

Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen frem

mod 2020, mænd og kvinder under ét

Pct.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 4.1 er baseret på EU’s

Labour Force Survey,

der svarer til den danske

arbejdskraftundersøgelse.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er regeringens ambition, at flere skal i arbejde, især i den private sektor, og at færre skal

forsørges af det offentlige. Derfor er der blandt andet igangsat et reformarbejde for at sikre, at

det bedre kan betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Regeringen vil

desuden arbejde for tiltag, der styrker lediges mobilitet på arbejdsmarkedet. Det er endvidere

et sigtepunkt for regeringen, at hver anden nytilkommen flygtning skal være i beskæftigelse

efter tre år.

Kontanthjælpsaftalen

Der er den 18. november 2015 indgået en aftale om kontanthjælp som led i ’JobReformens’

første fase. Hovedformålet med aftalen er, at det skal kunne betale sig at arbejde for kon-

tanthjælpsmodtagere, og at kontanthjælpsmodtagere i højere grad skal stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, så flere kommer i job. Lovforslaget, der udmønter aftalen, blev vedtaget af

Folketinget 17. marts 2016.

Der er to væsentlige elementer i aftalen, som skal sikre målsætningen:



Et nyt kontanthjælpsloft:

Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk

gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages

højde for, hvad de modtager samlet set i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud

til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud efter skat. Der ind-

føres derfor et loft over det samlede beløb, en person kan modtage i offentlige ydelser,

som sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Selve

kontanthjælpen og de direkte børnerelaterede ydelser reduceres dog ikke. Det er såle-

des alene boligstøtte og særlig støtte, der kan reduceres som følge af kontanthjælpslof-

tet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien



Skærpet rådighed:

Der indføres en 225 timers-regel, som betyder, at kontanthjælps-

modtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde

minimum 225 timer inden for et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal

tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt de ikke lever

op til dette krav, vil det udløse en ydelsesreduktion.

Det skønnes, at kontanthjælpsaftalen vil styrke beskæftigelsen strukturelt med omkring 700

fuldtidspersoner. Provenuet fra ’JobReformens’ første fase bidrager til finansieringen af re-

formen anden fase, jf. nedenfor.

Integrationsydelse

Regeringen indførte pr. 1. september 2015 en ny integrationsydelse for udlændinge og dan-

skere, der ikke har haft ophold i Danmark (eller Grønland og Færøerne) i syv ud af de sene-

ste otte år. Ydelsen træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp og skal blandt andet

sikre, at den enkelte har et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske

samfund. Tildelings- og udmålingsprincipperne svarer til de principper, der gælder for uddan-

nelses- og kontanthjælp i øvrigt.

Der kan ydes integrationsydelse i op til syv år. Integrationsydelsen er på niveau med uddan-

nelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.

Personer omfattet af ydelsen, som viser vilje til at integrere sig i det danske samfund ved at

lære dansk, kan ved ansøgning opnå et tillæg ud over integrationsydelsen.

Der er den 19. november 2015 aftalt, at integrationsydelsen fremover også skal omfatte alle

personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de seneste otte år. Lov-

forslag herom er vedtaget i marts 2016 med virkning fra 1. juli 2016.

Initiativerne vedrørende integrationsydelsen blev ved fremsættelsen af lovforslaget vurderet

til at betyde en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 400 personer fuldt indfaset.

Refusionsreformen

Refusionsomlægningen trådte i kraft 1. januar 2016 og indebærer etablering af et sammen-

hængende og mere enkelt refusionssystem, hvor refusionsprocenten er ens på tværs af

ydelser og afhænger af, hvor længe den enkelte ydelsesmodtager har modtaget offentlige

ydelser. Det nye refusionssystem gør dermed op med det hidtidige komplekse system, hvor

statens refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser har været bestemt af, hvilken

ydelse borgerne modtog, og om borgerne deltog i en bestemt aktiv indsats.

Refusionsreformen har til hensigt at øge den enkelte kommunes økonomiske incitament til at

forebygge, at ledige personer havner på langvarig offentlig forsørgelse. Det vil understøtte, at

udsatte grupper i højere grad oplever en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarke-

det.

Refusionsomlægningen omfatter i alt 14 ydelser (herunder a-dagpenge, kontanthjælp og

førtidspension), men berører ikke ydelser, som kommunerne ikke eller kun i begrænset om-

fang kan påvirke aktiviteten på (fx efterløn og folkepension).

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

For at modvirke utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen vil

der ske en tilpasning i det kommunale tilskuds- og udligningssystem både på kort og længere

sigt.

Boks 4.1

Refusionstrappen

Under det nye refusionssystem vil kommunens refusion for den enkelte ydelsesmodtager følge en såkaldt

refusionstrappe, hvor den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet afgør, hvor stor refusion kommunen

modtager fra staten,

jf. figur a.

Refusionssatsen på de ydelser, som kommunerne udbetaler, er på 80 pct. de

første fire uger (uge 0-4) og falder løbende til 40 pct. (uge 5-26), 30 pct. (uge 27-52) og ender på 20 pct.

(52+ uger). Kommunens medfinansiering til de ydelser, som andre myndigheder udbetaler, vil tilsvarende

stige fra 20 til 80 pct. i løbet af de første 52 uger. Den enkelte ydelsesmodtager placeres efter 1. januar 2016

på refusionstrappen efter optjent anciennitet, opgjort siden 1. juli 2014. Refusionstælleren nulstilles efter et

års sammenlagt selvforsørgelse inden for en referenceperiode på tre år.

Figur a

Refusionstrappe

Pct.

uger

10 uger

20 uger

30 uger

40 uger

50 uger

Pct.

60 uger

Kommunernes refusions- og medfinansieringsopgørelser understøttes af et it-ledelses-

informationssystem, hvor den enkelte kommune løbende kan følge refusionsreformens be-

tydning for kommunens økonomi på beskæftigelsesområdet. Desuden kan kommunerne

løbende identificere den enkelte borgers placering på refusionstrappen samt opnå informati-

on om, hvor lang tids selvforsørgelse den enkelte borger mangler for at kunne starte forfra på

refusionstrappen (dvs. når refusionstælleren nulstilles efter 52 ugers selvforsørgelse). Det

skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med

ca. 3.000 personer i 2020.

Dagpengereformen

Der er den 22. oktober 2015 indgået en aftale om et tryggere dagpengesystem. Aftalen har

afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger og ventes vedtaget af Folketinget i foråret

2016. Hovedsigtet med aftalen er at styrke incitamentet til at tage alle typer af beskæftigelse i

løbet af dagpengeperioden. Det er ligeledes en særskilt målsætning i aftalen, at reglerne i

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

dagpengesystemet forenkles, samt at administrationen automatiseres via yderligere digitali-

sering.

Aftalen indeholder blandt andet følgende hovedelementer:



Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening:

Med beskæftigelseskontoen indfø-

res muligheden for fleksibel genoptjening af retten til dagpenge. Det indebærer, at be-

skæftigelse i løbet af dagpengeperioden kan forlænge retten til dagpenge, når den ordi-

nære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Forlængelse af dagpengeperioden sker i for-

holdet 1:2, således at eksempelvis én dags arbejde kan konverteres til to dages forlæn-

get dagpengeperiode. Forlængelsen kan højst være på et år.

Forbrug af dagpengeret:

Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for

uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver

mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. Dette understøtter en mere digi-

taliseret administration af dagpengesystemet.

Karensdage ved høj ledighed:

Der indføres en karensdag hver fjerde måned for per-

soner med høj ledighed, svarende til tre karensdage pr. år for fuldtidsledige. Karensda-

gen kan undgås, hvis personen i perioden på de fire måneder har haft beskæftigelse

svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse. Det skal styrke incitamentet til at

tage alle former for beskæftigelse.

Dimittender:

Dimittender vil fremover modtage en dimittendsats svarende til 82 pct. af

dagpengemaksimum for forsørgere og 71,5 pct. for ikke-forsørgere i stedet for de nuvæ-

rende 82 pct. uanset forsørgerstatus.

Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet:

Personer, der har

modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte år, får re-

duceret dagpengeretten med én måned.



Det skønnes, at aftalen samlet set svækker den strukturelle beskæftigelse med omtrent 800

fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at dagpengereformen fra 2010 styrkede

beskæftigelsen med omkring 15.000 personer. Dagpengereformen fra 2010 indebar blandt

andet en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år, samt en forlængelse af genoptje-

ningskravet til 52 uger. Begge dele bibeholdes med den nye aftale om dagpengesystemet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Trepartsdrøftelser

Regeringen indledte i februar 2016 trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om en

række væsentlige udfordringer for det danske samfund.

Trepartsdrøftelser gennemføres som et faseopdelt forløb med drøftelser om en række

afgrænsede temaer, som hver især afsluttes med en aftale, inden der påbegyndes en ny

forhandlingsrunde.

Første tema har været den meget store udfordring for det danske samfund, at et historisk

stort antal flygtninge har søgt mod Danmark, og at der også forventes at komme et meget

stort antal familiesammenførte til landet.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i marts 2016 en aftale, der sikrer en betydelig

styrkelse af indsatsen for at sikre en bedre integration af flygtninge og familiesammenførte på

arbejdsmarkedet. Aftalen indebærer blandt andet, at:



Flygtninges erhvervskompetencer afklares allerede i asyl- og overgangsfasen med

henblik på at anvende disse kompetencer bedre.

Flygtninge anses som i stand til at tage arbejde ved ankomsten.

Det offentlige integrationsprogram skal fremover fokusere på jobrettede tilbud.

Den tilbudte danskundersvisning skal fremover være mere arbejdsmarkedsrettet.

Jobcentrene styrker servicen overfor virksomhederne.

Aftalen indebærer nye og bedre rammer for, at virksomheder kan ansætte flygtninge, der ikke

har kvalifikationer og produktivitet, som svarer til de overenskomstmæssige minimumsløn-

ninger på det danske arbejdsmarked. Det indebærer blandt andet, at:



Der etableres en integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge kan arbejde og opkvalifi-

cere sig til det danske arbejdsmarked.

Der indføres en kontant bonusordning til private virksomheder, der ansætter flygtninge i

ordinær ustøttet beskæftigelse.

Næste fase af trepartsdrøftelserne omhandler tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele

Danmark og praktikpladser til unge. Drøftelserne om disse temaer indledes medio april 2016.

Skattereform (JobReform fase 2)

Regeringen vil som led i udarbejdelsen af en 2025-plan indkalde til forhandlinger i efteråret

2016 med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Regeringen vil sænke skatten

for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derud-

over har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone, så flere vil

arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også

vellønnede medarbejdere.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling

Forskning og innovation har stor betydning for samfundsudviklingen. Forskningen bidrager

med ny viden, der skaber grundlag for udviklingen af nye løsninger, produkter, tjenesteydel-

ser og andre typer af innovationer, som er afgørende for at understøtte den fremtidige pro-

duktivitetsvækst. Samtidig bidrager forskningsbaseret uddannelse til, at studerende får ad-

gang til den nyeste viden, som de kan bringe i anvendelse, når de efterfølgende kommer ud

på arbejdsmarkedet. Også ad den vej forbedrer forskning grundlaget for innovation og frem-

gang i virksomhederne.

Det er regeringens målsætning, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling skal

udgøre mindst 1 pct. af BNP. Danmark har desuden tilsluttet sig EU’s målsætning om, at de

samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP.

Regeringen vil igangsætte en analyse af den eksisterende forskningsindsats med henblik på

at opnå viden om effekterne af forskningsinvesteringerne. Inden for den nuværende ramme

skal forskningsmidlerne prioriteres, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervsli-

vets behov.

Det er regeringens ambition, at der skal være et øget samarbejde mellem de videregående

uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Blandt andet har regeringen som opfølgning på

aftalen om

Vækst og udvikling i hele Danmark

præciseret forventningen til uddannelsesinsti-

tutionernes samspil med de regionale og lokale virksomheder. Det vil blive afspejlet i uddan-

nelsesinstitutionernes udviklingskontrakter med et nyt mål om øget regionalt vidensamarbej-

de. Universiteterne skal endvidere tilrettelægge deres forskningsaktiviteter, så egenfinansie-

ringen øges. Det kan fx ske ved øget kommercialisering eller tiltrækning af midler fra virk-

somheder eller fonde.

Danmark er et af de lande, som rangerer højest internationalt, når det kommer til investerin-

ger i forskning og udvikling. Den offentligt finansierede forskning udgjorde 22,4 mia. kr., sva-

rende til 1,15 pct. af BNP i 2014, mens erhvervslivet bidrog med 36,3 mia. kr., svarende til

1,87 pct. af BNP i 2014,

jf. figur 4.3.

De samlede offentlige og private investeringer i forskning

og udvikling er steget fra 2 pct. af BNP i 1997 til over 3 pct. af BNP i 2014. Danmark har

således nået målsætningen i EU’s vækststrategi, Europa 2020.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.3

Private og offentlige investeringer i forskning og udvikling

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

I alt

2013 2014*

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Den offentlige sektor

Erhvervslivet

Anm.: Tallene for 2014 er foreløbige.

Kilde: Danmarks Statistik.

Godt en tredjedel af de offentlige udgifter til forskning og udvikling anvendes til forskning i

sundhedsvidenskab, mens naturvidenskab tegner sig for knap en femtedel,

jf. figur 4.4.

De seneste år er erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling stagneret, og som andel

af den samlede økonomi (opgjort ved BNP) har der været tendens til et vigende investerings-

niveau. Virksomhederne har dog fortsat et relativt højt investeringsniveau set i et historisk

perspektiv.

Derudover har virksomhederne øget deres køb af forskning og udvikling fra udenlandske

virksomheder og videninstitutioner markant fra 9,1 mia. kr. i 2009 til 11,9 mia. kr. i 2014. Det

kan tages som et udtryk for, at virksomhederne opsøger den viden, de har brug for, uaf-

hængigt af hvor i verden den findes.

Omkring 75 pct. af investeringerne i forskning og udvikling foretages af store virksomheder

med over 250 ansatte, mens de små og mellemstore virksomheder står for resten af investe-

ringerne. Ca. 60 pct. af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling,

jf. figur 4.5,

fore-

tages af industrisektoren, som siden 2008 har intensiveret forsknings- og udviklingsindsatsen

markant. Lægemiddelindustrien står alene for 23 pct. af virksomhedernes samlede investe-

ringer. Virksomheder inden for finansiering og forsikring foretager ca. 11 pct. af investerin-

gerne i forskning og udvikling og har ligeledes intensiveret forsknings- og udviklingsindsatsen

siden 2008. Erhvervsservice samt information og kommunikation, der tilsammen står for godt

en fjerdedel af investeringerne, har de senere år haft en nedgang i deres forsknings- og

udviklingsinvesteringer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.4

Offentlige udgifter til forskning og udvikling

fordelt på hovedområder, 2014

Figur 4.5

Virksomhedernes investeringer i forskning

og udvikling fordelt på brancher, 2014

20%

17%

16%

11%

13%

59%

10%

36%

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Humaniora

Industri

Erhvervsservice

Handel

Information og kommunikation Finansiering og forsikring

Anm.: Transport, hotel, restauration og øvrige brancher indgår ikke i figur 4.5, da de udgør en meget lille

andel af de totale investeringer i forskning og udvikling. Industrisektorens investeringer tegner sig

for 59 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i forskning og udvikling, heraf udgør investe-

ringerne fra medicinalindustrien 40 pct., fremstilling af motorer og motordele 17 pct., kemisk indu-

stri 10 pct. og øvrige 33 pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Dansk forskning klarer sig godt i internationale sammenligninger. Danske forskere publicere-

de godt 13.000 videnskabelige publikationer pr. mio. indbyggere i perioden 2010-2014. Det

placerer Danmark på en 3. plads blandt OECD-landene, når videnskabelige publikationer

holdes op imod befolkningstal., jf. Forskningsbarometer 2015, som kan findes på ufm.dk (kun

tilgængelig på dansk). Samtidig er danske forskere blandt de mest citerede. Internationalt

ligger Danmark nummer fire målt i forhold til citationer pr. publikation. Når det gælder danske

forskeres andel af de 10 pct. mest citerede videnskabelige publikationer, er Danmark placeret

på en 3. plads, kun overgået af Schweiz og Holland.

Også på innovationsområdet klarer Danmark sig relativt godt. Innovation kan defineres som

viden og ideer, som omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og

samfundsmæssig værdi. Ifølge Innovation Union Scoreboard fra 2015, som sammenligner

EU-landenes innovationsevne, ligger Danmark nummer to i EU kun overgået af Sverige.

Der findes forskellige kilder til innovation. Knap en tredjedel af de innovative virksomheder

angiver, at de har udført eller købt forskning og udvikling, mens de resterende to tredjedele af

de innovative virksomheder baserer sig på andet end forskning og udvikling. Det kan eksem-

pelvis være medarbejder- eller brugerdreven innovation eller ny anvendelse af kendt teknolo-

gi,

jf. Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne, februar 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Regeringens initiativer

Regeringen har iværksat en række ambitiøse initiativer for at fremme forskning, udvikling og

innovation. Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation, der er

implementeret eller under implementering, fremgår af

boks 4.2.

Boks 4.2

Regeringens initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation



Danmarks Innovationsfond:

Som led i aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” ønsker

regeringen at styrke Danmarks Innovationsfonds regionale forankring, herunder at Innovationsfonden

fra 2016 og i en 3-årig periode kan have medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til regionale

videnmiljøer.

Landdistriktsvækstpilotordning:

Som led i aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” afsætter

regeringen 10 mio. kr. årligt tiletableringen af en Landdistriktsvækstpilot-ordning i perioden 2016-2019.

Ordningen etableres i regi af Danmarks Innovationsfond. Ordningen skal give mulighed for, at små og

mellemstore virksomheder i de danske landdistrikter kan opnå støtte i op til to år til at ansætte en

højtuddannet medarbejder, der skal gennemføre et innovationsprojekt.

Automatisering og ny teknologi i produktionserhvervene:

Med aftale om ”Vækst og udvikling i hele

Danmark” ønsker regeringen at etablere et erhvervspartnerskab for avanceret produktion, der skal

igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og ny teknologi i små og mellemstore

produktionsvirksomheder i hele landet.

Skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter:

I 2014 blev den øvre grænse for, hvor store

udgifter til forskning og udvikling, der kan give anledning til kontant udbetaling gennem skattekreditten,

forhøjet. Grænsen er hævet fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr., svarende til en udbetaling på 5,5 mio. kr., når

nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 22 pct. er fuldt indfaset i 2016.

Øget regionalt vidensamarbejde i de videregående uddannelsesinstitutioners

udviklingskontrakter:

I 2016 har Regeringen syngjort forventningerne til samspillet mellem de

videregående uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder i hele landet. Dette bliver

reflekteret i de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter med det nye mål om øget

regionalt vidensamarbejde.

Udviklingskontrakter med Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter):

Danmarks otte GTS-institutter spiller en central rolle i at overføre viden og innovation til danske små og

mellemstore virksomheder. Derfor indgår uddannelses- og forskningsministeren i 2016

udviklingskontrakter med GTS-institutterne med henblik på at styrke videnbroen og sikre, at

virksomheder i hele landet får lettere adgang til viden.

Styrket hjemtag fra Horizon 2020:

EUopSTART, KIC-Start og Horizon 2020-NET yder tilskud til

danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at danne netværk og

udarbejde succesfulde ansøgninger til en række udvalgte europæiske forskningsprogrammer under

Horizon 2020, herunder såkaldte ”Knowledge and Innovation Communities” (KIC). I 2015 er der givet

støtte til to ansøgere i KIC-konsortier, 13 netværk og 338 ansøgere til EU-programmer samt fire

deltagere i KIC-konsortier.

Evaluering af effekten af dansk deltagelse i EU’s 6. og 7. rammeprogram:

Evalueringen

undersøger den videnskabelige gennemslagskraft af EU-projekter, og hvilken betydning EU-

projekterne har haft for de deltagende virksomheder på længere sigt. Evalueringen viser blandt andet,

at videnskabelige publikationer, skrevet på baggrund af FP6- og FP7-forskning, har stor

gennemslagskraft.



Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.2 (fortsat)

Regeringens initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation



Samarbejdsaftale med Massachusetts Institute of Technology (MIT):

Uddannelses- og

Forskningsministeriet har i 2015 indgået en samarbejdsaftale med MIT, der betyder, at op til 10 ph.d.-

studerende og postdocs ved danske forskningsinstitutioner hvert år kan tilbringe henholdsvis 6 og 12

måneder ved ét af de førende universiteter i verden.

Evaluering af de danske innovationscentre:

Evalueringen foretaget i 2015 viser en høj grad af

tilfredshed fra interessenterne med centrene i Kina, USA, Tyskland, Korea, Brasilien og Indien.

Centrene skaber stor værdi for både danske institutioner, forskere og virksomheder. En række

anbefalinger fra evalueringen er ved at blive implementeret.

Fælleseuropæisk forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS):

I august 2015 blev ESS

etableret som europæisk forskningsinfrastruktur (en såkaldt ERIC). Det er første gang, at en af

Europas store forskningsfaciliteter placeres i Norden. For at forbedre det danske ESS-medværtskab

blev der i 2015 udarbejdet en national ESS-strategi, som skal sætte pejlemærkerne for den fremtidige

danske indsats på området.

Nyt dansk roadmap for forskningsinfrastruktur: ”Dansk

roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015”

præsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriets vision og strategiske sigtelinjer for

forskningsinfrastruktur for de kommende fem år og indeholder et katalog over 22 konkrete forslag til

nationale forskningsinfrastrukturer, der vurderes at have størst national betydning for dansk forsknings-

og innovationskonkurrenceevne i løbet af de kommende fem år.

Ny lov om regulering af danske aktiviteter i rummet og strategi på rumområdet:

Regeringen har

taget initiativ til en ny lov om regulering af aktiviteter i det ydre rum og igangsat arbejdet med at

formulere en rumstrategi. Rumstrategien skal udstikke de kort-, mellem- og langsigtede rammer for

rumområdet i Danmark og bidrage til, at der i erhvervslivet, forskningsverdenen og blandt myndigheder

høstes de forventede potentialer på området. Strategien skal bl.a. opstille relevante mål for

rumområdet med afsæt i regeringens overordnede målsætninger om vækst og beskæftigelse mv.

Integritet i forskningen:

Regeringen følger implementeringen af den danske kodeks for integritet i

forskningen tæt. Der er på finansloven afsat 9,8 mio kr. over to år til aktiviteter, som vil kunne fremme

integriteten yderligere, fx gennem forskning i hvilke incitamenter der vil kunne styrke integritet i

forskning.

Regionale investeringer i innovation:

Under det danske regionalfondsprogram for 2014-2020 har

regeringen aftalt med EU-Kommissionen, at der kan ydes 50 pct. EU-medfinansiering til regionale

projekter, som kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder. Der er i

regionalfondsprogrammet ”Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder” afsat i alt knap 640 mio. kr. i

EU-medfinansiering i 7-årsperioden. Den nationale medfinansiering forventes at komme fra lokale og

regionale myndigheder, offentligretlige organer, fx uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.fl.



4.3 Det nationale mål for klima og energi

Danmark er blandt andet omfattet af følgende bindende nationale mål fastsat i EU på klima-

og energiområdet:



En række årlige forpligtelser i perioden 2013-20 for ikke-kvoteomfattede udledninger af

drivhusgasser. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks udledning skal være re-

duceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.

Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at udgøre

30 pct. i 2020 - en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005.



Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien



10 pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal udgøres af

vedvarende energi.

Regeringens energi- og klimapolitik

Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstil-

ling, idet omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i

Danmark og verden omkring Danmark.

Regeringen ønsker en energi- og klimapolitik, der bygger på grøn realisme. Det betyder, at

der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, der er til rådig-

hed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er til at betale for virksomheder og

forbrugere.

Det forudsætter, at de samlede fordele og ulemper ved konkrete tiltag bliver grundigt belyst.

Det gælder virkningerne på samfundsøkonomien, klimaet, de offentlige finanser og erhvervs-

livets vilkår.

Status for klima- og energipolitiske mål

I december 2015 udkom Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, der indeholder en

status for fremdriften mod Danmarks nationale 2020-mål fastsat i EU på klima- og energiom-

rådet.

Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at nedbringe udled-

ningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i

2005 og tillige opnå delmål på vejen mod 2020. Delmålene skærpes gradvist frem mod slut-

målet i 2020. Af hensyn til naturlige udsving i udledningerne er det dog muligt at gemme

overopfyldelse fra et år og anvende det til målopfyldelse i et andet år.

Der forventes aktuelt en betydelig overopfyldelse for perioden 2013-2019, mens der i enkelt-

året 2020 forventes en mindre underopfyldelse,

jf. figur 4.6.

Da de forrige års overopfyldelse

kan ”gemmes” og anvendes til målopfyldelse i 2020, forventes Danmark samlet set at leve op

til reduktionsforpligtelserne. Den akkumulerede overopfyldelse forventes at være på ca. 12,5

mio. ton CO

-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.6

Ikke-kvoteomfattede udledninger 2013-2020 og EU-målsætningen (mio. ton CO2e)

Mio. ton CO2e

37,0

35,0

33,0

31,0

2013

2014

Følsomhed

2015

2016

Forløb A

2017

2018

Forløb B

2019

2020

Reduktionssti

29,0

Anm.: Forløb A og B henviser til to forløb, der er regnet på i den seneste basisfremskrivning, og

”følsomhed” illustrerer et spænd for udledningerne, hvis basisfremskrivningens følsomheder

inddrages. De to forløb for kvoteprisen er kombineret med antagelser om udviklingen på

energiområdet i udlandet, som har stor betydning for beregning af elpriser og udveksling af el over

landegrænser, og med udbygningen af vindkraft i Danmark: Forløb A: CO2-kvoteprisen forbliver på

dagens niveau på ca. 55 kr./ton. Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et

nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark.Forløb B: CO2-kvoteprisen følger

udviklingen i IEA’s World Energy Outlook 2015 og stiger til ca. 100 kr./ton i 2020 og ca. 170

kr./ton i 2025. Dette kombineres med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for

udbygningen med vindkraft i Danmark.

Kilde: Energistyrelsen (2015), Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, december 2015.

I forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 har Danmark ligeledes påtaget sig at

øge den andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE),

til 30 pct. i 2020, en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005. I følge den seneste fremskrivning forven-

tes målet overopfyldt med en andel af VE i det endelige energiforbrug på over 40 pct. i 2020,

jf. figur 4.7.

Af den seneste fremskrivning fremgår ligeledes, at det totale bruttoenergiforbrug i 2020 for-

ventes at være 739 PJ, hvilket indebærer, at bruttoenergiforbruget er reduceret med 14 pct. i

forhold til 2006. Hermed opfyldes det nationale mål om energieffektivitet i Energiaftalen fra

2008, hvor bruttoenergiforbruget skulle reduceres med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.7

VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug

Pct.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

EU-mål

Fremskrivning

Pct.

Anm.: Andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug ligger over det fastsatte EU-mål

i hele perioden. CO2-kvoteprisen følger skøn fra Finansministeriet og stiger til ca. 65 kr./ton i 2020

og ca. 85 kr./ton i 2025, samt oliepris skønnet af Finansministeriet. Denne ligger dog på nogenlunde

samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook 2015. Dette kombineres med

en mindre grøn omstilling i udlandet og et medium skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark.

Kilde: Energistyrelsen (2015), Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015, december 2015

EU’s Klima- og Energipakke indeholder også et særskilt mål for anvendelsen af vedvarende

energi i transportsektoren, hvor Danmark er forpligtet til at opnå en VE-andel i landtransport

på mindst 10 pct. i 2020. Målet gælder kun i 2020, og der er således ingen delmål på vejen

mod 2020. Energistyrelsen har udarbejdet en analyse (VE-analysen

), der opstiller forskellige

eksempler på, hvordan EU’s mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren kan nås.

Generelt kan det konkluderes, at det med de seneste ændringer

i EU’s regler for målopfyl-

delse er blevet lettere at opfylde målet. Det er således ikke længere nødvendigt at øge det

såkaldte iblandingskrav

for biobrændstoffer til 10 pct., som det ellers er angivet i Energiafta-

len fra 2012.

Vedvarende el anvendt til tog bidrager nu ganske betydeligt til opfyldelsen af målet. Det

forventes dog stadig, at elbiler kun i begrænset omfang vil bidrage til målopfyldelsen, selv om

deres bidrag er blevet fordoblet med de nye regneregler. Det fremgår endvidere af analysen,

at anvendelse af biogas i fx rutebusser eller andre tunge køretøjer vil kunne bidrage til målop-

fyldelsen. Tilbage står, at biobrændstoffer fortsat forventes at være en afgørende faktor, når

målet skal opfyldes.

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/analyse_af_alternative_muligheder_til_

opfyldelse_af_2020_maalet_for_ve_til_transport.pdf

VE-direktivet blev ændret i september 2015. Ændringen var foranlediget af en revisionsklausul i direktivet.

Den VE, der skal anvendes til opfyldelse af 10 pct. kravet, kan antage forskellige former (fx VE-baseret EL,

VE-brint og biobrændstoffer). Alle analyser peger på, at biobrændstoffer vil være det dominante VE-brændstof

Danmark har siden 2010 haft et krav om, at der skal være iblandet 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til

transport. Der er en forventning om, at denne andel vil skulle øges frem mod 2020, jf. VE-analysen.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Regeringen vil senest medio 2017 tage stilling til, hvordan EU’s krav til VE i transport skal

opfyldes

Nye mål for 2030

EU’s stats- og regeringschefer blev i oktober 2014 enige om, at den samlede CO

-udledning

skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Kommissionen fremsatte i 2015

forslag til en revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, der skal sikre, at de sektorer, som er

underlagt EU’s kvotehandelssystem, sammenlagt leverer en drivhusgasreduktion på 43 pct. i

forhold til 2005-niveauet. Kommissionen ventes i midten af 2016 at fremlægge et forslag til en

byrdefordeling mellem EU-landene vedrørende den resterende del af reduktionsindsatsen i

de ikke-kvotebelagte sektorer, som samlet set skal reducere udledningerne med 30 pct. i

2030 i forhold til 2005.

I oktober 2014 satte EU’s stats- og regeringschefer yderligere mål for 2030. 27 pct. af energi-

forbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Målet er bindende for EU, men det forde-

les ikke på de enkelte lande. Derudover blev der sat et vejledende mål for 2030 om at forbed-

re energieffektiviteten med 27 pct. på EU-niveau i forhold til en business-as-usual-

fremskrivning.

Der er i de senere år gennemført en række aftaler, der understøtter de klima- og energipoliti-

ske mål. De væsentligste er

Energiaftale 2012

Klimaloven.

Energiaftale 2012

Med energiaftalen fra 2012 har en bred kreds af partier i Folketinget vedtaget en lang række

initiativer for at understøtte og udbygge den danske position på klima- og energiområdet

samt understøtte EU-målsætningerne,

jf. Danmarks nationale reformprogram 2013.

Aftalen

indebærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Senest inden

udgangen af 2018 skal parterne bag aftalen drøfte konkrete supplerende initiativer for perio-

den efter 2020.

En status på energiaftalen fra 2012 viser, at udviklingen er i overensstemmelse med de for-

ventninger, der var til aftalen, da den blev indgået. Det betyder, at andelen af vedvarende

energi stiger, CO

-udledningen reduceres lige som energiforbruget, samtidig med at brugen

af fossile brændsler bliver mindre. Af konkrete tiltag, som har udspring i energiaftalen fra

2012 kan nævnes udbygning med havvindmøller ved Horns rev 3, hvor buddet blev afgjort i

2015 med en garanteret afregningspris på 77 øre/kWh.

Klimalov

Klimaloven blev vedtaget i juni 2014. Med loven har Danmark fået en overordnet strategisk

ramme for klimapolitikken. I forbindelse med klimaloven er der etableret et nyt uafhængigt,

fagligt baseret klimaråd. Rådet består af uafhængige eksperter, som blandt andet skal rådgi-

ve regeringen om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 kan realiseres på

Basisåret for EUs klima- og energipakke er 2005. Indsatsen er opdelt på henholdsvis kvote- og ikke-kvote. Det

Europæiske Råd (DER)har vedtaget, at udledningsretten i ETS og non-ETS skal reduceres med henholdsvis 43

pct og 30 pct. i 2030 i forhold til 2005 for at indfri EUs 40 pct. reduktionsmål. Dette svarer ikke nødvendigvis

fuldstændig præcist til en reduktion på 40 pct. i forhold til 1990 på grund af en række faktorer. Det skyldes bl.a.

ændring af opgørelsesmetoder, overflytning af sektorer fra non-ETS til ETS mv.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

en omkostningseffektiv måde under hensyntagen til vækst, konkurrenceevne og sunde of-

fentlige finanser.

Klimarådet udgav i november 2015 sin første rapport,

Omstilling med omtanke – status og

udfordringer for dansk klimapolitik.

Energikommissionen

Regeringen har i marts 2016 nedsat en energikommission, som skal forberede et oplæg til

energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030. Energikommissionen afslutter sit

arbejde med en samlet rapport primo 2017.

4.4 Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-

strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge ande-

len af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til

mindst 40 pct. i 2020.

I 2014 var uddannelsesfrafaldet for de 18-24-årige 7,7 pct., mens 44,1 pct. af de 30-34-årige

havde gennemført en videregående uddannelse. Dermed er de overordnede EU-mål nået.

Samtidig viser de seneste tal fra Profilmodellen, der er en prognose for en ungdomsårgangs

forventede uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, at 93 pct. af 2014-ungdomsårgangen

forventedes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, 62 pct. en videregående uddan-

nelse og 28 pct. en lang videregående uddannelse.

Det er vigtigt for regeringen, at de unge vælger den rigtige uddannelse, og at ungdomsud-

dannelser og de forberedende uddannelsestilbud har høj kvalitet, da hovedvejen til gode

muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge. Regeringen har derfor nedsat en

ekspertgruppe for bedre veje til en ungdomsuddannelse, som med udgangen af 2016 skal

komme med anbefalinger til, hvordan unges vej gennem uddannelsessystemet kan styrkes,

og herunder også anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan målsætningen om, at

mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, skal viderefø-

res fremadrettet.

De videregående uddannelser skal give de studerende viden og kompetencer, som de stude-

rende kan bruge i fremtidige job og tage med sig i livet i øvrigt. Det kræver, at uddannelserne

har høj kvalitet og er relevante for efterfølgende beskæftigelse. Regeringen vil blandt andet

derfor reformere taxametersystemet for de videregående uddannelser, så det understøtter

højere kvalitet på uddannelserne og bedre overgang til beskæftigelse.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Samtidig har regeringen den 20. november 2015 indgået en bred politisk aftale om at justere

fremdriftsreformen.

Aftalen øger blandt andet universiteternes fleksibilitet til at tilrettelægge

uddannelserne efter udfordringer og behov inden for kravene om en reduktion i overskridel-

sen af normeret studietid.

Folkeskolen

Folkeskolereformen trådte i kraft ved skoleårets begyndelse i august 2014. Reformens mål

er, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af

social baggrund i forhold til faglige resultater, samt at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal

styrkes. Den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015

viser, at udviklingen af folkeskolen er på rette spor. Resultaterne viser en overordnet frem-

gang i forhold til elevernes faglige niveau.

De seneste år har kommunerne arbejdet for at øge andelen af elever i den almene undervis-

ning. Der er igangsat et eftersyn af inklusionsindsatsen i folkeskolen. Der er nedsat en eks-

pertgruppe, som skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og komme med konkre-

te, praksisnære anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan styrkes. Der igangsættes

desuden et initiativ om øget samspil mellem skole og fritid for at understøtte skolers, kommu-

ners og foreningers arbejde med at skabe bedre synergi og indfri de mange potentialer, der

er i samspillet mellem skole og fritidsliv.

Som en del af folkeskolereformen skal eleverne i folkeskolen ved udgangen af 2020 undervi-

ses af lærere, der enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller har opnået

en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Det er aftalt, at målet gradvist skal

realiseres i form af en kompetencedækning på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018

– opgjort på kommuneniveau. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) vil herefter

drøfte det resterende løft til 95 pct. under hensyntagen til de muligheder, som de planlæg-

ningsmæssige hensyn tillader.

I skoleåret 2014/2015 blev eleverne i 81,6 pct. af den fagopdelte undervisning undervist af

lærere med kompetence inden for det pågældende fag. Der er desuden afsat 1 mia. kr. til at

understøtte efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kommunerne

har i 2014 anvendt 38,1 mio. kr. af det modtagne tilskud på 64,1 mio. kr., og i 2015 ses der

en stigning i antallet af lærere, der efteruddanner sig i undervisningsfag.

Der er igangsat et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal give inspira-

tion og følge op på folkeskolereformen. Til det formål er der etableret en lang række forsk-

ningsprojekter, som tilsammen belyser implementeringen og virkningen af reformens elemen-

ter ud fra både elevernes, lærernes, pædagogernes, skoleledernes, forældrenes og kommu-

nernes perspektiv. Det bemærkes, at staten og KL generelt understøtter kommuners og

skolers omstilling af folkeskolen.

Fremdriftsreformen består af en række tiltag, der skal mindske omfanget af overskridelser af den normerede

studietid på de videregående uddannelser og dermed bidrage til vækst og velstand i Danmark. Samlet set skal

universiteterne frem mod 2020 reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Erhvervsuddannelser

Danmarks reform af erhvervsuddannelserne, som blev vedtaget i juni 2014, er som planlagt

trådt i kraft den 1. august 2015. Med reformen introduceres blandt andet nye grundforløb,

klare adgangskrav, bedre og mere undervisning, nye muligheder for fag på højere niveau og

adgang til videregående uddannelse. I tilknytning til reformen er der opstillet fire overordnede

politisk fastsatte kvalitetsmål:

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Implementeringen forløber som planlagt i forhold til blandt andet indførelse af ny grundfor-

løbsstruktur og understøtning af reformen på erhvervsskolerne. En foreløbig opgørelse fra

erhvervsskolernes egen organisation indikerer, at langt færre elever falder fra efter de første

tre måneder, men der foreligger endnu ikke en samlet officiel opgørelse. Der er endvidere

gennemført målrettet kompetenceudvikling af både lærere og ledere samt etableret et korps

af læringskonsulenter, som skal bidrage til skoleudvikling på alle erhvervsskoler.

Som led i opfølgning på reformens kvalitetsmål og tilhørende konkrete resultatmål er der

udviklet indikatorer, der gør det muligt at følge reformen tæt både på landsplan og på den

enkelte erhvervsskole, som årligt skal udarbejde en kvalitetshandlingsplan, der indeholder

resultater og opfølgning på reformmålene. Der udarbejdes på denne baggrund en samlet

årlig status til Folketinget, som er planlagt første gang i 2016.

De gymnasiale uddannelser

Regeringen har i april 2016 fremlagt et udspil om de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil

med udspillet styrke det faglige niveau og modernisere almendannelsen i de gymnasiale

uddannelser, så langt flere studenter er motiveret for og parate til at gå direkte videre til vide-

regående uddannelse. Elevernes faglige forudsætninger skal styrkes gennem indførelse af

adgangskrav. Studieretningsgymnasiet skal forenkles, og hf-uddannelsen skal målrettes mod

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Samlet set forventes regeringens tiltag på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet at

understøtte den positive udvikling, hvor flere unge med udenlandsk herkomst opnår bedre

uddannelsesresultater, herunder en større andel af unge med udenlandsk herkomst, som

opnår mindst en ungdomsuddannelse.

Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte

For perioden 2014-20 er der afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for

ufaglærte og faglærte. Målet er, at flere ufaglærte og faglærte opkvalificeres, og at flere fag-

lærte skal løftes til videregående niveau, samt at kvalitet og udbud styrkes blandt andet med

hensyn til mere fleksible afholdelsesformer. Det er målet, at indsatsen skal bidrage til et løft i

aktiviteten på op til 180.000 flere kursister inden for især arbejdsmarkedsuddannelser og

akademiuddannelser, herunder 20.000 studerende på videregående uddannelsesniveau.

Implementeringen af den forstærkede voksen- og efteruddannelsesindsats er iværksat. Her-

udover har regeringen med udspillet

Vækst og udvikling i hele Danmark

varslet, at den vil

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne kan gøres

mere målrettede og fleksible.

Dimensionering

Fra studieoptaget 2015 indførtes ledighedsbaseret dimensionering på de videregående ud-

dannelser. Målet er at flytte optaget på uddannelser med systematisk merledighed til uddan-

nelser med bedre jobudsigter. Dimensioneringsomfanget er fuldt indfaset ca. 3.500 pladser,

svarende til 6 pct. af optaget i 2013. Ledighedsudviklingen på de videregående uddannelser

følges løbende, blandt andet fortsat med henblik på at identificere uddannelser med systema-

tisk og markant overledighed. For 2016-optaget vil yderligere ca. 60 pladser blive dimensio-

neret.

Samtidig etableres et digitalt overblik, så kommende studerende får nem adgang til sammen-

lignelige informationer om blandt andet uddannelsernes ledighed, beskæftigelsesmuligheder

og timetal samt studerendes og færdiguddannedes vurderinger af uddannelsernes kvalitet og

relevans for efterfølgende job.

Opfølgning på udvalget for kunstneriske uddannelser

Regeringen har på baggrund af Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske

uddannelsers (Kunstudvalget) anbefalinger samt den historiske og aktuelle høje dimittendle-

dighed besluttet at foretage en yderligere dimensionering af optaget på design- og arkitekt-

uddannelserne fra 2016. Endvidere vil opfølgningen på Kunstudvalgets anbefalinger om

udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans blive gennemført i 2016, blandt andet i regi

af institutionernes udviklingskontrakter.

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel (april 2013) bestod af en SU-

reform og en aftale om rammerne for aktiv studiegennemførsel (’fremdriftsreformen’). Refor-

men styrker samlet de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020.

En central del af fremdriftsreformen er at sikre en hurtigere studiegennemførelse, hvilket skal

ses i sammenhæng med, at danske dimittender er blandt de ældste i international sammen-

hæng. I gennemsnit forventes uddannelsespauser og studietidsforlængelser således at føre

til, at danske studerende bruger næsten fire år i mertid i den samlede periode, der går fra

afsluttet grundskole indtil en bestået lang videregående uddannelse,

jf. figur 4.8.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.8

Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug i måneder fra afsluttet 9. klasse til første

erhvervskompetencegivende uddannelse, 9. klasse årgang 2011

Lange videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Korte videregående uddannelser

Erhvervsuddannelser

Studieskift

10. klasse

Dobbelt ungdomuddannelse

Uddannelsespause

Resttid

Kilde: Undervisningsministeriet baseret på Danmarks Statistiks registre.

En række af reformens initiativer, der skal understøtte tidligere studiestart og studietidsreduk-

tion, er implementeret. Eksempelvis kan studerende kun modtage SU i 12 måneder ud over

uddannelsens normerede tid, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år

efter adgangsgivende uddannelse. Endvidere er der indført bedre rammer for merit ved stu-

dieophold på anden institution eller studieskift, øget brug af vinterstart samt et loft på højst

fem ungdomsuddannelser med SU. Med virkning fra den 1. juli 2016 kan studerende ligele-

des kun være forsinket med seks måneder – mod før 12 måneder – i deres uddannelse, før

SU-udbetalingen stoppes. Derudover er der implementeret en række fremdriftselementer på

uddannelserne, som også vil have effekt, efter justeringen af fremdriftsreformen er trådt i kraft

den 1. juli 2016.

Vækst i hele Danmark

Regeringens strategi for understøttelse af

Vækst og udvikling i hele Danmark

blev lanceret i

november 2015. Strategien skal på uddannelsesområdet blandt andet understøtte adgangen

til gode uddannelser i hele landet samt et godt match mellem uddannelser og virksomheder-

nes kompetencebehov. Der afsættes penge til placering af erhvervsuddannelsesgrundforløb i

tyndere befolkede områder, forsøg med fjernundervisning i folkeskolen samt bedre mulighed

for støtte under praktik i yderområder og i det nære udland. Derudover er grundtilskuddet til

alle ungdomsuddannelsesinstitutioner forhøjet med en mio. kr. i forbindelse med en større

taxameteromlægning for at styrke de mindre institutioner i mindre befolkede områder og

dermed et stærkt uddannelsestilbud i hele landet. Som led i strategien skal det endvidere

belyses, hvilke muligheder der kan være for at gennemføre videregående uddannelser regio-

nalt og lokalt, fx gennem satellitudbud eller som digitalt tilrettelagte udbud.

Samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og de regionale virksomheder

vil endvidere blive styrket i 2016, dels gennem deregulering af de tekniske og merkantile

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og dels gennem mål for det regionale

vidensamarbejde i udviklingskontrakter med uddannelsesinstitutionerne.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.5 Det nationale mål for social inklusion

Flere skal inkluderes i fælleskabet på arbejdsmarkedet, og færre skal forsørges af det offent-

lige. Derfor har regeringen styrket den økonomiske tilskyndelse til at deltage aktivt på ar-

bejdsmarkedet. Samtidig har regeringen fokus på, at mennesker, der har brug for støtte og

hjælp til at få et bedre fodfæste i livet, får en indsats, der virker bedst muligt.

Det danske bidrag til det fælles EU-mål om social inklusion er, at antallet af personer i hus-

stande med meget lav beskæftigelsesgrad (”Low Work Intensity”, LWI

) skal reduceres med

22.000 frem mod 2020.

I 2014 var der ifølge Eurostat 495.000 personer i husstande med meget lav beskæftigelses-

grad. Det er en stigning på 11.000 i forhold til 2013, hvor der var 484.000 personer.

En igangværende revision af de danske data medfører et databrud i forhold til år, der ligger

før 2012. En tilnærmet opgørelse af antallet af personer i LWI-husstande på grundlag af

danske registerdata gør det imidlertid muligt at følge udviklingen længere tilbage i tid, jf.

figur

4.9

4.10.

LWI angiver antallet af personer, som lever i husstande med en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under 20 pct.

set over et kalenderår blandt de 18-59-årige bortset fra studerende under 25 år.

Eurostats opgørelse er baseret på EU SILC 2014. I EU SILC vedrører 2014 oplysninger for året 2013, idet

respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer på forholdene i det foregående år. Danmarks Statistik er i

gang med en revision af de danske data, der ligger til grund for indikatorerne i EU SILC. Revisionen omfatter to

større metodeændringer: 1) Husstandsbegrebet er ændret, og det samme gælder de vægte, som bruges ved opreg-

ning af husstandene i stikprøven til populationsniveau, og 2) der er indført et loft over negative indkomster.

Ændringerne skal dels sikre, at stikprøveusikkerheden mindskes, når man ser på udvalgte undergrupper af be-

folkningen, fx aldersgrupper og personer med og uden arbejde, og for befolkningen som helhed, dels gøre de

danske data mere sammenlignelige med data for de øvrige EU-lande. Indtil videre er revisionen gennemført for

2013 og 2014. Fuldt implementeret vil den dække data tilbage til 2008.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.9

Antal personer i husstande med meget lav

beskæftigelse (Eurostat)

1.000 persons

800

1.000 persons

800

Figur 4.10

Antal personer i husstande med meget lav

beskæftigelse (registerdata)

1.000 persons

800

1.000 persons

800

600

400

200

2004

2006

EU SILC

2008

2010

2012

EU SILC (rev.)

2014

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Anm.: LWI-husstande er defineret som husstande, hvor den gennemsnitlige bekskæftigelsesgrad for

personer mellem 18 og 59 år (ekskl. studerende under 25 år) er mindre end 20 pct. set over et

kalenderår. I Eurostats opgørelse er der databrud mellem 2012 og 2013. Eurostats 2014-data

vedrører oplysninger for 2013.

Kilde: Eurostat (EU SILC) og egne bereginger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellens

datagrundlag).

Der er en niveauforskel mellem Eurostat og den tilnærmede opgørelse på grundlag af danske

registerdata. Således udgør antallet af personer i LWI-husstande opgjort på grundlag af

registerdata ca. 600.000 i 2013, mens der er tale om 495.000 personer ifølge Eurostat (idet

tallet for 2014 refererer til beskæftigelsesgraden i 2013). Forskellen skal blandt andet ses i

lyset af, at beskæftigelsen i Eurostats opgørelse er selvrapporteret, mens opgørelsen på

registerdata er baseret på den registrerede beskæftigelse i året. De to opgørelser tegner

imidlertid grundlæggende samme billede af udviklingen.

Den væsentligste årsag til stigningen mellem 2008 og 2013 er faldet i beskæftigelsen i perio-

den som følge af det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den efterfølgende periode med

svag økonomisk vækst.

Det seneste år er antallet af personer, der bor i en LWI-husstand, imidlertid steget, til trods for

at beskæftigelsen er øget. Det skyldes, at stigningen i beskæftigelsen er mindre end stignin-

gen i antallet af studerende og andre personer uden for arbejdsstyrken.

Opgørelserne af personer i LWI-husstande kan kun foretages frem til 2013/2014. Den sene-

ste udvikling peger imidlertid på, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter:

Beskæftigelsen er steget med 38.000 personer fra januar 2014 til november 2015, og ledig-

heden er i samme periode faldet med 37.500 personer.

Hvis der ses på sammensætningen blandt 18-59-årige (ekskl. studerende under 25 år) i

husstande med meget lav beskæftigelsesgrad, udgør førtidspensionister den største gruppe.

Kontanthjælpsmodtagere udgør den næststørste gruppe,

jf. figur 4.11.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.11

Personer i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad efter socioøkonomisk status, 2013

1.000 personer

140

120

100

Førtids-

pensionister

Kontanthjælps-

modtagere

Øvrige uden for

arbejdsstyrken

Studerende

Bruttoledige

Beskæftigede

1.000 personer

140

120

100

Anm.: 18-59-årige (ekskl. studerende under 25 år). Socioøkonomisk status er opgjort efter væsentligste ind-

komstkilde i året. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke

umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kilde: Egne bereginger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellens datagrundlag).

Studerende og øvrige personer, der midlertidigt eller permanent står uden for arbejdsstyrken,

fx sygedagpengemodtagere, fylder også en del i det samlede billede. Det samme gælder

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart

står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med de senere års reformer af blandt andet førtidspension og fleksjob, kontanthjælpssyste-

met, sygedagpengesystemet, beskæftigelsesreformen, reformen af dagpengesystemet og

senest indførelse af en integrationsydelse og aftalen om et kontanthjælpssystem, hvor det

kan betale sig at arbejde (Jobreform fase I), er rammerne skabt for, at flere kan blive en aktiv

del af arbejdsmarkedet fremover. Det vil isoleret set bidrage til en reduktion i antallet af per-

soner i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad i de kommende år.

Det grundlæggende mål med blandt andet reformerne af førtidspension og fleksjobordningen

er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformerne er målrettet personer, der

har sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet,

herunder også at personer med handicap får bedre muligheder for at finde plads på et inklu-

derende arbejdsmarked.

Samtidig tager reformerne sociale hensyn. Blandt andet er der i kontanthjælpsreformen taget

hensyn til enlige forsørgere, og styrkelsen af det økonomiske incitament til uddannelse retter

sig mod personer, der vurderes at være uddannelsesparate. I Jobreform fase I er der ligele-

des taget sociale hensyn, fx vil personer, der ikke kan arbejde, kunne fastholde den fulde

kontanthjælp, selv om de ikke opfylder kravet om 225 timers arbejde inden for et år.

I regeringens aftale om satspuljeinitiativer for 2016-2019 har det været et centralt fokus på at

styrke og sikre den virksomhedsrettede indsats for udsatte målgrupper i overensstemmelse

med anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget. Ét af initiativerne, Særligt Tilrettelagt Virk-

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

somhedsforløb, har således til formål at øge brugen af virksomhedsrettede indsatser for de

udsatte målgrupper. I perioden 2016-19 er der afsat i alt 78 mio. kr. til initiativet.

Initiativer til understøttelse af social inklusion

En styrkelse af den sociale inklusion, hvor flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmar-

kedet, kræver blandt andet, at flere mennesker, der er i en sårbar og udsat situation, møder

en mere effektiv social indsats.

Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, som

gør en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal ar-

bejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til

socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og ud-

brede effektive metoder.

Som en del af sin socialpolitiske dagsorden vil regeringen årligt udforme en socialpolitisk

redegørelse, der blandt andet skal gøre status for indsatser og resultater på socialområdet.

Redegørelsen sigter efter at give svar på, hvem de udsatte er, og hvordan man hjælper dem

bedst, og dermed bidrage til en styrkelse af en vidensbaseret socialpolitik.

Samtidig prioriterer regeringen flere initiativer, der løfter vidensniveauet på socialområdet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.3

Initiativer til understøttelse af social inklusion



En tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats.

Med satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 96

mio. kr. over 4 år til at understøtte kommunerne i en helhedsorienteret omlægning af børneområdet til

en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Fokus er på kommunernes samlede indsats – fra

sagsbehandling til tilbudsvifte – så der handles, inden barnets og familiens problemer vokser sig større.

Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD.

Der blev på finansloven for 2015 afsat 12,7 mio. kr. til

initiativet målrettet unge og voksne med ADHD. Formålet med initiativet er, at unge og voksne med

ADHD får styrket deres mestringskompetence, robusthed og evne til at håndtere svære situationer.

Hermed forbedres deres forudsætninger for social inklusion, og deres muligheder øges for at kunne

tage en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet på lige fod med andre.

Arbejdsrehabiliteringsklubber for mennesker med erhvervet hjerneskade.

Som led i

udmøntningen af satspuljen fra 2010 er der afsat midler til at udvikle og afprøve en model for

arbejdsrehabiliteringsklubber for mennesker med erhvervet hjerneskade. Projektet afsluttedes i 2015.

En evaluering viser, at flertallet af medlemmerne får afklaret deres kompetencer via klubberne og får

en mere aktiv tilværelse.

Anonym stofmisbrugsbehandling.

Den 1. juli 2015 trådte lov om tilbud om anonym, ambulant

behandling af stofmisbrugere m.v. i kraft, hvorefter kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde

anonym, ambulant behandling til personer. Målgruppen for forslaget er således stofmisbrugere,

der ud over deres misbrug ikke er belastet socialt, og som har en relativ tæt tilknytning til arbejds-

markedet eller uddannelsessystemet. Formålet er at forebygge, at denne gruppe af borgere på sigt

udvikler sociale problemstillinger ud over stofmisbruget.

Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug.

Med satspuljeaftalen for 2016 er der

afsat i alt 54,3 mio. kr. til at udbrede en række virksomme behandlingsmodeller eller delelementer fra

modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Formålet er, at de unge reducerer eller ophører

med deres misbrug, flere passer deres skole, færre begår kriminalitet, og flere får bedre relationer til

familie og venner og et bedre psykisk helbred.

Hjemløsestrategien.

Der er ved de seneste tre års satspuljeaftaler afsat midler til hjemløseområdet,

herunder til udbredelse af Housing First-tilgangen. Med den seneste satspuljeaftale er der afsat 31,6

mio. kr. til bl.a. at udbrede og implementere hjemløsestrategien og styrke viden om, hvordan

hjemløshed kan forebygges. Der er i 2015 påbegyndt etablering af midlertidige overgangsboliger til de

mest udsatte unge hjemløse efter gode kommunale erfaringer med denne type støtte til de unge.

Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre.

Den 1. juli 2015 trådte en ændring af lov om

social service i kraft. Den koordinerende rådgivning skal støtte kvinder på krisecenter i at etablere et liv

uden vold. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, tilknytning til arbejdsmarked, skole,

daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte øvrige kommunale indsatser i relation til

kvindens overgang til en selvstændig tilværelse.

Benchmarkinganalyse på socialområdet.

Som led i satspuljen er der igangsat en

benchmarkinganalyse, der skal sikre et bedre vidensgrundlag for udvikling af benchmarking på det

sociale område.

Socialpolitisk redegørelse.

Social- og Indenrigsministeriet vil i første halvår 2016 udforme en

socialpolitisk redegørelse, der blandt andet skal gøre status for indsatser og resultater bredt på

socialområdet. Redegørelsen, som vil udkomme hvert år, skal bidrage med svar på, hvem de udsatte

er, og hvordan man hjælper dem bedst.

Serviceeftersyn af social mål.

Der er igangsat et serviceeftersyn af den tidligere regerings nationale

sociale 2020-mål for at træffe beslutning om nye langsigtede sociale mål. Hensigten med eftersynet er

at foretage en kritisk gennemgang af målene med henblik på at vurdere, om de fortsat er meningsfulde,

og i tilstrækkelig grad understøtter omstillingen af den sociale indsats på kommunalt niveau.



Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016 kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 1

[Publikationens titel] · [måned, år]

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 5

5. Institutionelle spørgsmål

og interessentinddragelse

Nyt kapitel

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-

beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester er på dags-

ordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.

Regeringen og Folketinget har aftalt en øget inddragelse af Folketingets Europaudvalg og

Finansudvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det nationale reform-

program. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste spørgsmål med Folke-

tingets Europaudvalg og Finansudvalg på særskilte samråd om det europæiske semester. Alt

i alt afholdes tre årlige fælles samråd i løbet af det europæiske semester.

Proceduren er følgende: I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse, orienterer regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækst-

undersøgelsen. I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketings-

udvalg om, hvordan regeringen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer fra Det Europæiske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram og kon-

vergensprogram.

Dertil orienterer regeringen – efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefa-

linger – på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifik-

ke anbefalinger.

De tre samråd betegnes som

det nationale semester

og er i lyset af den tættere koordination

af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale parlamenter i

EU.

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

er omdrejningspunkt for den nationale forankring

af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget blev nedsat

allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og består af ca. 30

regionale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med interesse for den

europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er

centrale i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæftigelsespolitikken.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne

af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsulta-

tionsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigel-

sesdagsorden og er central i forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst

og beskæftigelsesområdet.

Udvalget mødes typisk tre gange om året på henholdsvis embedsmandsniveau og minister-

niveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om forløbet af det europæiske se-

mester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af

det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes temadrøftelser med fokus på elementer

af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, fx blev der i oktober 2015 afholdt et møde ledet af

udenrigsministeren med fokus på kapitalmarkedsunionen, det indre marked, Kommissionens

investeringsplan for Europa og folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannelse af

retsforbeholdet.

Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2016 blev sendt i høring i kontaktudvalget og

drøftet på et møde i udvalget den 8. marts 2016 med efterfølgende mulighed for udvalget til

at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og

indarbejdet i det nationale reformprogram.

Boks 5.1

Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale

reformprogram (”det nationale semester”)

11. december 2015: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens

Årlige Vækstundersøgelse og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer.

17. marts 2016: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale

reformprogram og konvergensprogram.

Juni 2016: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2016 · April 2016

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

DANMARKS NATIONALE

REFORMPROGRAM 2016

2015/16:10

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om udgivelsen

kan i øvrigt ske til:

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

T 3392 3333

ISBN Elektronisk publikation

978-87-93214-91-0

Design af omslag

Kontrapunkt

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside:

fm.dk

Rosendahls

kom (2016) 0095 - Bilag 4: Danmarks Nationale Reformprogram 2016

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

T 3392 3333

fm.dk