kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0110 Bilag 3
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 6. april 2016 vedr. Danmark og EU’s

klimapolitiske ambitionsniveau i lyset af Parisaftalen

_____________________________________

Samrådsspørgsmål I og J

I Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg har Christian Poll (ALT), Maria

Reumert Gjerding (EL), Andreas Steenberg (RV),

Pia Olsen Dyhr (SF) og Jens Joel (S) den 5.

februar stillet ministeren følgende to

samrådsspørgsmål

I og J:

Samrådsspørgsmål I:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at landenes

samlede INDC’er på nuværende tidspunkt ikke

reducerer den globale udledning af drivhusgasser

tilstrækkeligt hurtigt i forhold til Parisaftalens

skærpede temperaturtærskel, og er ministeren

enig i, at det i lyset af Parisaftalen er nødvendigt

at øge det klimapolitiske ambitionsniveau i

Danmark og EU i forhold til både langsigtede mål

og delmål, og hvad vil regeringen konkret arbejde

for i den sammenhæng?”

Samrådsspørgsmål J:

”Vil regeringen arbejde aktivt for, at EU i lyset af

Parisaftalens skærpede temperaturtærskel øger

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

T: +45 3392

2800

Side 1/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

ambitionsniveauet for 2020, 2030 og 2050-

reduktionsmålene, så de svarer til behovet og

videnskaben, og så man lever op til Parisaftalens

langsigtede mål, der bl.a. indebærer, at man

globalt udfaser fossile brændsler senest i 2050,

og at EU som foregangsregion bør gøre dette

endnu tidligere? Og hvordan vil dette i så fald

ske?”

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for de to

spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Lad mig starte med samrådsspørgsmål I.

Som jeg har nævnt før, markerer Parisaftalen et

historisk vendepunkt for den globale omstilling til

lavemission. Aftalen forpligter alle verdens lande til

at udarbejde nationale planer for at reducere deres

udledninger. 188 lande har allerede fremlagt deres

nationale klimaplaner, der dækker over 95 pct. af

verdens udledninger. Men som I også ved, er de

mange bidrag til den nye globale klimaaftale ikke

nok til at holde den globale temperaturstigning

under hverken halvanden eller to grader.

I klimaforhandlingerne frem mod COP21 var det

derfor én af Danmarks og EU’s hovedprioriteter, at

Side 2/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

aftalen skulle indeholde en såkaldt

”ambitionsmekanisme”. Det vil sige en mekanisme,

der skal bidrage til løbende at øge den globale

reduktionsindsats.

Ambitionsmekanismen betyder, at alle parter hvert

femte år skal mødes til et globalt ”stocktake” for at

vurdere implementeringen af aftalens langsigtede

mål. Derefter skal parterne – også hvert femte år –

genbekræfte eller opdatere deres

reduktionsbidrag. Vælger parterne at opdatere

deres reduktionsbidrag fastsætter aftalen desuden

et vigtigt princip om, at disse reduktionsbidrag skal

være mere ambitiøse end dem, som landene

tidligere er kommet med.

Regeringen vil arbejde for at sikre en effektiv

global implementering af aftalens

ambitionsmekanisme. Og vi vil sammen med

resten af EU presse på for, at alle lande spiller

konstruktivt ind til ambitionsmekanismen, så den

globale reduktionsindsats kan øges.

EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er fortsat

blandt de mest ambitiøse. Det bliver i sig selv en

udfordring at få den konkrete lovgivning for EU’s

2030-klimamål på plads, da mange svære knaster

stadig udestår. Regeringen er derfor enig med

Kommissionen og klimakommissær Cañete i, at

Side 3/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

EU først og fremmest skal have den konkrete

lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod

2030 på plads. Det vil her og nu være det bedste

bevis for EU’s fortsatte klimaengagement.

Med ambitionsmekanismen lægges der

selvfølgelig også op til, at EU i fremtiden skal tage

stilling til EU’s klimabidrag. Det skal vi være klar til

første gang i 2020, men det kræver, at vi har et

transparent og solidt beslutningsgrundlag. Vi er

derfor meget tilfredse med, at IPCC er blevet bedt

om at udarbejde en rapport i 2018, og at

Kommissionen har tilkendegivet, at den før 2020

vil udarbejde en grundig analyse for at understøtte

dette. Dette analysearbejde er der behov for i

relation til 2020, hvor EU skal genbekræfte eller

opdatere sit 2030-mål.

Vi kommer således til at tage stilling til vores

reduktionsbidrag senest i 2020. På nuværende

tidspunkt er det dog for tidligt at gå ind i den

drøftelse.

Lad mig gå videre til besvarelsen af

samrådsspørgsmål J.

En del af spørgsmålet har jeg allerede svaret på i

forbindelse med samrådsspørgsmål I. Jeg vil starte

med at slå fast, at EU skal yde sit bidrag i forhold

Side 4/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

til målene for 2020, 2030 og 2050. Det er hævet

over enhver tvivl.

Men som jeg netop har redegjort for, skal EU først

og fremmest have fokus på at få den konkrete

lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod

2030 på plads. Vi skal have omsat klimamålet til

handling og resultater og vise, at vi ikke kun på

papiret vil være de mest ambitiøse, men at vi også

rent faktisk kan levere.

Alt peger på, at EU mere end opfylder sit eget

2020-mål, og der er ikke lagt op til, at det skal

revideres. I forhold til 2020 arbejder vi derfor

målrettet på at sikre størst muligt global handling

før 2020 gennem konkrete tiltag.

I Paris stod det danske forhandlerhold sammen

med Kommissionen i spidsen for EU’s arbejde i

forhandlingerne om reduktionsindsatsen før 2020.

Og vi sikrede en ambitiøs beslutning med fokus på

at bruge FN som platform for at dele erfaringer om

konkrete omkostningseffektive løsninger inden for

bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet.

I forhold til 2050 har EU en ambition om at

reducere drivhusgasudledningerne med 80-95

procent i 2050. Det er en meget ambitiøs

målsætning.

Side 5/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

Regeringen arbejder for, at Danmark skal være

uafhængig af fossile brændsler i 2050, så vi i 2050

kan producere vedvarende energi nok til at dække

det samlede danske energiforbrug.

Men det er vigtigt at huske på, at Danmark kun står

for ca. 0,1 pct. af de globale CO2-udledninger. Og

EU kun står for ca. 10 pct. Vi må derfor ikke

glemme vigtigheden af at understøtte en ambitiøs

global reduktionsindsats.

Derfor arbejder Danmark for at sikre en ambitiøs

global implementering af Parisaftalen. Dette gør vi

ved at sikre rammerne for den globale

reduktionsindsats samt gennem konkrete

initiativer.

Vi arbejder for at hjælpe ulandene med at gøre

deres klimamål til virkelighed gennem

klimafinansiering og kapacitetsopbygning. F.eks.

samarbejder Danmark allerede i dag med en

række vækstøkonomier om deres omstilling til

lavemission ved at udbrede den danske

energimodel.

Den bedste måde at fremme den grønne omstilling

er ved at vise, at der er god økonomi i det. Hvis

vedvarende energi og energieffektivisering skal

være det oplagte valg gælder det om at gøre de

Side 6/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

rene energiteknologier billigere og mere

konkurrencedygtige i forhold til de fossile

brændsler. Derfor er Danmark også gået sammen

med 19 andre lande om at styrke indsatsen i

forhold til forskning og udvikling i ren energi i

initiativet ”Mission Innovation”.

Danmark har de senere år via Klimapuljen støttet

en udfasning af subsidier til fossile brændsler

gennem blandt andet det Internationale Energi

Agentur (IEA) og Verdensbankens

energisektorprogram. Og vi er aktive medlemmer

af den såkaldte ”Vennegruppe

for udfasning af

fossible subsidier”.

Den danske støtte har bidraget

væsentligt til at sætte subsidier til fossile

brændsler på den internationale dagsorden – og til

konkret at hjælpe en række udviklingslande med

denne indsats.

Og Danmark arbejder desuden i diverse fora for at

sikre gode rammer for private investeringer i

omkostningseffektive klimaløsninger. Det gør vi

bl.a. gennem den danske Klimainvesteringsfond i

samarbejde med en række pensionskasser.

Vi arbejder også for fortsat at styrke alliancerne

med progressive i- og ulande for at sikre en

ambitiøs global implementering af Parisaftalen,

bl.a. gennem EU’s aktive klimadiplomati.

Side 7/8

kom (2016) 0110 - Bilag 3: Kopi af EFK alm. del - bilag 245: Talepapir fra samrådet den 6/4-16 om Parisaftalen (samrådspm. I og J)

Regeringen vil arbejde aktivt for at gøre

Parisaftalens målsætninger til virkelighed. Vi skal

vise, at Danmark og EU holder, hvad vi har lovet.

Vi skal sikre, at andre holder, hvad de har lovet.

Og så skal vi have de globale investorer med på

holdet.

Tak for ordet.

Side 8/8