kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0155 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa (KOM(2016) 155)

Resume

Kommissionen fremsendte den 16. marts 2016 meddelelsen ”Stål: Beva-

ring af holdbare jobs og vækst i Europa” (KOM(2016) 155). Meddelelsen

følger op på Kommissionens ”handlingsplan for en konkurrencedygtig og

bæredygtig stålindustri” fra 2013( (KOM(2013) 407).

I meddelelsen fokuserer Kommissionen på udviklingen af en mere konkur-

rencedygtig og bæredygtig stålindustri baseret på følgende overordnede

elementer: a) en effektiv og ansvarlig handelspolitik; b) investeringer i en

moderne og bæredygtig stålindustri; c) at forvandle ressourcer- og klimaud-

fordringer til muligheder.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

Baggrund

Kommissionen fremsendte den 16. marts 2016 meddelelsen

”Stål: Beva-

ring af holdbare jobs og vækst i Europa”

(KOM(2016) 155). Meddelel-

sen følger op på Kommissionens

”handlingsplan for en konkurrencedyg-

tig og bæredygtig stålindustri”

fra 2013( (KOM(2013) 407).

Kommission har siden november 2015 haft øget fokus på krisen i den

europæiske stålindustri. I februar 2016 afholdt Kommissionen en højni-

veaukonference om energiintensive industrier med henblik på at gøre sta-

tus for gennemførelsen af handlingsplanen for stålindustrien. Situationen i

stålindustrien blev desuden drøftet på møderne i Rådet (konkurrenceevne)

i november 2015 og februar 2016 samt i Europa-Parlamentet i forbindelse

med dets beslutning om udviklingen af en bæredygtig europæisk industri

for uædle metaller i december 2015.

Formål og indhold

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

2/13

Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at den europæiske stålindustri

er kendetegnet ved moderne, energi- og CO2-effektive anlæg, der frem-

stiller produkter med høj merværdi, men at den europæiske stålsektor, på

trods af det store potentiale, står i en vanskelig situation grundet ændrin-

ger i de globale markeder og den teknologiske udvikling.

På denne baggrund, og på baggrund af stålhandlingsplanen ønsker Kom-

missionen at iværksætte initiativer på følgende indsatsområder for at for-

bedre konkurrencedygtigheden i den europæiske stålindustri:

a. En effektiv og ansvarlig handelspolitik

b. Investeringer i en moderne og bæredygtig stålindustri

c. At forvandle ressourcer- og klimaudfordringer til muligheder

a. En effektiv og ansvarlig handelspolitik

Fælles handling for at styrke vores forsvar mod illoyal handelspraksis

En af målsætningerne med Kommissionens meddelelse er at styrke EU’s

evne til at forsvare sig mod urimelig handelspraksis fra andre lande. Kom-

missionen peger på, at den europæiske stålindustri især udsættes for et stort

pres som følge af en betydelig kinesisk overskudskapacitet, svarende til

halvdelen af hele den årlige europæiske stålproduktion. Overskudskapacite-

ten har ført til en illoyal handelspraksis fra især Kina, hvor stål eksporteres

meget billigt til bl.a. EU. Det har destabiliseret de globale stålmarkeder og

presset prisen i bund. Kommissionen har derfor indført et rekordstort antal

defensive handelsforanstaltninger for at imødegå de negative konsekvenser

for stålindustrien. Endvidere understreger Kommissionen, at endnu mere

kan gøres fremadrettet.

Nuværende foranstaltninger til at styrke beskyttelsen af handel

EU har allerede indført 37 antidumping-foranstaltninger på import af stål,

herunder 16 der vedrører kinesiske stålprodukter. Endvidere har Kommissi-

onen i 2015 indledt 7 nye undersøgelser relateret til stålsektoren. Kommis-

sionen peger endvidere på, at man har skærpet sin praksis i antidumping-

undersøgelserne, idet man nu dels indleder antidumping-undersøgelser, in-

den den dumpede import når at forårsage skade på den europæiske stålindu-

stri, dels registrerer importen af undersøgte stålprodukter for derved at have

mulighed for at indføre antidumping-told med tilbagevirkende kraft.

Yderligere bestræbelser på at fremskynde processen

Kommissionen peger på, at man fremover vil ændre praksis i sine antidum-

ping-undersøgelser for derved at muliggøre, at en midlertidig told kan indfø-

res op til én måned tidligere end i dag, hvor det typisk tager 9 måneder. Man

vil både effektivisere egne processer, forkorte en række frister for erhvervs-

livet og skære ned på involveringen af medlemsstaterne.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

3/13

Modernisering af de defensive handelsinstrumenter

Kommissionen peger på, at en yderligere effektivisering af EU’s indsats er

nødvendig, hvorfor dens forslag fra 2013 om at modernisere EU’s defensive

handelsinstrumenter bør vedtages hurtigst muligt. Forslaget er blevet bloke-

ret i Rådet. Kommissionen foreslår følgende i meddelelsen:



De allerede foreslåede begrænsninger af anvendelsesområdet for

EU’s regel om at bruge den mindste af to mulige toldsatser bør ud-

vides med henblik på at sikre, at reglen ikke anvendes i stålsektoren

og mere generelt, når markedet i eksportlandet er udsat for betydeli-

ge forvridninger.

De relevante EU-forordninger (antidumping- og antisubsidie-

forordningerne) bør ændres således, at en række frister for erhvervs-

livet forkortes formelt, og høringer af medlemsstaterne kan strøm-

lines.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at indgå i samarbejdet om

at skærpe regelsættet, og Kommissionen erklærer sig parat til at

fremsætte de ovenfornævnte reformforslag.

Der bør indføres et overvågningssystem, som skal monitorere al im-

port af stål til EU, således at foranstaltninger kan aktiveres, når im-

porten truer med at skade de europæiske stålproducenter.

Interesserede parter opfordres til at give deres mening til kende i en

igangværende høring om, hvorvidt EU skal ændre metoder til be-

regning af dumping fra Kina jf. udløb af visse bestemmelser i Kinas

tiltrædelsesprotokol til WTO. Ændringerne er måske nødvendige,

men Kommissionen vil analysere konsekvenserne grundigt og finder

ikke, at de kan foretages uden betydelige overgangsperioder og af-

hjælpende foranstaltninger.



At håndtere den globale overkapacitet

Foruden de ensidige foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af over-

kapaciteten på stål, arbejder Kommissionen sammen med EU’s handels-

partnere på at håndtere de underliggende problemer. Forsøget på at genska-

be lige konkurrencevilkår har fokus på:



At styrke og forøge antallet af bilaterale møder i kontaktgruppen for

stålspørgsmål, navnlig møder med Kina.

Håndtering af udfordringerne gennem strukturelle tilpasninger, der

skal drøftes i OECD’s stålkomité.

I WTO-regi vil Kommissionen benytte relevante lejligheder til at

minde Kina om at overholde sine internationale forpligtelser i hen-

hold til WTO-reglerne vedrørende gennemsigtighed og anmeldelse

af subsidier.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

4/13



Kinas subsidieordninger vil blive undersøgt grundigt og spørgsmålet

vil blive taget op i G20-sammenhæng.

Kommissionen vil i relevante WTO-forhandlinger samt forhandlin-

ger af bilaterale aftaler bl.a. søge at få indført større disciplin i for-

bindelse med statsstøtte og statsejede virksomheder.

b. Investeringer i en moderne og bæredygtig stålindustri

Investering i fremtidige løsninger og teknologi til fordel for en mere kon-

kurrencedygtig industri

For at imødekomme de udfordringer stålsektoren står overfor på længere

sigt, vil Kommissionen arbejde på at fremme de løbende investeringer i

moderniseringer af stålindustrien. Kommissionen vil bl.a. arbejde for, at

de eksisterende muligheder effektivt støtter industrien i dens bestræbelser

på nyskabelse:



Den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) hjælper

med også at få innovation ud i stålsektoren ved at dække de øgede

finansieringsrisici i forbindelse med innovative projekter.



Mulighederne under EFSI supplerer de øvrige EU-fonde såsom

forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020 og struktur-

fondene og kan og bør kombineres med disse med henblik på en

optimal udnyttelse.



Horisont 2020 og ESIF hjælper, sammen med forskningsinstituti-

oner og andre interesserede parter, stålindustrien med at udvikle

støtteteknologier inden for ressource- og energieffektivitet langs

værdikæden.



Kommissionen fremhæver endvidere det europæiske innovations-

partnerskab om råstoffer samt Kul- og Stålforsikringsfonden der

støtter udviklingen i sektoren med over 50 mio. EUR om året.

Investering i mennesker

I forbindelse med moderniseringen af stålsektoren vil Kommissionen gen-

nemføre initiativer, der skal fremme investeringen i menneskelige ressour-

cer og forbedre beskæftigelsesmulighederne i de tilfælde, hvor de strukturel-

le ændringer fører til arbejdspladsnedlæggelser.



Investeringen i menneskelige ressourcer vil være udgangspunktet

for Kommissionens kommende dagsorden for nye kvalifikationer,

hvilket skal gavne bl.a. stålindustrien.



I tilfælde af nedlagte arbejdspladser, kan Den Europæiske Fond

for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) medfinansiere op til 60

pct. af de samlede omkostninger til beskæftigelsesmæssige foran-

staltninger, som hjælper arbejdstagerne med at finde nyt arbejde.



Kommissionen vil gennem de relevante udvalg for social dialog

inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen og gennemførel-

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

5/13

sen af de nødvendige foranstaltninger ved større flytninger af akti-

viteter.

Moderne konkurrenceregler for en stærk europæisk stålsektor

Kommissionen vil gennem konkurrencepolitikken arbejde for at styrke de

europæiske stålproducenters langsigtede konkurrenceevne. For at sikre de

europæiske producenter lige konkurrencevilkår på internationalt plan ar-

bejder Kommissionen både multilateralt inden for OECD og WTO og

bilateralt gennem sine frihandelsaftaler. Kommissionen tilskynder endvi-

dere medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de moderne EU-

statsstøtteregler – det gælder navnlig:



Mere støtte til grænseoverskridende projekter om industriel forsk-

ning eller teknologiprojekter af fælles europæisk interesse (IPCEI)



Hvad angår de energiintensive industriers energiomkostninger op-

fordres medlemsstaterne til at yde kompensation for de indirekte

finansieringsomkostninger forbundet med støtteordninger til for-

del for vedvarende energi.



Kommissionen er parat til at bistå de nationale myndigheder med

at udpege støtteforanstaltninger til at anspore energiintensive bru-

gere til at udvikle innovative løsninger.

c. At forvandle og ressourcer- og klimaudfordringer til muligheder

Mere konkurrencedygtige energipriser i EU-medlemsstaterne

Kommissionen vil arbejde for at fremme energieffektivitet og konkurrence-

dygtige energipriser i EU.



Kommissionen vil snart fremlægge en række initiativer inden for

rammerne af energiunionen, bl.a. forslag om tilrettelæggelsen af

elmarkedet, styring, vedvarende energi og energieffektivitet.



Forskellige EU-finansieringsmuligheder såsom den europæiske

fond for strategiske investeringer (EFSI) og de Europæiske struk-

tur- og investeringsfonde (ESIF) støtter allerede tiltag til fremme

af energieffektivitet. For eksempel vil ESIF støtte EU-

industriernes energieffektivitet, miljøvenlige produktionsprocesser

og ressourceeffektivitet med 5,7 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Revision af emissionshandelssystemet (ETS)

I forbindelse med den igangværende revision af emissionshandelssystemet

(ETS) foreslår Kommissionen, at der iværksættes initiativer som understøt-

ter innovation i stålsektoren, så sektoren kan forblive konkurrencedygtig og

tilpasser sig den nye virkelighed med klimaændringer.



For at støtte investeringer i innovation såsom CO2-opsamling og

anvendelsen af teknologiske projekter foreslås det at øremærke

godt 400 millioner kvoter fra og med 2021 til dette formål.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

6/13



Derudover vil yderligere 50 millioner af de uudnyttede kvoter i

perioden 2013-2020 (som normalt ville blive lagt i markedsstabili-

tetsreserven) blive lagt til innovationsfonden, så den kan blive

etableret inden 2021 og finansiere projekter til støtte for anvendel-

sen af ny banebrydende teknologi i industrien.

Kredsløbet lukkes: den cirkulære økonomi

Knap halvdelen af den nuværende primærproduktion af stål i EU anvender

skrot og Kommissionen vurderer derfor, at pakke om den cirkulære øko-

nomi kan være med til at mindske produktionsomkostningerne i stålsekto-

ren.



Med sin pakke om den cirkulære økonomi har Kommissionen fo-

reslået at øge genanvendelsesprocenterne for affald, forbedre sor-

teringsordningerne for bygnings- og nedrivningsaffald og effekti-

visere ordningerne for udvidet producentansvar.



Pakken om den cirkulære økonomi indeholder desuden flere for-

anstaltninger til at fremme innovative produktionsprocesser. Indu-

striel symbiose åbner f.eks. mulighed for at øge materiale- og

energieffektiviteten i industriprocesserne ved at øge værdien af

biprodukter såsom stålslagge i stedet for at disse medfører store

bortskaffelsesomkostninger

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntning af initiativer der

beskrives i meddelelsen, vil kunne være forbundet med statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konksekvenser.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

7/13

Et nyt tilsynssystem i forhold til import af stålprodukter vurderes at ville

medføre omfattende administrative byrder for erhvervslivet og myndig-

hederne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 29. marts 2016. I den forbin-

delse er følgende bemærkninger modtaget:

DI er grundlæggende enig med Kommissionen i, at en stærk fremstillings-

industri har stor betydning for Europas vækstpotentiale og jobskabelse,

samt at fremstillingsindustrien, ligesom det øvrige erhvervsliv, har vigtige

roller i værdikæder i EU’s indre marked. DI kan tilslutte sig Kommissio-

nens generelle tilgang om, at europæisk erhvervsliv har en afgørende rolle

i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa.

DI finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen fokuserer på beho-

vet for at modernisere stålindustrien gennem udvikling og innovation, da

det kan bidrage til at løse udfordringen omkring konkurrenceevne. DI

lægger vægt på, at Kommissionen fastslår, at denne innovation og tilpas-

ning først og fremmest skal ske hos selve industrien, mens EU og med-

lemsstaterne har et ansvar for generelt at skabe gunstige rammer for er-

hvervslivet gennem fair konkurrencevilkår, et bedre investeringsklima og

tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft. DI mener dog ikke, at det er

en entydig fornuftig prioritering, at EU’s institutioner i forhold til stålin-

dustrien har et så usædvanligt stort fokus på at understøtte en specifik

sektor.

DI mener overordnet set, at alle sektorer og det samlede erhvervsliv skal

sikres lige og fri konkurrence på fair markedsvilkår, da dette over tid er

med til at sikre en bæredygtig udvikling af europæisk konkurrenceevne

og erhvervsliv. Samtidig mener DI ikke, at der fra politisk hold på euro-

pæisk plan skal tages særlige hensyn til én energiintensiv sektor frem for

andre energiintensive sektorer. Desuden er DI bekymret for den delvist

protektionistiske tilgang til erhvervspolitik, der i stadig stigende grad vin-

der indpas på europæisk plan.

Endelig bemærker DI også, at priserne på stål generelt er faldet siden

2008 delvist grundet global overkapacitet, hvilket isoleret set er et gode

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

8/13

for den del af europæisk erhvervsliv, der aftager dette råmateriale til pro-

duktion med videre.

DI finder det uheldigt, at Kommissionen bruger den aktuelle krise i stål-

industrien til at ændre på de overordnede rammer for anvendelsen af EU’s

defensive handelsinstrumenter. Dette kan begrænse handlen og pålægge

europæiske importører og industri, der benytter råstofferne yderligere

omkostninger, som vil påvirke konkurrenceevnen negativt gennem øgede

forbrugerpriser. DI er således bekymret over flere af de foreslåede tiltag.

Det gælder særligt forsøget på at bruge den aktuelle situation i stålindu-

strien til at fjerne reglen om den laveste told (den såkaldte lesser duty

rule). Afskaffes denne regel, vil det være muligt at pålægge en anti-

dumpingtold, som er højere end den skadevirkning, som europæiske pro-

ducenter lider under. Europæisk industri vil med andre ord blive overbe-

skyttet, hvilket ikke er godt for konkurrenceevnen.

DI er også modstander af at afkorte høringsprocedurerne i forbindelse

med gennemførelsen af anti-dumpingundersøgelser. En afkortning vil

gøre det endnu vanskeligere at identificere og engagere de dele af euro-

pæisk erhvervsliv, som anvender importerede varer omfattet af undersø-

gelsen, det vil sige de virksomheder, der står til at få øget deres udgifter,

hvis der indføres en endelig anti-dumpingtold.

DI støtter grundlæggende energiunionens mange formål samt at EU’s

kvotehandelssystem skal være det centrale instrument i en omkostningsef-

fektiv reduktionsindsats. I relation til risikoen for carbon leakage er det

vigtigt, at der ikke sker unfair forskelsbehandling mellem forskellige

energiintensive sektorer.

I meddelelsens afsnit C fremgår det, at der er bedringer af energipriserne,

og at prisen derfor ikke har den samme betydning for europæiske virk-

somheder som tidligere. Til trods for dette fremgår det af fodnoterne, at

EU har væsentlig højere energiomkostninger end flere af de regioner eu-

ropæiske virksomheder konkurrerer med. Derfor er det vigtigt at fastholde

fokus på at sænke energiomkostningstrykket i EU og Danmark. DI støtter

reformerne af EU’s energipolitik, der udgør en vigtig del af energiunio-

nen, herunder både en reform af kvotesystemet, støtte til vedvarende

energi og implementering af EU’s indre energimarked. Meddelelsen næv-

ner desuden, at selvom der var gode fremskridt ved COP21, er der stadig

regioner uden for EU, der har lavere klimaambitioner, hvilket giver unfair

konkurrencefordele. Der er elementer i Kommissionens udkast til et kvo-

tedirektiv, der giver anledning til bekymring i den europæiske og danske

energiintensive industri. Ordentlige regler til beskyttelse mod investment

leakage og carbon leakage er derfor af største vigtighed.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

9/13

I meddelelsens afsnit B vedrørende statsstøtte til indirekte omkostninger

fremgår det, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at gøre brug

heraf. Status er imidlertid, at det kun er et fåtal af lande, der gør det.

Danmark benytter sig ikke af denne mulighed og den forskellige håndte-

ring i medlemslandene medfører intern forvridning af konkurrenceforhol-

dene. Ideelt set ville EU-harmonisering hjælpe, så kvotesystemets ind-

virkning bliver ens landene imellem.

DI mener grundlæggende, at cirkulær økonomi er en vigtig erhvervsdags-

orden, der gennem genanvendelse af råstoffer (herunder stål) kan mindske

produktionsomkostninger og åbne nye forretningsmuligheder. Overordnet

set er det positivt, at Kommissionen har lyttet til erhvervslivets ønske om

en mere sammenhængende tilgang til cirkulær økonomi. Udover at have

fokus på affaldshåndtering har cirkulær økonomi også fokus på at ned-

bryde barrierer for grænseoverskridende handel med affald og derigen-

nem etablering af et velfungerende europæisk marked for sekundære res-

sourcer - herunder et forbedret indre marked for metalskrot og genan-

vendt stål.

Hvis affaldsressourcerne generelt skal erstatte virgine råstoffer i produk-

tionen af nye produkter, stiller det krav til samme tilgængelighed og kva-

litet som ved virgine råstoffer, hvorfor DI støtter op om europæiske kvali-

tetsstandarder for sekundære ressourcer. Den gældende ordning, hvor en

række lande har indført egne end-of-waste kriterier er ikke holdbar, sær-

ligt i tilfælde, hvor disse sekundære ressourcer transporteres til andre lan-

de. Målet må være, at skabe et reelt indre marked for sekundære ressour-

cer i kendte og gerne dokumentérbare kvaliteter til en konkurrencedygtig

pris. Dette gøres gennem fastsættelse af klare kriterier suppleret af et

stærkt øget fokus på ensartet implementering og håndhævelse i medlems-

staterne, så alle medlemslande overholder de forpligtigelser der følger

med affaldsdirektiverne.

Danske Maritime påpeger, at stål er et af de vigtigste materialer inden for

skibsbygningsindustrien og den maritime udstyrsindustri. Den europæi-

ske, herunder den danske, maritime industri anvender både stål fra euro-

pæiske stålproducenter og fra producenter i tredjelande.

Danske Maritime hilser tiltag velkomne, der kan forbedre de generelle

rammevilkår for den europæiske stålindustri og således medvirke til at

styrke industriens vækstvilkår og konkurrenceevne. Det gælder bl.a. via

øgede investeringer i ny teknologi inden for stålindustrien samt i forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter. Det gælder også initiativer, der sigter på

at øge uddannelsesniveauet inden for industriens arbejdsstyrke. Forenin-

gen støtter også, at Kommissionen styrker dialogen via OECD og WTO

og med individuelle tredjelande om at skabe et globalt stålmarked, som i

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

10/13

højere grad baserer sig på markedsmæssige vilkår og derved medvirker til

at få nedbragt den aktuelle overkapacitet på markedet.

Meddelelsen indeholder også tiltag, der angår EU’s handelsdefensive in-

strumenter. Danske Maritime stiller sig umiddelbart skeptisk over for at

gennemføre ændringer i regler og procedurer for Kommissionens brug af

sådanne instrumenter med udgangspunkt i situationen inden for stålsekto-

ren. Særligt kan forslaget om at afkorte høringsprocedurerne i forbindelse

med gennemførelse af antidumpingundersøgelser vække bekymring, idet

et sådant forslag vil vanskeliggøre kortlægning og identifikation af even-

tuelle negative virkninger for de erhverv, der bruger importerede produk-

ter omfattet af antidumpingundersøgelser. Hvis der eksempelvis tiltænkes

indført antidumpingtold på importerede stålprodukter, som bruges inden

for europæisk skibsbygning og inden for produktion af maritimt udstyr i

Europa, kan det vanskeliggøre inddragelsen af den europæiske maritime

industri i høringsprocessen, og industrien risikerer således at stå med øge-

de udgifter som følge af den endelige antidumpingtold.

Danske Maritime så gerne, at Kommissionens meddelelse havde inde-

holdt tiltag til fremme af ophugning af skibe inden for EU under de betin-

gelser, som fremgår af Hong Kong-konventionen og af EU's ophugnings-

forordning. Fremme af skibsophugning inden for EU vil ”alt andet lige”

øge udbuddet af materialer, der kan bruges i den europæiske stålindustri

og dermed give industrien lettere adgang til råmaterialer. Samtidig vil det

kunne gøre skibsbygning mere bæredygtigt.

Dansk Erhverv påpeger, at globalisering og international frihandel bidra-

ger til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk

Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med

optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark

skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal

være åben over for de muligheder, som verden rummer.

Fra Dansk Erhvervs side støttes som udgangspunkt ikke statsstøtte af

virksomheder uanset markedet. Det værende sagt så kan det i dette særli-

ge tilfælde accepteres, at der strammes op på de handelsdefensive instru-

menter, der sættes i værk for at forhindre en handelspraksis fra et tredje-

land, der i praksis konstituerer dumping af produkter på det europæiske

marked.

Dansk Erhverv anerkender at der i særlige tilfælde kan være grund til at

iværksætte handelsdefensive instrumenter, men dette bør være undtagel-

sen snarere end reglen. Handelsdefensive instrumenter forøger omkost-

ningerne for europæiske virksomheder og forbrugere, særligt dem der

forsøger at integrere deres globale værdikæder. Endvidere reducerer an-

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

11/13

tidumping-told forbrugernes valgmuligheder og forøger priserne. I det

omfang, at der er behov for at vedtage midlertidige foranstaltninger skal

dette naturligvis ske så hurtigt som muligt og på et sagligt eller videnska-

beligt underbygget grundlag. Dette er afgørende også i relation til at opnå

medhold ved WTO’s tvistbilæggelsesdomstol.

Dansk Erhverv forholder sig kritisk til at indføre dumpingtold med tilba-

gevirkende kraft på tre måneder – da dette introducerer en væsentlig øko-

nomisk usikkerhed for danske virksomheder. Endeligt skal det anføres at

Dansk Erhverv støtter fuld markedsøkonomisk status til Kina, da dette vil

medføre langt større fordele end ulemper for både forbrugere og virksom-

heder i Danmark (og Europa). Dansk Erhverv støtter ligeledes en moder-

nisering af de defensive handelsinstrumenter, således at de bliver tidsva-

rende og kan sikre lige konkurrencevilkår. Dansk Erhverv støtter ikke den

konkret foreslåede begrænsning i anvendelsesområdet for EU’s regel om

anvendelse af den mindste toldsats (lesser duty rule).

Dansk Erhverv er modstandere af statsstøtte af virksomheder uanset mar-

kedet. Udgangspunktet for ethvert indgreb må desuden være sektorneutra-

litet. Dansk Erhverv støtter ikke, at der øremærkes særlige penge til speci-

fikke industrier eller at særlige sektorer fritages for lovgivning, der gælder

for resten af erhvervslivet, herunder på energiområdet. Dette gælder også

stålindustrien.

Dansk Erhverv støtter cirkulær økonomi og bedre udnyttelse af de råstof-

fer, der allerede er på det europæiske marked.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke alle landes holdninger er kendte, men flere lande har udtrykt stor be-

kymring for den aktuelle situation i den europæiske stålsektor.

Belgien,

Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Storbritannien, Tyskland har frem-

sendt et brev til Europa-Kommissionen om nødvendighederne af nye ini-

tiativer på særligt tre områder: handelspolitikken (antidumping), emissi-

onshandelssystemet og finansiering gennem EU-instrumenter såsom

forsknings- programmet Horizon2020 og den europæiske fond for strate-

giske investeringer (EFSI).

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet enig i, at europæisk industri har en central rolle

at spille i forhold til at skabe vækst og jobs i Europa og støtter målet om

at fremme gode rammevilkår for den europæiske industri og fastholde

produktionsarbejdspladser i Europa.

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

12/13

Regeringen støtter en moderne og åben europæisk industripolitik, der

fokuserer på europæiske virksomheders adgang til globale værdikæder,

smart produktion samt bedre horisontale rammevilkår for europæisk indu-

stri, heriblandt små og mellemstore virksomheder. Regeringen finder det

således positivt, at meddelelsen blandt andet fokuserer på behovet for at

modernisere stålindustrien bl.a. via øgede investeringer i ny teknologi

inden for stålindustrien samt i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Regeringen er ligeledes enig i Kommissionens vurdering af, at denne mo-

dernisering og tilpasning først og fremmest skal foretages af industrien

selv, mens EU og medlemsstaterne har et mere generelt ansvar for at ska-

be gunstige rammer for erhvervslivet gennem fair konkurrencevilkår, et

bedre investeringsklima og tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen ser dog med en vis skepsis på sektorspecifikke tiltag. Det er

regeringens holdning, at EU’s industripolitik bør fokusere på at sikre bed-

re horisontale rammevilkår for europæisk industri.

Regeringen er ligeledes skeptisk i forhold til en række af de handelspoliti-

ske elementer i meddelelsen. Kommissionens intention om at forkorte de

undersøgelser, der går forud for indførelsen af antidumping-told på fx

kinesisk stål, er ikke i sig selv problematisk. Regeringen er dog skeptisk

overfor, om det i praksis kan lade sig gøre, uden at gå på kompromis med

kvaliteten af undersøgelserne. Når EU indfører antidumping-told, kan det

have væsentlige negative konsekvenser for berørte europæiske virksom-

heder, der importerer eller videreforarbejder de pågældende produkter.

Foranstaltningerne skal derfor indføres på et solidt fagligt grundlag, og

virksomhederne skal have rimelige muligheder for at forsvare deres inte-

resser og/eller foretage de nødvendige tilpasninger af deres forretning.

Det hensyn bringes i fare, når Kommissionen vil forkorte en række af

virksomhedernes frister samt begrænse medlemsstaternes inddragelse.

Regeringen er skeptisk overfor indførelsen af et overvågningssystem i

forhold til import af stålprodukter, herunder formålet om, at EU derved

skal kunne indføre antidumping-told, før det reelt kan konstateres, at det

importerede stål forvolder skade på de europæiske stålproducenter. I øv-

rigt finder regeringen ikke, at et monitoreringssystem vil have en reel

merværdi ift. det bestående EU-system for overvågning gennem toldmyn-

dighederne. Samtidig vil der være tale om en administrativ byrde for im-

porterende virksomheder.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der ikke foretages begrænsnin-

ger i anvendelsesområdet for reglen om brug af den mindste toldsats.

Danmark er blandt de handelsliberale medlemsstater, der har blokeret

dette forslag i Rådet under forhandlingerne om en modernisering af de

kom (2016) 0155 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om stål - Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

13/13

defensive handelsinstrumenter. Således kan det heller ikke accepteres at

udvide de allerede foreslåede begrænsninger jf. meddelelsen. Reglens

formål er at sikre, at EU tilvejebringer en reel beskyttelse af europæiske

producenter af fx stål, der udsættes for skadelig dumping, samtidigt med,

at der tages et behørigt hensyn til de europæiske importører, brugere og

forbrugere, der i sidste ende betaler prisen for foranstaltningerne. Det gø-

res ved at indføre en antidumping-told der ikke overstiger det nødvendige

minimum for at fjerne alle de skadelige effekter af den konstaterende

dumping. En begrænsning af reglens anvendelsesområde vil være udtryk

for en unødvendig overbeskyttelse af visse industrier på bekostning af

andre dele af erhvervslivet. Danske virksomheder rammes typisk negativt,

når EU indfører antidumping-told.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der ikke er grundlag for at ændre

statsstøttereglerne for at styrke den europæiske stålindustris konkurrence-

evne.

I forhold til den fremtidige ramme for EU’s klima- og energipolitik støtter

regeringen kvotehandelssystemet som det centrale instrument til EU’s

fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Regeringen lægger vægt

på, at kvotehandelssystemet styrkes gennem strukturelle reformer. Rege-

ringen støtter desuden en smidig administration af kvotehandelssystemet

uden unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at admini-

strationen af Kvoteregistret er sikker og brugervenlig.

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i

Europa velkommen. Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær

økonomi i EU kan være et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressour-

ceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af

naturressourcer i Europa.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.