Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0321 Bilag 1
Offentligt
1645263_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 321 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Det europæiske semester 2016: landespecifikke henstillinger
DA
DA
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0002.png
1.
I
NDLEDNING
For at holde gang i det europæiske opsving og modernisere økonomierne er det
afgørende at støtte investeringer, fortsætte strukturreformer og bevare ansvarlige
offentlige
finanser.
Disse tre prioriterede områder - den såkaldt "positive trekant" - blev atter bekræftet i den
årlige vækstundersøgelse 2016, og de danner udgangspunktet for de landespecifikke
henstillinger og afgørelser under stabilitets- og vækstpagten, som Kommissionen offentliggør
i dag. Pakken bygger på en vurdering af de nationale programmer, som medlemsstaterne
fremlagde i marts og april 2016 som led i det europæiske semester for samordning af den
økonomiske politik, samt data fra Kommissionens seneste økonomiske prognose
1
. Parallelt
med denne pakke iværksætter Kommissionen desuden en høring af de kontraherende parter i
traktaten om stabilitet, samordning og styring vedrørende gennemførelsen af finanspagten.
På det europæiske niveau arbejder Kommissionen hårdt sammen med andre
EU-institutioner for at skabe de rette rammebetingelser for vækst og beskæftigelse.
Det
skrider fremad med gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2016.
Kommissionen vil i løbet af de næste par uger gøre status over fremskridtene med
investeringsplanen for Europa, kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked og strategien
for det indre marked, som alle er afgørende for at fremme vækst og beskæftigelse. Indsatsen
på EU-plan understøttes af dagsordenen for bedre regulering. Der gøres også fremskridt på
nationalt plan, men de er stadig ujævne. Det er nu medlemsstaternes ansvar at gennemføre de
foranstaltninger, der anbefales af Rådet, for at forbedre situationen i deres egne økonomier
samt i hele Den Europæiske Union.
Den europæiske økonomi fortsætter sit moderate opsving, og de interne kilder til vækst
skal gradvist begynde at tage over.
Det økonomiske output, som hovedsageligt drives frem
af det private forbrug, har nydt godt af lave oliepriser, gunstige finansieringsvilkår og, i den
seneste tid, euroens lave vekselkurs. Disse stimulerende faktorer vil sandsynligvis snart
ophøre, og det er derfor vigtigt yderligere at fremme de interne kilder til vækst, f.eks.
produktive investeringer som led i investeringsplanen for Europa, da det kan øge
efterspørgslen i dag og udbuddet i morgen. Investeringsniveauet er fortsat lavt i forhold til før
krisen, både hvad angår private og offentlige kilder, men investeringerne er dog ved at
komme op i gear, og tendensen er tydeligt ved at vende. Yderligere fremgang kræver, at vi får
bugt med kombinationen af svag efterspørgsel, høj privat gæld, byrdefulde rammer for
erhvervet i nogle lande og en generelt stadig lav tillid i den private sektor.
Strukturen af den globale vækst ændrer sig i takt med de internationale forhold, hvilket
skaber både muligheder og udfordringer for Den Europæiske Union.
Væksten i
vækstøkonomierne ventes fortsat at være afdæmpet, samtidig med at der ventes en større
volatilitet
på
finansmarkederne.
Desuden er væksten i de større udviklede økonomier også aftaget i den seneste tid. Dette
skaber en øget usikkerhed og understreger nødvendigheden af, at EU styrker sin
vækstkapacitet og får stimuleret efterspørgslen i sin store integrerede økonomi.
1
De nationale programmer findes på:
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_da.htm,
og Kommissionens økonomiske forårsprognose 2016 fra den 3. maj 2016 på:
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2016_spring_forecast_en.htm
2
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0003.png
Det er nødvendigt at skabe hurtigere fremskridt med strukturreformer, bl.a. ved at
gennemføre dem i en hensigtsmæssig rækkefølge, for at styrke opsvinget og forbedre
EU-økonomiernes vækstpotentiale på længere sigt.
Det gælder navnlig i betragtning af den
økonomiske krises eftervirkninger, svage demografiske trender og en forholdsvis lav
produktivitetsvækst. Kommissionen har ved adskillige lejligheder anført, at der skal gøres
brug af samtlige politiske redskaber – monetære, budgetmæssige og strukturelle – for at
fremme tilliden og styrke opsvinget. Centrum for dens indsats har været at fremme
opadgående konvergens mellem medlemsstaterne for at stimulere jobskabelsen og reducere
fattigdom og social eksklusion. Da en lempelig pengepolitik alene ikke kan føre til varig og
afbalanceret vækst, og eftersom mange medlemsstater stadig har et begrænset finanspolitisk
råderum, er strukturreformer afgørende for at modernisere økonomien og skabe resultater
inden for de mange målsætninger under EU-traktaterne, idet de kan kombinere indsatsen for
at skabe afbalanceret og varig vækst, fuld beskæftigelse og social udvikling.
Ved at øge produktiviteten kan veltilrettelagte reformer, der gennemføres i en hensigtsmæssig
rækkefølge, have betydelige positive virkninger på mellemlang sigt på økonomiernes
potentielle vækst og forbedre tilpasningsevnen. De mere kortsigtede virkninger på væksten
kan maksimeres ved at gennemføre reformerne hurtigt, således tilliden øges, og ved at
kombinere dem med supplerende foranstaltninger, der understøtter den interne efterspørgsel,
navnlig investeringer.
De sociale modeller er blevet sat på prøve under krisen og trænger til at blive
moderniseret og styrket
ved at skabe den rette kombination af fleksibilitet og sikkerhed,
herunder holdbare løsninger til at få folk tilbage og integrere dem i arbejdslivet. Selv om
beskæftigelsen siden 2013 er steget med over 5,5 millioner, og arbejdsløsheden er faldet
betydeligt til det laveste niveau i flere år, kæmper de fleste medlemsstater stadig med
alvorlige sociale følger af krisen. Langtidsledigheden ligger stadig højt med 10,5 millioner i
Europa, og 122 millioner personer anses på nuværende tidspunkt for at være i risiko for
fattigdom eller social eksklusion
2
. Husholdningernes realindkomst pr. indbygger ligger stadig
under niveauet i 2008 i euroområdet. Ud fra et mere fremadrettet perspektiv kræver følgerne
af en aldrende befolkning, at der foretages en modernisering af langtidsplejen og af pensions-
og sundhedssystemerne, ikke alene hvad angår deres dækning men også hvad angår
finansieringen heraf. Med henblik på at gøre noget ved nogle af disse problemstillinger og
tilskynde til større konvergens i retning af de lande, der viser de bedste resultater, har
Kommissionen indledt arbejdet med etableringen af en europæisk søjle for sociale rettigheder
3
som led i den bredere indsats for at skabe en dybere og mere retfærdig økonomisk og
monetær union.
De seneste års store tilstrømning af flygtninge og migranter har en række sociale og
økonomiske konsekvenser for EU.
På kort sigt vil tilstrømningen af flygtninge kræve ekstra
offentlige udgifter og øge den interne efterspørgsel, hvilket påvirker BNP positivt. Den
mellemfristede virkning på beskæftigelsen og væksten hviler på en vellykket
arbejdsmarkedsintegration og social integration af flygtningene, bl.a. gennem
uddannelsesstøtte.
2
Jf. data fra EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC):
http://ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview
3
COM(2016) 127 final af 8.3.2016.
3
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0004.png
En kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for, at EU kan konkurrere på verdensplan,
fremme social inklusion og opretholde sin høje levestandard.
En mere kvalificeret
arbejdsstyrke ville øge produktiviteten. Samtidig ville den øgede produktivitetsvækst give
europæerne mulighed for højere lønninger og øget købekraft. Der er et presserende behov for
at sikre, at EU's arbejdsstyrke har de fornødne kvalifikationer til at holde trit med et
arbejdsmarked i hurtig forandring. Mens nogle arbejdsgivere har vanskeligt ved at finde
personer med de rette kvalifikationer, er mere end fire millioner unge stadig arbejdsløse, og
en af de helt store udfordringer for alle er at matche de nuværende og fremtidige behov på
arbejdsmarkedet. Det er desuden særlig vigtigt i betragtning af den demografiske udvikling.
Den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) er begyndt at give konkrete
resultater.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har indtil videre godkendt EFSI-
finansiering
til
57
projekter,
svarende
til
7,8 mia. EUR
i
finansiering.
Hver måned udvælges der flere projekter til modtagelse af finansiering. Ud af de projekter,
der er godkendt indtil videre, vedrører omkring halvdelen vedvarende energi,
energieffektivitet og andre investeringer, der bidrager til kulstoffattig vækst. Andre projekter
vedrører FoU og industriel innovation, digital og social infrastruktur, transport og mindre
virksomheders adgang til finansiering. Den Europæiske Investeringsfond (EIF) har godkendt
mere end 165 finansieringsaftaler med SMV'er med en samlet EFSI-finansiering på
3,4 mia. EUR. Godt 136 000 SMV'er og midcapselskaber ventes at få fordel heraf. Samlet set
ventes disse transaktioner at generere investeringer på i alt 82,1 mia. EUR.
En anden vigtig kilde til EU-støtte til investeringer er de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESIF),
hvorigennem der er planlagt EU-investeringer for 454 mia. EUR
frem til 2020 til at støtte drivkræfterne bag vækst og beskæftigelse. Den tidligere generation
af programmer blev afsluttet i 2015, og der vil således ske en stigning i gennemførelsen af
ESIF-programmer for 2014-2020 i 2016. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne
nøje følge gennemførelsen af disse programmer.
2.
I
MPLEMENTERING AF DE NYE ELEMENTER AF DET EUROPÆISKE SEMESTER
2016
Bedre integration af den nationale dimension og euroområdedimensionen
Med det europæiske semester 2016 er det første gang, at Kommissionen under det
politiske forløb fremsætter henstillingerne vedrørende euroområdet sammen med den
årlige vækstundersøgelse.
Henstillingerne blev efterfølgende vedtaget af Rådet forud for de
landespecifikke henstillinger. De fem henstillinger fokuserer på de politiske tiltag, som
euroområdet bør gøre med hensyn til strukturreformer, budgetpolitik og finansmarkederne.
De udgør et overordnet sammenhængende udgangspunkt for udarbejdelsen af de
landespecifikke henstillinger, idet de sikrer, at der i højere grad tages hensyn til
euroområdedimensionen i de nationale politikker og reformer. De landespecifikke
henstillinger, som Kommissionen har fremsat, har således til formål at understøtte
implementeringen af henstillingerne vedrørende euroområdet
4
. Det gælder navnlig
henstillingerne relateret til den samlede finanspolitiske kurs, overskud på betalingsbalancen,
arbejdsmarkederne, misligholdte lån og insolvensregler.
4
Rådsdokument 5134/16.
4
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0005.png
Mere fokuserede landespecifikke henstillinger
De landespecifikke henstillinger fastsætter politikmålene for de næste 12 til 18 måneder.
For at styrke ejerskabet til reformerne og medvirke til en bedre reformimplementering gjorde
Kommissionen i 2015 henstillingerne mere målrettede ved betydeligt at sænke antallet heraf,
så de udelukkende berører centrale prioriterede spørgsmål af makroøkonomisk og social
relevans,
som
kræver
umiddelbar
handling
fra
medlemsstaternes
side.
Henstillingerne fokuserer nu også i højere grad på, hvad der bør opnås, i stedet for at diktere,
hvordan det skal opnås, således at medlemsstaterne ledes på rette vej, men stadig har visse
manøvremuligheder. Med henstillingerne i 2016 befæstes denne tilgang. I henstillingerne er
der også taget hensyn til den intense dialog med de øvrige EU-institutioner og de nationale
myndigheder og interesserede parter, der fulgte efter offentliggørelsen af landerapporterne i
februar 2016
5
.
Kommissionen vil fortsat holde et vågent øje med en lang række politiske udviklinger på
det økonomiske og sociale område.
Hvor landerapporterne dækker en bred vifte af
spørgsmål og udfordringer af økonomisk og social relevans for medlemsstaterne, holder de
landespecifikke henstillinger et snævrere fokus med henblik på at styre reformindsatsen og
lede den i rette retning. Samtidig sikres en passende differentiering af medlemsstaterne
afhængigt af arten og omfanget af de udfordringer, de står over for. Det afspejles både i
antallet af landespecifikke henstillinger og i graden af udspecificering.
En styrket procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer
Arten af makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne er gjort tydeligere og
kommunikeres bedre.
Som anført i den meddelelse, der ledsagede landerapporterne
6
, har
Kommissionen arbejdet på at forbedre gennemsigtigheden i proceduren i forbindelse med
makroøkonomiske ubalancer samt kategoriseringen af medlemsstaternes ubalancer.
Resultaterne af de dybdegående undersøgelser i de relevante medlemsstater, der foretages
som led i proceduren, blev fremlagt mere tydeligt og effektivt i landerapporterne. Det styrker
sammenhængen mellem udfordringerne og de politiske løsninger og afdækningen af
tilbageværende lakuner i den førte politik. Strømliningen og stabiliseringen af kategorierne af
makroøkonomiske ubalancer, som er gået fra seks til fire (ingen ubalancer, ubalancer,
uforholdsmæssigt store ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer med korrigerende
foranstaltninger), bidrager også hertil. Som i de tidligere forløb afspejles alvoren og omfanget
af de konstaterede ubalancer i forslagene til landespecifikke henstillinger, hvor der navnlig
rettes mere målrettede landespecifikke henstillinger til de lande, der har uforholdsmæssigt
store ubalancer.
Der vil blive foretaget mere omfattende overvågning af den økonomiske udvikling og
udviklingen af den førte politik for at rette op på ubalancerne.
I forbindelse med
strømliningen af det europæiske semester blev det samtidig besluttet, at der fra det kommende
forløb ville blive foretaget specifik overvågning af alle medlemsstater med konstaterede
makroøkonomiske
ubalancer
og
uforholdsmæssigt
store
ubalancer.
Ligesom i de tidligere forløb er formålet hermed at bidrage til en hurtigere og mere
5
Landerapporterne findes på:
http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/country-specific-recommendations/index_da.htm
6
Jf. COM(2016) 95 final/2 af 7.4.2016.
5
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0006.png
omfattende politisk reaktion på de konstaterede ubalancer gennem en mere intensiveret dialog
mellem Kommissionen og de nationale myndigheder ved hjælp af ekspertbesøg og
regelmæssige statusrapporter. En sådan kontakt vil også være en hjælp i forbindelse med
overvågningen af implementeringen af de landespecifikke henstillinger i de berørte
medlemsstater. Overvågningen vil variere, alt efter hvor alvorlige de underliggende
udfordringer er.
Det europæiske semester har nu et stærkere fokus på beskæftigelsesmæssige og sociale
resultater.
Vurderingen og vejledningen i forbindelse med semestret tager systematisk
hensyn til beskæftigelsesmæssige og sociale forhold. Resultattavlen for proceduren i
forbindelse med makroøkonomiske ubalancer indeholder nu tre nye variabler relateret til
beskæftigelsen, hvilket afspejler Kommissionens løfte om at udvide sin analyse af
makroøkonomiske ubalancer. Indikatorerne indføres for at skabe et bedre billede af
tilpasningsprocessens beskæftigelsesmæssige og sociale dimension. Der lægges større vægt
på de makroøkonomiske tilpasningsprogrammers sociale retfærdighed.
Mere systematisk anvendelse af tværgående analyser og benchmarking
Der udarbejdes flere redskaber til at foretage sammenligninger på tværs af lande.
Konvergens kan fremmes gennem benchmarking og ved at følge bedste praksis.
Kommissionen er gradvist begyndt at foreslå benchmarks og tværgående analyser på politiske
eller tematiske områder med henblik på at skabe en fælles forståelse af udfordringerne og de
politiske reaktioner og øge reformimplementeringen. Der er påbegyndt eller har fundet flere
gavnlige drøftelser sted på politisk plan eller på udvalgsniveau i rådssammensætningerne, og
de vil blive udvidet yderligere i det næste europæiske semester. Analyserne på tværs af
landene er således blevet et nyttigt redskab til støtte for de politiske retningslinjer, som
Kommissionen udstikker i de landespecifikke henstillinger, idet de fremmer en åben debat om
bedste praksis og resultater på forskellige politikområder. Med udgangspunkt i erfaringerne
fra EU-medlemsstaterne under det europæiske semester styrker Kommissionen desuden sin
indsats for at forbedre den økonomiske styring og konkurrenceevnen i udvidelseslandene.
Mere støtte til reformer gennem EU-midler og teknisk bistand
Der er nu skabt en eksplicit forbindelse mellem anvendelsen af EU-budgettet i
medlemsstaterne og fremme af politiske reformer.
I overensstemmelse med retsgrundlaget for
de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF)
7
skal programmer, der medfinansieres af
ESIF i perioden 2014-2020, bidrage til gennemførelsen af alle de relevante landespecifikke
henstillinger som led i det europæiske semester. Driftsprogrammerne er nøje passet ind efter de
tidligere landespecifikke henstillinger, og godkendelsen af programmerne er gjort betinget af
iværksættelsen af en række reformer (forhåndsbetingelser) for at fremme anvendelsen og
effektiviteten af ESIF. Kommissionen vil nøje følge fremskridtene med hensyn til opnåelsen af de
vedtagne målsætninger inden 2017 og aflægge rapport herom.
Den har desuden til hensigt at
drøfte programmeringens effektivitet med hensyn til at støtte reformer med medlemsstaterne
for at sikre en fuldstændig ensretning, i overensstemmelse med ESIF-bestemmelserne om
makroøkonomisk konditionalitet. Den vil indlede mere indgående drøftelser med
medlemsstaterne om deres behov for teknisk bistand og sikre, at de 5 mia. EUR i ESIF-
7
Forordning (EU) nr. 1303/2013.
6
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
midler, som skal gå til opbygning af administrativ kapacitet, mobiliseres til støtte for de
nødvendige reformer.
Udrulningen af teknisk bistand via Kommissionens nyligt oprettede Strukturreformtjeneste
bidrager også til en effektiv reformimplementering.
I november sidste år blev der på basis af
erfaringerne med støtten ydet til Cypern og Grækenland fremsat et lovgivningsforslag vedrørende
finansiering af teknisk bistand til de medlemsstater, der anmoder herom, som i øjeblikket er til
forhandling hos Rådet og Europa-Parlamentet. Det foreslåede støtteprogram til strukturreformer
(SRSP) vil udgøre et særligt EU-instrument til ydelse af omfattende og målrettet støtte til
medlemsstater, på deres anmodning, med henblik på at hjælpe dem med udformningen og
implementeringen af institutionelle, strukturelle og administrative reformer.
Støtteprogrammet til strukturreformer vil give mulighed for at mobilisere teknisk bistand
til en lang række centrale reformområder.
I tilfælde af en generel administrativ reform kan der
f.eks. ydes bistand til at forbedre styringen, effektiviteten og kvaliteten, herunder foranstaltninger
til bekæmpelse af korruption og svig. Bistand inden for budgetpolitik kan bl.a. omfatte hjælp til at
styrke forvaltningen af de offentlige finanser samt bistand til at sikre en mere effektiv inddrivelse
af skat og socialsikringsbidrag. I forbindelse med reformer af virksomhedsmiljøet kunne der ydes
bistand i forbindelse med forenkling af reglerne, udrulningen af politikker til fremme af
innovation, iværksætteri, udenlandske direkte investeringer og eksport. Bistand relateret til
finansmarkederne kunne tage form af hjælp til udformningen og gennemførelsen af
insolvensregler for selskaber og privatpersoner samt regler for securitisering inden for rammerne
af kapitalmarkedsunionen. Der kunne også mobiliseres teknisk bistand til reformer af
arbejdsmarkederne og socialpolitikken med henblik på f.eks. at øge effektiviteten og rentabiliteten
af de sociale velfærdssystemer i lyset af risiciene for bæredygtigheden på længere sigt.
Demokratisk legitimitet og ansvarlighed
En effektiv demokratisk legitimitet og ansvarlighed er afgørende for at styrke ejerskabet til
hele forløbet under det europæiske semester.
Dialogen med de nationale interessenter
(regeringer, parlamenter, arbejdsmarkedsparter, civilsamfundet) og Europa-Parlamentet på
centrale tidspunkter i semesterforløbet er blevet styrket betydeligt, både på teknisk og politisk
plan.
Den tidlige offentliggørelse af landerapporterne har givet mere tid til indgående drøftelser, før
Kommissionen offentliggør sine forslag til landespecifikke henstillinger. Medlemsstaterne er også
i højere grad begyndt at inddrage de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter. De
nationale parlamenters rolle bør styrkes yderligere ved i højere grad at inddrage dem i drøftelserne
om de landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne, og i den årlige
budgetprocedure. Kommissionen har gennem hele året deltaget aktivt i drøftelserne på nationalt
plan, både på politisk og teknisk niveau. Denne kontakt blev intensiveret efter offentliggørelsen af
landerapporterne og op til fremlæggelsen af de nationale programmer og af dagens pakke.
Den nære inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i udformningen og
implementeringen af reformer er vigtig for at sikre et vellykket resultat.
Inddragelsen af
arbejdsmarkedets parter er allerede veletableret på europæisk plan, mens de i højere grad kunne
inddrages i udformningen af reformer på nationalt plan. Kommissionen har gentagne gange
opfordret medlemsstaterne til nøje at rådføre sig med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med
udarbejdelsen af deres nationale reformprogrammer. Medlemsstaterne har rådført sig med
arbejdsmarkedets parter i forbindelse med de nationale reformprogrammer, og nogle af dem har
indsendt arbejdsmarkedsparternes holdninger til Kommissionen.
7
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0008.png
EU-institutionerne har været med til at sætte kursen for det europæiske semester.
Europa-
Parlamentet har vedtaget beslutninger om tre særskilte rapporter om det europæiske semester,
der vedrører den årlige vækstundersøgelse 2016
8
, beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter
9
og styringen af det indre marked
10
. I Rådet blev der afholdt drøftelser i diverse
rådssammensætninger forud for vedtagelsen af henstillingen vedrørende euroområdet og Det
Europæiske Råds tilslutning heraf i februar. Den 17. marts tilsluttede Det Europæiske Råd
11
sig de politiske prioriteter i den årlige vækstundersøgelse og bemærkede, at medlemsstaterne
ville afspejle disse prioriteter i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets-
eller konvergensprogrammer.
3.
O
VERORDNEDE
UBALANCER
FREMSKRIDT MED HENSYN TIL REFORMER OG KORREKTION AF
Medlemsstaterne har gjort fremskridt med reformer i det seneste år, men tempoet bør
øges.
Generelt set har medlemsstaterne gjort begrænsede eller visse fremskridt med hensyn til
at komme de udfordringer, der blev skitseret i de landespecifikke henstillinger fra 2015, til
livs
12
. Fremskridtene i løbet af året ligger således nogenlunde på samme niveau som sidste år.
Graden af implementering af de landespecifikke henstillinger varierer afhængigt af
politikområde. Dette kan skyldes kompleksiteten i reformerne, f.eks. reformer af arbejds- og
produktmarkederne, pensionssystemer og banksektoren. De betydeligste fremskridt med
hensyn til henstillingerne ses inden for finansielle tjenester og beskæftigelsespolitikken.
Derimod kunne der være blevet gjort større fremskridt med hensyn til at skabe bedre
rammevilkår for erhverv og beskæftigelse, styrke kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet
og reducere barriererne i servicesektoren. Det bemærkes, at medlemsstater med ubalancer har
gjort større fremskridt med hensyn til implementeringen af de landespecifikke henstillinger
end medlemsstater uden ubalancer, hvilket formodentlig skyldes det øgede behov for
reformer, en stærkere politisk dialog og, i nogle tilfælde, et stærkere markedspres.
Til trods for de udfordrende internationale forhold gør medlemsstaterne fremskridt
med hensyn til at rette op på ubalancerne i deres økonomier.
I lande med stor
udlandsgæld er de store underskud på betalingsbalancens løbende poster i tiden før krisen
blevet væsentligt reduceret eller oven i købet vendt til overskud. Nogle medlemsstater har
fortsat meget store og vedvarende overskud. Omkostningskonkurrenceevnen er generelt
forbedret, og der er tegn på en strukturel tilpasning i form af, at ressourcer overgår til den
konkurrenceudsatte sektor. Arbejdsløsheden er faldende, men dog i forskelligt tempo i de
forskellige medlemsstater. I de fleste lande skrider det fremad med balancesaneringen,
husholdningerne og virksomhederne fortsætter gældsnedbringelsen, og bankerne har forbedret
deres kapitalgrundlag. I de fleste lande tager gældsnedbringelsen overvejende form af
udgiftsnedskæringer, mens nogle landes relative gældsniveau er faldet som følge af robust
vækst. I den forbindelse giver sårbarhederne relateret til den vedvarende gældsbyrde i nogle
sektorer fortsat anledning til bekymring, alt imens finanssektoren er påvirket af en lav
8
9
A8-0030/2016.
A8-0031/2016.
10
A8-0017/2016.
11
EUCO 12/1/16 REV1.
12
Landerapporterne, som blev offentliggjort den 26. februar 2016, indeholder en udførlig vurdering af
implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra juli 2015.
8
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
rentabilitet kombineret med mange tilbageværende misligholdte lån og behovet for at tilpasse
sig skærpede regler.
Færre medlemsstater end sidste år anses for at have makroøkonomiske ubalancer, efter
at kategoriseringen af ubalancer er blevet forenklet, og overvågningen er blevet mere
målrettet.
For seks af de medlemsstater, for hvilke der blev foretaget en dybdegående
undersøgelse, blev konklusionen, at der ikke var nogen ubalancer ifølge proceduren i
forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. For syv medlemsstater blev konklusionen, at
de stadig har ubalancer, mens seks medlemsstater har uforholdsmæssigt store ubalancer. Hvad
angår Kroatien og Portugal, som begge har uforholdsmæssigt store ubalancer, meddelte
Kommissionen i marts, at den ville tage sin vurdering op til fornyet overvejelse under
hensyntagen til ambitionsniveauet i de to landes nationale reformprogrammer. På basis at
vurderingen af begge medlemsstaters politiske tilsagn finder Kommissionen, at det på
nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at optrappe proceduren i forbindelse med
makroøkonomiske ubalancer, forudsat at der foretages en hurtig og komplet gennemførelse af
de reformer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger.
4.
C
ENTRALE MÅLSÆTNINGER I
2016-
HENSTILLINGERNE
En sammenhængende politisk ramme er en vigtig stabiliserende faktor.
For at styrke
opsvinget og fremme opadgående økonomisk og social konvergens bygger Kommissionens
forslag til landespecifikke henstillinger på de tre centrale søjler, der er præsenteret i den årlige
vækstundersøgelse 2016. Disse henstillinger og de afgørelser, der vedtages i henhold til
stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer,
udgør en integreret politik-pakke, der samler forskellige redskaber til økonomisk styring, og
er således med til at sikre en mere effektiv politisk koordinering. Derudover fungerer
henstillingerne vedrørende euroområdet også som en vigtig rettesnor for medlemsstaterne i
euroområdet.
Europa 2020-strategiens mere langsigtede vision er fast forankret i det europæiske
semester.
Europa 2020-strategien har altid udgjort det langsigtede perspektiv i arbejdet med
at sikre vækst og beskæftigelse. De vigtigste principper for Europa 2020-strategien er mere
relevante end nogensinde. De er retningsvisende for de landespecifikke henstillinger, og de
danner grundlaget for den flerårige finansielle ramme såvel som for de europæiske struktur-
og investeringsfonde. Tabel 2 i denne meddelelse giver et overblik over de fremskridt, der er
gjort for at nå målene under Europa 2020-strategien.
Nedbrydning af barriererne for finansiering og støtte til offentlige og private investeringer
En bredere vifte af virksomheder skal garanteres finansieringsmuligheder.
I mange
medlemsstater forhindrer de høje private gældsniveauer og store andele af misligholdte lån
fortsat en genoptagelse af långivningen. Medlemsstaterne bør udnytte kapitalmarkedsunionen
som redskab til at udvikle europæiske markeder for værdipapirer med sikkerhed i SMV-
aktiver, således at de forbedrede finansieringsvilkår og kreditvæksten kommer et stort antal
virksomheder til gode. Derudover bør markederne for andre former for
kapitalmarkedsfinansiering, f.eks. venturekapital, udvikles yderligere, bl.a. ved at revidere
9
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
medlemsstaternes reguleringsmæssige rammer. Kommissionen henstiller til Tyskland,
Cypern, Portugal og Slovenien at træffe foranstaltninger på dette område.
Saneringen af bankernes balancer er med til at skabe de rette vilkår for bedre adgang til
finansiering.
Bankerne har gjort store fremskridt med at tilpasse deres balancer, og de fleste
pengeinstitutter har generelt et solidt kapitalgrundlag og er likvide. I nogle lande døjer
banksektoren imidlertid stadig med en stor andel af misligholdte lån og aktiver af ringe
kvalitet. Hvis der ikke gøres noget ved disse svagheder, kan de resultere i en dæmpet
kreditvækst. Samtidig medfører den langvarige refinansiering af misligholdt gæld, at der er
færre midler til rådighed for nye projekter og fører således til en suboptimal kreditallokering. I
nogle lande kan reformer af insolvensreglerne eventuelt hjælpe med at fremskynde
afviklingen af dårlig gæld og bidrage til en hurtigere sanering af bankernes balance, bl.a. ved
at skabe bedre vilkår for securitisering af misligholdte lån. Kommissionen har derfor henstillet
til lande som Bulgarien, Irland, Kroatien, Italien, Cypern, Portugal og Slovenien at træffe
yderligere foranstaltninger til at reducere andelen af misligholdte lån, herunder ved hjælp af
reformer af insolvensreglerne.
Frigørelse af investeringer går langt videre end blot at øge finansieringen.
Det er hidtil
ikke lykkedes investeringer at blive en stærk drivkraft for opsvinget. Hvor der er mulighed for
det, f.eks. i Tyskland, bør medlemsstaterne udnytte deres finanspolitiske råderum til at øge de
offentlige investeringer i områder, der fremmer vækst, bl.a. infrastruktur, uddannelse og
forskning. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at sørge for at skabe gode rammer for
produktive investeringer. Kommissionen har foretaget en undersøgelse af de nationale
barrierer for investering, der viser, at de fleste barrierer er relateret til flaskehalse, herunder
lav effektivitet og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, ineffektive retssystemer og
svage rammer for erhvervet. Det drejer sig f.eks. om regelbyrder og administrative byrder,
mangel på en forudsigelig lovgivning og sektorspecifik regulering (der indebærer besværlige
og langtrukne godkendelsesprocedurer), som kan hæmme investeringer i større
infrastrukturprojekter.
Der kan stadig konstateres uhensigtsmæssigheder inden for skattesystemerne, offentlige
indkøb, retssystemerne og insolvensreglerne.
Kommissionen henstiller f.eks. til Ungarn at
fjerne de forvridende sektorspecifikke afgifter og til Letland, Litauen, Polen, Rumænien og
Slovakiet at sikre en bedre overholdelse af skattereglerne. Italien bør nedbringe varigheden af
de civile retssager ved at gennemføre reformer og sikre en effektiv sagsbehandling og bør
styrke rammerne for insolvensbehandling og gældsinddrivelse. Belgien bør forenkle
skattesystemet og fjerne de forvridende skatteudgifter. Derudover er der behov for reformer til
at lette adgangen til flere og mere diversificerede finansieringskilder og for at prioritere andet
og mere end traditionelle infrastrukturer og inkludere mere immaterielle værdier, menneskelig
kapital og relaterede sociale investeringer. Det er også vigtigt at forbedre arbejds- og
produktmarkedernes tilpasningsevne. Fremskridt indebærer desuden en styrkelse af det indre
marked, fastlæggelsen af en stabil projektpipeline, som både omfatter nationale og
grænseoverskridende projekter, samt koordinering og planlægning på alle
forvaltningsniveauer. Sideløbende hermed arbejder Kommissionen på at frigøre det fulde
potentiale af investeringer i Europa ved at gennemføre investeringsplanen for Europa og
styrke det indre marked yderligere.
Bedre vilkår for erhvervslivet og øget produktivitet
10
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
Væksten på længere sigt er afhængig af produktivitetsstigninger.
Det kræver, at EU øger
investeringerne inden for områder såsom teknologi, innovation og menneskelig kapital. Flere
år med et afdæmpet investeringsniveau har ført til at betydeligt investeringsefterslæb, især i
informations- og kommunikationsteknologier. Produktiviteten og konkurrenceevnen ville
have gavn af strukturreformer, der sikrer en mere hensigtsmæssig ressourceallokering og en
hurtigere tilpasning af nye teknologier, fremmer en mere cirkulær økonomi og skaber
innovative forretningsmodeller.
En mere erhvervs- og beskæftigelsesfremmende lovgivning vil tilskynde til private
investeringer.
En forbedring af praksis i den offentlige forvaltning med bekæmpelse af
korruption, indførelse af gennemsigtighed og lette og forudsigelige bestemmelser bidrager til
at styrke konkurrenceevnen, væksten og jobskabelsen. Kommissionen henstiller f.eks. til
Frankrig at fortsætte sit forenklingsprogram, til Italien at gennemføre reformen af den
offentlige forvaltning og til Østrig at reducere de administrative byrder og reguleringsmæssige
barrierer for investeringer, navnlig inden for tjenesteydelser.
Økonomiske forhold i hurtig forandring kræver en fleksibel ressourceallokering.
Reformernes kvalitative aspekter er vigtige for succes. En effektiv ressourceallokering til
mere produktive virksomheder kan øge produktiviteten og vækstraterne. Det vil desuden øge
de mere effektive virksomheders investeringer og dermed styrke medlemsstaternes
økonomiske vækstpotentiale på lang sigt. Det tager tid for reformer på produkt-, tjeneste- og
arbejdsmarkeder at slå igennem, men de sætter denne omfordeling af ressourcer i gang og
aktiverer dermed investeringer og moderniserer EU-økonomiens produktionsgrundlag.
Vækstpotentialet kunne øges ved at forbedre erhvervstjenesternes resultater.
Antallet af
restriktioner i servicesektoren er fortsat højt i mange medlemsstater, hvilket har negativ
indvirkning på investering, vækst og beskæftigelse. Det bidrag, som sektoren for
erhvervstjenester yder til produktiviteten i fremstillingssektoren og andre sektorer, er vigtigt
for moderniseringen af EU-økonomierne. Omfanget, graden og antallet af restriktioner inden
for erhvervstjenester og regulerede erhverv, særligt inden for ingeniørvirksomhed,
regnskabsvæsen, arkitektvirksomhed og juridiske tjenester, kræver særlig opmærksomhed.
Kommissionen foreslår henstillinger på området til medlemsstaterne, herunder Belgien,
Tyskland, Luxembourg og Østrig. En intensivering af reformarbejdet med det formål at
begrænse de lovgivningsmæssige barrierer i detailsektoren og i bygge- og anlægsbranchen vil
også have en særdeles positiv effekt i flere medlemsstater.
Der er behov for et langt stærkere samarbejde mellem erhverv og den akademiske
verden.
Innovation fungerer som drivkraft for modernisering af økonomien, øger
produktiviteten, tiltrækker investeringer og understøtter økonomisk vækst. For at skabe
betingelser for innovation kræves der en kombination af finansielle incitamenter,
understøttende lovgivningsrammer og stærkere forbindelser mellem erhvervslivet og den
akademiske verden. Forbindelsen mellem den akademiske verden, forskning og
erhvervsinnovation skal forstærkes i mange medlemsstater, bl.a. Tjekkiet, Danmark, Estland,
Spanien og Portugal. Kommissionen henstiller til Belgien at støtte investeringer i videnbaseret
kapital og fremme landets generelle innovationsevne. Estland og Letland bør tilskynde til
private investeringer i forskning, udvikling og innovation.
Tilpasning af de offentlige finanser, så de i højere grad støtter vækst
11
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
Samlet set er euroområdets finanspolitiske kurs generelt passende.
Overordnet set ventes
euroområdets finanspolitik samlet set at blive en anelse mere ekspansiv i 2016. Set ud fra den
dobbelte målsætning om langsigtet bæredygtighed af de offentlige finanser og behov for at
støtte det økonomiske opsving vurderes den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet i år
generelt at være passende i en kontekst med en vedvarende meget lav inflation. Derimod
formår de enkelte medlemsstater ikke altid at føre en finanspolitik, der rammer den rette
balance mellem disse to målsætninger.
Kommissionen har også truffet diverse foranstaltninger i henhold til stabilitets- og
vækstpagten.
For det første anbefaler Kommissionen, at proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud ophæves for
Cypern, Irland
og
Slovenien.
Det betyder, at
seks medlemsstater efter dette semesterforløb nu befinder sig i den korrigerende del
sammenlignet med 24 medlemsstater i 2011. For det andet har Kommissionen vedtaget
rapporter efter traktatens artikel 126, stk. 3, for
Belgien, Italien
og
Finland,
hvori den
undersøger deres overholdelse af traktatens gældskriterie. Selv om disse lande lader til ikke at
være i overensstemmelse med referenceværdien for gæld, eller den fastlagte tilpasning i
retning heraf, konkluderes det i rapporterne efter en undersøgelse af de relevante forhold, at
landene for indeværende kan anses for at være i overensstemmelse med stabilitets- og
vækstpagten. For Italiens vedkommende vil Kommissionen tage sin vurdering af de relevante
forhold op til fornyet overvejelse i en ny rapport senest i november, efterhånden som den
råder over flere oplysninger vedrørende genoptagelsen af tilpasningen i retning af den
mellemfristede budgetmålsætning for 2017.
Hvad angår
Portugal
og
Spanien
har Kommissionen rettet en henstilling til Rådet om at
henstille til en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i henholdsvis 2016
og 2017 ved at træffe de fornødne strukturelle foranstaltninger og anvende alle ekstraordinære
gevinster til at nedbringe underskuddet og gælden. Kommissionen vil i overensstemmelse
med sin pligt til at overvåge gennemførelsen af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 126 foretage en ny undersøgelse af
situationen for de to medlemsstater i begyndelsen af juli.
Finanspolitikken spiller fortsat en afgørende rolle med hensyn til at styrke opsvinget.
Underskuddene er blevet betydeligt nedbragt i nogle medlemsstater, og det politiske fokus bør
hovedsageligt være rettet mod yderligere fremskridt i gennemførelsen af strutkurreformer for
at løfte vækstpotentielt på mellemlang sigt. Samtidig er der for at bringe den offentlige
gældskvote på en sikker nedadgående kurs stadig behov for en ekstra konsolideringsindsats i
en række medlemsstater, navnlig i lande med en høj gæld, som er mere sårbare over for
udsving på finansmarkederne.
Med hensyn til de offentlige finanser kan der både på indtægts- og udgiftssiden træffes
foranstaltninger, der virker mere fremmende for vækst og retfærdighed.
Under de
nuværende forhold er det særligt vigtigt at ramme en passende balance mellem de forskellige
komponenter af de offentlige finanser for at de fortsat virker vækstfremmende. På
indtægtssiden kan medlemsstaterne, selv om de har truffet nogle afgørende skridt, stadig øge
bestræbelserne på at gøre skattesystemerne mere fair, gennemsigtige og effektive for at skabe
de stærkt tiltrængte incitamenter til jobskabelse. Ved at bygge videre på de resultater, der
opnået med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse og forbedring af skatteforvaltningen,
skal der gøres en ekstra indsats for at gøre skattesystemerne mere fair og effektive, tackle de
12
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
manglende incitamenter til jobskabelse, give prioritet til vækstfremmende udgifter og
fastholde produktive offentlige investeringer. Kommissionen har rettet henstillinger med
henblik herpå til medlemsstater såsom Italien, Polen og Sverige. På udgiftssiden bør
medlemsstaterne sigte mod større rentabilitet og fokusere på resultaterne af de enkelte
udgiftselementer. Mere effektive udgifter kan give mulighed for at reducere de samlede
udgifter, samtidig med at der stadig leveres passende sociale ydelser og offentlige goder. Den
aldrende befolkning gør det nødvendigt at foretage reformer af langtidsplejen og af pensions-
og sundhedssystemerne for at sikre bæredygtigheden og/eller tilstrækkeligheden af de sociale
sikringsordninger i medlemsstater som Malta, Østrig og Slovenien.
En bedre praksis for offentlige indkøb kan give et betydeligt bidrag med hensyn til at
øge kvaliteten af de offentlige udgifter og skabe incitamenter til innovation og
omkostningseffektivitet.
Medlemsstaterne bør desuden i højere grad rette fokus på de
udgiftselementer, der kan øge produktiviteten i fremtiden og have betydelige afsmittende
virkninger på den bredere økonomi, bl.a. uddannelse, forskning og udvikling, transport og
kommunikation. Irland bør f.eks. prioritere offentlige kapitaludgifter til FoU og inden for
offentlig infrastruktur. Nederlandene bør også øge indsatsen for at flytte de offentlige udgifter
over i FoU.
Medlemsstaterne bør reducere den store skattekile på arbejde.
Det gælder navnlig
Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Letland, Litauen og Ungarn. Den store skattekile
tynger arbejdsomkostningerne og reducerer den nettoløn, som arbejdstagerne får i lommen,
hvilket både hæmmer arbejdsefterspørgslen og -udbuddet. Til trods for at en række
medlemsstater har iværksat reformer til at reducere skatten på arbejde, er skattekilen på
arbejde fortsat høj i nogle EU-lande, og navnlig blandt de lavtlønnede.
Forbedring af beskæftigelsen, den menneskelige kapital samt den sociale inklusion og
beskyttelse
Bestræbelserne med at gennemføre arbejdsmarkedsreformer har indledningsvis givet
positive resultater.
Arbejdsmarkedsforholdene er i fortsat bedring - beskæftigelsen stiger og
arbejdsløsheden falder i et moderat tempo. EU har også oplevet positive erhvervsfrekvenser
som følge af kvindernes og de ældres stigende deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket er en
positiv udvikling. De seneste arbejdsmarkedsreformer i mange medlemsstater, bl.a. med
hensyn til indførelsen af fleksible arbejdsordninger, bedre aktive beskæftigelsespolitikker og
decentraliserede lønforhandlinger, har hjulpet med at skabe mere fleksible arbejdsmarkeder
og tilpasse lønningerne bedre til produktiviteten, hvilket understøtter efterspørgslen efter
arbejdskraft. Der skal stadig arbejdes med reformer i en række lande med henblik på at skabe
mere velfungerende arbejdsmarkeder. Belgien bør f.eks. sørge for, at lønningerne udvikler sig
i takt med produktiviteten. Frankrig og Rumænien bør sikre, at udviklingen i mindstelønnen
stemmer overens med målet om at fremme beskæftigelse og konkurrenceevnen. Finland bør
indføre målrettede og tilstrækkelige aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Arbejdsmarkederne skal ramme den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.
Den
vedvarende arbejdsløshed vil sandsynligvis fortsat hæmme en effektiv matchning på
arbejdsmarkedet og føre til velfærdsafhængighed og kompetencefælder. Til trods for at der er
en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet, deltager
13
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0014.png
lavtkvalificerede arbejdstagere sjældent i livslang læring. Rådet har understreget, at der bør
rettes særlig opmærksomhed på situationen blandt de unge og de langtidsledige
13
.
Der er behov for at forbedre evnen til at skabe jobs og dermed tackle den høje
arbejdsløshed.
Det er absolut nødvendigt for at få gang i jobskabelsen, begrænse
forvridningerne såsom høj strukturel arbejdsløshed, segmentering og kvalifikationsmismatch,
samt styrke den sociale samhørighed. Nogle medlemsstater bør desuden afpasse den rolle,
som den offentlige arbejdsformidling spiller, og fremme jobskabelsen ved bl.a. at tilskynde til
iværksætteri og selvstændig virksomhed. For at opnå en højere beskæftigelse er det ligeledes
vigtigt at råde over en lang række nøje målrettede og udformede aktive
beskæftigelsespolitikker.
Ungarn
bør
lette
overgangen
fra
den
offentlige
beskæftigelsesordning til det primære arbejdsmarked. Derudover skal der særligt i Bulgarien,
Spanien og Portugal gøres noget ved langtidsledigheden ved at kombinere en effektiv social
bistand med foranstaltninger til at øge mulighederne for at finde arbejde.
Arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt de ældre og kvinder bør også fremmes i lande såsom
Tjekkiet, Tyskland, Østrig og Slovakiet. Arbejdsmarkedssegmenteringen bør reduceres ved at
støtte mere permanente ansættelsesformer i Nederlandene, Polen og Portugal.
Investeringer i menneskelig kapital bidrager til øget konvergens.
Den strukturelle
arbejdsløshed og langtidsledigheden næres bl.a. at det høje antal personer, der ikke er
beskæftigelsesegnede, fordi de ikke besidder de fornødne eller relevante kvalifikationer. Disse
kvalifikationskløfter og -mismatches bremser Europas innovations- og konkurrenceevne.
Kommissionen henstiller f.eks. til Det Forenede Kongerige at gøre noget ved
kvalifikationsmismatchet og sørge for opkvalificering, mens den henstiller til Frankrig at
iværksætte reformer af lærlinge- og erhvervsuddannelserne med hovedvægten lagt på de
lavtkvalificerede. Medlemsstaterne bør foretage en evidensbaseret gennemgang af deres
videregående uddannelser og erhvervsuddannelser og iværksætte reformer for at forbedre
uddannelsesresultaterne, navnlig i Ungarn og Slovakiet, og udnytte de offentlige udgifter
mere effektivt. Flere lande står over for en udfordring med at inkludere de sårbare grupper i
den almindelige uddannelse, især romaerne, men også andre grupper, f.eks. studerende med
indvandrerbaggrund.
De sociale beskyttelsessystemer er blevet sat på prøve.
Den sociale beskyttelse, herunder
pensioner og tjenester såsom sundhedsydelser, børnepasning og langtidspleje, er absolut
afgørende for en afbalanceret og inklusiv vækst. De kan bidrage til længere arbejdsliv, øge
beskæftigelsen og reducere ulighederne mellem kønnene. En øget social dialog og inddragelse
af arbejdsmarkedets parter i udviklingen af beskæftigelses- og socialpolitikken bør lette
gennemførelsen heraf og øge virkningerne af de politiske tiltag. Reformerne skal fremme
moderniseringen af den sociale beskyttelse og aktiveringsforanstaltninger ved at kombinere
fleksibilitet, sikkerhed, hensigtsmæssighed og bæredygtighed. Det kræver også en øget
arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand for at sikre en passende indkomst,
kvalitetsforøgende tjenester og effektive aktiveringsforanstaltninger. Det kan sikres ved at
gøre dem mere dækkende og tilstrækkelige samt ved at sikre en holdbar finansiering heraf og
i højere grad målrette udgifterne til social beskyttelse, som henstillet f.eks. til Italien.
Reformer til at sikre tilgængelige, effektive og bæredygtige sundhedssystemer kan også
bidrage til en mere afbalanceret og inklusiv vækst.
13
Rådsdokumenter 15107/15 og 6154/16.
14
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
5.
K
ONKLUSION
De landespecifikke henstillinger er udarbejdet af Kommissionen med henvisning til
henstillingerne vedrørende euroområdet og med udgangspunkt i de bilaterale drøftelser med
medlemsstaterne efter offentliggørelsen af landerapporterne og efter gennemgang af de
nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammerne. De konstaterede
udfordringer og foreslåede henstillinger er dem, som Kommissionen finder aller mest
presserende og nødvendige for at fastholde reformkursen i medlemsstaterne, og Den
Europæiske Union generelt, med henblik på jobskabelse og vækst.
Kommissionen opfordrer Rådet til at tilslutte sig den foreslåede tilgang i de landespecifikke
henstillinger for 2016-2017 og tilknyttede afgørelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten,
og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingerne.
Kommissionen vil fortsat holde kontakt til interesserede parter på alle niveauer for at sikre et
bredt ejeskab samt en effektiv opfølgning og implementering.
15
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0016.png
T
ABEL
1 - O
VERSIGT OVER DE OMRÅDER
,
DER DÆKKES AF DE LANDESPECIFIKKE HENSTILLINGER FOR
2016-2017
Politikområder
AT BE BG CY CZ DE DK EE ES FI FR HR HU IE
Finanspolitik & finanspolitisk styring
De offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt, inkl. pension
Reducere skattebyrden på arbejde
Udvide skattegrundlaget
Reducere skattefordelene ved gældsfinansiering
Bekæmpe skatteunddragelse, forbedre skatteforvaltningen og tackle skatteundgåelse
Finansielle tjenester
Boligmarkedet
Adgang til finansiering
Privat gældsætning
Lovgivning om jobbeskyttelse & regler for arbejdskontrakter
Arbejdsløshedsunderstøttelse
Aktiv beskæftigelsespolitik
Incitamenter til arbejde, jobskabelse, arbejdsmarkedsdeltagelse
Løn & løndannelse
Børnepasning
Sundhedsydelser & langtidspleje
Reducere fattigdom & social eksklusion
Uddannelse
Kvalifikationer og & livslang læring
Forskning & innovation
Konkurrence & rammevilkår
Konkurrence i servicesektoren
Telekom., posttjenester & lokale offentlige tjenester
Energi, ressourcer & klimaændringer
Transport
Rammevilkår for erhvervslivet
Insolvensregler
Offentlig forvaltning
Statsejede virksomheder
Retspleje
Skyggeøkonomi & korruption
IT LT LU LV MT NL PL PT RO SE SI SK UK
16
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0017.png
T
ABEL
2 - F
REMSKRIDT I RETNING AF
E
UROPA
2020-
STRATEGIENS MÅL
Europa 2020-strategiens
mål for EU
1. Forøgelse af
beskæftigelsesfrekvensen
blandt de 20-64-årige til
mindst 75 %
2. Forøgelse af de
kombinerede offentlige og
private investeringer i
FoU til 3 % af BNP
3a. Reduktion af
drivhusgasemissioner med
mindst 20 % i forhold til
1990-niveauet
3b. Forøgelse af de
vedvarende energikilders
andel i det endelige
energiforbrug til 20 %
3c. På vej mod en
forøgelse af
energieffektiviteten med
20 %
4a. Begrænsning af
skolefrafaldet til mindre
end 10 %
4b. Forøgelse af den andel
af befolkningen mellem
30-34 år, der afslutter en
tertiær uddannelse, til
mindst 40 %
5. Indsats for at bringe
Data fra 2010
68,6 %
70,1 % (2015)
Seneste tilgængelige
data
I 2020, baseret på den
seneste udvikling
Usikkert, hvorvidt
målet vil blive nået
1,93 %
2,03 % (2014)
Målet vil næppe blive
nået
Reduktion på
14,3 %
Reduktion på 23 %
(2014)
16 % (2014)
Målet vil sandsynligvis
blive nået
12,8 %
Målet vil sandsynligvis
blive nået
Stigning på 5,6
% (primært
energiforbrug)
13,9 %
Reduktion på 15,7 %
(2014)
Målet vil sandsynligvis
blive nået
11,2 % (2014)
Målet vil sandsynligvis
blive nået
Målet vil sandsynligvis
blive nået
33,8 %
38,7 % (2015)
Stigning på 1,4
Stigning på 4,5
Målet vil næppe blive
17
 kom (2016) 0321 - Bilag 1: Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske semester 2016, landespecifikke henstillinger
1645263_0018.png
mindst 20 millioner
personer ud af risikoen for
fattigdom og social
eksklusion
millioner
(sammenlignet
med basisåret
2008)
millioner (2014)
nået
Landespecifikke oplysninger findes på:
http://ec.europa.eu/eurostat/web/europe-2020-indicators/europe-2020-strategy/headline-indicators-scoreboard
18