Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0501 Bilag 1
Offentligt
1667533_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
16. september 2016
Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for
lavemissionsmobilitet KOM (2016)501.
Nyt notat
Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
1. Resumé
Den 20. juli 2016 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en europæisk stra-
tegi for lavemissionsmobilitet, som er en del af Kommissionens pakke, der skal
tage hånd om at reducere CO2-udledningen i de dele af økonomien, der indgår i
ikke-kvotesektoren (herunder transport). I strategien oplistes de tiltag, som Kom-
missionen påtænker at tage i brug for at hjælpe transportsektoren med at reducere
sine CO2-emissioner. Baggrunden for strategien er Det Europæiske Råds beslut-
ning i oktober 2014 om, at EU i 2030 skal reducere CO2-udledningen med 40 pct. i
2030, herunder 30 pct. i ikke-kvotesektoren. Da der ikke er tale om et lovgivnings-
forslag, har meddelelsen i sig selv ingen økonomiske konsekvenser og ingen kon-
sekvenser for dansk ret. Regeringen er positiv overfor, at Kommissionen har frem-
lagt strategien, og ser frem til at bidrage i det videre arbejde med udformning af de
konkrete forslag, som underbygger strategien.
2. Baggrund
Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
KOM (2016)501 blev udsendt den 20. juli 2016 og fremsendt i dansk sprogversion
den 26. juli 2016.
Baggrunden for meddelelsen er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober
2014 om, at EU i 2030 skal reducere sin samlede, interne drivhusgasudledning
med mindst 40 pct. i forhold til 1990. Forpligtelsen var grundlaget for EU’s internati-
onale forpligtelse under Parisaftalen om klimaændringer.
Med henblik på at opfylde forpligtelsen skal kvote-sektoren reducere udledningen
med 43 pct. og ikke-kvotesektoren (herunder transport) med 30 pct. Strategien for
lavemissionsmobilitet er del af en pakke, som skal tage hånd om de dele af øko-
nomien, der indgår i ikke-kvotesektoren. Ud over strategien for lavemissionsmobili-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
Side 1/10
www.efkm.dk
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0002.png
tet indeholder pakken lovgivningsforslag om bindende årlige reduktioner af driv-
husgasemissionerne for medlemsstaterne for 2021 til 2030 (”byrdefordelingen”) og
lovgivningsforslag om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealan-
vendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for
2030 (”LULUCF”). Disse to lovgivningsforslag forelægges i særskilte grund- og
nærhedsnotater.
3. Formål og indhold
Af Kommissionens meddelelse fremgår, at den europæiske strategi for lavemissi-
onsmobilitet skal bidrage til at øge tempoet for omstillingen til lavemissionsmobili-
tet. Strategien skal udgøre et vigtigt bidrag til at modernisere EU’s økonomi, at
reducere emissionerne fra transportsektoren og at opfylde EU’s forpligtelser i hen-
hold til Parisaftalen. I strategien angives de tiltag, som Kommissionen påtænker at
tage med henblik på at opnå dette. Det fremgår, at tiltagene vil være rettet mod en
række centrale løftestænger omfattende 1) optimering af transportsystemet og
forbedring af dets effektivitet 2) øget brug af alternative energikilder med lave emis-
sioner og 3) fremme af køretøjer med lave eller ingen emissioner. Herudover vil
horisontale katalysatorer såsom strategien for Energiunionen, forskning og innova-
tion, industri- og investeringspolitik m.m. bidrage til at støtte omstillingen.
Blandt kommende initiativer, der sigter mod at øge effektiviteten i transportsyste-
met, nævnes digitale mobilitetsløsninger, hvor Kommissionen bl.a. arbejder på en
ramme for hurtig og koordineret indførelse af intelligente transportsystemer for vej-
transport. Endvidere nævnes fair og effektiv prissætning på transportområdet, hvor
det anføres, at beskatningen i hele EU bør bevæge sig mod distancebaserede
vejafgiftssystemer, hvor der betales efter det faktiske antal kørte kilometer, hvilket
bedre afspejler principperne om, at ”forureneren betaler” og ”brugeren betaler”. I
den forbindelse lægges op til en revision af reglerne for beskatning af lastvogne for
også at muliggøre beskatning på grundlag af kuldioxiddifferentiering og udvide
nogle af principperne til også at omfatte busser, personbiler og varevogne. Kom-
missionen vil tillige udvikle standarder for interoperable bompengesystemer. Kom-
missionen ønsker at fremme multimodaliteten ved at modernisere incitamenterne
for kombineret transport og vil forberede foranstaltninger, der skal øge kapaciteten
ved anvendelsen af korridorerne for jernbanegodstransport, og vil tillige revidere
forordningen om et europæisk banenet og reglerne om kombineret godstransport
mellem medlemsstater og om adgang til det internationale marked for buskørsel.
Initiativer til fremme af energi med lave emissioner omhandler blandt andet under-
søgelser af incitamenter til innovation inden for energi. Dette kan f.eks. gøres som
en forpligtelse for brændstofleverandører til at levere en vis andel af alternativ ved-
varende energi, bl.a. avancerede biobrændstoffer og syntetiske brændstoffer eller
gennem forpligtelser om reduktion af drivhusgaseffekten af leveret energi. Initiati-
verne vedrørende udrulning af infrastruktur til alternative brændstoffer omfatter bl.a.
vurdering af behovet for at tilpasse de eksisterende finansieringsinstrumenter til at
Side 2/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0003.png
fremme gennemførelsen af grænseoverskridende investeringsprojekter. Endelig
angiver Kommissionen, at der skal gøres en yderligere indsats for at fremme et EU-
dækkende marked for elektromobilitetstjenester gennem standardisering og inter-
operabilitet. Eksempelvis findes der allerede en fælles stikstandard for biler, og
næste skridt er standarder for opladning og batterier og for opladningsstik til elbus-
ser og elmotorcykler. .
Initiativer til fremme af køretøjer med lave eller ingen emissioner omfatter bl.a. ar-
bejdet med præstationsnormer for personbiler og varevogne for perioden efter
2020 inklusiv analyser af specifikke mål for køretøjer med lave eller ingen emissio-
ner. Hertil kommer arbejdet med at finde løsninger for CO2-certificeringsprocedurer
og CO2-emissionsstandarder for tunge erhvervskøretøjer (lastvogne og busser).
Kommissionen konstaterer, at da den gennemsnitlige levetid for en lastvogn er ca.
10 år, vil køretøjer, der bliver solgt i 2020, stadig være på de europæiske veje i
2030. Kommissionen lægger op til at forbedre forbrugeroplysningen gennem
mærkning af personbiler og ønsker dermed at skabe et marked for køretøjer med
lave emissioner. Kommissionen peger på, at medlemsstaterne stadig anvender en
række modstridende skatteincitamenter, som er en hæmsko for lavemissionsmobi-
litet bl.a. i form af subsidier til fossile brændstoffer og skatteordninger for firmabiler,
og konstaterer, at der er behov for at revurdere disse ordninger. Blandt andet for at
genvinde forbrugernes tillid til måling af køretøjsemissioner gennemføres der en
forbedret køretøjsprøvning, og der er foreslået en ny ramme for typegodkendelser.
Kommissionen peger på, at der er et særligt potentiale for køretøjer til offentlig
transport, der bruger alternativ energi med lave emissioner. For at gøre offentlige
indkøb mere effektive, arbejder Kommissionen derfor på en revision af direktivet
om renere og mere energieffektive køretøjer, med hvilket der blev indført bæredyg-
tighedsforpligtelser for offentlige indkøb i EU.
Blandt de horisontale tiltag, som Kommissionen nævner, indgår strategien for
Energiunionen og initiativet vedrørende udformningen af elmarkedet og strategien
vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne og maksimering af virkning
af den tilgængelige finasiering og finansieringsinstrumenter. Kommissionen anfører
i den forbindelse bl.a., at der bør fokuseres på innovative løsninger f.eks. energilag-
ringsløsninger og næste generation af batterier, avancerede biobrændstoffer og
syntetiske brændstoffer. Kommissionen peger på, at digitale teknologier har et
enormt potentiale for at optimere transportsystemet og forbereder et initiativ om frie
datastrømme til bl.a. transport- og trafikinformation. Blandt de horisontale tiltag
indgår endvidere global handling inden for international transport, herunder EU’s
bestræbelser på at nå en aftale i ICAO om håndtering af emissioner fra internatio-
nal luftfart og på at opnå en stærk global aftale om rapportering af emissioner fra
international skibsfart og en efterfølgende international aftale om emissionsredukti-
onsmål og foranstaltninger i den internationale, maritime sektor.
Side 3/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke tale om et lovgivningsforslag, og der redegøres derfor ikke for gælden-
de dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelsen har været sendt i parallel høring i Specialudvalget for Energi, Forsy-
ning og Klima og Specialudvalget for Transport og Bygning. De indkomne svar
resumeres nedenfor:
Der er modtaget høringssvar fra Brancheorganisationen for den danske vejgods-
transport (ITD), Dansk Energi og Dansk Elbilalliance, Dansk Erhverv, Danske Arki-
tektvirksomheder, Danske Maritime, De Danske Bilimportører, DTL Danske Vogn-
mænd, Det Økologiske Råd, DI Transport, Energi- og Olieforum (EOF), Erhvervs-
flyvningens Sammenslutning, Landbrug & Fødevarer, Rådet for Bæredygtig Trafik,
Trafikselskaberne i Danmark og VedvarendeEnergi.
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) forbeholder sig på
grund af den korte høringsfrist ret til at komme med yderligere bemærkninger sene-
re. ITD er overordnet tilfreds med udspillet, men savner et samlet billede af udled-
ningen fra de forskellige transportformer. ITD anfører, at det af hensyn til konkur-
renceevne og klimaproblemernes grænseoverskridende karakter er nødvendigt
med fælles europæiske løsninger. ITD noterer sig, at Kommissionen peger på kør-
selsafgifter som et middel til reduktion af udledningerne og anfører, at et afgiftssy-
stem i givet fald skal være billigt og driftssikkert og bør tage højde for forskellige
afgiftssatser afhængigt af trængselsniveau og af bilernes emissioner. Indtægterne
bør tilbageføres til transportsektoren. Emissionerne kan også reduceres gennem
effektivisering, og derfor bør den tilladte totalvægt øges og grænseoverskridende
Side 4/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0005.png
brug af modulvogntog bør tillades. Der bør sikres bedre forhold for intermodale
transporter gennem revision af reglerne om kombineret transport.
Dansk Energi og Dansk Elbilalliance peger på, at Danmark skal reducere udlednin-
gerne med 39 pct. i ikke-kvotesektoren, hvoraf vejtransporten bidrager med bro-
derparten, og Kommissionens meddelelse er derfor både nødvendig og velkom-
men. Det anføres, at elektrificering af sektoren har en helt afgørende rolle for ned-
bringelse af energiforbrug og CO2-udledning og samtidig vil reducere luft- og støj-
forurening og bidrage til at balancere elforbruget. Det vil være relevant at formulere
en eller flere europæiske milepæle for CO2-reduktioner mellem 2020 og 2050.
Danmark bør arbejde for, at EU fortsat stiller progressive krav til nye biler efter
2021 og for at begrænse en evt. lempelse af CO2-kravene som følge af ny testpro-
cedure. Et eventuelt nyt CO2-mærke for biler bør baseres på en fair sammenligning
mellem teknologier og være baseret på nationalt energimiks.
Dansk Erhverv ser det som positivt, at lavemission er taget op EU-niveau og ikke
blot nationalt. Organisationen finder det uheldigt, at der ikke lægges mere vægt på
den positive effekt af lastbilers vægt og dimensioner og ser herudover gerne et
øget fokus på fordele ved brug af ITS. Dansk Erhverv ser frem til en revision af
forordningen om det europæiske banenet, men minder om, at det bestående bane-
net pt. har kapacitet til at modtage en kraftig udvidelse af fragtmængderne, Organi-
sationen er enig i, at der fremover skal være højere fokus på avancerede bio-
brændstoffer og tager positivt mod forslaget om effektivitetsstandarder for lastbiler
og busser. Dansk Erhverv peger på, at Kommissionens præmis om, at lastbiler, der
anvendes i vejtransport har en levetid på 10 år, ikke svarer til billedet i Danmark,
hvor 2/3 af transportarbejdet udføres af lastbiler, som ikke er mere end 4-5 år. Der
er derfor en stor effekt at hente ved at fokusere på udviklingen af mere effektive
lastbiler. Dansk Erhverv peger på, at Danmark er pålagt at reducere emissionerne
med 39 pct. i non-ets-sektoren, mens andre medlemsstater er pålagt lavere byrder.
Udover det konkurrencemæssige aspekt kan den ulige fordeling af byrder have
som konsekvens, at midler, der bruges på reduktioner i et land, kunne have med-
ført større reduktioner i et andet. Organisationen foreslår på den baggrund, at tek-
nologi og videnseksport fra eksempelvis Danmark til andre EU-lande fremmes mest
muligt.
Danske Arkitektvirksomheder peger på, at den fysiske planlægning har meget stor
indflydelse på transportens energiforbrug og udledninger, hvilket meddelelsen kun
berører ganske kortfattet. Bedre byrum og infrastruktur for cykler og gående er en
væsentlig del af en sådan planlægning. Udbygges vejnettet, stimulerer man også
øget biltrafik.
Danske Maritime finder det formålstjenligt, at Kommissionen overlader søtransport
til regulering i IMO. Kommissionen bør endvidere afse ressourcer til at følge op på
Side 5/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0006.png
initiativer, der kan fjerne barriererne for at flytte transporten til søs uden konkurren-
ceforvridende tiltag.
De Danske Bilimportører bifalder, at Kommissionen tilstræber teknologineutrale
tiltag. Organisationen støtter tiltag, der fremmer udbredelsen af elbiler, men det bør
ikke medføre forskelsbehandling af andre teknologier med tilsvarende potentiale til
miljøforbedringer. Det er vigtigt, at anvendelsen af økonomiske styringsmidler ikke
modvirker introduktion af nye teknologier. Det vil i Danmark være en oplagt mulig-
hed at fremme biler med lave emissioner gennem en afskaffelse af den høje regi-
streringsafgift til fordel for en emissionsbaseret beskatning. Med en sådan beskat-
ning vil der være mindre behov for at fastsætte grænseværdier eller udpege be-
stemte teknologier f.eks. gennem superkreditordningen.
DTL Danske Vognmænd finder det meget tilfredsstillende, at Kommissionen kom-
mer med en strategi, som vil kunne give vognmandserhvervet adgang til mere ef-
fektive lastbiler og alternative brændstoffer f.eks. biogas og avanceret biodiesel.
Kommissionen kunne dog godt have udvist mere mod og initiativ, hvad angår vægt
og dimensioner for lastbiler, hvor der er et stort potentiale. DTL er tilfreds med, at
Kommissionen lægger vægt på teknologineutralitet. Kommissionen mener, at der
bør indbygges en CO2-afgift i direktivet om vejafgifter på lastbiler, og DTL peger
på, at der i forvejen er en betydelig afgift på fossile brændstoffer. DTL ser frem til
revision af forordningen om et europæisk godsbanenet, da godsbanetransport over
lange afstande har et stort reduktionspotentiale. DTL ser positivt på standarder for
brændstofeffektivitet for lastbiler og busser og ser offentlige indkøb af transport-
ydelser f.eks. bustransport og dagrenovation som et væsentligt element i omstillin-
gen. I det omfang naturgas tilsættes biometan eller syntetisk metan, vil gassen
også kunne bidrage til CO-reduktioner. DTL peger på, at gennemsnitsalderen for
danske lastbiler vægtet efter udført transportarbejde er 4 år i forhold til Kommissio-
nens vurdering af en lastbils gennemsnitslevetid til ca. 10 år.
Det Økologiske Råd støtter Kommissionens opfordring til at afskaffe modstridende
skatteincitamenter, herunder lavere beskatning af firmabiler. Organisationen støtter
en revision af eurovignetten, som muliggør graduering af vejafgifter i forhold til
CO2-udledning. Samtidig bør det nuværende beskatningsniveau hæves. Beskat-
ning kan ikke henvises alene til medlemsstaterne, da de konkurrerer om at tiltræk-
ke brændstofsalget, og EU bør fremme indførelse af roadpricing. Rådet mener, at
man ved fordeling af TEN-T midler i højere grad bør fokusere på lavemissionsløs-
ninger. Støtte til videreudvikling af indenlandske bustjenester bør kun ske til de
tjenester, som supplerer togtrafikken og ikke til dem, som konkurrerer på samme
strækninger. Cykling spiller for lille en rolle i strategien. Organisationen er skuffet
over Kommissionens melding om, at EU blot skal afvente forhandlingerne i ICAO
og IMO, for der er brug for at EU tager lederskab her. Der er også brug for stærke-
re håndhævelse af IMO-kravene til NOx og SO2, og dette vil samtidig forbedre
konkurrenceevnen for skibe med lavere CO2-udslip. For at støtte elektromobilitet
Side 6/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0007.png
forslår Rådet indførelse af et fleksibelt måltal for produktion af lavemissionsbiler.
Rådet glæder sig over, at Kommissionen ønsker at udfase fødevarebaserede bio-
brændstoffer og fremme biogas og elektrofuels, men det bør konkretiseres, hvor-
dan det kan ske. Rådet ønsker et mellemliggende mål i 2025 for personbilers og
varebilers effektivitet og foreslår et mål på 65 g CO2/km. Rådet hilser regulering af
brændstofeffektiviteten af tunge køretøjer velkomment og støtter forslaget om at
skærpe miljø- og klimakravene for offentlige indkøb af køretøjer. Rådet anfører, at
Danmark har brug for markante CO2-besparelser i transportsektoren og håber, at
Danmark vil prioritere transportsektoren i de efterfølgende forhandlinger frem for at
søge at få slækket EU’s samlede mål i non-ETS-sektoren.
DI Transport støtter det overordnede mål om at reducere transportens udledning
med mindst 60 pct. i 2050. Organisationen understreger samtidig, at omstillingen
ikke må reducere mobiliteten i samfundet. DI Transport foretrækker, at omstillingen
foregår via fælles EU-initiativer, og at strategien bør være energineutral og fremme
forskellige former for alternative drivmidler. DI Transport er positiv over for en EU-
post 2020 strategi for biler og varebiler og udvikling af en EU-model for CO2-krav til
producenter af lastbiler og busser. Organisationen efterlyser et EU-regelsæt, som
tillader højere totalvægt for lastbiler og modulvogntog i international godstransport,
da det vil give væsentlige CO2-reduktioner. Reduktioner i søfart og luftfart bør så
vidt muligt skabes gennem globale aftaler. For så vidt angår luftfart, bør en EU-
strategi understøtte alternative drivmidler primært biobrændstoffer. Endelig opfor-
drer DI Transport til en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske luftrum.
Energi- og Olieforum (EOF) finder det positivt, at Kommissionen anlægger en holi-
stisk tilgang og understreger teknologineutralitet, gennemsigtighed og hensynet til
økonomisk vækst og jobskabelse. EOF finder det vigtigt, at strategien baseres på
princippet om omkostningseffektivitet, og at der bør være fuld gennemsigtighed om
omkostninger til bl.a. alternativ infrastruktur til nye teknologier. Det forventes, at fra
2020 vil den største del af partikeludledning fra transport komme fra bremser, vejs-
lid og dæk, og elbiler bør derfor ikke gøres til eneste løsning for partikelforurening i
byerne. EOF mener, at det er positivt, at Kommissionen understreger betydningen
af avancerede biobrændstoffer, da disse kan anvendes i eksisterende biler og
sammen med effektivisering af bilerne er den billigste vej til CO2-reduktioner i
transportsektoren på kort og mellemlangt sigt. Avancerede biobrændstoffer bør
derfor være et centralt element i strategien f.eks. gennem øgede iblandingskrav
efter 2020. Test af bilernes udledninger bør være pålidelige og teknologineutrale og
bør derfor omfatte hele produktionskæden, herunder produktion af batterier til elbi-
lerne og udledningen af klimagasser fra såvel bil som kraftværk. En øget satsning
på forskning og innovation bør være teknologineutral, så fx. midler til forskning i
syntetiske brændstoffer tildeles på lige vilkår med andre teknologier. Endelig gør
EOF opmærksom på, at der kan være behov for at revidere Kommissionens brug
af begrebet subsidier, eftersom beskatning af fossile brændstoffer i 2014 bidrog
med 270 milliarder euro til de europæiske landes statsbudgetter.
Side 7/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0008.png
Erhvervsflyvningens Sammenslutning ES er enig i, at ikke alene EU-registreret,
men også luftfart på globalt plan, skal indgå i foranstaltninger til reduktion af emis-
sioner, med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer har med henvisning til den korte høringsfrist og udsendel-
sen i hovedferien givet en række overordnede kommentarerer og forbeholder sig
ret til evt. yderligere kommentarer på et senere tidspunkt. Landbrug og Fødevarers
største anke mod strategien er, at der mangler konkrete og ambitiøse målsætnin-
ger, herunder en klar europæisk målsætning for dekarbonisering af transporten
frem mod 2030. Organisationen efterlyser, at der iværksættes konkrete virkemidler
nu, fx i forhold til offentlige indkøb, udnyttelse af eksisterende og nye bæredygtige
biobrændstoffer, udrulning af infrastruktur m.m. Landbrug & Fødevarer opfordrer
Kommissionen til fortsat at støtte konventionelle biobrændstoffer, da videreudvik-
lingen af biobrændstoffer ellers sættes i stå, og udledningerne øges, og organisati-
onen støtter Kommissionens ønske om at fremme nye, avancerede biobrændstof-
fer. Organisationen peger på, at tiltagene som udgangspunkt skal være europæisk
baserede af hensyn til fair konkurrence, men det bør også være muligt for enkelte
lande at understøtte særlige virkemidler, der kan fremme omstillingen. Organisatio-
nen efterlyser indspil til synergier med andre sektorer, f.eks. virkemidler der både
øger landbrugsproduktionen og producerer klimavenlig transportenergi, og synergi-
er i forhold til bioøkonomien. Organisationen peger på, at fleksibilitetsmekanismer i
forhold til ETS og LULUCF bør betinges af specifikke tiltag i transportsektoren,
herunder nationale iblandingskrav om avancerede biobrændstoffer eller på indu-
striniveau.
Rådet for Bæredygtig Trafik efterlyser, at der tages initiativer til at sikre lige og fair
konkurrence mellem tog, langdistancebusser og fly. EU bør i samarbejde med Kina
få etableret en mere offensiv jernbaneinfrastruktur mellem de europæiske lande og
på tværs af det eurasiske kontinent og betjent af højhastighedstog. EU bør tage
initiativ til i samarbejde med medlemsstaterne at fjerne subsidier, som fører til øget
trafik. Endvidere peges på, at strategien overser betydningen af udledningsfrie
transportformer som cykling og gang og overser potentialet i elcykler.
Trafikselskaberne i Danmark har bemærket, at Kommissionen er ved at forberede
tiltag, der muliggør videreudvikling af indenlandske bustjenester, men det specifice-
res ikke i strategien, hvilke tiltag der er tale om. Sådanne tiltag vil have trafiksel-
skabernes interesse, og der bør bibeholdes en fornuftig balance mellem kommunal,
regional og kollektiv trafik og fjernbusruter. Trafikselskaberne opfordrer til, at der
ved arbejdet med certificering af CO2-emissioner tages udgangspunkt i den allere-
de udarbejdede metode for opgørelse af bussers energiforbrug SORT.
VedvarendeEnergi mener at strategiens ambitionsniveau bør øges fra 60 pct. re-
duktion af emissioner i 2050 til ”ingen nettoemissioner i midten af århundredet” som
Side 8/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0009.png
er formuleringen i Parisaftalen. Strategien bør skabe lige og fair konkurrencevilkår
mellem tog, langdistancebusser og fly og mangler fokus på cykling og gang og
elcykler. Der mangler en regulering, som sikrer, at elbil-ladere kan bruges af alle
f.eks. med afregning via mobiltelefon. Strategien bør bakke op om roadpricing og
udbygning af kollektive transportløsninger i kombination med cyklisme og fodgæn-
gere. Strategien bør omfatte en EU-indsats for at sikre, at EU-landenes afgifter
afspejler de eksterne omkostninger, ligesom EU bør samarbejde med medlemslan-
dene om at nedbringe subsidier, der fører til øget, unødvendig trafik.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Hvis EU’s mål om emissionsreduktioner på 30 pct. inden for de ikke-
kvoteomfattede sektorer skal nås på den mest omkostningseffektive måde, er der
behov for en styrkelse af den nuværende indsats i EU. Regeringen støtter derfor, at
Kommissionen nu har fremlagt en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet,
som har til formål at forene de parallelle krav til mobilitet og dekarbonisering. Rege-
ringen vil på denne baggrund opfordre Kommissionen til at følge op med konkrete
løsningsforslag hurtigst muligt.
Regeringen støtter ligeledes, at strategien indeholder et bredt spektrum af initiati-
ver, herunder initiativer, der sigter mod optimering af transportsystemet gennem
fremme af digitale mobilitetsløsninger inden for vej- og banetrafik og luftfart, fair og
effektiv prissætning og forbedring af incitamentsstrukturen inden for multimodal
transport, bl.a. vedrørende jernbanetransport og bedre udnyttelse af mulighederne
for persontransport med bus. Regeringen støtter, at strategien også indeholder
initiativer, der sigter mod fremme af alternative energikilder med lave emissioner
eksempelvis avancerede biobrændstoffer og el, standardisering og interoperabilitet
for elektromobilitet og etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Rege-
ringen støtter endvidere, at strategien indeholder initiativer, der skal fremme køre-
tøjer med lave eller ingen CO2-emissioner for eksempel gennem standarder for
personbiler og varebiler efter 2020 og løsninger vedrørende indførelse af standar-
der for CO2-udledning fra tunge erhvervskøretøjer som lastbiler og busser. Samti-
dig finder regeringen det væsentligt, at overgangen til nye transportteknologier ikke
fører til en slækkelse af de hidtidige miljøkrav og dermed beskyttelsesniveauet.
Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at der generelt fastsættes et troværdigt
og transparent system for typegodkendelse af køretøjer, der understøtter de fast-
lagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav.
For så vidt angår fair og effektiv prissætning, er regeringen enig i princippet om, at
’forureneren betaler’, fordi det kan påvirke bilisternes adfærd i en hensigtsmæssig
retning. Regeringen vil derfor i udgangspunktet være positivt indstillet overfor EU-
beslutninger, som kan medvirke til at fremme dette. Regeringen vil dog forholde sig
Side 9/10
kom (2016) 0501 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
1667533_0010.png
skeptisk til en obligatorisk udfasning af den eksisterende eurovignetordning for
lastbiler, som Danmark deltager i, så længe der ikke er et teknisk gennemprøvet
alternativ, hvor skatteprovenuet kan tilvejebringes med begrænsede administrative
omkostninger.
Regeringen støtter endvidere de horisontale tiltag, som strategien fremhæver, her-
under bl.a. EU's bestræbelser på at opnå ambitiøse globale foranstaltninger for at
reducere emissioner fra international luft- og skibsfart igennem hhv. ICAO og IMO.
Endvidere finder regeringen, at Kommissionen i sit strategiske arbejde bør forholde
sig til mulighederne for at justere EU-reglerne om totalvægt for lastbiler og modul-
vogntog i international godstransport med henblik på at forbedre transportsyste-
mets effektivitet.
Endelig bemærker regeringen, at beskatning i udgangspunktet er et nationalt anlig-
gende.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud valg.
Side 10/10